3. MEKKA 618-619

Eller: De apokryfe fortællinger

Iblis nægter at bøje sig.jpg

Djævelen Iblis nægter at bøje sig for Adam

Diskussioner med publikum og apokryfe fortællinger
Suraerne på denne side er vist i den rækkefølge, som de ifølge Egyptian Standard Chronological Order (1924) skulle være åbenbaret for Muhammed. Ifølge den kronologi, skulle de være åbenbaret ca. 618-619, mens Muhammed missionerede i Mekka.

Suraerne indeholder nu spor af de diskussioner, der tydeligvis har fundet sted, da budskabet om Dommedag blev prædiket. Koranen fortæller, hvad publikum har sagt, og instruerer i, hvordan man skal svare på de mange indvendinger. Det er fx tydeligt i
sura 25. Et gennemgående tema er advarslen om, hvordan det gik med tidligere folk, der kaldte Guds udsendinge for løgnere. For eksempel Noahs og Lots folk fra Bibelen, men også de gamle arabiske folk Ād og Thamūd. De blev tilintetgjort.   

Der er også andre historier fra jødiske og kristne univers, men de er ikke nødvendigvis fra Bibelen. I sura 19 hører vi for eksempel om Jesu fødsel under et palmetræ. Den er kendt fra det apokryfe kristne evangelium Pseudo-Matthæus. Historien om Syndefaldet i sura 7 og sura 38 minder om en lignende historie i det jødisk apokryfe skrift Moses' Apokalypse. Koranen indeholder mange sådanne apokryfe fortællinger, som var til stede i Mellemøsten, men som ikke kom med i de kanoniserede kristne og jødiske skrifter.

Siden er revideret april 2022

 

(33) Sura 77: De udsendte (50 vers)

Sådan kan du vide, hvad afgørelsens dag er

Koranen sværger ved de udsendte, at Dommedag vil ske. De udsendte er dem, som bekendtgør viden og sætter skarpe skel (77:4). På Dommedag vil stjernerne vil slukkes, himlen revne og bjergene blive til støv. Men hvordan kan man vide, hvad Dommedag er? Koranen svarer: "Ve dem, der kalder det løgn, når den dag kommer!" og spørger retorisk:

  • Har Vi ikke tilintetgjort de tidligere slægter (77:16)?

  • Har Vi ikke skabt jer af forsmædelig væske (77:20) og anbragt den et sikkert sted i en bestemt tid?

  • Har Vi ikke skabt jorden til at omslutte levende og døde (77:26) og sat bjerge på, og frisk vand?

 

Der blev sagt "bøj jer!"

Alle - også de tidligere slægter - vil blive samlet på afgørelsens dag, og de, der kaldte det for løgn får ikke lov at undskylde sig. Ingen kan snyde Gud. De gudfrygtige vil kunne spise og drikke alt hvad de begærer (77:43). Men de, der nu, på jorden, spiser og nyder livet en kort tid endnu, og som ikke bøjer sig, når der bliver sagt "bøj jer!" (77:48) -  ve dem!

------------ oOo ------------

Dommedagsfokus

Næst efter budskabet om én Gud er Dommedag det hyppigste tema i Koranen.

 

Allahs budskab sætter skarpe skel mellem mennesker

(34) Sura 50: Qaf (45 vers)

Koranen besvarer de vantros spørgsmål

Q. Ved den prisværdige Koran (50:1). De vantro undrer sig over, at det er en af deres egne, der er kommet for at advare dem. De siger, at det er "langt ude" at påstå, at mennesker kan genopstå efter at de er døde og blevet til støv. Men Vi ved godt, hvad jorden nedbryder af de døde. Hos Os er der et skrift, der bevarer (50:4).

Koranen siger, at de, der kaldte sandheden for løgn, nu er forvirrede. Har de da slet ikke set, hvordan Gud har bygget himlen, helt uden revner (50:6)? Han har skabt alt, helt uden at blive udmattet (50:15). Alligevel er de vantro usikre på, om Han kan gøre det igen.

De to vogtere - en til højre og en til venstre

Koranen advarer mod at kalde det løgn. Det gjorde både Noahs folk, Ad, Thamud, Lots brødre, Farao og Tubbas folk. De beskyldte udsendingene for at lyve. Men så blev Guds trussel til virkelighed (50:14).

 

På Dommedag vil der sidde to vogtere og tage imod - en til højre og en til venstre. "Dødens rus" vil bringe sandheden frem (50:19). De to vogtere vil kaste de hårdnakkede vantro, som hindrer det gode, og begår overgreb, vækker tvivl og har andre guder, ind i Helvede (50:25). Men de gudfrygtige skal få alt, hvad de ønsker sig i Haven. Der er ingen mulighed for at undslippe. Gud har allerede tilintetgjort mange magtfulde slægtled. De undslap ikke. 

 

Du har ingen magt - så udhold tålmodigt

Udhold tålmodigt, hvad de siger. Du har ingen magt over dem. Påmind blot de, der frygter Min trussel, med Koranen (50:45).

------------ oOo ------------

 

 

Hvad betyder Qaf og de andre mystiske bogstaver?

 

​I Vers 50:1 og 50:45 nævner Koranen tilsyneladende sig selv. Vi kan dog ikke vide, om det er "sig selv", den omtaler. Det aramæiske ord qeryan-a betyder gudstjenesteskrift.

Sura 50 er opkaldt efter bogstavet Qaf. Første vers starter simpelthen: Q. Adskillige suraer i Koranen starter med bogstaver, og flere af dem har fået navn efter bogstavene, eksempelvis: Sura 50 (Qaf), Sura 38 (Sad), Sura 36 (Ya Sin) og Sura 20 (Ta Ha). Men hvad betyder disse bogstaver? Islamiske lærde kan ikke rigtigt forklare det. For dem er det et mysterium. Den engelske Muhsin Khan-oversættelse af Koranen forklarer: "Disse bogstaver (Qaf, m.fl.) er et af Koranens mirakler, og alene Allah kender deres betydning".

 

Men nogle forskere har fremsat den teori, at bogstaverne kan være referencer til salmer eller salmevers fra Salmernes bog. Man har nemlig set denne brug af bogstaver i andre kristne syriske gudstjenesteskrifter, hvor de refererer til salmer. Det giver rigtig god mening, hvis man tænker på, at Koranen kan være et skrift til gudstjenestebrug. Læs fx mere om dette i Morten Rydals bog "Muhammed. Da imperiet fandt sin profet. (se anmeldelsen).

Qaf.jpg

Sura 50 er opkaldt efter bogstavet Qaf. Men hvad betyder det egentlig?

 

(35) Sura 90: Byen (20 vers)

Du bor i denne by

Ved "denne by" (90:1) - og du bor i denne by. Ved en, der har avlet, og ved det, han har avlet (90:3). Den sværger: Vi har skabt mennesket til lidelse. Regner mennesket virkelig med, at ingen har magt over ham?

 

Stien til højre og stien til venstre

Gud har vist mennesket to stier, én til højre og én til venstre: Den til højre er den stejle bjergvej. Det er at frigive en slave, at hjælpe de nødlidende og være blandt de troende og pålægge hinanden udholdenhed og barmhjertighed (90:17). Vejen til venstre, er for dem, der ikke tror på Guds tegn. En ild vil lukke sig over dem (90:20).

------------ oOo ------------

Denne by - er det Mekka?

I vers 90:1 nævnes "denne by". Ifølge islamisk tolkning er "denne by" naturligvis Mekka, som ifølge fortællingen var en stor handelsby. Men faktisk nævnes navnet Mekka kun ét eneste sted i Koranen, nemlig i sura 48 - og der står ikke engang at Mekka er en by, og slet ikke, at Muhammed skulle have levet der.

Meget tyder dog på, at Koranens budskab er blevet til et andet sted end i Mekka. De få steder i Koranen, som beskriver dens omgivelser (og for eksempel nævner, at tilhørerne havde haver med oliventræer - fx 6:141), peger mod et langt nordligere sted. Patricia Crone viste i "Meccan Trade and the Rise of Islam" (1987), at Mekka i Hedjaz umuligt kan have været islams vugge. Blandt andet fordi geografien tilsiger, at den umuligt kan have været en stor handelsby, som den islamiske fortælling siger. Men det er stadig et mysterium, hvilken by - eller hvilke byer, for der kan sagtens være flere - som oprindeligt, historisk har dannet kulisse for Koranen. Læs mere her: Koranens geografi peger væk fra Mekka

Se også under sura 42 - om Byernes moder

Adam har avlet

Vers 90:3: "Den, der har avlet" er Adam og "det, han har avlet" er menneskeheden.

Gamle Mekka.jpg

Mekka i den Arabiske ørken

 

(36) Sura 86: Morgenstjernen (17 vers)

Gud formår af genskabe mennesket på Dommedag

Ved himlen og morgenstjernen: Mennesket er skabt af en væske, der udgår fra et sted mellem lænder og ribben (86:7), og Gud formår skam at genskabe det, når opstandelsen skal finde sted.

 

Der bliver holdt øje med mennesket

Der findes ingen, som ikke har vogtere til at holde øje med sig (86:4). På Dommedag vil hemmelighederne komme frem, og da vil mennesket ikke have styrke, og Ingen vil kunne hjælpe det.

 

De vantro lægger listige planer (86:15), men Jeg lægger også listige planer med dem. De får lige nu blot henstand for en stund. (86:17

------------ oOo ------------

Beskyttende engle

Vers 86:4: Selvom det umiddelbart lyder lidt overvågnings-agtigt med "vogtere", og at hemmelighederne vil komme frem, så tolkes verset ofte godartet, som at enhver har to beskyttende engle. I Salmernes bog 91:11 står der: "for han vil give sine engle befaling om at beskytte dig på alle dine veje".

De jordnære arabere

Vers 86:7: Vi ved i dag, at sæd produceres i testiklerne, og ikke mellem lænd og ribben. Der er mange forskellige - og ikke altid konsistente - beskrivelser i Koranen af, hvordan mennesket er skabt. Se en samling af dem her.

Muhammeds fjender havde skumle planer

Vers 86:15: Listige planer: Ifølge historien om Muhammed lagde hans fjender blandt Quraysh planer om at slå ham ihjel, fordi de opfattede ham og hans budskab som et trussel mod deres indtægter fra hedningenes pilgrimsfærd til Kabaen.

Engle.jpg

Engle vogter over os

 

(37) Sura 54: Månen (55 vers)

 

De kalder det for løgn på trods af et tydeligt tegn

Koranen forkynder, at timen er nær og månen spalter sig (54:1). Men de kalder det for løgn og vender sig væk, når de ser et tegn (54:3). Dette på trods af, at de har fået beretninger, som ellers burde afskrække dem.  

 

Noahs folk kaldte ham også besat

Det nytter ikke at tale dem til fornuft. Du skal blot vende dig fra dem (54:6). De vil få deres straf på Dommedag. Tidligere folk kaldte også udsendingenes ord for løgn. For eksempel Noah: Han var Allahs tjener, og hans folk beskyldte også ham for at lyve. De kaldte ham besat og jog ham bort med skældsord (54:9).

 

Alle de tidligere folk kaldte det også for løgn

Senere kaldte også folket Ād Guds tegn for løgn. Også folket Thamūd kaldte advarslerne for løgn. De sagde, at de ikke ville følge et menneske. Så sendte Gud hunkamelen, og de skar haserne over på den. Også Lots folk kaldte advarslerne for løgn. Og Farao.  Alle disse folk endte med at blive straffet og tilintetgjort. Gud kom over dem, stærkt og magtfuldt (54:42).

 

Det gentags igen og igen på poetisk vis:

 

Gud har tilintetgjort mange som jer

De vantro blandt jer ikke er bedre end de gamle folk. Gud har allerede tilintetgjort mange folk af deres slags (54:51). De, der forbryder sig, vil blive slæbt ind i Ilden med ansigtet mod jorden på Dommedag. Så kan I smage Helvedes hede! (54:48).

------------ oOo ------------

Månen blev spaltet

Vers 54:1: Den islamiske historie bag verset er, at månen engang spaltedes i to, efter at medlemmer af Quraysh-stammen havde forlangt et tegn af Muhammed. Spaltningen er et at Muhammeds mirakler. Historien fortælles i adskillige Hadith. Fx Bukhari 3869. Se mere her: Månen blev spaltet

Et varsel om at Dommedag er nær

Den fantastiske månehistorie afleder opmærksomheden fra, hvad vers 54:1 faktisk er et vidnesbyrd om: Nemlig at de, der prædikede Koranen, mente, at Dommedag var nært forestående (timen er nær). Det er tydeligt mange steder i Koranen, at de har regnet med, at Dommedag var lige om hjørnet. Månespaltningen kan have været et reelt fænomen på himlen - fx en okkultation, hvor en planet er passeret "igennem" månen.

Muhammed splitter månen i to.

 
 

(38) Sura 38: Sad (88 vers)

De vantros leder brød op og sagde: Hold fast ved jeres guder

Koranen fortæller, at de trodsige vantro ikke godtager, at en af deres egne er kommet for at advare dem. De kalder ham for troldmand og løgnhals (38:4). Deres øverste ledere rejste sig og gik, og sagde til de andre: "Hold fast ved jeres guder. Det er kun et påfund" (38:6).

 

De tvivler - men det er kun fordi de endnu ikke har smagt Guds straf. Andre folk har før beskyldt udsendinge for at lyve, men så kom straffen. De vantro har kun ét at vente på: Et uophørligt skrig! (38:15).

 

Kong David blev også udsat for prøvelse

Hold ud! Og tænk på Allahs tjener David (38:17). Også han blev udsat for prøvelse. Gud satte ellers bjergene og fuglene i hans tjeneste, for at de kunne synge lovsang med ham (38:18).

Men David indså sin fejl, engang da han skulle dømme mellem to brødre. Den ene havde 99 får og den anden kun et. Ham med de 99 krævede at få det ene. David dømte, at det var uretfærdigt (38:25) . Da angrede han sin egen synd, og Gud belønnede ham med at gøre ham til efterfølger på jorden og befalede ham at dømme med sandhed og ikke følge begæret, som leder væk fra den rette vej. 

De skamløse er ikke på lige fod med de troende

Allah understreger, at Han ikke har skabt alting for intet, sådan som de vantro tror. Men de kommer i Ilden. Skulle Han måske sætte de skamløse, som skaber fordærv, på lige fod med de, der tror og gør gode gerninger? (38:28

Kong Salomon blev også udsat for prøvelse

Også Salomon var Allahs tjener (38:30), og også han blev udsat for prøvelse. Han glemte at overholde tidspunktet for sin bøn, fordi han var optaget af nogle fuldblodsheste (38:32). Så satte Gud en anden skikkelse på hans trone, og han angrede. Gud tilgav ham og satte vinden i hans tjeneste, så den kunne blæse derhen, hvor han ville. Også nogle sataner fik han i tjeneste til at bygge for sig.

 

Der vil være kvinder i paradis

 

Også Job var Guds tjener (38:41), og Abraham, Isak og Jakob var Allahs tjenere og havde styrke og indsigt (38:45). Og Ismael, Elisa og Dhū l-Kifl (38:48). De var alle gudfrygtige, og der venter dem en skøn hjemkomst til Allah. Hos Allah vil der være jævnaldrende kvinder med nedslagne blikke (38:52). Det er, hvad man bliver lovet på afregningens dag.

De vantro vil skændes i Helvede

De overmodige har derimod en ond hjemkomst i vente: De skal brænde i Helvede og smage hedt vand og materiefyldt væske (38:57). De vantro vil komme op at skændes i Helvede: De vil strides om, hvem der har ledt de andre i uføre (38:61). 

Djævelen ville ikke kaste sig ned for mennesket

Koranen fortæller historien om Djævelen, Iblīs, som var hovmodig og en af de vantro (38:74). Iblīs ville ikke kaste sig ned for mennesket sammen med de andre engle, sådan som Allah befalede. Han mente, han var højerestående, fordi han var skabt af ild, mens mennesket kun var skabt af ler (38:76). Så forbandede Gud ham og fordrev ham.

 

Men Iblis bad om at få henstand til Dommedag (38:79). Det fik han. Så sagde han til Gud, at han ville lede alle menneskene vild, bortset fra Guds tjenere, som er rene af hjertet (38:83). Gud sagde så til Iblīs: Så vil jeg fylde Helvede med dig og med alle dem, der følger dig! (38:85).

------------ oOo ------------

Muhammed prøvede at narre Quraysh

Vers 38:6: Historien bag verset er, at Muhammeds onkel, Abu Talib, som var afgudsdyrker og vellidt i Mekka, havde samlet Muhammed og nogle fra Quraysh hos sig i håb om at mægle. Muhammad prøvede så at narre Quraishs ledere til at sige Shahada, (den muslimske trosbekendelse) hvilket gjorde dem målløse, og de nægtede.

David og Batseba

Vers 38:17-26: Disse vers hentyder til historierne om David i 2. Samuelsbog kap. 12. David ville dømme en rig mand, som var for nærig til at  slagte sit eget lam til sine gæster, men i stedet tog den fattiges. Men profeten Natan belærte ham om, at han selv var syndig, fordi han havde taget en anden mands kone, Batseba. 

Hvem var Dhu I-Kifl?

Vers 38:48: Man mener, at Dhū l-Kifl svarer til profeten Ezekiel, som mødte Gud og profeterede Jerusalems ødelæggelse, hvilket gik i opfyldelse. På denne liste kan du se, hvilke navne i Koranen, som svarer til hvilke bibelske profeter.

Iblis som nægtede at bøje sig

Vers 38:74-85: Islams fortælling om djævelen Iblis, som blev forbandet af Allah for sit hovmod, minder om den tilsvarende fortælling i det apokryfe skrift Moses' Apokalypse. Dette skrift fortæller, at Satan er den faldne engle Lucifer, som blev udstødt fra Paradis, fordi han nægtede at bøje sig for Adam.

Iblis.jpg

Den hovmodige Iblis nægter at bøje sig for Adam

 

(39) Sura 7: De høje stader (206 vers)

Adam og Eva blev lokket af Iblīs

Koranen gentager historien om Iblīs, djævelen, og fortsætter med historien om Adam og Eva. Gud gav dem Haven at leve i, der vat et bestemt træ, de ikke måtte røre. Men så kom Satan,  (7:13). Han lokkede dem, og da de havde spist af træet blev deres køn pludseligt synligt for dem (7:22) Faktisk rev Satan deres tøj af dem og viste dem deres køn (7:27). Gud blev vred, og de måtte alle forlade Haven. "I skal være fjender", sagde Han (7:24). Gud sendte klæder ned til Adams børn, så de kunne skjule deres køn. Men Han sagde: Gudsfrygtens klædning er bedre! Satan skal ikke friste jer. Gud forklarede Adams børn, at Han har givet dem, der ikke tror, satanerne som venner (7:27).

 

De vantro tror, de er retledte

Når de vantro gør noget skamløst, så siger de, at deres fædre også gjorde sådan, og at Gud selv har påbudt det. Men det er forkert! Sig til dem, at Gud ikke påbyder noget skamløst. De er vildfarne. De tror de er retledte, men de har taget sig satanerne til venner (7:30).

En kamel gennem et  nåleøje

Koranen appellerer til Adams børn: Påkald Gud og ingen andre! Det er at vende tilbage til det, Han først skabte jer som (7:29). Når der kommer udsendinge og fortæller om Allahs tegn, så skal de gudfrygtige og de, der vil skabe forlig, ikke være bange (7:35). Men de, der kalder tegnene for løgn, vil komme i Ilden (7:36), sammen med de djinner og mennesker, der har levet før dem (7:38). På Dommedag vil folk vil bebrejde deres forfædre for at have  ledt dem vild.

 

De, der kalder Guds tegn for løgn vil ikke komme ind i Haven "før en kamel kan klemme sig gennem et nåleøje" (7:40). Men de, der ydmygt påkalder Ham og gør gode gerninger, kommer i Haven - og ingen vil blive bebyrdet over evne (7:42).

 

Barrieren mellem Haven og Helvede

I efterlivet vil der være en barriere mellem Helvede og Haven, og de, der er havnet på de forskellige sider, kan råbe til hinanden hen over den (7:44). På de høje stader [oppe på barrieren] vil der gå nogle mænd, som kan genkende alle på deres mærke. Til dem i Haven vil de råbe: "Fred være med jer" (7:46). Til dem i Helvede vil de råbe: "Det hjalp ikke, at I pugede sammen og var hovmodige!". Dem i Ilden vil råbe til dem i Haven for at få vand. Men de vil svare: Nej, for Gud har forbudt de ting for de vantro (7:50).

Gud vil oprejse de døde ved at vande dem

Gud kan alt. Han samler skyerne og lader dem regne ned over det døde land, så det bliver frugtbart. Akkurat på samme måde vil Han oprejse de døde (7:57). 

De tidligere udsendinges trængsler

Koranen fortæller nu om de tidligere udsendinge. De opfordrede deres folk til at følge Gud, men folkene kaldte det for løgn:

  • Noah advarede sit folk og sagde "tjen Gud, der er ingen anden gud" (7:59), men de mente, at han var i vildfarelse og beskyldte ham for at lyve. Gud frelste Noah og hans familie og lod resten drukne.

  • Hūd blev sendt til Ād. Hūd advarede sit folk og sagde "tjen Gud, der er ingen anden gud". De mente han løj og ville ikke opgive det, som deres fædre altid havde tjent. De sagde il Hūd: Så bring os det, du truer os med, hvis du taler sandt. Gud frelste Hūd og udryddede resten (7.72).

  • Sālih blev sendt til Thamūd. Han advarede sit folk og sagde "tjen Gud, der er ingen anden gud". Han fik endda hunkamelen som tegn og kunne advare med, hvad der var sket med Ād. Men de hovmodige ledere skar haserne over på den og sagde provokerende: Bring os det du truer med, hvis du virkelig er udsendt. Næste dag lå de livløse, efter at Gud havde sendt jordskælvet over dem (7:78)

  • Lot advarede sit folk mod skamløshed. De gik til mænd for at tilfredsstille deres begær, og ikke til kvinder. Men som svar ville de drive ham ud af byen. Så frelste Gud Lot og hans familie, og lod en regn udrydde de andre.

  • Shuayb blev sendt til Madyan. Han advarede sit folk og sagde "tjen Gud, der er ingen anden gud". Han bad dem om ikke at snyde med vægten og ikke ligge på lur for at true de troende. De ville drive Shuayb og hans trosfæller ud af byen, hvis ikke de omvendte sig. Men Shuayb nægtede at finde på løgne om Gud. Gud sendte et jordskælv over dem, og næste morgen var de døde (7:91).  

 

Moralen er: Hver eneste gang Gud har sendt en profet ud, er hans folk er blevet ramt af elendighed og modgang (7:94). Det er det samme mønster hver gang: De dårlige folk blev udslettet, og deres land gik i arv til nogen, der var bedre. Men efterhånden faldt disse også af på den, og Gud må igen komme over dem (7:95) Byerne kan ikke føle sig sikre. De, der føler sig sikre, er fortabte. Sådan har Gud nemlig forseglet de vantros hjerter (7:101).

Moses var Guds udsending

Moses blev sendt til Farao med Guds tegn. Han bad Farao slippe Israels børn ud af landet. Men Farao sagde: Vis mig dit tegn. Da kastede Moses sin stav, som blev til en slange. Farao tilkaldte nu alle sine troldmænd for at slå Moses i trolddom. Alle troldmændene kastede, men med Guds hjælp slugte Moses' slange de andres. Da overgav Faraos troldmænd sig til Gud, selvom Farao truede med at hugge deres hænder og fødder af i modsat side og korsfæste dem (7:124).

Gud lader jorden gå i arv

Farao truede nu med at dræbe Israels sønner og lade kvinderne leve. Men Moses sagde til sit folk, at de skulle holde ud. Jorden tilhører Gud, og Han lader den gå i arv til hvem han vil. Det vil ende godt for de gudfrygtige (7:128). Måske vil Gud tilintetgøre jeres fjender og lade jer blive efterfølgere på jorden. Så holdt de ud, og Gud lod alskens plager hjemsøge Faraos folk (7:133). Til sidst lod Farao Moses og hans folk forlade landet. Da Faraos hær så forfulgte dem, lod Gud den drukne. Det var hævnen for at have kaldt Hans tegn for løgn (7:136) Gud gav landet i arv til det folk, som havde været undertrykt. 

På tavlerne var en nøjagtig fremlæggelse af alt

Moses mødtes med Gud for at få tavlerne. Han bad om at få Gud at se. Men Gud lod i stedet et bjerg blive til støv. Da omvendte Moses sig og sagde: "Jeg bliver den første troende (7:143)". På tavlerne var der en nøjagtig fremlæggelse af alt (7:145).

De, der følger udsendingen, profeten af deres folk, vil det gå godt

Men folket svigtede og tilbad Guldkalven. Nogle angrede dog bagefter, og Aron undskyldte sig med at han var blevet undertrykt (7:150). Moses bad Gud forbarme sig og ikke straffe alle for tåbernes gerninger (7:155). Gud tilgav dem, der omvendte sig. De, der følger Udsendingen, Profeten af sit folk, som det er beskrevet hos dem selv i Toraen og Evangeliet, dem vil det gå godt (7:157).

Sig at du er sendt ud fra Gud

Koranen opfordrer: Sig: "Jeg er sendt ud til jer alle fra Gud!" Der er ingen anden gud end Ham! Tro på Gud og Hans udsending, Profeten af sit folk. Følg ham! Måske bliver I så retledte. (7:158)

Blandt Moses’ folk er der et fællesskab, som retleder med sandheden og øver retfærdighed i kraft af den (7:159)

​Mange af de, der fik Skriften, har ikke holdt fast

Historien om Moses fortsætter. Moses fik en kilde til at springe frem, da han slog på klippen med sin stav, og Gud sendte manna og vagtler ned. Men nogle af dem, som fik Skriften i arv, har ikke ikke holdt fast ved den. I en by brød man sabbatten og handlede uret. Da sagde Gud: Bliv til aber (7:166).

 

Nogle af dem, der har fået Skriften i arv, er nu blevet lidt for glade for det verdslige. De tror, at det vil blive tilgivet, selvom de har sluttet Skriftens pagt med Gud (7:169). Men de af dem, der holder fast i Skriften, og som holder bøn og skaber forlig, for dem vil Gud ikke lade belønningen gå tabt.

 

Gud har skabt mange til at komme i Helvede

Gud har fremlagt sine tegn for folk, sådan at ingen på Dommens dag skal kunne undskylde sig med, at de ikke var blevet advaret. Læs beretningen op om ham, som fik bragt Gud tegn men kastede dem fra sig. Satan gjorde ham til sin følgesvend, og han var som en hund (7:176). Vi har skabt mange mennesker og djinner til Helvede. De er som kvæg (7:179). Gud vildleder nogle og retleder andre (7:178). Gud har de skønneste navne, så påkald Ham med dem.

Hvad! Har de ikke besindet sig?

Men hov: Har de endnu ikke besindet sig? (7:184). Der er ikke er faret en djinn ideres frænde! Har de ikke set alt det, Gud har skabt? Kan de slet ikke se, at Timen måske er nær? (7:185). Nej, de spørger, hvornår Timen vil indtræffe. Sig, at kun Allah ved det. Fortæl dem, at du ikke har viden om det skjulte, og at du kun er en advarer og en budbringer (7:188).

Dem, I påkalder er kun tjenere

Hvordan kan I sætte noget ved Gud side, som ikke kan skabe? Det, I påkalder ud over Ham, er selv skabt. De kan ikke hjælpe nogen. De er tjenere ligesom jer selv (7:194). Påkald dem selv og spørg dem!

 

Sig, at de bare skal påkalde dem og lægge listige planer mod dig! Sig at din ven er Gud, som sendte Skriften, og at dem, de påkalder ikke kan hjælpe dem. Når du ikke bringer dem et tegn, og de undrer sig, så sig: Jeg følger kun det, der bliver mig åbenbaret. Det er synlige tegn (7:203).

Når Koranen bliver læst op, skal I lytte til den og være stille!

------------ oOo ------------

Syndefaldet i Koranen

Vers (7:11-27): Koranens historie om syndefaldet er forskellig fra den Bibelske version. For eksempel er det Satan (Iblis) som frister Adam og Eva. Man har fundet ud af, at Koranens version minder meget om den variation, som findes i aramæiske kristne tekster. (Se mere i denne video)

En kamel gennem et nåleøje

Vers 7:40 ligner en omskrivning af historien om Jesus og den unge mand fra Matthæus kap 19Jesus sagde: "Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige". I Koranen er det lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end en for én, der kalder Koranens budskab for løgn, at komme i Haven. Det kan dog have været en almindelig talemåde i Mellemøsten. Et "nåleøje" var en lille smal port. Der er også "spor" af Jesu lignelser i Koranen i Sura 31, Sura 18 og Sura 48.

Ad, Thamud og Madyan

Vers 7:65-93: Læs mere om de gamle arabiske folk Ād og Thamūd under sura 89. Madyan ligger i det nordvestlige Arabien. Området er kendt fra Biblen. Blandt andet var det her, Moses var i exil efter at have dræbt en mand. I Koranen kaldes de, der kom herfra også "de, der hørte til i skovtykningen"
 

Skriften er det, som Moses fik: Toraen og Loven

​Vers 7:103-171:Historien om Moses fylder en god del af sura 7. Han er meget betydningsfuld i Koranen og er den profet, hvis navn er nævn flest gange, nemlig 145 gange. Otte steder i Koranen står: "Vi gav Moses Skriften" - bl.a. 25:35, 28:43, 17:2, 11:110, 41:45, 23:49.

 

Her i sura 7 ser vi, at Moses' tavler var "en nøjagtig fremlæggelse af alt" (7:145), og at Moses' folk fik Skriften i arv (7:169). Skriftens folk i Koranen er altså Israelitterne. 

Korsfæstelse på Moses' tid?

Vers 7:124: Det er en anakronisme, at Farao på Moses' tid truede med korsfæstelse. Korsfæstelse er en henrettelsesmetode kendt fra Romerriget. Den har tilsyneladende også været brugt på Koranens tid. I hvert fald foreskriver Koranen i vers 5:33 korsfæstelse og afhugning af lemmer som straf for at skabe fordærv.

Muhammed eller Moses?

Vers 7:158 opfordrer: "Sig: I mennesker! Jeg er sendt ud til jer alle fra Gud" og "Tro på Gud og Hans udsending ... og på Hans ord!". Da konteksten til dette vers er beretningen om Moses, er det sandsynligt, at det handler om Moses og den lov, han fik på tavlerne af Gud.

De gode og de dårlige efterkommere af Moses

Vers 7:159 omtaler et godt fællesskab blandt Moses' folk. I vers 7:169 omtales så de "dårlige" blandt Skriftens folk. Det tyder på, at striden inden for jødedommen efter Talmuds færdiggørelse i 500-tallet, har været nærværende for Koranens forfatter. Striden handlede om, at mosaiske jøder ville følge Guds ord, mens rabbinske jøder fulgte fortolkninger. Nogle forskere mener, at den religiøse bevægelse (De troendes bevægelse), som Koranen er en kilde til, har inkluderet jøder. Det har i så fald været mosaiske jøder, og det kan være denne gruppe af "gode jøder", som omtales i vers 7:159 . 

Aber og svin

Vers 7:166: Det er uklart, hvorfra historien om jøderne, der blev til aber og svin, kommer fra, for der findes ikke en sådan historie i Bibelen. Nogle mener, at det kan være en fejllæsning af historien om, at Gud satte israelitterne på prøve i ørkenen, da Han sendte manna fra himlen. Andre mener, at den er inspireret af en apokryf historie om Babelsstårnet, hvor Gud straffede nogle ved at forvandle dem til aber og andet. 

Er afguderne Allahs tjenere?

Vers 7:194 siger, at de, som de vantro sætter ved Guds side, er Guds tjenere. Hvis man forestiller sig, at Koranens publikum var hedenske afgudsdyrkere, så ligner det at islam anerkender hedenske guder. Men hvis araberne var kristne, giver det en anden mening. Da er det Jesus og evt. Maria, som de anklages for at sætte ved Guds side - og som kun er tjenere - og ikke guddommelige.    

Syndefaldet.jpg

Koranens historie om Adam og Eva er lidt anderledes end den bibelske.

(40) Sura 72: Djinnerne (28 vers)

Djinner har lyttet til Koranen og er blevet troende

Koranen opfordrer til at sprede budskabet om, at der nu også er djinner blandt de troende: Sig, at en flok djinner har lyttet. De fandt Koranen forunderlig. Djinnerne er nu retledte og vil ikke længere sætte nogen ved Gud side. De vil heller ikke lytte til løgne om Gud, som fx at Han har kone og barn, eller at Han ikke kan genopvække nogen. Disse djinner handler ret. Andre djinner handler ikke ret, og nogle vantro menneskemænd har opsøgt disse djinner og bestyrket dem i ondskab.

Djinnerne bekræfter, at stjerneskud er missiler

Djinnerne siger, at himlen er bevogtet med skyts af ild. De har selv opsøgt himlen og set det (72:8). De plejede kunne lytte der, men hvis man prøver på det nu, så får man en ildkugle efter sig! (72:9).

Djinnerne siger at bedehusene tilhører Gud

Djinnerne har sagt, at de vil give rigeligt med vand at drikke til dem, der holder sig på rette vej, og at bedehusene tilhører Gud. Man må derfor ikke påkalde nogen andre end Gud i bedehusene (72:18).

 

Der er sat vogtere på dig

De, der sætter sig op imod Gud og Hans udsending, har Helvedes ild i vente. Du skal sige til folk, at du ikke ved, om Dommedag er nært forestående eller ej (72:25). Kun Gud kender det skjulte, og Han oplyser ingen om det. Kun de udsendinge, Han finder behag i (7:27). Han sætter vogtere på sine udsendinge, så Han kan vide, om Hans budskaber bliver bragt videre (72:28).

------------ oOo ------------

Djinnernes nat

Sura 72 handler om "Djinnernes nat", hvor en flok djinner lyttede til Koranen. Ifølge bl.a. denne hadith var det Sura 55 som djinnerne lyttede til. Flere hadith fortæller om episoden. Ifølge denne hadith overværede ingen af Muhammeds følgere overværede  det. Ifølge denne hadith informerede et træ Muhammed om djinnerne.

Djinner i Koranen

Koranen anerkender eksistensen af Djinner, som er en slags åndevæsener, der også kan antage forskellige fysiske former og endda trænge ind i mennesker, så de bliver besatte. ​Ordet djinn betyder sandsynligvis "fordækt" eller "mørke". Djinner er nævnt  mange steder i Koranen, fx:

  • Sura 7 - djinner er skabt af ild,  og der er ikke faret en djinn i Muhammed

  • Sura 27 - djinner indgår i Kong Salomons hærskarer

  • Sura 11 - djinner vil holde mennesker med selskab i Helvede

  • Sura 18 - djinnerne hjælper Alexander den Store med at bygge en mur

Djinnerne er ifølge Koranen delt i to lejre - en troende og en vantro. Akkurat som jøderne (se under sura 7 ovenfor) og også de kristne på Koranens tid: De var delt mellem de, som troede, at Jesus var guddommelig, og de, som troede, at han var profet. 

Djinn.jpg

Koranen anerkender eksistensen af djinner

 

(41) Sura 36: Ya Sin (83 vers)

Du skal advare et folk, hvis fædre ikke er blevet advaret

Y - S (36:1). Koranen sværger ved den vise Koran: Du er en af de udsendte! (36:3). Gud har sendt Koranen ned, for at du kan advare et folk, hvis fædre ikke blev advaret, og som derfor er intetanende (36:6).

Men for de fleste er "ordet" dog gået i opfyldelse, så de ikke tror (36:7). Vi har tildækket dem, så de ikke kan se, og lagt lænker om deres hals. Det gør ikke nogen forskel, om man advarer dem. De vil alligevel ikke tro. Du kan kun advare dem, der følger Guds påmindelse og frygter Ham i det skjulte.

Historien om de tre udsendinge

Giv dem eksemplet med tre udsendinge: Først sendte Gud to udsendinge, som blev beskyldt for at lyve. Så sendte Han en tredje til forstærkning. Men folk så et ondt varsel i dem og truede med at bortstene dem, hvis ikke de holdt inde (36:18). Så kom en mand løbende ud fra byen og råbte: Følg de udsendte! De beder ikke om løn! Da han døde (blev dræbt) sagde Gud til ham: "Træd ind i Haven". Og manden sagde: "Gid mit folk vidste, at jeg nu er en af dem, der bliver hædret". Straks efter lød der et skrig, og så var alle døde. Ak, aldrig kom der udsendinge til menneskene uden at der blev drevet spot med dem (36:30). 

 

Guds tegn - Solen løber til et hvilested

Guds mange tegn remses op: Den døde jord, som Gud giver regn og liv. Natten, som Gud "flår dagen af" (36:37). Solen og månen, som løber i hver sin bane. Solen løber til et hvilested, den har (36:38). Det passer sig ikke for solen at indhente månen, eller for natten at komme før dagen (36:40). Det er også et tegn, at Gud lod Noahs efterkommere leve, mens de andre druknede. Ak, aldrig kom der et tegn, uden at folk vender sig væk fra det. 

 

Kunne Gud ikke bare selv give til de fattige?

Vi har godt hørt hvad de vantro siger, når de troende siger, at de skal give bort af deres ting. De siger: Kunne Gud ikke bare selv have givet de fattige noget at spise, hvis Han ville? (36:47). De er naturligvis i åbenlys vildfarelse.

Vi har ikke lært dig at digte

De vantro spørger, hvornår truslen så vil blive til virkelighed. De vil skrige, når de engang skal genopvækkes fra deres grave, og det går op for dem, at de udsendte talte sandt (36:52). Men de, der er kommet i Haven vil ligge tilbagelænet på hynderne sammen med deres hustruer (36:56). Der vil lyde ordene "fred".

Til de vantro, som har brudt pagten med Gud og har tjent Satan (36:60) vil der lyde ordene: "Hold jer for jer selv, I, der forbrød jer".  Deres hænder og fødder vil vidne om, hvad de har gjort, og de vil brænde i Helvede, fordi de var vantro (36:64).

Koranen siger nu til tilhørerne: Vi har ikke har lært ham at digte! (36:69) Det passer sig ikke for ham! Nej, dette er en tydelig Koran. Den er nedsendt for at han kan advare, og for at "ordet" over de vantro kan gå i opfyldelse (36:70).

Mennesket blev åbenlys modstander

Vi har skabt meget til menneskene: Husdyrene, hvoraf nogle kan rides på, andre kan spises, og nogle giver nyttig mælk. Træerne, der kan bruges til at tænde op med. Og mennesket selv, har Vi skabt af en dråbe. Men ikke så snart var mennesket skabt, før det blev en åbenlys modstander (36:77).

 

De vantro tillægger Gud lighed med dem selv, og de tror ikke på, at nogen kan give knoglerne liv, når de er gået i forrådnelse (36:78).

------------ oOo ------------

Ordet over de vantro

Vers 36:7 og 36:70: "Ordet" over de vantro handler om, at menneskene skal have haft muligheden for at blive advaret, sådan at dommen over dem på Dommedag er retfærdig. Når "ordet" går i opfyldelse har de vantro haft muligheden for at omvende sig, men har afvist den. Og så kommer de i Helvede

Solens og månes baner og araberne

Vers 36:40: Nogle muslimer elsker at fremhæve, at Koranen indeholder videnskabelig viden, som ingen i 600-tallet kan have haft, og som derfor beviser, at den må være fra Gud. For eksempel at solen og månen løber i baner Men det er en grov undervurdering af de gamle arabere, som havde stor viden om himmellegemerne. Det forstyrrer dog videnskabeligheden lidt, at solen "løber til et hvilested" (36:38)

Der finder en mission sted

Vers 36:69: Det er tydeligt i sura 36 og mange andre steder i Koranen, at der foregår en mission, og at nogen kommer med instruktioner til én, der skal missionere blandt sit folk. Muslimer tolker det som Allah, der taler til Muhammed. Den belgiske teolog Edouard Marie Gallez mener imidlertid, at en jødisk-kristen sekt kan have oplært arabiske prædikanter til at missionere for deres sag, og at det er deres instruktioner, vi ser i Koranen. Koranen er således ikke blot et gudstjenesteskrift (qeryan-a) med religiøse tekster. Den indeholder også kommentarerne til teksterne og instruktionerne til prædikanten. Læs mere her: Var Koranen en jødisk vejledning til arabiske prædikanter?

Latter.jpg

De vantro vil ikke tro ...

 

(42) Sura 25: Sondringen (77 vers)

Koranen svarer på de vantros indvendinger

Velsignet være Ham, som sendte Sondringen mellem rigtigt og forkert ned ned til sin tjener, så han kunne advare alverden (25:1). Gud har magten over himlene og jorden. Han har skabt alt og har ikke taget sig nogen søn! Men alligevel har menneskene taget sig guder ud over Ham!

 

Der følger nu en opremsning af de vantros påstande og spørgsmål:

 

  • De siger, det er sagn fra de tidligere slægter, som han har skrevet af, for de bliver dikteret for ham morgen og aften (25:5). Sig til dem, at det er Gud, der kender det skjulte, som har sendt det ned.

  • De siger, at udsendingen er bare et menneske, som er blevet forhekset (25:8). Han indtager føde og går omkring på markederne. Hvorfor er ikke blevet sendt en engel ned for at advare sammen med ham? (25:7). Og hvorfor har Gud ikke givet ham en skat? De er faret vild! (25:9). De vil havne i den flammende ild, blive lænket sammen og udstøde klageråb. Vi har aldrig sendt en udsending, som ikke indtog føde eller gik omkring på markederne. De er hovmodige! De skal nok få engle at se på Dommedag. Bare vent! Men så vil det være for sent, og englene vil sige: "Forbudt! Ingen adgang!" (25:22)

  • De spørger, hvorfor hele Koranen ikke er blevet sendt ned til ham samlet? Svaret er: Det er for at Vi kan "befæste dit hjerte" ved at deklamere den langsomt og tydeligt. (25:32) De kan ikke bringe  nogen eksempler, som Vi ikke kan give en forklaring på (25:33). Men de, der i samlet flok vil blive slæbt til Helvede med ansigtet nedad (25:34), er værst stillet.

 

Er det ham dér, Gud har sendt?

Tænk på Moses, Noah, Ad og Thamud. De beskyldte udsendingene for at lyve og blev udslettet til sidste mand (25:39). De siger: "Er det ham dér, Gud har sendt som udsending?" (25:41). De siger også, at han nær havde forledt dem til at opgive deres guder (25:42). Når de står over for straffen, så vil de få at se, hvem der var forledt. De vil ikke forstå. De er som kvæg (25:44).

 

Gud kunne have ladet skyggen stå stille, hvis Han ville

Har du lagt mærket til din Herre? Han gør skyggen lang, selvom Han kunne lade den stå stille, hvis Han ville (25:45). Han sender vindene ud og sender rent vand fra himlen. Han har også sat en barriere mellem de to have, hvoraf det ene er fersk, det andet salt (25:53). Han har skabt mennesket af vand (25:54) og giver det en slægt. Men alligevel vil de fleste kun være vantro.

 

Du må ikke give efter for de vantro! Bekæmp dem af al magt med Koranen (25:52).

 

Sådan er Guds tjenere

Guds tjenere er dem, som blot siger: "Fred!" når de uvidende taler til dem. De tilbringer natten nedkastet i bøn og beder om at blive skånet for Helvedes straf. De dræber ikke nogen med urette, og de begår ikke utugt. Hvis nogen alligevel skulle begå utugt, vil de komme til at bøde (25:68). De taler ikke usandt, og de forbigår det med værdighed, når nogen spotter Gud (25:72). De beder om at blive et forbillede for de gudfrygtige, og de vil blive gengældt med den høje sal hos Gud, hvor de vil blive hilst med ordet "fred".

------------ oOo ------------

Hvad er Sondringen?

Vers 25:1: "Sondringen" mellem rigtigt og forkert er ifølge islamisk tolkning Koranen.

Men "Sondringen" kan være Loven, som blev sendt ned til Moses på tavlerne. Det første af de 10 bud er netop, at man ikke må have andre guder, og det er netop, hvad Koranen i vers 25:3 fortæller, at nogen har forbrudt sig imod. Suraens arabiske navn er Al-Furqan. Det oversættes også nogle gange med "kriteriet". Det kan også have haft betydningen "frelse". 

Han får det dikteret

I vers 25:5 siger tilhørere, at det bare er gamle sagn, som udsendingen får dikteret. Det understøtter tesen nævnt ovenfor (sura 36) om at nogen har oplært arabiske missionærer til at missionere blandt arabere. Verset tyder på, at missionæren har skrevet det ned (efter diktat). Publikum bemærker i vers 25:32, at Koranen (det materiale, der læses op af) ikke er kommet som et samlet hele. Så der er altså ikke blevet udleveret en samlet bog.

Moses får tavlerne.jpeg

Kan det mon være Moses, som fik Sondringen?

 

(43) Sura 35: Skaberen (45 vers)

Gud har skabt alt og givet englene mange vinger

Gud er himlenes og jordens skaber. Han gjorde englene til udsendinge med to, tre eller fire par vinger. (35:1). Huske på Hans nåde. Der er ingen anden gud. Hvordan kan I være så forløjede? 

 

Følg ikke Satan

Man skal ikke lade sig bedrage af det jordiske liv og Satan. Satan er en fjende, som lokker sine følgere i Ilden. De vantro vil få en hård straf, mens de der tror og gør gode gerninger vil få en stor løn.

Men hvad med dem, der er i god tro?

Men hvad så med dem, der tror, de handler godt, selvom de i virkeligheden handler ondt? Koranen svarer på dette spørgsmål: Gud retleder hvem Han vil, og vildleder hvem Han vil. Du skal ikke sørge over dem (35:8). Hvis nogen ønsker magt, skal de vide, at al magt tilhører Gud. Gode ord og retfærdige handlinger stiger op til Ham. Men onde, listige planer mod Ham vil blive straffet.  

Gud kan udslette jer, hvis Han vil

Gud har skabt mennesket af støv og siden af en dråbe. Ingen undfanges uden at Han ved det, og det står i et skrift hos Gud, hvem der får et langt liv, og hvem der får et kort (35:11). Gud har magten, og solen og månen er i Hans tjeneste. Dem, som de vantro tilbeder ud over Gud, har ikke magt over så meget som hinden på en dadelkerne! (35:13). De vil ikke kendes ved de vantro på opstandelsens dag. Hvis Gud ville, kunne Han udslette dem alle sammen og skabe noget nyt i stedet.

De vidende blandt kvæget frygter Gud

Enhver må bære sin egen byrde på Dommedag, og den blinde og den seende er ikke lige (35:19). Akkurat som mørke og lys ikke er lige. Der findes forskellige slags mennesker, dyr og kvæg, og de vidende af dem frygter Ham. De, der læser op af Koranen, holder bøn og giver almisse, kan håbe på en handel med Allah, der ikke bliver til intet (35:29).

 

Koranen er en bekræftelse af Skriften

Koranen fortæller: "Det, som Vi har åbenbaret dig af Skriften, er sandheden, til bekræftelse af det, der forelå inden da" (35:31). Gud har givet Skriften i arv til sine særligt udvalgte tjenere, Nogle af Allahs udvalgte handler uret mod sig selv, mens andre er tilbageholdende, og endnu andre går foran med de gode gerninger. De, der går foran skal træde ind i Paradiset, hvor de vil bære armringe af guld og være klædt i silke (35:33). De vantro skal straffes i Helvedes ild  (35:36). Hvis man er vantro, falder det tilbage på én selv. Det eneste, man opnår ved at være vantro er større og større modvilje fra Gud og endnu større tab for sig selv.

 

Nu hvor der er kommet en advarer, er de modvillige

Gud fastholder himlene og jorden (35:41). Hvis ikke Han gjorde det, ville menneskene være ilde stedt. De havde ellers svoret ved Gud på, at hvis der kom en advarer til dem, så ville de følge ham. Men nu, hvor der er kommet en, har det blot gjort dem modvillige (35:42). De er hovmodige og har onde planer. Men det vil kun ramme dem selv. For Gud vil foretage de sædvanlige indgreb (35:43), som Han har foretaget overfor de tidligere slægter. Lige nu giver Han dem blot lidt henstand.

------------ oOo ------------

Det, som du har fået åbenbaret af Skriften

Vers 35:31: Der er flere ting i denne sura, som understøtter tesen om, at Koranen er et gudstjenesteskrift med udvalgte skriftsteder fra et andet skrift. Vers 35:31 fortæller, at modtageren kun får noget af Skriften (det som Vi har åbenbaret dig af Skriften). Vi får også at vide, at (selve) Skriften er givet til Guds særligt udvalgte tjenere. De kan så være Israels folk, idet Koranen selv flere steder fortæller os, at Moses fik Skriften.   

Er Gud bundet af naturlove?

Vers 35:41: Gud kan lade skyggen stå stille. Man kan måske se dette vers som et spor af en teologisk diskussion, som foregik inden for islam i  det 9. århundrede, og som kan have sneget sig ind i Koranen. Den handlede om, hvor vidt Gud er bundet af naturlovene. Der er i Koranen flere spor af den opfattelse, at Gud ikke er bundet af naturlove. I vers 5:64 forbandes fx nogle jøder, fordi de siger: "Guds hånd er lænket". 

Engel med fire vinger. Dog ikke fire par.

 

(44) Sura 19: Maria (98 vers)

Zakarias og Johannes

K - H - Y - S (19:1) Herren var barmhjertig mod Zakarias. Zakarias var gammel og affældig, og hans kone var ufrugtbar. Men alligevel forkyndte Gud, at han skulle have en søn. Det var Johannes, og Gud gav drengen dømmekraft allerede som barn. "Hold godt fast ved Skriften", sagde Gud.

 

Gud ånd lignede et menneske og kunne gøre Maria gravid

Tænk også Maria i Skriften (19:16). Gud sendte sin ånd til hende. Den lignede den et fuldkomment menneske. (19:17) Hun blev bange og ville søge tilflugt hos Gud. Men ånden sagde: Jeg er blot Guds udsending, kommet for at skænke dig en uskyldsren dreng. Maria sagde: Jeg er ingen skøge. Hvordan skulle jeg kunne få en dreng, når ingen mand har rørt mig? Men ånden sagde: "Det er nemt for mig. Vi gør ham til et tegn for menneskene. Den sag er afgjort" (19:21).

Jesu fødsel ved palmetræet

Da Maria fik veer trak hun sig tilbage til et øde sted, hvor der var et palmetræ. "Gid jeg var død", råbte hun. Så sagde en engel til hende, nedefra, at der var en kilde under hende, og at hun skulle ryste træet og spise af de modne dadler (19:25). Så fødte hun Jesus, og folk sagde til hende: Maria, du Arons søster. Du har gjort noget uhørt. Din far var ikke utro, og din mor var ingen skøge (19:28).

Gud er ikke far til Jesus. 

Jesus kunne tale allerede i vuggen. Han sagde, at han var Guds tjener, og at Gud havde givet ham Skriften og gjort ham til profet (19:30). "Fred være med mig den dag, jeg blev født, den dag jeg dør, og den dag da jeg bliver genopvakt til livet (19:33)", sagde Jesus. "Dette er Jesus, Marias søn. (19:34). Det passer ikke sig for Gud at tage sig en søn". Jesus forklarede, at Gud blot siger "bliv til", når Han vil, at noget skal blive til (19:35). Jesus fortsatte: "Gud er min herre og jeres Herre, så tjen ham" (19:36). Herefter blev grupperne uenige - og ve dem, der er vantro og handler uret!

Advar om Dommedag

Koranen opfordrer til at advare alle om Dommedag, hvor alt bliver afgjort. Den minder om profeterne i Skriften:

  • Tænk på Abraham i Skriften! Han var sandfærdig og profet (19:41). Han tog afstand fra sin fars afgudsdyrkelse. Faren truede med at bortstene ham, hvis ikke han holdt inde. Så trak Abraham sig væk, og Gud skænkede ham Isak og Jakob, som han også gjorde til profeter (19:49)

  • Tænk på Moses i Skriften! Han var udsending og profet (19:51). Gud lod ham komme nær til en fortrolig samtale og gav ham hans bror Aron som profet (19:53)

  • Tænk på Ismael i Skriften! Han var udsending og profet og påbød bøn og almisse (19:54).

  • Tænk på Idrīs i Skriften! Han var også sandfærdig og profet (19:56).

 

Alle var de profeter af Adams efterkommere. De kastede sig ned, når Guds tegn blev læst op. Men efter dem fulgte andre. De lod bønnen gå tabt og gav efter for deres lyster. De vil gå vild. Men de, der omvender sig vil kommen ind i Haven. Allah giver Haven i arv til de gudfrygtige (19:63).

Hvordan kan man tvivle? Gud har jo skabt det hele én gang før

Menneskene bliver ved med at tvivle på, at Gud kan vække dem til live igen efter døden. Kan de da ikke se, at Han jo én gang før har skabt mennesket fra ingenting? (19:67). Ved genopstandelsen vil Gud føre alle til Helvede i samlet flok, sammen med satanerne. De vil blive stillet op rundt omkring i Helvede på knæ (19:68). Ingen vil slippe for at komme derned (19:71). Men Han vil så frelse de gudfrygtige og lade de andre blive.

De snobbede vantro

Når Guds tegn læses op som tydelige beviser, siger de vantro: "Hvem af os er finest og har højest rang?" (19:73). Du skal sige til dem, at når truslen indtræffer, så vil de få at se, hvem der er den svage part. Gud har allerede tilintetgjort mange slægtled. De guder, som de har taget ud over Gud, og som de tror er en styrke, vil benægte og vende sig imod dem. Gud har sendt satanerne ud til de vantro (19:83).

Gud har ingen søn! Det er en afskyelig påstand!

De påstår, at Gud har taget sig en søn. Ved at sige det, har de gjort noget afskyeligt! (19:89) Det er så afskyeligt, at himlen næsten splittes ad, jorden revner og bjergene synker i grus. Det passer sig ikke for Gud at tage sig en søn (19:92). Ingen kommer til Gud som andet end en tjener!

------------ oOo ------------

En apokryf historie om Jesu fødsel

Vers 19:16-30: Koranens historie om Maria, som fødte Jesus under et palmetræ, kendes også fra et apokryfe kristne skrifter, blandt andet  Pseudo-Matthæus, og The Infancy Gospel of James. Historien om Jesus, som kunne tale i vuggen, kendes fra Det arabiske barndomsevangelium.

Er Maria søster til Moses og Aron?

Vers 19:28 nævner, at Maria er Arons søster. Den opfattelse finder vi også i sura 3 og sura 66, hvor det  fortælles, at Maria er Amrams datter. Amram er i Det Gamle Testamente far til Moses og Aron - og til deres søster Miriam. Der er sket en forveksling Maria (på arabisk Maryam) og Miriam.  

Skænkede Gud Abraham Isak og Jakob?

Vers 19:49 nævner, at Gud gav Abraham Isak og Jakob. Det ses også andre steder i Koranen, fx vers 6:84. Ifølge Bibelen gav Gud Abraham Isak og Ismael, mens Jakob er Isaks søn og israelitternes stamfader. Disse tilsyneladende forglemmelser af Ismael, som ellers er meget vigtig i Islam (som arabernes og Muhammeds stamfader), tyder på, at Koranens stof oprindeligt er kommet fra en ikke-arabisk jødisk-kristen kilde.

 

Referencer til figurer "i Skriften"

Det er værd at bemærke, at der gang på gang refereres til navne "i Skriften" (fx Abraham i Skriften i 19:41). Det peger på (1) at Koranen ikke er Skriften, og (2) at Skriften i nogle tilfælde også kan være Det nye testamente, da Jesus, Maria og Zakarias hører til dér.

Birmingham-fragmenterne

Vers 19:91-98: De sidste 8 vers i sura 19, som primært handler om, at Allah ikke har nogen søn, findes på de fragmenter, som blev fundet i Birmingham i 2015. Der var også vers fra Sura 20. og Sura 18 . Alle vers på fragmenterne omhandler bibelske temaer. Fragmenterne vurderes at være fra 568- 645, altså endnu før den første Koran ifølge den islamiske historie skulle være blevet samlet. 

 Maria fødte Jesus under et palmetræ

 

(45) Sura 20: Ta Ha (135 vers)

Du skulle ikke blive ulykkelig

T - H. Vi har ikke sendt dig Koranen for gøre dig ulykkelig (20:2). Men husk, at Gud ved, hvad du skjuler, når du udtaler dig åbent (20:7).

Sådan overbeviste Gud Moses

Har du hørt beretningen om Moses? (20:9). Gud fortalte Moses gennem ilden, at han var udvalgt. Han overbeviste Moses om, at det var sandt, ved at lade ham kaste sin stav, som så blev til en slange. Derefter lod Gud ham stikke sin hånd ind til brystet. Da den kom ud, var den hvid og uden sygdom (20:22). Derefter var Moses klar til at gøre, hvad Gud befalede. 

 

Sådan formede Gud Moses

Gud befalede Moses at gå til Farao. Moses bad om at få Aron med, og Gud opfyldte hans ønske. Men også før, havde Gud været god ved Moses: Første gang var, da Moses blev sat ud på havet i en kiste. Gud lod ham blive fundet og lod ham vokse op hos deres fælles fjende. Moses slog også en mand ihjel, og da frelste Gud ham og lod ham bo hos Madyans folk. Sådan formede Gud Moses til at udføre Hans kald (20:41).

 

Moses og Aron var bange, men Gud hjalp dem

Moses og Aron var bange for at gå til Farao, men Gud sagde: Jeg er med jer. De gik så til Farao og forkyndte, at de var Guds udsendinge, og at dem, der vender sig bort og fortæller løgne om Gud, vil blive straffet. Da Farao så Guds tegn lod han sine troldmænd dyste mod Moses. Moses var bange (20:67), men Gud beroligede: Du bliver den overlegne. Dysten endte med at troldmændene kastede sig ned i tilbedelse af Gud (20:70). Faraos hærstyrker druknede i vandmasserne. Han havde kaldt det for løgn, og han havde ført sit folk vild.

 

Det var al-Sāmirī, der førte folket vild

Koranen fortæller også om Guldkalven. I Moses' fravær begyndte hans folk at tilbede en guldkalv. Gud fortalte Moses, at Han havde fristet folket i hans fravær, og at al-Sāmirī havde ledt folket vild (20:85). Da Moses blev vred, forklarede de, at det var al-Sāmirī, der havde forført dem. Aron forklarede, at han havde prøvet at advare (20:90). Al-Sāmirī sagde, at en indre stemme havde befalet ham det. Gud tilgav dem der angrede, men Moses forviste al-Sāmirī (20:97) og sagde: "Din gud vil blive brændt og asken spredt i havet. Der er ingen anden gud end Allah". Beretningerne om Moses er en påmindelse (20:99). Den, der vender sig bort fra påmindelsen, vil det gå galt for på Dommedag. 

Adam brød pagten

Gud sluttede pagt med Adam. Men Adam havde ingen viljestyrke. Han lod sig friste, selvom Gud havde advaret ham mod Satan (20:117). Adam og hans hustru spiste af Evighedens træ, og straks blev deres køn synligt for dem (20:121). Således satte Adam sig op mod Gud og kom på afveje. Men så udvalgte Gud ham, og vendte ham til sig igen. Adam og hans hustru måtte sammen med Satan stige ned fra Paradis, og Gud bestemte, at de skulle være fjender. Men Gud sagde: Når der kommer en retledning fra Mig, så skal den, der følger den, ikke fare vild og ikke være ulykkelig.

 

Hvis du vender dig væk, kommer du til Helvede sammen med flokken

Men den, der vender sig væk fra påmindelsen vil det gå ilde: Han vil blive gennet afsted til Helvede i den samlede flok, som en af de blinde. Han vil sige: Hvorfor fører Du mig af sted i den samlede flok som en blind, når jeg dog tidligere har kunnet se? Og Gud vil sige: "Vore tegn kom til dig, men du glemte dem. På samme måde bliver du glemt i dag!" (20:126).

Hvorfor kommer der ikke et tegn?

Udhold alt hvad de siger (20:130). Lad dig ikke friste af, hvad de vantro har fået her i det jordiske liv. Belønningen hos Gud er bedre. Og når de vantro spørger: "Hvorfor bringer han os ikke et tegn?" - Jamen, har de da ikke fået det tydelige bevis i form af det, der står på de foregående sider? (20:133)

------------ oOo ------------

Birmingham-fragmenterne

Vers 20:1-40: De første 40 vers i sura 20, som handler om Moses, findes på Birminghamfragmenterne, som er meget gamle, måske endda ældre end Koranen. Der blev også fundet nogle vers fra  Sura 19. og Sura 18. (Se mere under sura 19)

Den spedalske hånd

Vers 20:22: Historien om hånden, der blev hvid, findes også i Det Gamle Testamente. I Det Gamle testamente betyder dét, at hånden var hvid, at den var spedalsk, og Moses måtte stikke den ind til brystet igen, hvorefter den så kom ud rask. I Koranen betyder hvidheden, at den var rask.

En samaritaner på Moses' tid?

Vers 20:85: Al-Samiri betyder "samaritaneren" på arabisk, og det er et mysterium, hvordan en samaritaner kan dukke op på Moses' tid ca. 1400 f. Kr., da Samaria ikke fandtes endnu. Koranens inspiration kan muligvis komme fra en tekst i Hoseas bog, 8:5, som nævner at Samaritanerne tilbad tyrekalve (hvilket jo passer til historien om Guldkalven). 

Hvilke foregående sider?

Vers 20:133: Dét, at der refereres til beviset på "de foregående sider" tyder på, at Koranen var skriftlig fra starten og ikke mundtligt overleveret af folk, som havde memoreret den, sådan som den islamiske tradition fortæller. Muslimer vil fortolke "de foregående sider" som en hentydning til Bibelen eller Toraen, dvs. "de tidligere skrifter" . Men hvis folk i Mekka virkelig var hedninge, virker det lidt underligt at forvente, at de skulle acceptere disse sider som et tydeligt bevis. 

Birmingham_Quran_manuscript.jpg

De første 40 vers af sura 20 er fundet på nogle meget gamle fragmenter, de såkaldte Birmingham-fragmenter.

 
 

(46) Sura 56: Det uafvendelige (96 vers)

Ekstra luksus i Paradis for de, der gik forrest

Når det uafvendelige, dvs. Dommedag, sker, vil jorden vil skælve, bjerge bliver til støv, og menneskene opdeles i tre. Nogle vil komme til højre, andre vil komme til venstre. Men de, der gik forrest, vil være tæt på Gud i lyksalighedens haver. Her vil de møde mange fra de tidligere slægter, men kun få fra de senere. De vil ligge på rigt broderede lejer (56:15), lænet tilbage over for hinanden" (56:16), mens evigt unge drenge går rundt iblandt dem (56:17). Der vil være krus og kander med kildevand, som man ikke beruses af, og der vil være frugt og kød efter eget valg. Der vil være jomfruer med store, sorte øjne (56:22). De troende der hører ingen grim tale og beskyldninger, kun ordet: "Fred! Fred!"(56:26).

 

Fuldkomne og elskovsfulde jomfruer

De, der på Dommedag kommer til højre vil være i skygge under lotustræer uden torne og bananpalmer, og der vil være vand, der vælder frem. De vil ligge på ophøjede lejer, og Gud har skabt fuldkomne kvinder (56:35) til dem, og gjort dem til jomfruer (56:36). De vil være elskovsfulde og på samme alder (56:37). I dette paradis vil der vil være nogle fra de tidligere slægter, og nogle fra de senere. 

 

Helvede for synderne

Men de, der kommer til venstre på Dommedag vil få glødende vind og skoldende vand. Det er dem, der i det jordiske liv levede i vellevned og fremturede i vældig synd og ikke troede på, at de skulle genopvækkes fra de døde. De skal spise af Zaqqūm-træet, og drikke skoldende hedt vand (56:52).

 

Gud skaber jeres sæd

Hvorfor vil I ikke indse, at Vi har skabt jer? Hvad med den sæd, I udtømmer (56:58)? Er det Os eller jer, der skaber den?  Alle skal dø. Ingen kan løbe fra det. Vi kunne skifte alle ud, hvis Vi ville (56:61). Og hvad med pløjemarken? Er det Os eller jer, der sår? (56:64) Hvem sender vandet ned? Hvem lader træet vokse frem til bålet? Jer eller os? Koranen sværger ved stjernerne, at det er Os, der har skabt det hele.

Kun de rene kan røre ved Skrften

Dette er ædel Koran, i et velbevaret skrift, som kun de rene kan røre (56:79). Den er nedsendt fra "Alverdens Herre". Vil I virkelig beskylde det for løgn? 

------------ oOo ------------

De, der gik foran

Vers 56:10: De, der gik forrest, er naturligvis dem, som først omvendte sig.

Jomfruerne i Paradis var hvide druer!

Vers 56:2 og 56:36: Jomfruerne i Paradis - også kaldet hourier - nævnes adskillige steder i Koranen. Men uheldigvis (for muslimske mænd) er der tale om en misfortolkning.

 

Ifølge lingvisten Christoph Luxenberg har dele af Koranen oprindeligt været på aramæisk, men den er blevet skrevet og fortolket på arabisk. Det betyder, at mange passager i Koranen er uforståelige, hvilket i nogle tilfælde har ført til kreative fortolkninger af lærde, som i det 8. og 9. århundrede har skullet fortolke det mærkelige skrift.

 

Netop passagerne om jomfruerne i Paradis - hourierne - er en sådan kreativ omfortolkning, formentlig persisk inspireret. "Hourier" betyder på arabisk noget i retning af "dem med store hvide øjne" (ikke sorte!). Men hvis man læser de samme ord på aramæisk, betyder det "krystallinske druer". Det var en veletableret kristen opfattelse på Koranens tid, at der var druer i paradis. Blandt andet kan man på et billede fra et koptisk kloster fra 400-tallet se, at ærkeengle i Paradis giver de frelste sjæle druer. Også i Klippemoskeens mosaikker er der masser af druer. Druerne passer også perfekt med Koranens egen beskrivelse af Paradis som "Haven". I denne 3-minutters video kan du se, hvordan druerne mirakuløst er blevet til jomfruer. 

Kun de rene må røre Skriften

Vers 56:79: I jødedommen må kun de særligt indviede må røre Toraen. Verset understøtter således, at det "velbevarede Skrift" er Toraen. mens Koranen var en qeryan-a - en gudstjenestebog - som var baseret på Skriften.

Druer i paradis.png

Fra et koptisk kloster fra 400-tallet: De frelste sjæle får druer i efterlivet.