Boganmeldelse af Aminah Tønnsens "Islam. Koran, Hadith, Sharia".
Aminah Tønnsen fortolker og nylæser Koranen, så den passer til vores tid og det danske samfund. Men det holder ikke, for hun har både Koranen og Muhammed imod sig.
HVORDAN KAN SAMME BOG LÆSES SÅ FORSKELLIGT?
Smuk - men misforstået?
Ofte hører man, at ens indvendinger mod islam blot skyldes, at man "fortolker" Koranen helt forkert, og at man dermed er lige så ekstrem som ekstremisterne. Ja, man støtter nærmest deres dagsorden. Intet mindre. Koranen er faktisk smuk, får man at vide. Den er bare blevet misforstået og misbrugt gennem 1400 år.
Jeg har ofte undret mig over, hvordan nogen kan komme frem til den konklusion om Koranen (se min anmeldelse). Derfor anskaffede jeg Aminah Tønnsens bog ”Islam. Koran, Hadith, Sharia. Hun er nemlig en af de debattører, som i den offentlige debat fortæller danskerne, at Koranens sande budskab er fred og tolerance. Hun har været muslim siden 1983, og hun har studeret teksten. Jeg var virkelig nysgerrig på, hvordan hun kom frem til sine konklusioner: Hvordan ræsonnerer hun, og hvad er hendes argumenter?
I det følgende vil jeg fortælle om mine oplevelser med hendes bog.
BOGENS FORMÅL
Det ene mål: Nylæsning og islamisk argumentation
Bogen henvender sig både til muslimer og ikke-muslimer. Aminah Tønnsen ønsker at motivere muslimer til at reflektere over deres tro og deres forhold til "de såkaldte autoriteter", altså de traditionelle imamer og deres autoritative fortolkninger. Hun vil vise dem, at man godt kan "nylæse" Koranen, så den passer til vores tid, og hun vil overbevise dem om, at det også er Allahs vilje. Det gør hun ved at henvise til ”Allahs ord”, Koranen, den ultimative autoritet. Det er nemlig sådan, man argumenterer i islam. Som hun skriver: "der skal argumenteres ud fra Koranen, hvis man vil nå de yderligtgående".
Det andet mål: Et positivt billede og islamisk argumentation
Samtidig vil Aminah Tønnsen vise ikke-muslimer ...
"..en mere nuanceret og inkluderende islam end de sensationshungrende medier og emsige, ofte hadefulde, islammodstandere giver".
Jeg blev ærgerlig over at Aminah Tønnsen, som ellers gør en dyd ud af at fortolke Koranen på "den smukkeste måde", vælger at fortolke sine medmennesker på den grimmeste måde. Det er nemlig, hvad hun gør, når hun skriver om islamkritikere, der afviser hendes tolkning som løgn, at
”De ønsker i virkeligheden at fastholde islam og muslimer som fjendebillede og prygelknabe…"
Det gav mig desværre - utilsigtet - et lidt negativt billede af moderat islam. At tilskrive kritikere "had" og fjendskab er en klassisk måde at argumentere på i islam. Allah brugte den selv mod Skriftens folk i Medina (læs fx hele passagen fra 3:98 til 3:118). Moderate muslimer burde gøre op med den slags.
SÅDAN FORTOLKER MAN KORANENS BUDSKAB FREDELIGT
Nå, men hvordan kan det så lade sig at gøre at fortolke Koranen som fredens og tolerancens bog?
Nedenfor har jeg udvalgt 10 af de "greb", som Aminah Tønnsen bruger til at nylæse Koranen. De er ikke udtømmende, men de viser, hvordan man kan få et moderat islam frem, hvis man vil, og hvordan man argumenterer for det "på islamisk", altså ved at henvise til islams autoriteter.
Her er Aminah Tønnsens opskrift:
1. Præmissen ligger fast: Koranen er Allahs fuldkomne budskab
Det første punkt er: ”Vi kan ikke genskrive Koranen, Guds vejledning til menneskene”. Koranen er Allahs endegyldige vejledning og kan ikke ændres. Den præmis ligger fast og kan ikke røres. I stedet er det menneskene, der skal lære at fortolke vejledningen rigtigt. De har brug for at "genfinde kernen i budskabet", skriver Aminah Tønnsen.
2. Allahs budskab er fleksibelt og rummeligt
Næste step er, at pointere, at Koranens budskab er "rummeligt og fleksibelt”. Det er det, fordi det jo altid vil være mennesker, der fortolker, og derved bliver Koranens betydning ”variabel og dynamisk” og kompatibel med ethvert samfund. Også det danske. Aminah Tønnsen forklarer:
”Koranteksten er så bredt formuleret, så den giver plads til, at menneskene af teksten kan udlede regler i forhold til tidernes skiften, således at de under de til enhver tid aktuelle omstændigheder kan opretholde fred og retfærdighed og beskytte den enkelte borgers rettigheder indenfor de overordnede rammer, som Koranen fastlægger”.
Islamisk argumentation: Allah er enig
For at understøtte sin pointe om at man ud fra koranteksten kan opretholde fred og retfærdighed, citerer Aminah Tønnsen Koranen:
”Og Vi sendte Vore budbringere med Bogen med tydelige tegn og kriterier, for at menneskene må opretholde retfærdighed” (57:25)
Men hov - hvor er resten af verset?
Jo, Allah siger, at menneskene skal opretholde retfærdighed. Men Aminah Tønnsen "glemmer" at citere den anden halvdel af verset, som lyder:
”Også jernet har Vi sendt ned. Der ligger en mægtig styrke deri og megen nytte for menneskene...”
Konteksten: Verset skulle være åbenbaret lige efter erobringen af Mekka i 630. Muhammed havde prædiket 12 år i Mekka og kun overbevist 150 personer om, at han var profet. Men da han troppede op med 10.000 krigere, rettede mekkanerne ind. Jo, jernet var nyttigt. Læser man verset grundigt, vil man også se, at Allah siger, at Bogens tegn er tydelige. Allah mente vist ikke, der var brug for fleksible fortolkninger.
> Der er adskillige eksempler i bogen på vers, hvor de dele, der skurrer, bekvemt er udeladt, samtidig med at Allah også lige tages til indtægt for noget, der ikke står.
3. Man skal følge den smukkeste mening
Dernæst skal man gøre sig klart, at det er kompliceret at forstå Koranen. Kun hvis man gør sig virkelig umage og har et åbent hjerte, kan man forstå, hvilken guddommelig kilde til visdom, den er. Man er nødt til at kende hele Koranen for at kunne fortolke den. Ingen vers kan stå alene, og forklaringen til et vers skal nogle gange findes i andre vers rundt omkring i Koranen. Skriver Aminah Tønnsen.
Heldigvis er Koranen "sin egen bedste fortolker", og nøglen til den gode fortolkning findes ifølge Aminah Tønnsen i vers 39:18. Her opfordrer Allah menneskene til at "lytte til Ordet og følge dets smukkeste mening". Så hvis der er flere mulige fortolkninger, så ønsker Allah, at man følger den smukkeste. Det betyder også, ifølge Aminah Tønnsen, at Koranen naturligvis ikke skal forstås bogstaveligt. Kun de oprigtigt søgende og reflekterende vil kunne nå ind til islams kerneværdier.
Islamisk argumentation: Allah er enig
For at understøtte, at Koranen ikke skal forstås bogstaveligt, citerer Aminah Tønnsen Koranen:
”Det er Ham, der har nedsendt Bogen til dig. Deri er der tydelige, selvindlysende vers - det er Bogens essens. Andre vers er flertydige. De vildfarne tolker de flertydige vers og sår forvirring med deres fortolkning. Ingen ud over Gud kender den virkelige mening. De indsigtsfulde siger ”Vi tror på Bogen, alt kommer fra Gud; men kun de vidende tager sig den til hjertet” (3:7).
Ifølge Aminah Tønnsen bekræfter det vers, at "budskabet er tilgængeligt for dem, som tænker og reflekterer".
Men hov - var det det, der stod?
Jo, Allah siger, at der er flertydige vers. Men står der ikke, at de, der giver sig af med fortolke dem, er, de vildfarne mens de ”indsigtsfulde” bare tror? Hmmm. Næste vers indeholder en bøn: "Lad ikke vort hjerte vige". Hvilken tolkning mon dét passer med?
> Der er adskillige eksempler i bogen på tolkninger, som er lige modsat af den umiddelbart oplagte.
4. Afvis abrogationsprincippet - der er ingen modsigelser i Koranen
Det er nødvendigt at gøre op med abrogationsprincippet. Islamiske lærde har gennem tiderne brugt princippet som "nøgle til forståelse". Det går ud på, at hvis to vers er i modstrid så gælder det senest åbenbarede vers. Desværre betyder det, at de krigeriske vers fra Medina-perioden så trumfer de mere fredelige vers fra Mekka-perioden. Abrogationsprincippet findes i vers 2:106, som siger, at:
"ethvert budskab (vers), som Vi ophæver eller lader gå i glemmebogen, vil Vi erstatte af et bedre eller tilsvarende".
Men abrogation er ifølge Aminah Tønnsen noget sludder, for der er ingen modsætninger i Koranen. Det står jo selv i vers 4:82. Hvis man i stedet altid ser nøje på konteksten, når man tolker, er der ingen modstrid i Koranen. For så vil man naturligvis vide, at "dræb de vantro" (9:5) kun handler om forsvar og derfor slet ikke er i modstrid med religionsfriheden, som er udtrykt i det tidligere vers om "ingen tvang i religionen" (2:256).
Islamisk argumentation: Konteksten er meget vigtig
For at understøtte, at abrogationsverset (2:106) ikke gælder generelt, fortolker Aminah Tønnsen det ud fra dets kontekst. Verset indgår i en "polemik" med Skriftens folk, som kun troede på Allahs tidligere åbenbaringer (Toraen og Evangeliet). De kunne ikke forstå, at der nu var et nyt budskab i Koranen. Verset siger derfor, at Koranen ophæver ting i de tidligere skrifter - og altså ikke vers i Koranen selv, som jo er fuldkommen.
Islamisk argumentation: Allah er enig:
For at støtte, at man ikke kan ophæve ting i Koranen, fortæller Aminah Tønnsen, at Allah selv advarer "mod at splitte et helligskrift op og erklære dele af det for ophævet". Hun citerer vers 2:85:
"Tror I kun på en del af Skriften og afviser resten? Skam få dem blandt jer, der handler således. På opstandelsens dag vil en smertelig straf blive dem til del".
Men hov - er konteksten nu ikke vigtig længere?
Vers 2:85 indgår i den samme "polemik" som vers 2:106. Skriftens folk ville kun tro på deres egne skrifter - dvs. kun på ”en del af Skriften”. (Tjek fx vers 2:89, 2:90 og 2:91) I den kontekst siger Allah faktisk man skal tro på alle hans skrifter, hvilket modsiger, at budskaber i hans tidligere skrifter ophæves. Den mest indlysende fortolkning er naturligvis, at "Allah" blev udfordret i "polemikken" og måtte ændre sit argument.
> Det er gennemgående i bogen, at brugen af "kontekst" i fortolkningen afhænger af, om det passer med forfatterens agenda
5. Vær skeptisk over for hadith – brug kun de gode
Man skal være varsom og bruge sund fornuft, når det gælder hadith, mener Aminah Tønnsen. En del hadith støtter nemlig konservative og intolerante tolkninger af Koranen og ansporer fx til jødehad. Aminah Tønnsen forklarer, at man ikke kan ikke stole stole på hadith, fordi deres tilblivelseshistorie giver for mange muligheder for fejl og fabrikation. De er lavet af mennesker, som jo er fejlbarlige.
Selv hadithsamlinger, som ellers regnes for fuldstændig troværdige, kan man ikke stole på. De indeholder nemlig "utallige udsagn om kvinder, som simpelthen ikke er en profet værdig" , og derfor må de opfattes som utroværdige. Man skal ikke "fornægte" hadith, men blot bruge sin sunde fornuft, er Aminha Tønnsens metodik.
Moderat islamisk argumentation: Det pinlige må være falsk
For Aminah Tønnsen er sund fornuft: Hvis en hadiths indhold strider mod Koranen, livets hellighed, menneskers værdighed, moderne videnskab, eller opfordrer til had mod jøder og kristne, så bør den sorteres fra. Det er op til den enkelte at tage stilling, skriver hun.
Men hov - hvad med Koranen?
Kunne man ikke bruge samme sunde fornuft til at afvise store dele af Koranen som falsk? For eksempel sura 111 (Palmefibre). Her ønsker Allah død og forbandelse over Muhammeds onkel og hans kone. Er det en almægtig gud værdigt? Hvis man brugte "sund fornuft" på Koranen ville en betydelig del kunne sorteres fra.
> Selvom Aminah Tønnsen advarer mod at stole på hadith, bruger hun gennem hele bogen udvalgte hadith til at bekræfte mange af sine synspunkter.
6. Allah ønskede i virkeligheden at afskaffe slaveriet
Slaveri accepteres i Koranen, og det kræver naturligvis en forklaring. Allah tager slaveri for givet og sætter endda regler, der omfatter slaver. For eksempel må mænd gerne have sex med deres kvindelige slaver. Det har gjort slaveriet i den muslimske verden svært at komme til livs.
Men Aminah Tønnsen mener at vide, at Allah i virkeligheden ønskede at afskaffe slaveriet. Han ønskede bare at gøre det gradvist. Grunden til, at Han ikke kunne forbyde det, var, at der ”var tale om et verdensomspændende fænomen”. Allah opfordrede i stedet muslimerne til at behandle deres slaver ”på lige fod med familiemedlemmer”. I vers 4:36, står der nemlig at "man skal være god imod" både sine forældre, slægtninge, faderløse, naboer, ægtefæller, vejfarende – og sine slaver. Desuden står der også i flere koranvers, at det er en god gerning at frigive en slave. Det var heller ingen skam for en mand at gifte sig med en slavepige, fortæller Aminah Tønnsen.
Islamisk argumentation: Slaveriet var næsten godartet
Hmm. Mon nogen i dag ville slippe af sted med at bagatellisere den atlantiske slavehandel, som endda var langt mindre i omfang og tid end den muslimske, med at slaverne ”var på lige fod med familiemedlemmer”? Det er jo i sagens natur løgn. Det er et velbeskrevet faktum, at slaveriet var grusomt. Blandt andet fik utallige mandlige slaver i den islamiske verden (ofte drengebørn) skåret deres kønsorganer af, og rigtig mange døde af ”operationen”.
Islamisk argumentation: Fortielse af "uhensigsmæssige" vers
Koranens vers 24:31 instruerer muslimer i, at kvinder ikke behøver at tildække sig for ”mandlige tjenere uden kønsdrift”. Mon det vers har fremmet eller hæmmet efterspørgslen efter kastrerede slavedrenge? I vers 33:50 gør Allah det tilladt for profeten at have sex med ”de slavinder, Allah har givet dig som bytte”. Så Allah har altså selv fremmet slaveri ved at give kvindelige sexslaver. Aminah Tønnsen nævner ingen af disse vers.
> Der er mange eksempler i bogen på, at vers, der kan give et "forkert" indtryk, ikke er nævnt, selvom de er relevante.
7. Sharia er blot en etisk vejledning som ændrer sig
Ifølge Aminah Tønnsen er det en misforståelse, at sharia har noget med lov at gøre. Sharia betyder ”vejen til kilden”, altså vejen til Allah, og det er blot en levevis for den enkelte, fortæller hun. Det arabiske ord for lov forekommer slet ikke i Koranen. Derfor er det rent skræmmebillede, når nogen taler om ”indførelse af sharia-lovgivning” som noget, man skal frygte, hvis muslimer kommer i flertal. For en bevidst troende er Koranens sharia
”en samling etiske principper og normer for den rette levevis, hvis fortolkning ændrer sig i takt med tidernes skiften”.
Shariaen er ifølge Aminah Tønnsen blot blevet misbrugt gennem tiderne. De islamiske retsskoler burde i stedet kaldes teologiske skoler, forklarer hun, for de handler i virkeligheden bare om troslære og er slet ikke tænkt juridisk. Rets… øh, nå nej ... trosskolernes fædre fra 7-800-tallet var "kreative og fleksible" i overensstemmelse med islams ånd. En af dem sagde jo selv: "Hvis jeg fremfører noget, der strider mod Guds Bog eller det, der fortælles om profeten, da ignorér det". Det viser, ifølge Aminah Tønnsen, at det aldrig har været hensigten, at deres lære i dag danner grundlag for lovgivningen i mange islamiske lande. Klart.
Koranen indeholder dog alligevel nogle straffe. Men de vers skal blot "nylæses", for de bærer ifølge Aminah Tønnsen præg af at være åbenbaret ind i en helt specifik kontekst. Dødsstraffe og lemlæstelser var "kun ment fra Allahs side" til at skræmme folk, så de ikke forbrød sig. Ofte er der flere strafmuligheder, og "Allah vil allerhelst have", at man idømmer den mildeste straf eller tilgiver. Allah er jo tilgivende og barmhjertig.
Islamisk argumentation: Allah er enig
For at understøtte pointen om, at Koranen giver flere muligheder for straf for at "undgå gentagelse", citerer Aminah Tønnsen vers 5:33 om straffen for oprør:
”Straffen for at gøre oprør mod Gud og Hans sendebud og stræbe efter at skabe lovløshed og kaos i landet er henrettelse eller korsfæstelse eller afhugning af modsat hånd og fod eller landsforvisning. Således vil oprørerne blive vanæret i det dennesidige, og en streng straf venter dem i det hinsidige – undtagen dem, der angrer, før de falder i jeres magt. Gud er tilgivende og barmhjertig”
For hende er det helt uforståeligt, at man nogle steder stadig fortolker straffene bogstaveligt. For der står jo klart og tydeligt i vers 4:119, at det er Satans værk at snitte ørerne af kvæget (en hedensk skik). Enhver bør derfor kunne regne ud, at Allah ikke ønsker at mennesker skal lemlæstes. Det er Aminah Tønnsens argument.
Men hov - er Allahs intention nu også så klar og tydeligt
Hmm. Korsfæstelse og afhugning er nu ret konkret. Men hvad vil det egentlig sige, at ”gøre oprør mod Allah og Hans sendebud” eller "skabe lovløshed"? Her er rum for fortolkning. Hvad skal man tro, når der står i vers 5:64 at jøderne vil skabe lovløshed ("fordærv" i Ellen Wullfs oversættelse)? Og hvad mon det betyder at "angre" før man "falder i muslimernes magt”? Det forholder Aminah Tønnsen sig ikke til. Hun nøjes med at pointere, at Allah er tilgivende og barmhjertig.
> Der er mange eksempler i bogen på, at Aminah Tønnsen ignorerer ting, der åbenlyst er problematiske for hendes tolkning.
Kan man tage afstand fra Allahs straffe?
Efter at have læst Aminah Tønnsens bog er vil nogle måske være lidt forvirrede: Hvad er sharia egentlig? Er straffene i Koranen sharia eller er de ikke? Svaret blæser i vinden. Det nærmeste, vi kommer på et svar i bogen, er dette:
”Uanset om man som muslim ser shariaen på den ene eller den anden måde, så giver det ingen mening at blive opfordret til at tage afstand fra sharia … idet det ville være ensbetydende med, at man skulle frasige sig sin tro”.
Aminah Tønnsen erkender altså, at mange muslimer tolker sharia på en anden måde end hun selv. Men ingen muslimer kan sige fra over for sharia. Betryggende...
8. Jihad er blot en indre personlig stræben
Jihad er selvfølgelig et af de allermest misforståede begreber i islam. Ifølge Aminah Tønnsen påstår de grumme islammodstandere naturligvis, at Koranen "foreskriver muslimer at nedslagte alle ikke-muslimer, de møder på deres vej". Klart ... Men jihad betyder i virkeligheden bare ”stræben”, fortæller hun. Det er en individuel personlig stræben for at blive et godt menneske, overvinde sine svagheder og blive en god samfundsborger. Det handler om at fremme det gode og forhindre det onde.
Det der står i Koranen, om at man skal kæmpe for Allahs sag, er blot metaforisk. Ligesom når vi taler om at ”kæmpe for ligeløn”. Det ville være tåbeligt at fortolke det, som om det var med våben. Jihad kan være at engagere sig i naturbeskyttelse. Begrebet "hellig krig" findes slet ikke i Koranen, skriver Aminah Tønnsen. Det opstod først med korsridderne. Nej, man taler i stedet om ”selvets jihad” – den "større" jihad. Muslimer praktiserer jihad 24 timer i døgnet, og jihad er lige så aktuel i dag som på Muhammeds tid.
Dog kan det jo blive nødvendigt at forsvare sig mod fjendtlige angreb, og det har Allah naturligvis taget højde for. Aminah Tønnsen nævner, at islam og islamisk levevis for eksempel angribes hver eneste dag i de vestlige medier. Her skal man naturligvis bruge saglige argumenter til at forsvare sig, og ikke våben, skriver Aminah Tønnsen. Hvis man kender sin Koran, er det ingen sag. Kun i yderste konsekvens - hvis man bliver angrebet med våben - må man gribe til selvforsvar, altså "sværdets jihad" - den "mindre" jihad.
Islamisk argumentation: Profeten mente det samme
For at støtte op om, at jihad primært handler om at arbejde på at blive et bedre menneske, bruger Aminah Tønnsen et par hadith'er, der lever op til hendes sund-fornuft-metodik. Muhammed skulle have sagt:
”Jeg er blevet sendt ud for at fuldkommengøre de gode karakteregenskaber” (Malik 47/8).
Og da profetens hustruer "spurgte ham om jihad", skulle han have svaret:
"Den bedste jihad (for jer) er at gennemføre pilgrimsfærden hajj" (Bukhari 52/128)
Men hov - hvad betød jihad egentlig?
Hadith'en fra Malik findes i bogen om ”Gode karakteregenskaber”. Men Malik har tilfældigvis en anden bog om "jihad". Det nævner Aminah Tønnsen ikke. Her er jihad noget, man "vender tilbage fra", som Allah belønner med "sikker hjemkomst eller paradis", og hvor profeten dog trods alt forbyder at dræbe kvinder og børn. Så hvad betød jihad?
Hadith'en om konerne findes i Bukharis bog "Fighting for the Cause of Allah (Jihaad)", i afsnittet "The Jihad of women". Aminah Tønnsen får det til at lyde som om, de spurgte, hvad jihad var for noget. Men det fremgår af Bukhari 52/127, at de også ville "deltage i jihad". Så hvad mon jihad var? Hvad mon jihad for mænd var?
> Ud over selektiv brug af hadith er der er flere eksempler i bogen på formuleringer som - uden at være usande - giver et lidt andet indtryk end det, kilderne faktisk viser.
9. Det er forbudt for muslimer at angribe - sværdverset
Koranens kernebudskab er selvfølgelig ”at skabe fred og tjene Gud ved at tjene skabelsen”. Det skriver Aminah Tønnsen. (Det står dog ikke i Koranen). Så når man møder vers i Koranen, der indikerer det modsatte, må man ”gå dybere ind i teksten” for at få en mere kvalificeret forståelse. Amninah Tønnsen bruger Sværdverset som eksempel:
”Når de forbudte måneder er ovre, da dræb flergudsdyrkerne hvor end I finder dem. Tag dem til fange, omring dem, læg jer i baghold og pas dem op over alt. Men hvis de oprigtigt angrer og slutter sig til jer ved at forrette bøn og betale socialskat, da sæt dem fri. For Gud er tilgivende og barmhjertig” (9:5).
Det er naturligvis he-e-elt misforstået at tro, at det handlede om at dræbe dem der ikke omvendte sig til islam. Aminah Tønnsen forklarer, at en gruppe flergudsdyrkere havde brudt en fredstraktat, og at Allah derfor gav muslimerne tilladelse til at forsvare sig. (Nogle vil måske spørge, om det er hensigtsmæssigt at vente 4 måneder med at forsvare sig, hvis man bliver angrebet. Men lad det nu ligge.) At ”forrette bøn” handlede bare om at vise, at man er en del af samfundet, skriver Aminah Tønnsen.
Hun peger på, at Allah tværtimod i vers 9:6 tillader muslimer at give beskyttelse til flergudsdyrkere og føre dem ”i sikkerhed”. Det handlede sle-e-et ikke om at muslimer trods alt fik lov til at hjælpe slægtninge, der nægtede at omvende sig, med at slippe væk inden de 4 måneder var gået. Nej, det viser, at muslimer skal vise storsind over for folk, der ”nedlægger våbnene”, og at Allah kun tillader forsvar, mener Aminah Tønnsen.
Islamisk argumentation: Ibn Ishaqs biografi bekræfter det
For at understøtte, at muslimer ikke må angribe, refererer Aminah Tønnsen til Ibn Ishaq's biografi, den tidligste biografi om Muhammed. Hun fortæller, at profeten, da han stod udenfor Mekka med sin hær, "afværgede en væbnet konfrontation igennem en kort samtale med Abu Sufyan, mekkanernes leder, der mundede ud i at Abu Sufyan blev muslim".
Men hov - hvad står der faktisk i biografien?
Enhver kan anskaffe Ibn Ishaqs bog på engelsk. Hvis man kigger i den, beskriver Ibn Ishaq samtalen sådan:
"He [Muhammad] said: 'Woe to you, Abu Sufyan, isn't it time you recognize that I am God's apostle?' He answered 'As to that I still have some doubt.' I said to him, 'Submit and testify that there is no God but Allah and that Muhammad is the apostle of God before you loose your head,' so he did so." (Ibn Ishaq s. 547)
En kort samtale, ja. Med et ret sigende indhold. Men hvis man anerkender Ibn Ishaq som kilde, så ved man også, at del III i Ibn Ishaqs bog hedder ”Muhammad’s migration til Medina, his wars, triumph and death". 13 kapitler i den del hedder noget med ”raid on ...”. 5 kapitler hedder noget med ”attack on ...”. 2 kapitler hedder noget med ”killing of ...” (Tjek selv indholdsfortegnelsen i Ibn Ishaq). Faktum er, at de, der skrev historien om Muhammed, brystede sig af hans angreb og triumfer - ikke over hans forsvar.
> Der findes ikke andre kilder til Muhammeds liv, end Koranen, hadith og de tidlige biografier. Så hvorfra ved Aminah Tønnsen, at han kun angreb i selvforsvar?
10. Islam betyder fred gennem frivillig gudshengivelse
Nogle påstår, at Koranen kun kan forstås på arabisk. Aminah Tønnsen hilser dog de moderne oversættelser velkomne, da Allahs ord jo ellers kun ville kunne forstås af et mindretal af muslimer. Arabisk er ifølge hende et "rigt og nuanceret" sprog, fordi et enkelt ord kan have mange betydninger - men altid med relation til samme konsonantrod.
Normalt oversættes islam med "overgivelse" eller "underkastelse". Aminah Tønnsen oversætter det i stedet med "gudshengivelse", da "underkastelse" sender et forkert signal. Gudshengivelse er en mere frivillig relation. Flere steder i Koranen står der dog, at man skal "adlyde". Det sender også et lidt forkert signal. Men ordet "adlyd" kan i virkeligheden også betyde noget med at opfylde ønsker, skriver Aminah Tønnsen. Dermed kan sætningen "adlyd Gud og Hans sendebud" (8:20) kan lige så godt betyde: "Gud og Hans sendebud står til rådighed for jer og opfylder jeres ønsker og håb, hvis I følger vejledningen".
Fordi "islam" har samme konsonant-rod som ordet fred (salam), så kan det også betyde fred, fortæller Aminah Tønnsen. Islam betyder derfor: Fred gennem frivillig gudshengivelse. Derfor er islam vejen til fred i verden. Allah mente det som et fredsbudskab.
Moderat islamisk argumentation: Omskrivning af vers
For at vise, hvordan man kan nylæse Koranen ved at benytte de fleksible muligheder, der ligger i det arabiske sprog, bruger Aminah Tønnsen vers 8:20 (vist ovenfor) som eksempel.
Men hov - bliver det så ikke noget sludder?
Vers 8:20 indgår i sura 8 (Byttet) i en passage, der efterrationaliserer efter "Slaget ved Badr", hvor Muhammeds muslimer sejrede over de vantro (og byttet skulle fordeles). Nedenfor er sammenhængen gengivet med mine ord, men du kan selv slå det hele op her:
8:5-6: Nogle ønskede ikke at gå i kamp (det var et angreb på en miltærbeskyttet karavane)
8:7: Nogle ville helst kæmpe mod den fjende, der var uden kampkraft (dvs. karavanen)
8:8-12: Men det var Allahs vilje, og han hjalp muslimerne til sejr
8:13-14: Det var Allahs straf til de vantro
8:15-16: Når I er i kamp må I ikke vende ryggen til fjenden, så kommer I i helvede
8:17-18: Sejren skal tilskrives Allah. Det var ham, der gjorde det.
8:19: Til jer, der talte imod: Nu har I set afgørelsen. Det er bedst for jer at holde inde (med at tale Muhammed imod).
8:20: I der tror! Adlyd Allah og Udsendingen. Vend jer ikke bort, når I hører ham tale.
Døm selv, om du synes den nye oversættelse giver mening:
8:20: Gud og Hans sendebud står til rådighed for jer og opfylder jeres ønsker og håb, hvis I følger vejledningen (Aminah Tønnsens nyoversættelse)
> Der er flere eksempler i bogen på kreative oversættelser, der ligger et godt stykke fra de almindelige oversættelser (både dansk og engelsk), og som ændrer betydningen - til noget sludder.
Dette var Aminah Tønnsens opskrift på, hvordan Koranen kan nylæses, og hendes argumentation for at Allah støtter nylæsningen.
ET HÅBLØST PROJEKT, SOM NOGLE FREMSTILLER SOM FAKTA
Oplevelse af manipulation
Under læsningen af Aminah Tønnsens bog blev jeg mere og mere målløs over, hvad jeg oplevede som manipulation: Vers revet ud af kontekst og brugt til at understøtte noget helt andet. Selektiv brug af citater. "Uheldige" ting om halshugning og blodhævn "oversat ud" af teksten. Fortolkninger i modstrid med hvad der faktisk står. Jeg syntes ganske enkelt, det var uredeligt.
Jeg er selvfølgelig præget af, at jeg har læst Koranen kronologisk, hvilket uheldigvis har afmystificeret den fuldstændigt for mig. Derfor er jeg heller ikke modtagelig, når nogen fortæller, at Koranen kræver særlig "afkodning", at særlige vers rundt omkring er "nøgler til forståelse", at budskabet "kun er tilgængeligt" for de reflekterende. For mig er alt det blot en mystificering, som gør det nemmere at bilde folk alt muligt ind.
Aminah Tønnsens intention er formentlig ikke at bilde folk noget ind, for man må går ud fra, at hun selv tror på det. Men hun kommer alligevel til det. Bogen burde ikke hedde "Islam". Den burde hedde "Aminah Tønnsens islam" eller "Et bud på et nyt og anderledes islam". Det burde ikke stå på bagsiden, at den er velegnet til undervisning. Jeg kan genkende Aminah Tønnsens fortolkning af jihad hos undervisningsportalerne Clio Online og Faktalink, hvor det fremstilles som fakta. Men det er ikke fakta. Det er bedrag at fremstille Aminah Tønnsens fortolkning som fakta.
Men her har Aminah Tønnsen trods alt fat i noget rigtigt
Men det er trods alt prisværdigt, at Aminah Tønnsen faktisk forholder sig til de problematiske ting i Koranen: Strafferetten, de krigeriske vers, slaveri osv. Hun forsvarer og forklarer, hvordan hun får det til at hænge sammen med sin tro på, at islam er vejen til fred. Det giver mulighed for at argumentere. Jeg ville ønske, at der var meget mere saglig debat og argumenteren. Her har Aminah Tønnsen trods alt fat i noget rigtigt.
Aminah Tønnsen har også fat i noget rigtigt, når hun forholder sig kritisk til hadith og argumenterer for det med deres tilblivelseshistorie. Hun bringer rationaliteten ind (lidt, trods alt). Jeg ville ønske, at der var mere af den slags. Gerne i offentligheden. Der er brug for langt mere information om islams mystiske oprindelse. Det er synd, at Tom Hollands dokumentar The Untold Story, som endda gør et stort nummer ud af at respektere religiøsitet, ikke bliver vist, fordi man er bange for at fornærme muslimer.
Hvorfor egentlig ikke gå hele vejen, Aminah?
Aminah Tønnsens islam går ud på at "tjene Gud ved at tjene skabelsen". Den sætning står ikke i Koranen, det er en hun selv udleder. Under læsningen fik jeg flere gange den tanke, at hendes islam egentlig er lidt kristent. For eksempel ser hun ikke islam som en lovreligion. Koranen har masser af tankegods fra både jødedommen og kristendommen. Det er blot i islam blevet parret med arabisk kriger- og klanmentalitet, og det er netop den del, Aminah Tønnsen gerne vil nylæse.
Et sted i bogen skriver hun, at Mahmoud Mohamed Tahas idé om at opdele Koranen i en del fra Mekka med det grundlæggende indhold, og en Medina-del, der kun vedrører samfundet i Medina er "nærliggende". Tahas blev henrettet for den idé i 1983. Et andet sted ærgrer hun sig over, at de, der taler om at "vende tilbage til islams rødder" kun "går halvdelen af vejen", og altså kun går tilbage til de fire lovskoler - det, som andre ville kalde streng sharia. Aminah Tønnsen mener, man skal gå helt tilbage til det oprindelige, altså til Koranen, og så "nylæse" den.
Men måske er det hende, der ikke går hele vejen? Hvorfor alt det bøvl med at nylæse budskaberne fra Medina og kalde dem lignelser og metaforer? Måske burde hun gå hele vejen tilbage til den arabiske kristendom, som regnede Jesus for profet, og som islam formentlig er en mutation af. Så ville hun ikke behøve at manipulere med oversættelser, betydninger og kilder for at få tingene til at hænge sammen. Hun ville ikke behøve at forsvare slaveri. Og hun ville kunne holde fast i, at budskabet virkelig er universelt - dvs. gyldigt altid - frem for at påstå, at et evigt budskab skal tilpasse sig efter tidernes skiften. Det er jo noget sludder.
Se også: Koranen var et kristent skrift og Muhammed var Jesus
Et håbløst projekt
Aminah Tønnsen vil gerne reformere islam. Hun kalder det blot at "genfinde kernen i budskabet". Hun vil have islam til at passe til vores tid. En god og sympatisk intention. Men hun vil gøre det uden at gå på kompromis med det dogme, at Koranen er Allahs ord, som ikke kan ændres.
Hendes værste modstandere i det projekt er hverken de "yderligtgående", som har misfortolket Koranen, eller de såkaldt "hadefulde" islammodstandere, som nægter at anerkende, at hendes fortolkning repræsenterer islam.
Nej, hendes værste modstandere er det, som definerer islam: Koranen og Muhammed. De modsiger hende igen og igen - og de er urørlige for hende. Hun vil aldrig få gennemslagskraft med islamisk argumentation (dvs. ved at hente belæg og "bevis" i Koranen). Det er simpelthen en håbløs opgave at fortolke og (undskyld, Aminah Tønnsen) fifle sig frem til, at det budskab, som profeten brugte til at hævne sin ydmygelse (som bestod i at blive kaldt løgner), underlægge sig hele den arabiske halvø og eliminere enhver opposition, var et budskab om fred og tolerance.
Så længe Allahs ord ikke kan ændres, forsvinder budskabet fra Medina ikke. "Allah" har på alle måder givet de konservative og "yderligtgående" de bedste kort på hånden i kampen om, hvad islam er. Det kan vi lige så godt erkende.
DERFOR ER MODERAT ISLAM BEDRAGERISK
Moderat islam bakker op om islams krigsretorik
Muslimer kan ikke kritisere Koranen, for så er de ikke muslimer mere. Akkurat som de ikke kan kritisere sharia. Det er et kæmpe tabu. Hvis muslimer offentligt frasiger sig deres tro eller kritiserer islam, regnes de som "forrædere", på "fjendens" side. Aminah Tønnsen kritiserer heller aldrig Koranen eller islam, kun "misbrug" og forkerte fortolkninger.
Når ikke-muslimer kritiserer Koranen, islam eller Muhammed, bliver det regnet for "angreb". Man er "fjende af islam". Aminah Tønnsen er selv med til at fremme den slags retorik. Hun kalder islamkritikere "hadefulde", beskylder dem for at ville fastholde muslimer som "fjendebillede" og skriver, at islam og islamisk levevis "angribes" hver eneste dag i vestlige medier.
Hun burde som moderat muslim være kritisk over for islams krigs- og fjenderetorik og som minimum lade være med selv at bruge den. Hun ved, at hun taler ind i en kultur (islamisk), hvor mange dyrker en os-mod-fjenden-tankegang og hylder gengældelse. Alle kender de dødelige eksempler på det. Hun ved også, at mange danskere er rædselsslagne ved tanken om, at muslimer føler sig "angrebet". Mit gæt er, at hun som "intern" kritiker af den dominerende fortolkning har brug for at vise, at hun, at hun er loyal - at hun er på islams side.
Dermed illustrerer hun, hvordan moderat islam indordner sig for ikke at blive udgrænset som frafaldne eller forrædere.
Moderat islam drager ikke radikale muslimer til ansvar
Der er en påfaldende forskel på, hvordan Aminah Tønnsen omtaler islamkritikere (hadefulde og med dårlige motiver) og så de "yderligtgående" muslimer, som dyrker det islam, der nedgør ikke-muslimer og opfordrer til kamp mod "det onde" i form at ikke-muslimsk levevis. De har blot misforstået Koranen og læst den "med hovedet under armen" og er nærmest ofre for ikke at være blevet guidet ordentligt til at forstå islams sande kerneværdier. Terror kaldes ikke terror men "ulykkelige hændelser", som om det blot er en uheldig fejl.
Der er således tydelig forskel på muslimers og ikke-muslimers personlige ansvar for deres handlinger. I hvert fald hvis man dømmer efter Aminah Tønnsens ordvalg. Det er som om, muslimer er undskyldt i kraft af deres tro. De følger jo bare islam, sådan som de tror er rigtigt.
Dermed henleder hun uforvarende opmærksomheden på, hvorfor det er så vigtigt at kritisere islam som ideologi, frem for at tale om "vildledte" enkeltpersoner: Hvis muslimer ikke er ansvarlige, så må det jo være islams ansvar. Koranens forfatter er skyld i at vidllede.
Moderat islam er tandløs overfor radikal islam
Den rummelighed og fleksibilitet, som Aminah Tønnsen påberåber sig som berettigelse for sin moderate nylæsning, er en enorm svaghed. Hvis islams betydning er variabel, alt efter hvem der fortolker, og hvis fortolkninger kan ændre sig over tid, så kan den ene fortolkning kan være jo lige så rigtig som den anden. Når "kun Allah ved, hvilken fortolkning, der er den rigtige", hvordan kan man så klandre "de yderligtgående" og kalde deres fortolkning er forkert? Hvilken autoritet har man, udover at sige "Allah ved bedst"?
Moderat islam er dermed totalt tandløst over for traditionel islam, fordi man lægger autoriteten hos Allah. Traditionel - og radikal - islam har intet problem med at "vide", hvad Allah mente. De har heller ingen problemer med at "bevise" det ud fra hadith eller fra autoritative fortolkninger, som Aminah Tønnsen som muslim også er nødt til at respektere og ære, ligesom hun er nødt til at respektere og ære sharia-retsskolernes fædre. Sådan som hun også gør i sin bog. De traditionelle og de radikale bifalder absolut ikke fleksible fortolkninger.
Moderat islam er tandløs i al sin fleksibilitet.
Good cop og bad cop - det perfekte makkerpar
Kapitlet om ytringsfrihed var lidt af en øjenåbner. Det blev pludselig tydeligt, at "moderat islam", som Aminah Tønnsen repræsenterer, har fuldstændigt samme mål som islamisterne, når det gælder at fremme islam og beskytte islam mod kritik, og at deres strategier støtter hinanden, ligesom "good cop" og "bad cop".
I kapitlet omtaler Aminah Tønnsen Theo van Gogh, Charlie Hebdo og muhammedtegnerne som mennesker, der "ikke forstår rækkevidden af deres handlinger". Hun antyder, at de har "misforstået" friheden og tror den er "grænseløs". Hun vælger bevidst at kalde satire og idékritik, som hun ved er en del af vor kultur, for "mobning" af muslimer. Hun advarer mod "misbrug" af ytringsfriheden, fordi "ydmygelser radikaliserer" og man "risikerer at mobilisere terrorister". "Velkommen til virkeligheden", siger Aminah Tønnsen.
Dermed placerer hun ansvaret hos ofrene og anerkender truslen som "et vilkår".
I samme åndedrag lovpriser og idealiserer hun selvcensur og "respekt" som høflighed og god opførsel - og hun citerer endda Grundtvig for at have sagt, at "religions-forfølgelse" former splid og uenighed i et rige. (Det kan man da vist kalde misbrug!).
Aminah Tønnsens står således selv frem som "good cop", der taler til ansvarligheden hos danskere, som hun jo mener er ansvarlige for både egne og muslimernes handlinger. Den fredelige sameksistens er vores ansvar. Hun frister med at muslimer vil fortolke Koranen godartet, hvis bare vi sørger for ikke at "mobbe" eller uansvarligt "misbruge" vores ytringsfrihed til at kritisere islam. Men hun bruger aktivt truslen fra "bad cop" om radikalisering, modkultur og terror. "Bad cop" taler magtens og frygtens sprog.
Kapitlet gjorde det klart for mig, at de moderate har samme mål som islamisterne, nemlig at vi andre skal bøje os for islams tabu og ikke lægge hindringer for islam. Good cop og bad cop er det perfekte makkerpar.
En bedragerisk illusion
Mange danskere ønsker og håber virkelig på, at muslimer i Danmark bekender sig til et moderat islam. Alternativet er for uoverskueligt og skræmmende
Men jeg har ingen illusioner efter at have læst Aminah Tønnsens bog: Moderat islam er en illusion. Der findes moderate muslimer (hvilket er noget andet end moderat islam), som af al magt prøver at fortolke islam på en moderat måde, selvom det bringer dem på kollisionskurs med både Koranen, Muhammed og rationel argumentation. De har ingen argumenter, ingen styrke og ingen gennemslagskraft til at sige traditionel islam imod. Tværtimod er de nødt til at tilpasse sig for at blive regnet som muslimer.
Til gengæld bliver forestillingen om moderat islam brugt til at bedrage danskerne. Vi får at vide at sharia er fuldt kompatibel med dansk lovgivning, men man "glemmer" bare at fortælle, at de samme muslimer, der påstår det, ikke kan tage afstand fra noget som helst i Koranen og altid skal sørge for at være "på islams side".
ANBEFALING
Aminah Tønnsens bog er interessant, fordi den giver et indblik i, hvordan seriøse islam-apologeter ræsonnerer og argumenterer. Derfor vil jeg anbefale islamkritikere at læse den. Den er super nyttig læsning for debattører. Her møder du islamkritikkens modargumenter, som du skal være i stand til at imødegå på en kvalificeret måde.
Jeg vil anbefale alle, der læser den, at have en koran ved hånden under læsningen og løbende tjekke de vers, der citeres i bogen. Stol ikke på, at den fortæller hele sandheden om Islam, Koranen, Hadith og Sharia.
Start fx med at slå et af Aminah Tønnsens yndlingscitater op, som hun bringer allerede i forordet, og som hun bruger adskillige gange i bogen til at understøtte det positive budskab, at mennesker selv er med til at skabe den forandring, de ønsker: "Gud vil aldrig ændre menneskenes lod, før de forandrer sig selv" (13:11). Det lyder som visdom. Men læg mærke til, hvad Aminah Tønnsen har klippet bort: Det kontrollerende og ondsindede ved Allah. Det fulde vers lyder:
"Han [som taler hemmeligt eller skjuler sig i natten, jf 13:10] har ledsagere foran sig og bagved sig, som på Guds befaling vogter over ham. Gud ændrer ikke noget i folk, førend de ændrer, hvad der er i dem selv. Når Gud ønsker noget ondt for et folk, kan det ikke afvendes. Ud over Ham har de ingen, som er nær".
(Ellen Wulffs oversættelse)
Bogen beskriver ikke islam. Den beskriver et forsøg på at ændre islam uden at ændre Koranen.
Et forsøg, som vi ikke skal sætte vores lid til.
PS: Efter at have skrevet anmeldelsen fandt jeg denne glimrende video fra Genetically Modified Sceptic. Han kommenterer en muslimsk "feminist", som argumenterer lidt på samme måde som Aminah Tønnsen. Virkelig god respons. Kan anbefales.
Læs også anmeldelsen af Yasmine Mohammeds bog Unveiled (2019).
Aminah Tønnsen: Islam. Koran, Hadith, Sharia. Forlaget Mellemgaard, 2015.
Comments