SURAER FRA MEKKA 618-619

RESUMÉ

De vantro kalder månens spaltning for løgn

Sura 54

Afguderne er Allahs tjenere

Sura 7

En flok djinner hører Koranen og konvereterer

Sura 72

Solen løber til et hvilested, den har

Sura 36

Hvorfor bringer han os ikke et tegn?

Sura 20

Fuldkomne jomfruer og evigt unge drenge

Sura 56

Djævelen Iblis nægter at bøje sig for Adam

 

(33) Sura 77: De udsendte (50 vers)

Sådan kan du vide, hvad afgørelsens dag er

I denne sura sværger Allah ved sine udsendte, at dommedag vil ske. Allahs udsendte er dem, som bekendtgør viden og sætter skarpe skel (77:4). På dommedag vil stjernerne vil slukkes, himlen revne og bjergene blive til støv. Udsendingene vil få sat en frist, og fristen er dommedag. Men hvordan kan man vide, hvad dommedag er? Allah svarer: Ve dem, der kalder det løgn, når den dag kommer!

 

Allah spørger retorisk:

  • Har Vi ikke tilintetgjort de tidligere slægter (77:16)?

  • Har Vi ikke skabt jer af forsmædelig væske (77:20) og anbragt den et sikkert sted i en bestemt tid?

  • Har Vi ikke skabt jorden til at omslutte levende og døde (77:26) og sat bjerge på, og frisk vand?

 

Ve dem der ikke bøjer sig

Allah fortæller at alle - også de tidligere slægter - vil blive samlet på afgørelsens dag, og de, der kaldte det for løgn får ikke lov at undskylde sig. Ingen kan snyde Allah. De gudfrygtige vil kunne spise og drikke alt hvad de begærer (77:43). Men de, der nu, på jorden, spiser og nyder livet en kort tid endnu, og som ikke bøjer sig, når der bliver sagt "bøj jer!" (77:48) -  ve dem!

Se hele sura 77 på engelsk her

Toppen af siden

Allahs budskab sætter skarpe skel

77:4. Skarpe skel. Se også:

  • Sura 2 - menneskene var engang ét fællesskab, men så kom profeterne

  • Sura 42 - Allah kunne have gjort menneskene til ét fællesskab, hvis Han havde villet

(34) Sura 50: Qaf (45 vers)

 

Allah besvarer de vantros spørgsmål

Allah bemærke, at de vantro undrer sig over, at det er en af deres egne, der er kommet for at advare dem. De siger, at det er "langt ude" at påstå, at mennesker kan genopstå efter at de er døde blevet til støv (50:3). Allah svarer, at Han godt ved, hvad jorden nedbryder af de døde. Men hos Ham findes der et skrift, der bevarer (50:4).

Allah mener, at de, der kaldte sandheden for løgn, nu er forvirrede. Har de da slet ikke set, hvordan Han har bygget himlen, helt uden revner (50:6)? Han har skabt alt, helt uden at blive udmattet (50:15). Ikke noget med nogen hviledag her. Blev Han måske udmattet af den første skabelse? Alligevel er de vantro usikre på, om Han kan gøre det igen.

De to vogtere - en til højre og en til venstre

Allah advarer mod at kalde det løgn. Det gjorde både Noahs folk, Ad, Thamud, Lots brødre, Farao og Tubbas folk. De beskyldte udsendingene for at lyve. Men så blev Allahs trussel til virkelighed (50:14).

 

Allah fortæller, at på dommedag vil der sidde to vogtere og tage imod - en til højre og en til venstre. "Dødens rus" vil bringe sandheden frem (50:19). De to vogtere vil kaste de hårdnakkede vantro, som hindrer det gode, begår overgreb, vækker tvivl og har andre guder, ind i Helvede (50:25). Men de gudfrygtige skal få alt, hvad de ønsker sig i Haven.

 

Der er ingen mulighed for at undslippe. Allah har allerede tilintetgjortmange magtfulde slægtled. De undslap ikke. 

 

Muhammed har ingen magt

Til Muhammed siger Allah, at han tålmodigt skal udholde, hvad de siger. Du har ingen magt over dem. Påmind blot de, der frygter Min trussel, med Koranen (50:45).

Se hele sura 50 på engelsk her

Toppen af siden

Qaf er et bogstav

Adskillige suraer starter med bogstaver, og flere af dem har fået navn efter bogstavene, eksempelvis:

 

Hvad betyder bogstaverne? Den  engelske Muhsin Khan-oversættelse af Koranen forklarer: "Disse bogstaver (Qaf, m.fl.) er et af Koranens mirakler, og alene Allah kender deres betydning"

Helvedes vogtere smider de hårdnakkede vantro i Ilden

Udhold hvad de siger

50:45: Læg mærke til, hvad det er, Muhammed skal udholde. Tag evt. den guidede tur "På sporet af islamofobi". Her stilles spørgsmålet, om Muhammed og muslimerne reelt blev fordrevet - eller om de emigrerede fordi de troede Allahs straf snart ville ramme Mekka....

 

(35) Sura 90: Byen (20 vers)

Allah har magt

Allah sværger ved "denne by" (90:1). Han sværger også ved Adam og hans efterkommere. Han sværger, at Han har skabt mennesket til lidelse (90:4). Regner mennesket virkelig med, at ingen har magt over ham? Når han siger, at han har forbrugt en formue - regner han så med at ingen har set ham (og kan straffe ham)?

 

Stien til højre og stien til venstre

Allah har vist mennesket to stier, én til højre og én til venstre: Den til højre er den stejle bjergvej. Det er at frigive en slave, at hjælpe de nødlidende og være blandt de troende og pålægge hinanden udholdenhed og barmhjertighed (90:17). Vejen til venstre, er for dem, der ikke tror på Allahs tegn. En ild vil lukke sig over dem, siger Allah (90:20).

Se hele sura 90 på engelsk her

Toppen af siden

Stien til venstre er for dem, der ikke tror

Denne by

Ifølge den islamiske historie er "denne by" naturligvis Mekka. Men faktisk nævnes Mekka kun ét eneste sted i Koranen, nemlig i sura 48 vers 24

 

(36) Sura 86: Morgenstjernen (17 vers)

Allah formår af bringe mennesket tilbage

Allah sværger ved himlen og morgenstjernen: Der findes ingen, som ikke har vogtere til at holde øje med sig (86:4). Allah fortæller at mennesket er skabt af en væske, der udgår fra et sted mellem lænder og ribben (86:7), og at Han, Allah, formår at genskabe det, når opstandelsen skal finde sted.

 

Mennesket har ingen styrke på dommedag

På dommedag vil hemmelighederne komme frem, og da vil mennesket ikke have styrke. Ingen vil kunne hjælpe det. 

Allah ved, at de vantro lægger listige planer (86:15), men Han har også listige planer med dem. De får lige nu blot henstand for en stund. (86:17

Hvor skabes sæden?

Allah ved bedst hvor væsken kommer fra. 

CC BY-SA 3.0, Wikimedia Commons

Se hele sura 86 på engelsk her

Toppen af siden

 

(37) Sura 54: Månen (55 vers)

De kalder det for løgn

Allah forkynder, at timen er nær og månen spalter sig (54:1). Men de vantro kalder det for løgn og vender sig væk, når de ser et tegn (54:3). Dette på trods af at de har fået beretninger, som ellers burde afskrække dem.  

 

Noahs folk kaldte ham besat

Allah siger til Muhammed, at det ikke nytter at tale dem til fornuft. Han skal blot vende sig fra dem (54:6). De vil få deres straf på dommedag. Tidligere folk kaldte også udsendingenes ord for løgn. For eksempel Noah: Han var Allahs tjener, og hans folk beskyldte også ham for at lyve. De kaldte ham besat og jog ham bort med skældsord (54:9).

 

Alle de tidligere folk kaldte det også for løgn

Senere kaldte også folket Ād Allahs tegn for løgn. Også folket Thamūd kaldte advarslerne for løgn. De sagde, at de ikke ville følge et menneske. Så sendte Allah hunkamelen, og de skar haserne over på den. Også Lots folk kaldte advarslerne for løgn. Og Farao.  Alle disse folk endte med at blive straffet og tilintetgjort. Allah kom over dem, stærkt og magtfuldt (54:42).

 

Allah gentager igen og igen imens Han fortæller om alle de tidligere folk:

 

Allah truer med tilintetgørelse

Allah siger til Muhammeds tilhørere, at de vantro blandt dem ikke er bedre end de gamle folk. Han har allerede tilintetgjort mange folk af deres slags (54:51). De, der forbryder sig, vil blive slæbt ind i Ilden med ansigtet mod jorden på dommedag. Så kan de smage Helvedes hede! (54:48).

Se hele sura 54 på engelsk her

Toppen af siden

Månen blev spaltet i to

54:1: Månens spaltning var ifølge beretningerne et af Muhammeds mirakler. Historien er, at månen spaltedes i to, efter at medlemmer af Quraish-stammen havde forlangt et tegn af Muhammed. De fleste muslimske kommentatorer mener, at månens spaltning virkelig fandt sted (fx her). Historien bekræftes af adskillige Hadith. Fx Bukhari 3869.

Muhammed splitter månen i to.

Man kan se rillen hvor den er vokset sammen igen.

 
 

(38) Sura 38: Sad (88 vers)

De vantros leder brød op og sagde: Hold fast ved jeres guder

Allah taler igen om de vantro. De godtager ikke, at en af deres egne er kommet for at advare dem, og de kalder Muhammed for troldmand og løgnhals (38:4). Deres ledere rejste sig og gik. De sagde til de andre: "Hold fast ved jeres guder. Det er kun et påfund" (38:6).

 

Allah mener at de tvivler. Men det er kun fordi de endnu ikke har smagt Hans straf. Herredømmet over alting er ikke deres. Andre folk har før beskyldt udsendinge for at lyve, men så kom Allahs straf. De vantro har kun ét at vente på: Et uophørligt skrig! (38:15).

 

Kong David var Allahs tjener

Allah siger til Muhammed, at han skal holde ud. Han skal tænke på Allahs tjener David (38:17). Også han blev udsat for prøvelse. Allah satte ellers bjergene og fuglene i Davids tjeneste, for at de kunne synge lovsang med ham (38:18).

Men David indså sin fejl, engang da han skulle dømme mellem to brødre. Den ene havde 99 får og den anden kun et. Ham med de 99 krævede at få det ene. David dømte, at det var uretfærdigt. Da angrede han sin egen synd, og Allah belønnede ham med at gøre ham til efterfølger på jorden (38:26) og befalede ham at dømme med sandhed og ikke følge begæret, som leder væk fra den rette vej. 

De skamløse er ikke på lige fod med de troende

Allah understreger, at Han ikke har skabt alting for intet, sådan som de vantro tror. Men de kommer i Ilden. Skulle Han måske sætte de skamløse, som skaber fordærv, på lige fod med de, der tror og gør gode gerninger? (38:28

Kong Salomon var Allahs tjener

Også Salomon var Allahs tjener (38:30), og også han blev udsat for prøvelse. Han glemte at overholde tidspunktet for sin bøn, fordi han var optaget af nogle fuldblodsheste (38:32). Så satte Allah en anden skikkelse på hans trone, og han angrede. Allah tilgav ham og satte vinden i hans tjeneste, så den kunne blæse derhen, hvor han ville. Også nogle sataner fik han i tjeneste til at bygge for sig.

 

Job, Abraham, Isak, Jakob, Ismael, Elisa og Dhū l-Kifl var også Allahs tjenere

Også Job var Allahs tjener (38:41). Han klagede sin nød til Allah over at Satan havde ramt ham med sygdom og straf, og Allah hjalp ham. Abraham, Isak og Jakob var Allahs tjenere og havde styrke og indsigt og (38:45). Ismael, Elisa og Dhū l-Kifl var blandt de bedste (38:48).

 

En skøn hjemkomst for Allahs tjenere

De var alle gudfrygtige, og der venter dem en skøn hjemkomst til Allah. Hos Allah vil der være jævnaldrende kvinder med nedslagne blikke (38:52). Det er, hvad man bliver lovet på afregningens dag.

De overmodige har derimod en ond hjemkomst i vente: De skal brænde i Helvede og smage hedt vand og materiefyldt væske (38:57). Allah ved, at de vantro vil komme op at skændes i Helvede: De vil strides om, hvem der har ledt de andre i uføre (38:61). 

Djævelen ville ikke kaste sig ned for mennesket

Allah fortæller historien om Djævelen, Iblīs, som var hovmodig og en af de vantro (38:74). Iblīs ville ikke kaste sig ned for mennesket sammen med de andre engle, sådan som Allah befalede. Han mente, han var højerestående, fordi Allah havde skabt ham af ild, mens mennesket kun var skabt af ler (38:76).Så forbande de Allah ham og fordrev ham.

 

Men Iblis bad om at få henstand til dommedag (38:79). Det fik han. Så sagde han til Allah, at han ville lede alle menneskene vild, bortset fra Allahs tjenere. De er nemlig rene af hjertet (38:83). Allah sagde så til Iblīs: Så vil jeg fylde Helvede med dig og med alle dem, der følger dig! (38:85).

Se hele sura 38 på engelsk her

Toppen af siden

De brød op

Historien er, at Muhammeds onkel, Abu Talib, som selv var polyteist, havde samlet Muhammed og nogle fra Quraish hos sig i håb om at mægle. Muhammad ville så have Quraishs ledere til at sige Shahada, hvilket gjorde dem målløse.

Davids prøvelse

David fejl var at han ville have Batseba. Se evt. den originale historie i Det Gamle testamente,

Ond hjemkomst

De vantro skændes i helvedesilden om hvis skyld det er.

Djævelen Iblis nægtede at kaste sig ned for mennesket.

 

(39) Sura 7: De høje stader (206 vers)

Følg Koranen

Allah taler til Muhammeds tilhørere: De skal følge det, Han har sendt ned, og de må ikke følge nogen ud over Allah (7:3). De kan jo selv se, hvor mange byer, Allah har tilintetgjort. På dommedag vil alle få vejet deres gerninger på vægtskålene, og hvis vægtskålen er for let, er man fortabt. 

 

Adam og Eva blev lokket af den fordrevne Iblīs

Allah gentager historien om Iblīs, djævelen, og fortsætter nu med historien om Adam og Eva. Allah havde givet dem Haven at leve i, der vat et bestemt træ, de ikke måtte røre. Men så kom Satan, (som Allah jo ellers lige havde fordrevet) (7:13). Han lokkede dem, og da de havde spist af træet blev deres køn synligt for dem (7:22) Faktisk rev Satan deres tøj af dem og viste dem deres køn (7:27). Allah blev vred, og de måtte alle forlade Haven. "I skal være fjender", sagde Allah (7:24). Allah sendte klæder ned til Adams børn, så de kunne skjule deres køn. Men Han sagde: Gudsfrygtens klædning er bedre! Satan skal ikke friste jer. Allah forklarede Adams børn, at Han har givet dem, der ikke tror, satanerne som venner (7:27).

 

Adams børn. påkald ikke satanerne

Allah forklarer, at når de vantro gør noget skamløst, så siger de, at deres fædre også gjorde sådan, og at Allah selv har påbudt det. Men det er forkert, siger Allah. Muhammed skal sige til dem, at Allah ikke påbyder noget skamløst. De er vildfarne. De tror de er retledte, men de har taget sig satanerne til venner (7:30).

I er skabt som monoteister

Allah appellerer til Adams børn: Påkald Allah og ingen andre! Det er at vende tilbage til det, Allah først skabte jer som (7:29). Når der kommer udsendinge og fortæller om Allahs tegn, så skal de gudfrygtige og de, der vil skabe forlig, ikke være bange (7:35). Men de, der kalder tegnene for løgn og hovmodigt afviser dem, vil komme i Ilden (7:36), sammen med de djinner og mennesker, der har levet før dem (7:38). På dommedag vil folk vil bebrejde deres forfædre for at have  ledt dem vild.

 

De, der kalder Allahs tegn for løgn vil ikke komme ind i Haven "før en kamel kan klemme sig gennem et nåleøje" (7:40). Men Allah forsikrer, at de, der ydmygt påkalder ham og gør gode gerninger kommer i Haven - og ingen vil blive bebyrdet over evne (7:42).

 

Barrieren mellem Haven og Helvede

Allah beskriver indretningen i efterlivet: Der vil være en barriere mellem Helvede og Haven, og de, der er havnet på de forskellige sider, kan råbe til hinanden hen over den (7:44). På de høje stader [oppe på barrieren] vil der gå nogle mænd, som kan genkende alle på deres mærke. Til dem i Haven vil de råbe: "Fred være med jer" (7:46). Til dem i Helvede vil de råbe: "Det hjalp ikke, at I pugede sammen og var hovmodige!". Dem i Ilden vil råbe til dem i Haven for at få vand. Men de vil svare: Nej, Allah har forbudt de ting for de vantro (7:50).

Allah vil oprejse de døde ved at vande dem

Allah kan alt. Han samler skyerne og lader dem regne ned over det døde land, så det bliver frugtbart. Akkurat på samme måde vil Han oprejse de døde (7:57). 

De tidligere udsendinges trængsler

Allah fortæller nu om sine tidligere udsendinge. De opfordrede deres folk til at følge Allah, men folkene kaldte det for løgn:

  • Noah advarede sit folk og sagde "tjen Allah, der er ingen anden gud" (7:59), men de mente, at han var i vildfarelse og beskyldte ham for at lyve. Allah frelste Noah og hans familie og lod resten drukne.

  • Hūd blev sendt til Ād. Hūd advarede sit folk og sagde "tjen Allah, der er ingen anden gud". De mente han løj og ville ikke opgive det, som deres fædre altid havde tjent. De sagde il Hūd: Så bring os det, du truer os med, hvis du taler sandt. Allah frelste Hūd og udryddede resten (7.72).

  • Sālih blev sendt til Thamūd. Han advarede sit folk og sagde "tjen Allah, der er ingen anden gud". Han fik endda hunkamelen som tegn og kunne advare med, hvad der var sket med Ād. Men de hovmodige ledere skar haserne over på den og sagde provokerende: Bring os det du truer med, hvis du virkelig er udsendt. Næste dag lå de livløse, efter at Allah havde sendt jordskælvet over dem (7:78)

  • Lot advarede sit folk mod skamløshed. De gik til mænd for at tilfredsstille deres begær, og ikke til kvinder. Men som svar ville de drive ham ud af byen. Så frelste Allah Lot og hans familie, og lod en regn udrydde de andre.

  • Shuayb blev sendt til Madyan. Han advarede sit folk og sagde "tjen Allah, der er ingen anden gud". Han bad dem om ikke at snyde med vægten og ikke ligge på lur for at true de troende. De ville drive Shuayb og hans trosfæller ud af byen, hvis ikke de omvendte sig. Men Shuayb nægtede at finde på løgne om Allah. Allah sendte et jordskælv over dem, og næste morgen var de døde (7:91).  

 

Allah opsummerer moralen: Hver eneste gang Allah har sendt en profet ud, er hans folk er blevet ramt af elendighed og modgang (7:94). Det er det samme mønster hver gang: De dårlige folks land gik i arv til nogen, der var bedre. Men efterhånden faldt disse også af på den, og Allah må igen komme over dem (7:95) Byerne kan ikke føle sig sikre. De, der føler sig sikre, er fortabte. Sådan har Allah nemlig forseglet de vantros hjerter (7:101).

Moses var Allahs udsending

Allah fortæller om Moses. Han blev sendt til Farao med Allahs tegn. Han bad Farao slippe Israels børn ud af landet. Men Farao sagde: Vis mig dit tegn. Da kastede Moses sin stav ,som blev til en slange. Farao tilkaldte nu alle sine troldmænd for at slå Moses i trolddom. Alle troldmændene kastede, men med Allahs hjælp slugte Moses' slange de andres. Da overgav Faraos troldmænd sig til Allah, selvom Farao truede med at hugge deres hænder og fødder af i modsat side og korsfæste dem (7:124).

Allah lader jorden gå i arv til hvem Han vil

Historien fortsætter: Farao truede nu med at dræbe Israels sønner og lade kvinderne leve. Men Moses sagde til sit folk, at de skulle holde ud. Jorden tilhører Allah, og Han lader den gå i arv til hvem han vil. Det vil ende godt for de gudfrygtige (7:128). Måske vil Allah tilintetgøre jeres fjender og lade jer blive efterfølgere på jorden. Så holdt de ud, og Allah lod alskens plager hjemsøge Faraos folk (7:133). Til sidst lod Farao Moses og hans folk forlade landet. Da Faraos hær så forfulgte dem, lod Allah den drukne. Det var hævnen for at have kaldt Allahs tegn for løgn (7:136)  Allah gav et land i arv til det folk, som havde været undertrykt. 

Moses blev troende, da bjerget smuldrede

Moses mødtes nu med Allah for at få tavlerne. Han bad om at få Allah at se. Men Allah lod i stedet et bjerg blive til støv. Da omvendte Moses sig og sagde: Jeg bliver den første troende (7:143)". På tavlerne var en nøjagtig fremlæggelse af alt, og Allah sagde til Moses, at han skulle befale sit folk at holde fast i det bedste af det (7:145)

Det vil gå godt for dem, der angrer og følger Udsendingen, Profeten af sit folk

Men folket svigtede og tilbad Guldkalven. Nogle angrede dog bagefter, og Aron undskyldte sig med at han var blevet undertrykt (7:150). Moses bad Allah forbarme sig og ikke straffe alle for tåbernes gerninger (7:155). Allah tilgav dem, der omvendte sig. Moralen er: De, der følger Udsendingen, Profeten af sit folk, som det er beskrevet hos dem selv i Toraen og Evangeliet, dem vil det gå godt (7:157).

Muhammed er Udsendingen - følg ham

Muhammed skal sige til sit folk, at det er ham, der er deres udsending fra Allah. Han skal sige til dem, at de skal tro på Allah og Hans udsending, Profeten af sit folk. Allah siger, at de skal følge Muhammed. Måske bliver de så retledte. (7:158)
 

​Mange af de, der fik Skriften før, har ikke holdt fast

Efter krisen med Guldkalven hjalp Allah Moses' folk igen. Moses fik en kilde til at springe frem, da han slog på klippen med sin stav, og derefter sendte Allah manna og vagtler ned over dem. Men nogle af dem, som fik Skriften i arv, har ikke ikke holdt fast ved den. I en by brød man sabbatten og handlede uret. Da sagde Allah: Bliv til aber (7:166).

 

Nogle af dem, der har fået Skriften i arv, er nu blevet lidt for glade for det verdslige. De tror, at det vil blive tilgivet, selvom de har sluttet Skriftens pagt med Allah (7:169). Men de af dem, der holder fast i Skriften, og som holder bøn og skaber forlig, for dem vil Allah ikke lade belønningen gå tabt.

 

Allah har skabt mange til at komme i Helvede

Allah har fremlagt sine tegn for folk, sådan at ingen på dommens dag skal kunne undskylde sig med, at de ikke var blevet advaret. Muhammed skal læse beretningen op om ham, som fik bragt Allahs tegn men kastede dem fra sig. Satan gjorde ham til sin følgesvend, og han var som en hund (7:176). Allah fortæller, at Han har skabt mange mennesker og djinner til Helvede. De er som kvæg (7:179). Allah vildleder nogle og retleder andre (7:178). Ifølge Allah findes der kun ét fællesskab, der retleder ved sandhed og retfærdighed (7:181).

Hvad! Har de ikke besindet sig?

Allah spørger til slut Muhammed: Har de endnu ikke besindet sig? (7:184). Han forsikrer Muhammeds tilhørerne om, at der ikke er faret en djinn i Muhammed! Muhammed er blot en advarer. Allah spørger frustreret: Har de ikke set alt det, Allah har skabt? Kan de slet ikke se, at Timen måske er nær? (7:185). Men nej, de har i stedet bare spurgt, hvornår Timen vil indtræffe. Muhammed skal svare, at kun Allah ved det. Han skal sige, at han selv er kun en advarer og en budbringer, og at det ikke er noget, han selv har valgt!

Afguderne er tjenere

Allah forarges over, hvordan de vantro kan sætte noget ved Hans side, som ikke kan skabe. Han forklarer, at dem, de påkalder, selv er skabt. De kan ikke hjælpe nogen. De er tjenere ligesom jer selv, siger Allah (7:194). Påkald dem selv og spørg dem! Lad dem bare lægge planer mod mig, udfordrer Allah. Men lad mig ikke vente for længe.

 

Det åbenbarede er Muhammeds tegn!

Allah fortæller Muhammed, hvad han skal sige til dem, der undrer sig over, at han ikke har noget tegn (7:203). Han skal sige: Jeg følger kun det, der bliver mig åbenbaret. Det åbenbarede er synlige tegn (7:203).

Se hele sura 7 på engelsk her

Toppen af siden

Satanerne til venner

De tror, det er guder, men det er sataner, som Allah har givet dem til venner.

En kamel gennem et nåleøje

7:40: Jesus sagde: "Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige" [Matthæus kap 19]

Se også:

  • Sura 31 - Luqman er inspireret af lignelsen om sædemanden

  • Sura 18 - En islamisk version af arbejderne i vingården

  • Sura 48 - Allah fortolker lignelsen om det voksende korn og sennepsfrøet

Hvem var de forhistoriske folk?

Ād-folket er "de forsvundne arabere". Man regner med, at de havde hjemme i det sydlige Arabien. Det var et velstående samfund, indtil det blev ødelagt af en storm, og byen blev begravet i sandet. (Se evt. sura 46

Thamūd levede i det nordvestlige Arabien ved Rødehavet, fra ca. 800 BC. Der er fundet klippeindskrifter og klippemalerier fra dem. De var arabere, og deres civilisation kan være ødelagt ved et af de mange vulkanudbrud, som har formet området. Se mere om hunkamelen i sura 91.

Madyan ligger i det nordvestlige Arabien. Området er kendt fra Biblen. Blandt andet var det her, Moses var i exil efter at have dræbt en mand. I Koranen kaldes de, der kom herfra også "de, der hørte til i skovtykningen"

Korsfæstelse på Moses' tid?

7:124: Nogle mener, at det er en anakronisme i Koranen, at Farao på Moses' tid truede med  korsfæstelse. Korsfæstelse er en henrettelses-metode kendt fra Romerriget, som jo er samtidigt med Muhammed (Det Østromerske Rige) .

Moses havde tegn

Moses' stav bliver til en slange foran Farao

Bliv til aber

7:166: Allah sagde "bliv til aber", da de brød sabatten og fremturede med det, der var forbudt.

Næste advarsel til jøderne kommer i sura 35

Allahs tjenere

Arabiske gudefigurer. Måske er det dem, Allah taler om? De er tjenere ifølge Allah. De har ingen magt. Påkald dem selv og spørg!

(40) Sura 72: Djinnerne (28 vers)

Djinner har lyttet til Koranen og er blevet troende

Allah vil, at Muhammed skal sprede budskabet om, at der nu også er djinner blandt de troende. Muhammed skal sige, at en flok djinner har lyttet. De fandt Koranen forunderlig. Djinnerne er nu retledte og vil ikke længere sætte nogen ved Allahs side. De vil heller ikke lytte til løgne om Allah, som fx at Han har kone og barn, eller at Han ikke kan genopvække nogen. Disse djinner handler ret, siger Allah. Andre djinner handler ikke ret, og nogle vantro menneskemænd har opsøgt disse djinner og bestyrket dem i ondskab.

 

Djinnerne siger at bedehusene tilhører Allah

Allah skal hilse og sige fra djinnerne, at de vil give rigeligt med vand at drikke til dem, der holder sig på rette vej, og at bedehusene tilhører Allah. Man må derfor ikke påkalde nogen andre end Allah i bedehusene (72:18).

 

Der er sat vogtere på Muhammed

De, der sætter sig op imod Allah og Hans udsending, har Helvedes ild i vente. Muhammed skal sige til folk, at han ikke ved, om dommedag er nært forestående eller ej (72:25). Kun Allah kender det skjulte, og Allah oplyser ingen om det. Kun de udsendinge, Han finder behag i (7:27).

 

Allah siger, at Han sætter vogtere på disse udsendinge, så Han kan kontrollere, om Hans budskaber bliver bragt videre (72:28).

Se hele sura 72 på engelsk her

Toppen af siden

Djinner

Koranen anerkender eksistensen af Djinner, som er en slags åndevæsener, der også kan antage forskellige fysiske former og endda trænge ind i mennesker, så de bliver besatte.

​Ordet djinn betyder sandsynligvis "fordækt" eller "mørke". Djinner er nævnt  adskillige steder i Koranen, fx:

  • Sura 7 - djinner er skabt af ild,  og der er ikke faret en djinn i Muhammed

  • Sura 27 - djinner indgår i Kong Salomons hærskarer

  • Sura 11 - djinner vil holde mennesker med selskab i Helvede

  • Sura 34 - djinnerne opdagede ikke, at Kong Salomon var død, de vantro vil opdage, at de har tjent djinnerne og Muhammed er ikke en djinn

  • Sura 46 - de konverterede djinner advarer nu deres folk

  • Sura 18 - djinnerne hjælper Alexander den Store med at bygge en mur

Muhammed var klar over, at nogle djinner boede i huller i jorden. Det fremgår bl.a. af Abu Dawud 29, hvor han forbyder at tisse ned i hullerne, da disse er hjemsted for djinnerne.

 

(41) Sura 36: Ya Sin (83 vers)

Muhammed skal advare et folk, hvis fædre ikke er blevet advaret

Allah sværger ved den vise Koran: Muhammed, du er en af de udsendte! (36:3). Allah har sendt Koranen ned, for at Muhammed kan advare et folk, hvis fædre ikke blev advaret, og som derfor er intetanende (36:6).

Men for de fleste af dem er "ordet" dog gået i opfyldelse (36:7). Allah har tildækket dem, så de ikke kan se, og lagt lænker om deres hals. Det gør ikke nogen forskel, om Muhammed advarer dem. De vil alligevel ikke tro. Han kan kun advare dem, der følger Allahs påmindelse og frygter Allah i det skjulte.

Historien om de tre udsendinge

Allah fortæller en historie om tre udsendinge: Først sendte Allah to udsendinge, som blev beskyldt for at lyve. Så sendte Han en tredje til forstærkning. Men folk så et ondt varsel i dem og truede med at bortstene dem, hvis ikke de holdt inde (36:18). Så kom en mand løbende ud fra byen og råbte: Følg de udsendte! De beder ikke om løn. Da han døde (blev dræbt) sagde Allah til ham: "Træd ind i Haven". Og manden sagde: "Gid mit folk vidste, at jeg nu er en af dem, der bliver hædret". Straks efter lød der et skrig, og så var alle døde. Ak, aldrig kom der udsendinge til menneskene uden at der blev drevet spot med dem (36:30). 

 

Jorden og natten og solen og månen er Allahs tegn

Allah remser sine mange tegn op: Den døde jord, som Allah giver regn og liv. Natten, som Allah "flår dagen af" (36:37). Solen og månen, som løber i hver sin bane. Solen løber til et hvilested, den har (36:38). Det ikke passer sig for for solen at indhente månen, eller for natten at komme før dagen (36:40). Det er også et tegn, at Allah lod Noahs efterkommere leve, mens de andre druknede. Ak, aldrig kom der et tegn, uden at folk vender sig væk fra det. 

 

Kunne Allah ikke bare selv have givet til de fattige?

Allah har godt hørt hvad de vantro siger, når de troende siger, at de skal give bort af deres ting. De siger: Kunne Allah ikke bare selv have givet de fattige noget at spise, hvis Han ville? (36:47). De er naturligvis i åbenlys vildfarelse.

Allah har ikke lært Muhammed at digte

De vantro spørger, hvornår truslen så vil blive til virkelighed. Allah beskriver, hvordan de vil skrige, når de engang skal genopvækkes fra deres grave, og det går op for dem, at Muhammed talte sandt (36:52). Men de, der er kommet i Haven vil ligge tilbagelænet på hynderne sammen med deres hustruer (36:56). Der vil lyde ordene "fred".

Til de vantro, som har brudt pagten, som Allah jo indgik med Adams børn, og har tjent Satan (36:60) vil der lyde ordene: "Hold jer for jer selv, I, der forbrød jer".  Deres hænder og fødder vil vidne om, hvad de har gjort, og de vil brænde i Helvede, fordi de var vantro (36:64).

Allah tilføjer, at Han ikke har lært Muhammed at digte! (36:69) Det passer sig ikke for Muhammed at digte. Nej, dette er en tydelig Koran. Den er nedsendt for at Muhammed kan advare, og for at "ordet" over de vantro kan gå i opfyldelse.

Mennesket blev åbenlys modstander

Allah slutter af med at fortælle mere om alt det, Han har skabt til menneskene: Husdyrene, hvoraf nogle kan rides på, andre kan spises, og nogle giver nyttig mælk. Træerne, der kan bruges til at tænde op med. Og mennesket selv, har Allah skabt af en dråbe. Men ikke så snart var mennesket skabt, før det blev en åbenlys modstander (36:77).

 

De vantro tillægger Allah lighed med mennesket, og de tror ikke på, at nogen kan give knoglerne liv, når de er gået i forrådnelse (36:78).

Se hele sura 36 på engelsk her

Toppen af siden

Ordet over de vantro

I vers  36:7 og 36:70 nævnes "ordet" over de vantro, som skal gå i opfyldelse. Det handler om, at de skal have haft muligheden for at blive advaret, sådan at dommen over dem på dommedag er retfærdig (blev også forklaret i sura 7). Når "ordet" går i opfyldelse har de vantro haft muligheden for at omvende sig, men har afvist den.

Solens og månens baner

36:40: Solen og månen løber i hver sin bane. Det passer sig ikke for solen at indhente månen, mener Allah. Solen løber i øvrigt til et hvilested. Se mere om solens hvilested: 

  • Sura 18 - Alexander den Store fandt det sted, solen gik ned

 

(42) Sura 25: Sondringen (77 vers)

Allah svarer på de vantros indvendinger

Allah velsigner Ham, som sendte Sondringen mellem rigtigt og forkert ned ned til sin tjener, så han kunne advare alverden (25:1). Allah har magten over himlene og jorden. Han har skabt alt og har ikke taget sig nogen søn! Men alligevel har menneskene taget sig guder ud over Ham!

 

Allah gennemgår nu de vantros påstande og spørgsmål:

 

  • De siger, det er sagn fra de tidligere slægter, som Muhammed har skrevet af, for de bliver dikteret for ham morgen og aften (25:5). Muhammed skal sige til dem, at det er Allah, der kender det skjulte, som har sendt det ned (25:5)

  • De siger, at Muhammed er bare et menneske, som er blevet forhekset (25:8). Han indtager føde og går omkring på markederne. Hvorfor er ikke blevet sendt en engel ned for at advare sammen med ham? (25:7). Og hvorfor har Allah ikke givet ham en skat? Allahs siger til Muhammed, at de er faret vild (25:9). De vil havne i den flammende ild, lænket sammen og udstøde klageråb. Allah har aldrig sendt udsending, som ikke indtog føde eller gik omkring på markederne. De er hovmodige. Og med hensyn til engle, så skal de nok få engle at se på dommedag. Men så vil det være for sent, og englene vil sige: "Forbudt! Ingen adgang!" (25:22)

  • De spørger, hvorfor hele Koranen ikke er blevet sendt ned til Muhammed samlet? Allah forklarer Muhammed, at det er for at Allah kan "befæste hans hjerte" ved at deklamere den langsomt og tydeligt. (25:32) De vantro kan ikke bringe Muhammed nogen eksempler, som Allah ikke kan komme med en forklaring på (25:33). Men de, der i samlet flok vil blive slæbt til Helvede med ansigtet nedad (25:34), er værst stillet.

 

Er det ham dér, Allah har sendt?

Allah minder Muhammed om Moses, Noah, Ad og Thamud. De beskyldte udsendingene for at lyve og blev udslettet til sidste mand (25:39). Allah fortæller Muhammed, hvordan de vantro driver spot med ham. De siger: "Er det ham dér, Allah har sendt som udsending?" (25:41). De siger også, at Muhammed nær havde forledt dem til at opgive deres guder (25:42).

Men Allah siger, at når de står over for straffen, så vil de få at se, hvem der var forledt. De vil ikke forstå, siger Han. De er som kvæg (25:44).

 

Allah kunne have ladet skyggen stå stille, hvis Han ville

Allah beskriver nu, hvor fint Han har skabt alting. Han gør skyggen lang, selvom Han kunne lade den stå stille, hvis Han ville (25:45). Han sender vindene ud og sender rent vand fra himlen. Han har også sat en barriere mellem de to have, hvoraf det ene er fersk, det andet salt (25:53). Han har skabt mennesket af vand (25:54) og giver det en slægt. Men alligevel vil de fleste kun være vantro.

 

Muhammed må ikke give efter for de vantro! Han skal i stedet bekæmpe dem af al magt med Koranen (25:52).

 

Sådan er Allahs tjenere

Allah fortæller, at Hans tjenere er dem, som blot siger: "Fred!" når de uvidende taler til dem. De tilbringer natten nedkastet i bøn og beder om at blive skånet for Helvedes straf. De dræber ikke nogen med urette, og de begår ikke utugt. Hvis nogen alligevel skulle begå utugt, vil de komme til at bøde (25:68). Allahs tjenere taler ikke usandt, og de forbigår det med værdighed, når nogen spotter Allah (25:72). De beder om at blive et forbillede for de gudfrygtige, og de vil blive gengældt med den høje sal hos Allah, hvor de vil blive hilst med ordet "fred".

Se hele sura 25 på engelsk her

Toppen af siden

Muhammeds lærer

I vers 25:5 beskylder de vantro  Muhammed for at plagiere gamle sagn, som han får dikteret.

 

Koranen bekræfter faktisk, at Muhammed havde en lærer, som lærte ham om gamle historier. I vers 16:103, siger de vantro, at "Den, der lærer ham det, er kun et menneske!" Allah svarer, at den, de hentyder til, ikke taler arabisk.

 

En teori er, at Muhammeds lærer måske kan have været en babylonisk jøde.

​Hos de folk, som Muhammed prædikede (eller reciterede)  iblandt,  var der kendskab til jødiske og kristne sagn og legender. Det fremgår tydeligt af Koranen, som jo er skrevet på en måde, der forudsætter kendskabet til historierne.  

Han havde nær forledt os

25:42: Der refereres tilepisoden med de sataniske vers. Her bøjede de vantro sig sammen med Muhammed i bøn, da han reciterede sura 53 med de "sataniske vers", som senere blev trukket tilbage igen. Bukhari 1071 fortæller om det. Se også:

  • Sura 17 - Muhammed også nær blevet forledt af de vantro

 

(43) Sura 35: Skaberen (45 vers)

Allah har skabt alt. Der er ingen anden gud

Allah lovpriser sig selv som himlenes og jordens skaber. Han gjorde englene til udsendinge med to, tre eller fire par vinger" (35:1). Han formaner menneskene om at huske på Hans nåde. Der er ingen anden gud, siger Han. Hvordan kan I være så forløjede? 

 

Følg ikke Satan

Allah advarer mod lade sig bedrage af det jordiske liv og Satan. Satan er en fjende, som lokker sine følgere i Ilden. De vantro vil få en hård straf, mens de der tror og gør gode gerninger vil få en stor løn.

Men hvad med dem, der er i god tro?

Men hvad så med dem, der tror, de handler godt, selvom de i virkeligheden handler ondt? Allah svarer Muhammed på dette spørgsmål: Allah retleder hvem Han vil, og vildleder hvem Han vil. Du skal ikke sørge over dem (35:8), siger Han. Hvis nogen ønsker magt, skal de vide, at al magt tilhører Allah. Gode ord og retfærdige handlinger stiger op til Ham. Men onde, listige planer mod Ham vil blive straffet.  

Allah kunne udslette jer, hvis Han ville

Allah kommer igen ind på skabelsens kunst. Han har skabt mennesket af støv og siden af en dråbe. Ingen undfanges uden at Allah ved det, og det står i et skrift hos Allah, hvem der får et langt liv, og hvem der får et kort (35:11). Allah har magten, og solen og månen er i Hans tjeneste. Dem, som de vantro tilbeder ud over Allah, har ikke magt over så meget som "hinden på en dadelkerne" (35:13). Allah advarer de vantro: Dem, de tilbeder, vil ikke kendes ved dem på opstandelsens dag. De vil svigte. Det er dem, der har brug for Allah og ikke omvendt. Hvis Allah ville, kunne Han udslette dem alle sammen og skabe noget nyt i stedet.

De vidende - også blandt kvæget - frygter Allah

Enhver må bære sin egen byrde på dommedag, siger Allah.  Den blinde og den seende er ikke lige (35:19). Akkurat som mørke og lys ikke er lige. Allah fortæller, at der findes forskellige slags mennesker, dyr og kvæg, og de vidende af dem frygter Ham. De, der læser op af Koranen, holder bøn og giver almisse, kan håbe på en handel med Allah, der ikke bliver til intet (35:29).

 

Koranen er til bekræftelse af de tidligere skrifter - til Allahs særligt udvalgte

Allah fortæller, at Koranen er sandheden. Den skal bekræfte det, der forelå inden da (35:31). Allah har givet Skriften i arv til sine særligt udvalgte tjenere, Nogle af Allahs udvalgte handler uret mod sig selv, mens andre er tilbageholdende, og endnu andre går foran med de gode gerninger. De, der går foran skal træde ind i Paradiset, hvor de vil bære armringe af guld og være klædt i silke (35:33). De vantro skal straffes i Helvedes ild  (35:36). Hvis man er vantro, falder det tilbage på én selv. Det eneste, man opnår ved at være vantro er større og større modvilje fra Allah og endnu større tab for sig selv.

 

Nu hvor der er kommet en advarer, er de modvillige

Allah fortæller, at Ham fastholder himlene og jorden (35:41). Hvis ikke Han gjorde det, ville menneskene være ilde stedt. Nogle af dem, der tidligere har fået Skriften, havde ellers svoret, at hvis der kom en advarer til dem, så ville de følge ham. Men nu, hvor der er kommet en, har det blot gjort dem modvillige (35:42). De er hovmodige og har onde planer. Men det vil kun ramme dem selv. For Allah vil foretage de sædvanlige indgreb (35:43), som Han har foretaget overfor de tidligere slægter. Lige nu giver Han dem blot lidt henstand.

Se hele sura 35 på engelsk her

Toppen af siden

35:1: Engel med fire vinger. Dog ikke fire par.

Allah skabte mennesket

35:11: Mennesket er skabt af støv og en dråbe. Der kommer uddybning senere. Se her:

  • Sura 23 - menneskets skabelse med flere detaljer

  • Sura 32 - en præcisering af, hvordan både ler og sæd indgår i skabelsen af mennesket

Skriftens folk er modvillige

Dette var anden advarsel til Skriftens folk. Første var i sura 7

Næste er:

 

  • Sura 19 - Muhammed skal advare Skriftens folk

 

(44) Sura 19: Maria (98 vers)

Zakarias og Johannes

Allah fortæller om, hvordan Han var barmhjertig mod Zakarias. Zakarias var gammel og affældig, og hans kone var ufrugtbar. Men alligevel forkyndte Allah, at han skulle have en søn. Han fik så Johannes, og Allah gav drengen dømmekraft allerede som barn. "Hold godt fast ved Skriften", sagde Allah til ham.

 

Maria og Allahs ånd

Allah fortæller om Maria i Skriften (19:16). Han sendte sin ånd til hende. For hende lignede den et fuldkomment menneske. (19:17) Hun blev bange og ville søge tilflugt hos Allah. Men ånden sagde: Jeg er blot Allahs udsending, kommet for at skænke dig en uskyldsren dreng. Maria sagde: Jeg er ingen skøge. Hvordan skulle jeg kunne få en dreng, når ingen mand har rørt mig? Men Allahs ånd sagde: "Det er nemt for mig. Vi gør ham til et tegn for menneskene. Den sag er afgjort" (19:21).

Jesu fødsel ved palmetræet

Da Maria fik veer trak hun sig tilbage til et øde sted, hvor der var et palmetræ. "Gid jeg var død", råbte hun. Så sagde en engel til hende, nedefra, at der var en kilde under hende, og at hun skulle ryste træet og spise af de modne dadler (19:25). Så fødte hun Jesus, og folk sagde til hende: Maria, du Arons søster. Du har gjort noget uhørt. Din far var ikke utro, og din mor var ingen skøge (19:28).

Allah er ikke far til Jesus. Han siger "bliv til", når der skal laves børn.

Allah oplyser, at Jesus kunne tale allerede i vuggen. Han sagde, at han var Allahs tjener, og at Allah havde givet ham Skriften og gjort ham til profet (19:30). "Fred være med mig den dag, jeg blev født, den dag jeg dør, og den dag da jeg bliver genopvakt til livet (19:33)", sagde Jesus. Han sagde også: "Dette er Jesus, Marias søn. (19:34). Det ikke passer sig for Allah at tage sig en søn". Jesus forklarede, at Allah blot siger "bliv til", når Han vil, at noget skal blive til (19:35). Jesus fortsatte: "Allah er min herre og jeres Herre, så tjen ham" (19:36). Allah fortæller, at grupperne herefter blev uenige - og ve dem, der er vantro og handler uret!

Muhammed skal advare Skriftens folk

Allah befaler nu Muhammed at advare de grupper, der blev uenige. De skal huske, at Allah er arvtager til jorden og alle derpå. Allah minder dem om profeterne i Skriften:

  • Tænk på Abraham i Skriften. Han var sandfærdig og profet (19:41). Han tog afstand fra sin fars afgudsdyrkelse og sagde: Far, du skal ikke tjene Satan. Faren truede med at bortstene ham, hvis ikke han holdt inde. Så trak Abraham sig væk, og Allah skænkede ham Isak og Jakob, som han også gjorde til profeter (19:49)

  • Tænk på Moses i Skriften. Han var udsending og profet (19:51). Allah lod ham komme nær til en fortrolig samtale og gav ham hans bror Aron som profet (19:53)

  • Tænk på Ismael i Skriften. Han var udsending og profet og påbød bøn og almisse (19:54).

  • Tænk på Idrīs i Skriften. Han var også sandfærdig og profet (19:56).

 

Alle var de profeter af Adams efterkommere. De kastede sig ned, når Allahs tegn blev læst op.

 

Men efter dem fulgte andre. De lod bønnen gå tabt og gav efter for deres lyster. De vil gå vild. Men de, der omvender sig vil kommen ind i Haven. Allah giver Haven i arv til de gudfrygtige (19:63).

Hvordan kan man tvivle? Allah har jo skabt det hele én gang før

Allah bemærker, at menneskene bliver ved med at tvivle på, at Han kan vække dem til live igen efter døden. Kan de da ikke se, at Han jo én gang før skabt mennesket fra ingenting? (19:67).

Allah fortæller, hvordan Han ved genopstandelsen vil føre alle til Helvede i samlet flok, sammen med satanerne. De vil blive stillet op rundt omkring i Helvede på knæ (19:68). Allah har besluttet, at ingen vil slippe for at komme derned (19:71). Men Han vil så frelse de gudfrygtige og lade de andre blive.

De vantro tror de er finere

Når Muhammed læser Allahs tegn op som tydelige beviser, siger de vantro: "Hvem af os er finest og har højest rang?" (19:73). Muhammed skal sige til de vantro, at når truslen indtræffer - hvad enten det er Straffen eller Timen -  så vil de få at se, hvem der er den svage part. Allah har allerede tilintetgjort mange slægtled. De guder, som de har taget ud over Allah, og som de tror er en styrke, vil benægte og vende sig imod dem. Allah har sendt satanerne ud til de vantro (19:83).

Allah har ingen søn. Det er afskyeligt!

Allah bemærker, at nogle påstår, Han har taget sig en søn. Ved at sige det, har de gjort noget afskyeligt! (19:89) Det er så afskyeligt, at himlen næsten splittes ad, jorden revner og bjergene synker i grus. Det passer sig ikke for Allah at tage sig en søn (19:92). Ingen kommer til Allah som andet end en tjener!

Se hele sura 19 på engelsk her

Toppen af siden

En alternativ historie om Jesu fødsel

Maria ryster palmetræet under fødslen. Koranens historie kendes også fra et apokryft skrift, om Maria, hvor palmetræet dog først kommer ind i billedet efter Jesu fødsel, og hvor den spæde Jesus kan tale og beder træet bøje sine grene ned. 

 

Arons søster

19:28: Var Maria virkelig søster til Aron? Altså ham som er nævnt i sura 19:53 som Moses' bror? (Og også er nævnt i Sura 7 og i sura 20)

Se sura 3 (Amrams slægt) om Marias familierelation til Aron.

Allah har ingen søn

19:92: Faderen og Sønnen, det går ikke. Allah har kun tjenere. Han behøver kun at sige "bliv til". Se også:

 

  • Sura 6 - derfor kan Allah ikke have en søn

  • Sura 5 - de der siger at Jesus er Guds søn er vantro. Jesus har aldrig sagt til nogen, at de skulle tage ham og hans mor til guder foruden Allah 

 

(45) Sura 20: Ta Ha (135 vers)

Du skulle ikke blive ulykkelig

Allah siger til Muhammed, at Han ikke sendte ikke Koranen ned til ham, for gøre ham ulykkelig (20:2). Allah gør samtidig opmærksom på, at Han ved, hvad Muhammed skjuler, når han taler (20:7).

Sådan overbeviste Allah Moses

Allah spørger Muhammed, om han har hørt beretningen om Moses. (20:9) [selvom han jo allerede har fortalt om Moses tidligere, i sura 7] Allah fortæller om dengang, Han gennem ilden fortalte Moses, at han var udvalgt. Han overbeviste Moses om, at det var sandt, ved at lade ham kaste sin stav, som så blev til en slange. Derefter lod Allah ham stikke sin hånd ind til brystet. Da den kom ud, var den hvid og uden sygdom (20:22). Derefter var Moses klar til at gøre, hvad Allah befalede. 

 

Sådan formede Allah Moses

Allah befalede Moses at gå til Farao. Moses bad om at få Aron med, og Allah opfyldte hans ønske. Men også før, havde Allah været god ved Moses: Den første gang var, da Moses blev sat ud på havet i en kiste. Da Allah lod ham blive fundet og lod ham vokse op hos deres fælles fjende. Moses slog også en mand ihjel, og da frelste Allah ham og lod ham bo hos Madyans folk. Sådan formede Allah Moses (20:41).

 

Moses og Aron var bange, men Allah hjalp dem

Moses og Aron var bange for at gå til Farao, men Allah sagde: Jeg er med jer. De gik så til Farao og forkyndte, at de var Allahs udsendinge, og at dem, der vender sig bort og fortæller løgne om Allah, vil blive straffet. Da Farao så Allahs tegn lod han sine troldmænd dyste mod Moses. Moses var bange (20:67), men Allah beroligede: Du bliver den overlegne. Dysten endte med at troldmændene kastede sig ned i tilbedelse af Allah (20:70). Faraos hærstyrker druknede i vandmasserne. Han havde kaldt det for løgn, og han havde ført sit folk vild.

 

Det var al-Sāmirī, der førte folket vild

Allah fortæller også om Guldkalven. I Moses' fravær begyndte hans folk at tilbede en guldkalv. Allah fortalte selv Moses, at Han havde fristet folket i hans fravær, og at al-Sāmirī havde ledt folket vild. Da Moses blev vred, forklarede de, at det var al-Sāmirī, der havde ført dem. Aron forklarede, at han havde prøvet at advare (20:90). Al-Sāmirī sagde, at en indre stemme havde befalet ham det. Allah tilgav dem der angrede, men Moses forviste al-Sāmirī (20:97) og sagde: "Din gud vil blive brændt og asken spredt i havet. Der er ingen anden gud end Allah". 

 

Dette er en påmindelse til dig, Muhammed

Allah siger til Muhammed, at beretningerne om Moses er en påmindelse til ham (20:99). Allah understreger, at den, der vender sig bort fra påmindelsen, vil bære en ond byrde på dommedag. Da vil ingen forbøn nytte, og Allah vil vide alt. Det vil gå galt for den, der bærer på uret (20:111

Adam brød pagten

Allah fortæller, at Han sluttede pagt med Adam. Men Adam havde ingen viljestyrke. Han lod sig friste, selvom Allah havde advaret ham mod Satan (20:117). Adam og hans hustru spiste af Evighedens træ, og straks blev deres køn synligt for dem (20:121). Således satte Adam sig op mod Allah og kom på afveje. Men så udvalgte Allah ham, og vendte ham til sig igen. Adam og hans hustru måtte sammen med Satan stige ned fra Paradis, og Allah bestemte, at de skulle være fjender. Men Allah sagde: Når der kommer en retledning fra Mig, så skal den, der følger den, ikke fare vild og ikke være ulykkelig.

 

Til Helvede sammen med flokken

Men den, der vender sig væk fra påmindelsen vil det gå ilde: Han vil blive gennet afsted til Helvede i den samlede flok, som en af de blinde. Han vil sige: Hvorfor fører Du mig af sted i den samlede flok som en blind, når jeg dog tidligere har kunnet se? Og Allah vil sige: Sådan er det. Vore tegn kom til dig, men du glemte dem. På samme måde bliver du glemt i dag (20:126).

Hvorfor kommer der ikke et tegn?

Allah siger til Muhammed, at han skal udholde alt hvad de siger (20:130). Han skal ikke lade sig friste af, hvad hans kritikere har fået her i det jordiske liv. Belønningen hos Allah er bedre. Og når de vantro spørger: "Hvorfor bringer han os ikke et tegn?" - Jamen, har de da ikke fået det tydelige bevis i form af det, der står på de foregående sider? (20:133)

Se hele sura 20 på engelsk her

Toppen af siden

Hånden blev hvid

20:22: Historien om hånden, der blev hvid, findes også i Det Gamle Testamente. Men der betød det, at hånden var hvid, at den var spedalsk, og Moses måtte stikke den ind til brystet igen, hvorefter den så kom ud rask..

Hvem var Al-Sāmirī

20:22: Al-Samiri betyder "samaritaneren" på arabisk, og det er et mysterium, hvordan en samaritaner kan dukke op på Moses' tid ca. 1400 f. Kr., da Samaria ikke fandtes endnu. Allahs inspiration til dette kan muligvis komme fra en tekst i Hoseas bog, 8:5, som nævner at Samaritanerne tilbad tyrekalve.

Pas på, Muhammed!

20:126 (og 20:99-100) er en advarsel til Muhammed. Se også:

  • Sura 72 - Allah har sat vogtere på sine udsendinge, så Han kan holde øje med, om budskabet kommer ud

  • Sura 26 - Allah advarer Muhammed: Jeg ser dig, når du stiller dig op

De foregående sider? 

Koranen var jo ikke skrevet ned, da den blev åbenbaret til Muhammed. Eller hvad?

 
 

(46) Sura 56: Det uafvendelige (96 vers)

Paradiset for de, der gik forrest

Allah fortæller, hvordan det bliver, når det uafvendelige, dvs. dommedag, sker. Jorden vil skælve, bjerge bliver til støv, og menneskene opdeles i tre. Nogle vil komme til højre, andre vil komme til venstre. Men de, der gik forrest, og som var de første til at omfavne islam, vil være tæt på Allah lyksalighedens haver. Her vil de møde mange fra de tidligere slægter, men kun få fra de senere. De vil ligge på rigt broderede lejer (56:15), lænet tilbage over for hinanden" (56:16), mens evigt unge drenge går rundt iblandt dem (56:17). Der vil være krus og kander med kildevand, som man ikke beruses af, og der vil være frugt og kød efter eget valg. Der vil være jomfruer med store, sorte øjne (56:22). De hører ingen grim tale og beskyldninger, kun ordet: "Fred! Fred!"(56:26).

 

Paradiset for de, der er til højre

Allah fortæller, at de, der kommer til højre vil være i skygge under lotustræer uden torne og bananpalmer, og der vil være vand, der vælder frem. De vil ligge på ophøjede lejer, og Allah  har skabt fuldkomne kvinder (56:35) til dem, og gjort dem til jomfruer (56:36). De vil være elskovsfulde og på samme alder (56:37). I dette paradis vil der vil være nogle fra de tidligere slægter, og nogle fra de senere. 

 

Helvede for dem, der er til højre

Men de, der kommer til venstre på dommedag vil få glødende vind og skoldende vand. Det er dem, der i det jordiske liv levede i vellevned og fremturede i vældig synd og ikke troede på, at de skulle genopvækkes fra de døde. De skal spise af Zaqqūm-træet, og drikke skoldende hedt vand (56:52).

 

Allah skaber jeres sæd

Hvorfor vil I ikke indse, at Vi har skabt jer? spørger Allah de vantro. Hvad med den sæd, I udtømmer (56:58)? Er det Os eller jer, der skaber den?  Allah har bestemt, at alle skal dø. Ingen kan løbe fra det. Han kunne skifte alle ud, hvis Han ville (56:61). Og hvad med pløjemarken? spørger Allah. Er det Os eller jer, der sår? (56:64) Hvem sender vandet ned? Hvem lader træet vokse frem til bålet? Jer eller os? Allah sværger ved stjernerne, at det er Ham, der har skabt det hele.

Kun de rene kan røre ved Koranen

Allah siger: Dette er ædel Koran, i et velbevaret skrift (56:78), som kun de rene kan røre. Den er nedsendt fra "Alverdens Herre" (56:80). Vil I virkelig beskylde det for løgn? Allah fortæller, at når et menneske dør og sjælen forlader den døde, så er Allah til stede uden man kan se det. Hvis den døde er til højre, venter fred. Men ellers venter helvedesilden. Det er den sikre sandhed (56:95).

Se hele sura 56 på engelsk her

Toppen af siden

Jomfruer med store sorte øjne

56:22: Jomfruerne med de store sorte øjne er de såkaldte hourier.  Se også: 

Skaberen af sæd

Se også

 

  • Sura 86 - sæden udgår fra et sted mellem lænder og ribben...

 

Skriften i himlen

56:78: Et velbevaret Skrift. Verset hentyder den Koran, der findes i himlen hos Allah. Se også

 

 

  • Grey Facebook Icon