SURAER FRA MEDINA 622-630

RESUMÉ

Jøderne har slået profeterne ihjel!

Sura 2

1000 engle i rækker hjalp mod karavanen

Sura 8

Allah vil vække rædsel i hjertet hos de vantro

Sura 3

Hijabversene og Zainab-affæren

Sura 33

Allah tillader sex med gifte slavinder 

Sura 4

Giv de vantro hug over halsen, når I møder dem

Sura 47

Ved slaget ved Uhud i 625 hjalp Allahs engle ikke muslimerne

 

(87) Sura 2: Koen (286 vers)

 

De siger de tror, men de har en sygdom i hjertet

Allah siger at de, der tror på Koranen, vil det gå godt, mens de vantro har en vældig straf i vente. For de vantro kan det være lige meget, om Muhammed advarer dem eller ej. For Allah har forseglet deres hjerte (2:7). Men der er nogle, som påstår at de tror på Allah, men som alligevel ikke tror. De vil bedrage Allah. Allah siger, at de bærer en sygdom i hjertet (2:10).

 

Når man siger de skal omvende sig

Allah taler om dem, der ikke vil omvende sig. Når man siger: "Lad være med at skabe fordærv", så siger de, at de blot skaber forlig. (2:11). Og når man siger "Bliv troende, ligesom andre mennesker", så siger de: "Skulle vi tro som tåberne?" Men det er dem, der skaber fordærv og er tåber, fastslår Allah. De siger, at de tror, men når de er alene sammen med deres sataner, siger de noget andet til satanerne. De er døve, stumme og blinde!

Hvordan kan man undgå at tro på Allah?

Allah opfordrer menneskene til at tjene Ham. Han skabte dem og lagde jorden som et tæppe og satte himlen som et bygningsværk. Hvis nogen tvivler på Koranen, så kom da med en sura magen til (2:23), siger Allah. Ellers venter den ild, som er gjort klar til de vantro (2:24). Muhammed skal bringe de troende det glade budskab: De vil til evig tid blive forsørget i paradis og få rene hustruer (2:25).

Men de, der bryder deres pagt med Allah og splitter det fællesskab, som burde være forenet - de skaber fordærv og er fortabte! Allah raser: Hvordan kan I undgå at tro på Allah? (2:28). Han skabte alt på jorden til jer og rettede sig derefter mod himlen og formede den til syv himle! (2:29)

Løftet til Adam - eller: Fordrev Satan Adam og Eva fra Paradis?

Allah fortæller dem historien om Adam. Da Allah fortalte englene, at Han ville sætte mennesket på jorden (2:30), undrede de sig: Vil Du sætte nogen på jorden, som skaber fordærv? Når vi nu priser dig? Men Allah belærte dem om, at han ved noget, de ikke ved. Så lærte han Adam navnene på alting. Englene vidste kun, hvad Allah havde lært dem. Derfor kastede de sig ned for Adam, da Allah befalede det. Undtagen Iblis. Allah lod Adam og hans kone bo i Haven. Men Satan førte dem på afveje og fordrev dem (2:36). Så befalede Allah dem at stige ned, og gjorde dem til fjender. Men han tilgav Adam og lovede: Hvis I får en retledning fra mig, så skal de, der følger den, ikke være bange. 

 

Allah har vist jøderne nåde

Allah opfordrer Israels børn: Hold pagten med Mig, så vil Jeg også holde pagten med jer (2:40). Han siger at Koranen er en bekræftelse af det, de allerede har (2:41). De må ikke indhylle sandheden i falskhed. De kender sandheden. Hold bøn, giv almisse og bøj jer ned sammen med de troende, formaner Allah. Han nævner alt det, Han har gjort for jøderne: Han udvalgte dem, frelste dem fra Farao, og sendte manna og vagtler ned fra himlen. Han gav Moses Skriften og dømmekraften og sluttede pagt med Israels folk. Han tilgav dem efter det med Guldkalven. Dengang beordrede Moses dem til at dræbe deres egne, for det var bedst for dem hos Allah (2:54).

Med gang på gang gik de for vidt

Men nogle af dem var utilfredse med maden i ørkenen. De pådrog sig Allahs vrede, fordi de ikke troede på Hans tegn og slog profeterne ihjel. Andre af dem brød sabatten. Til dem sagde Allah: Bliv til aber! (2:65) Gang på gang gik de for vidt. Da Allah befalede dem at slagte en ko, som skulle være af en klar gul farve (2:69), havde de nær ikke gjort det (2:71). Siden er deres hjerte forhærdet om sten (2:74).

 

Jøderne har bevidst forfalsket Allahs tegn

Allah henvender sig nu til de troende: Forventer I virkelig, at jøderne vil tro jer?  Han siger, at en del af dem har hørt Allahs ord, men de har bevidst forfalsket dem (2:75). Jøderne påstår, at de tror. Men når de er alene, så aftaler de at skjule det, som Allah rigtigt har åbenbaret til dem, for at de rette troende ikke skal afsløre dem i, at de ikke følger det (2:76). Ve dem, der har skrevet et skrift med egen hånd og påstår, at det kommer fra Allah!

Jøderne bryder deres pagt, slår ihjel og fordriver

Allah fortæller om pagten med Israels børn. De gik ud på, at de måtte ikke have andre guder, skulle være gode mod forældre og slægtninge, tale venligt til folk, holde bøn og give almisse. De måtte ikke slå hinanden ihjel og fordrive hinanden. Men nu bryder de pagten. De slår hinanden ihjel og fordriver. De tror kun på dele af Skriften. De vil både få vanære på jorden og den strengeste straf i det hinsidige (2:85).

 

De slog profeterne ihjel og indtog Guldkalven

Allah fortæller, hvordan Han sendte Jesus ud med klare beviser og styrket med Den hellige ånd. Men jøderne var altid hovmodige, når en udsending bragte dem noget, de ikke brød sig om. Nogle kaldte de for løgnere, andre slog de ihjel. Og nu, hvor Allah har sendt et skrift til bekræftelse af det, de allerede har (2:89), så tror de ikke på det. De siger, at de kun tror på det, som er blevet sendt ned til dem selv. De tror ikke på Koranen, selvom den er sandheden. Muhammed skal sige til dem: Hvis I er troende, hvorfor har I så tidligere slået Allahs profeter ihjel? (2:91).

 

Allah nævner igen dengang jøderne tilbad Guldkalven i Moses' fravær. På grund af deres vantro blev de tvunget til at indtage kalven og optage den i hjertet (2:93). Muhammed skal sige, at hvis nogen er fjende af Gabriel, som har sendt Koranen ned til Muhammeds hjerte, så skal de vide, at Allah er fjende af de vantro (2:98).

Kun gudløse tror ikke på Koranen

Allah siger, at kun gudløse tror ikke på Hans tegn (2:99). Han fortæller, at hver eneste gang, der kom en udsending til jøderne til for at bekræfte det, de allerede havde fået, så skjulte en del af dem Allahs skrift, som om de intet vidste. De fulgte satanerne (2:102).

De troende skal vide, at de vantro har en pinefuld straf i vente. De vantro - både blandt Skriftens folk og de, der har andre guder - bryder sig ikke om, at noget godt bliver sendt ned til de troende (2:105).

Tidligere vers kan ophæves

Allah siger, at Han godt kan ophæve vers, som Han tidligere har sendt ned. Så bringer Han noget, der er bedre eller magen til. Allah er i stand til alt (2:106). Herredømmet over himlen og jorden tilhører Allah. Eller ønsker nogen måske at udspørge Muhammed, ligesom Moses tidligere blev udspurgt? Den, der bytter troen ud med vantro, har forvildet sig bort fra den rette vej (2:108).

De vil have jer til at blive vantro igen

Allah siger, at mange af Skriftens folk gerne vil have de troende til at blive vantro igen. De er misundelige. Men de skal bære over med dem - indtil Allah kommer med sin befaling (2:109). Jøderne og de kristne påstår, at det kun er dem, der kommer ind i Haven. Men de troende skal ikke være bange. Allah forsikrer, at enhver, der overgiver sig, kan komme ind i Haven. Jøderne og de kristne siger om hinanden, at de ikke har noget at støtte sig til. Alligevel læser begge parter op af Skriften. Allah vil dømme imellem dem på dommedag.

 

De kristne påstår, at Allah har taget sig en søn. Men nej! Alle er underdanige i forhold til Allah. De af de vantro, der ingen viden har (polyteisterne, araberne), spørger hvorfor Allah ikke taler til dem, og hvorfor de ikke får et tegn. De to grupper ligner hinanden i hjertet. Men tegnene er tydelige for de, der er faste i troen.

 

Allahs erkendelse

Allah siger til Muhammed, at jøderne og de kristne aldrig kommer til at acceptere ham, før han følger deres tro (2:120). Men han skal holde fast og sige: Allahs retledning er retledningen! 

Abraham byggede Kabaen og bad om en udsending

Allah fortæller, at Han gjorde "Huset" [Kabaen] til et tilflugtssted for menneskene. Han sagde, at de skulle tage Abrahams sted til bedested (2:125). Det var Abraham og Ismael, der på Allahs bud byggede Kabaen (2:127). Derefter bad Abraham Allah om, at Han af hans efterkommere ville skabe et fællesskab, der overgiver sig til Allah (2:128). Han bad også om, at der engang måtte komme en udsending til dem, en af deres egne, som kunne læse Allahs tegn op og rense dem (2:129).  Abraham og Jakob sagde til deres sønner: Allah har valgt religionen for jer. Dø ikke uden at have overgivet jer!

 

Muslimerne tror på det hele

Nu siger de, at man skal blive jøder eller kristne, fortæller Allah. Men nej. Det er Abrahams trosbekendelse, der gælder (2:135). De troende skal sige, at de tror på alt, hvad Allah har sendt ned. De gør ikke forskel på udsendingene. De tror på dem alle. Hvis de andre ikke tror på det samme, så er det dem, der er i splid (2:137). Eller siger de måske, at Abraham, Ismael, Jakob og stammerne var jøder eller kristne? Det ved Allah bedst! Hvem handler mere uret end dem, der skjuler Allahs sandhed?

En ny bederetning

Allah bemærker, at tåberne undrer sig over, hvorfor muslimerne nu har ændret deres bederetning. Muhammed skal svare, at østen og vesten tilhører Allah, og at Allah har gjort de troende til et fællesskab midt imellem, så de kan være vidner for alle andre folk (2:142). Den tidligere bederetning var kun for at Allah kunne vide, hvem der fulgte udsendingen (2:143). Muhammed skal nu vende sig mod Kabaen. Den nye bederetning er sandheden. Jøderne og de kristne ved det, men de nægter at følge den. De kender Skriften som deres egne sønner, men de skjuler sandheden (2:146).

Muhammed er den profet, Abraham bad om

Til de troende forklarer Allah, at fromhed ikke handler om, hvor man vender sit ansigt hen, men om man tror, giver almisse og er udholdende (2:177). Alle skal derfor - uanset hvor de kommer fra - vende sig mod Kabaen. Allah har nu ladet en udsending stå frem iblandt dem - en af deres egne - til at læse Allahs tegn op, rense dem og lære dem hvad de ikke vidste. (2:151)

De, der bliver dræbt for Allahs sag lever

Allah siger, at de troende skal søge tilflugt i udholdenhed og bøn. Allah sætter menneskene på prøve med frygt, sult, tab af ejendele, liv og afgrøder. Men hvis nogen bliver dræbt for Allahs sag skal man ikke tro, at de er døde. De lever (2:154). Muhammed skal bringe det gode budskab til de, der holder ud og er faste i troen selvom ulykken rammer. De er retledte. Allahs barmhjertighed vil være over dem.

Safa og Marwa er helligsteder - forbandet være de der skjuler sandheden

Allah siger, at Safa og Marwa er helligsteder. Så der er ikke noget forkert i at gå rundt om dem, når man valfarter til Huset". Allah ved, når man gør noget godt (2:158). Han forbander dem, der skjuler, hvad Han har sendt ned, selvom de kender sandheden. Alle forbander dem! (2:159) Men Allah vil tilgive dem, der omvender sig. Men de, der lever som vantro og dør som vantro - over dem hviler både Allahs, englenes og alle menneskers forbandelse (2:161). Til evig tid.

 

Man elsker vel den der har magten

Nogle har guder ved siden af Allah, som de elsker lige så højt. Men hos de troende er kærligheden til Allah stærkere. Hvis bare de, der handler uret, kunne se straffen, så ville de vide, at magten tilhører Allah (2:165). På dommedag vil de fortryde at de har fulgt de forkerte. Men de slipper ikke for ilden. Når man siger til dem, at de skal følge Koranen, så siger de, at de vil følge det, som deres fædre holdt sig til. Men deres fædre var ikke retledte. De er døve, stumme og blinde og forstår intet (2:171).

 

​​Regler for drab, testamente og faste

 

For de troende gælder:

  • Drab skal gengældes lige for lige: Mand for mand, kvinde for kvinde, slave for slave. Man kan dog betale sig ud af det. Det er en lempelse (2:178).

  • Man skal have et testamente der tilgodeser forældre og nære slægtninge (2:180).

  • Man skal faste i måneden Ramadan, hvor Koranen blev sendt ned. Der er dog muligheder for at blive undtaget. Sex med hustruer er tilladt under fasten, og at spise og drikke om natten. Men man må ikke dyrke sex, når man skulle holde andagt (2:187).

Allah befaler gengældelse mod de vantro

Allah opfordrer til kamp: Kæmp for Allahs sag mod dem, der kæmper mod jer! (2:190). Dræb dem, hvor I møder dem, og fordriv dem derfra, hvor de har fordrevet jer! Allah siger, at det er gengældelsen mod de vantro. Han fastslår, at fristelse til frafald er værre end drab. Dog skal man ikke kæmpe ved Kabaen. Kun hvis de vantro selv gør det. Så skal man dræbe dem (2:191). Der skal kæmpes indtil der ikke længere er fristelse til frafald og religionen er Allahs (2:193). Hvis de holder inde, vil Allah dog være tilgivende og barmhjertig.

Reglen for gengældelse er i den hellige måned er, at hvis nogen begår overgreb, skal de troende begå overgreb mod dem svarende dertil. Lige for lige. Allah er med de gudfrygtige (2:194).

Pilgrimsfærden til Mekka

Allah fastsætter regler for valfarten til Kabaen: Den skal gennemføres for Allah (2:196). Han giver anvisninger for offergave og hvordan man skal rage hovedet. Kønslig omgang og strid er forbudt. Husk at Allah ved alt. Muslimerne må godt gå i optog fra Arafat-bjerget, hvor de vantro også går (2:199). De skal blot bede Allah om tilgivelse og tænke på Ham under og efter ceremonierne.

Advarsel mod at lade sig friste af det jordiske

Nogle beder Allah om at få noget godt i det jordiske liv. De vil ikke få løn i det hinsidige. Men de, der også beder Allah om at blive skånet fra Ilden, de vil  få en del af det, de de har "optjent" i forskud allerede på jorden. Nogle taler lokkende om det jordiske liv. Men Allah siger: De er dine argeste modstandere (2:204). De stræber kun efter fordærv. De troende skal drage ind i freden og ikke følge Satan. Men hvis nogen begår et fejltrin, skal de vide at Allah er mægtig og vis. For de vantro fremstår det jordiske liv i et smukt lys, og de gør nar af de troende. Men på dommedag vil de troende stå over de vantro (2:212). 

Menneskene var engang ét fællesskab - men så kom profeterne

Allah fortæller, at menneskene engang var ét fællesskab. Men så sendte Allah profeterne og Skriften ned med sandheden til at dømme mellem menneskene. Men de, der fik skrifterne, blev i deres oprørskhed uenige om dem. Men så ledte Allah de, der tror, til sandheden. Allah leder hvem Han vil til den lige vej (2:213)

Prøvelse og modgang

Allah siger til de troende, at de ikke skal lade sig ryste af modgang. Tror de virkelig, at de kan træde ind i Haven uden prøvelse? Troende før dem blev også rystet, og også de håbede sammen med deres udsending på Allahs hjælp. Allah forsikrer, at Hans hjælp er nær (2:214)

Regler for ægteskab og skilsmisse mv.

Muhammeds følgere spørger om forskellige ting, og Allah forordner:

  • Hvad de skal give bort: Det skal være til forældre, nære slægtninge, forældreløse, fattige og  vejfarende. Hvad man har tilovers (2:219)

  • Vin og hasardspil: Begge dele er syndige, men også til nytte. Det syndige er dog mere alvorligt end deres nytte (2:219)

  • De forældreløse: Det er bedst at handle ret imod dem (2:220).

  • Giftermål: Man ikke gifte sig med vantro kvinder, før de er blevet troende, og man må ikke bortgifte kvinder til vantro mænd, før de er blevet troende. Hellere gifte sig med troende slaver end med vantro, som lokker til Ilden (2:221).

  • Menstruation: Det er en lidelse. Man skal holde sig fra kvinderne indtil de er rene igen. Først når de har renset sig, må man gå til dem (2:222). Kvinderne er som pløjejord, og man kan gå til sin pløjejord "som man vil" (2:223)  

  • Skilsmisse - ventetid: Fraskilte kvinder har en venteperiode, så man kan se om de er gravide. Mændene kan tage dem tilbage i denne periode. Kvinder har "med ret og rimelighed" krav på det samme fra mændene. Dog står mændene et trin over dem (2:228).

  • Skilsmisse - antal gange:. Man kan kan kun skille sig fra sin kone og tage hende tilbage to gange. Tredje gang er endegyldig. Herefter kan man kun tage hende tilbage, hvis hun i mellemtiden har været gift med en anden (2:230).

  • Enker har også en ventetid. Man må godt antyde ægteskabstilbud, men først beslutte sig efter periodens udløb. Enker har testamentarisk krav på på underhold i et år, hvor de ikke må sendes bort.

  • Fraskilte kvinder har krav på underhold "med ret og rimelighed" (2:240).

  • Overhold bønnerne!

Det er foreskrevet muslimer at kæmpe

Sammen med de de andre regler nævner Allah også, at det er foreskrevet muslimer at kæmpe. Også selvom det skulle være dem imod. Men måske hader de noget, selvom det er godt for dem, og måske elsker de noget, selvom det er dårligt for dem. Allah ved, hvad der er bedst, det gør mennesker ikke. (2:216)

 

Må man kæmpe i den fredhellige måned?

Nogle har spurgt, om man må kæmpe i den hellige måned. Muhammed skal sige, at det er en alvorlig sag at kæmpe i den fredhellige måned. Men at lægge hindringer for Allah, fornægte Ham, eller hindre de troendes adgang til Kabaen og fordrive dem, der er i den, er værre.

Fristelse til frafald er værre end drab, fastslår Allah. Muhammed skal fortælle de troende, at de vantro vil blive ved med at bekæmpe dem, indtil de opgiver deres religion. Men hvis de gør det og dør som vantro, så vil de brænde i Helvede til evig tid, og alle deres handlinger vil være spildt (2:217).

 

Saul blev konge selvom andre følte sig mere berettigede

Allah befaler derfor: Kæmp for Allahs sag! Det er som at give Allah et lån: Man vil få det tilbage mange gange større (2:245).

 

Allah fortæller historien om Saul: Israels børn bad engang en af deres profeter om at få en konge, så de kunne kæmpe for Allahs sag. Men da det så blev dem foreskrevet at kæmpe, ville de fleste alligevel ikke. Allah sendte Saul til dem som konge. Men de tvivlede, for hvordan kunne han være konge, når de var mere berettigede, og Saul ingen formue havde?

 

En lille flok kan med Allahs hjælp vinde over en stor

Allah satte så folket på prøve, sådan kun de, der troede, gik med Saul. De var i undertal mod Goliat og hans hære. Men de bad Allah om hjælp mod de vantro folk. For hvor ofte har ikke en lille flok med Allahs hjælp sejret over en stor flok (2:249). Allah hjalp så de troende, og David dræbte Goliat og fik kongemagten. Dette er Allahs tegn. 

 

Allah er mægtig - den rette vej er tydelig

Allah fortæller, at Han er så mægtig, at Hans trone spænder over himlene og jorden (2:255). Der er ikke nogen tvang i religionen. Den rette vej er jo blevet tydelig (2:256). Allah er de troendes ven, og de, der fornægter afguderne og tror på Allah alene, har fat den lange ende. Afguderne er de vantros venner og fører dem ind i mørket. De vantro hører til i Ilden, til evig tid.

Tre eksempler på at Allah kan alt

Allah fortæller, hvordan Abraham fik engang en vantro til at tabe mælet. De var uenige om hvem Allah havde givet kongemagten. Abraham sagde, at hans Herre giver liv og bringer død. Den vantro mente, at han da også kunne give liv og bringe død. Men Abraham sagde: Allah får solen til at stå op i øst. Få du den til at stå op i vest! Så tabte den vantro mælet (2:258).

 

En anden gang lod Allah en mand være død i 100 år, hvorefter Han genopvakte ham. Mandens æsel var i mellemtiden blevet til knogler. Men nu rejste Allah æslets knogler op og beklædte dem med kød. Derefter sagde manden: Jeg ved, at Allah er i stand til alt (2:259).

Abraham bad engang Allah om at vise ham, hvordan Han kan vække de døde til live. Allah sagde til Abraham, at han skulle tage fire fugle og skære i stykker. Han skulle så lægge et stykke af dem på hvert bjerg. Og når han så kalde på dem, vil de komme susende.

Giv bort for Allahs sag og kræv ikke modydelser

Allah formaner om, at man skal give bort uden at kræve modydelser. Når man giver bort af sin ejendom for Allahs sag, så er det som at så et korn og kunne høste 700 korn. Men hvis man forventer modydelser eller laver krænkelser, så vil det hele blive til intet hos Allah. Det samme hvis man bare giver sin ejendom bort for et syns skyld og ikke tror rigtigt på dommedag (2:264).

Ville du bryde dig om at eje en have, hvis den blev brændt af?

Allah nævner, at hvis der nu var en, som alderdommen havde indhentet, og som havde mindreårige børn. Ville han så bryde sig om at eje en frugtbar have, hvis den pludselig blev ramt af en hvirvelvind af ild og alt gik til? Nej vel. Sådan gør Allah tegnene tydelige (2:266).

 

Det er godt at give almisse åbenlyst, men bedre at gøre det skjult. Allah ser det, og man vil få det rigeligt tilbage hos Ham. Det man giver til de fattige, som er kommet i vanskeligheder for Allahs sag, er til fordel for én selv. Hvis man gør det skjult, kan man endda udsone nogle af sine onde handlinger (2:271)

 

En mands vidnesbyrd svarer til to kvinders

Nogle siger, at rente er det samme som handel. Men det passer ikke. Allah har erklæret handel for tilladt og rente for forbudt. Hvis man tager rente havner man i Ilden sammen med de vantro (2:275). Allah ophæver renten på jorden, men til gengæld får giver Han fuld rente af almisserne (2:276). I Koranens længste vers (2:282), anviser Allah, hvordan man skal håndtere lån: Når man indgår kontrakten, skal man indkalde to mænd som vidner. Men hvis man ikke kan finde to mænd, kan den ene af dem erstattes af to kvinder. Hvis den ene kvinde så fejler, kan den anden påminde hende.

 

De tror på Allahs udsendinge

Allah ved, at udsendingen tror på Koranen. Det gør de troende også. De tror på Allah, Hans engle, Hans skrifter og alle Hans udsendinge. De gør ikke forskel på udsendingene. De siger: Vi hører og adlyder (2:285), og beder deres skytsherre om hjælp mod de vantro folk (2:286). 

Se hele sura 2 på engelsk her

Til toppen

Medina og dens beboere

Da Muhammed og udvandrerne ankom til Medina i 622 hed byen Yathrib. Byen var ifølge fortællingen beboet af 3 jødiske klaner, Qainuqa, Nadir og Quraiza, og 8 arabiske klaner.

​De arabiske klaner Aws og Khazraj havde i mange år været i konflikt, og Muhammed var inviteret til Medina som en neutral leder i håb om fred. De, der tog imod emigranterne kaldtes hjælperne. De havde svoret Muhammed troskab.

Ved ankomsten oprettede Muhammed et islamisk samfund - en umma - af emigranterne og deres hjælpere i Medina. Alle vigtige ting skulle forelægges Muhammed og Allah.

Medinakonstitutionen

Ved ankomsten skrev Muhammed et dokument, som regulerede forholdet mellem de forskellige grupper i Medina.

 

Heri indgik en "pagt" med jøderne, som gav dem retten til deres religion og besiddelser og foreskrev dem deres pligter. Rettighederne afhang af, om de "fulgte de troende".

Jøderne gik gang på gang for vidt

2:54 Moses sagde, at de skulle dræbe deres egne. Billedet: Levitterne dræber 3000 mand efter episoden med Guldkalven (2. Mosebog, 32:27-28)

De indtog guldkalven

2:93: Jøderne blev tvunget til at indtage Guldkalven på grund af deres vantro.

Se også vers 2:69 om koen med den klare gule farve.Et interessant sammenfald?

Abrogation

Vers 2:106 beskriver, at tidligere vers fra Allah kan erstattes af nye vers. Nogle fortolkere mener, at verset blev nedsendt som svar på jødernes undren over divergens mellem Koranen og de tidligere skrifter. Men verset kan også ses som optakt til den ny fortælling om Kabaen og den ændrede bedreretning, som kommer lige efter. Se også:

  • Sura 10 - Allahs ord kan ikke ændres

  • Sura 16 - de vantro undrer sig over ændringer

Abraham i Mekka

Vers 2:127 siger at Abrahams opførte Kabaen sammen med Ismael. Kortet ovenfor viser Abrahams rejser ifølge Toraen. Mekka ligger meget langt væk fra Abrahams rute. Faktisk helt uden for kortet. Se også:

 

  • Sura 106 - Allah er Kabaens Herre

  • Sura 27 - Muhammed har fået befalet at adlyde Kabaens Herre

  • Sura 14 - Abraham fortæller Allah, at han har ladet nogle af sine efterkommer slå sig ned nær Mekka

  • Sura 22 - Allah har skabt Kabaen og gjort den sted til bolig for Abraham

De hedenske ritualer

2:158: Safa og Marwa er to høje ved Kabaen i Mekka. Før islams tid løb "hedningene" frem og tilbage mellem de to høje for at kysse og berøre gudebilleder af Isaf og Naila. Det skulle give held og fremgang. I dag er løbet en del af det muslimske ritual og højene er integreret i den store moske. Se også:

  • Sura 22 - Allah giver muslimerne et slagteritual

Tegning: Sureyya Aydin

Gengældelse

​Ifølge beretningerne: Kort tid efter udvandringen til Medina begyndte Muhammeds muslimer at angribe handelskaravaner fra Mekka. De havde dels brug for en indtægtskilde, og samtidig havde Allah et ønske om hævn. På denne liste over Muhammeds kampagner fremgår også karavaneangrebene. 

Modgang i Medina

Emigranterne i Medina var fattige i den første tid. De fleste havde ikke været rige, hvor de kom fra. De måtte leve på hjælpernes nåde i den første tid. Muhammed opførte dog lige efter ankomsten til Medina en moske med tilhørende boliger til hans dengang 2 koner, Sawda og Aisha. Den stod færdig efter 7 måneder, fortæller beretningen.

Pløjejord og sex-stillinger

2:223: Flere hadith fortæller om tilblivelsen af det famøse pløjejordsvers. Se fx denne, som fortæller om ibn Umar, hvis kone ikke ønskede samleje "bagfra", hvorefter verset belejligt blev åbenbaret for Muhammed og gav lov til at gøre det alligevel. Sex-stillingen fremstilles endda i hadith'en som et opgør med den jødiske skik for samleje. Se også:

  • Man skal holde sig fra anus

  • Kvinder skal være klar til sex på en kamelsaddel

Overfaldet ved Nakhla

Vers 2:217 er ifølge fortællingen relateret til et angreb på en Mekkansk karavane ved Nakhla i 624. Dette angreb var det første succesfulde karavaneoverfald. Muhammed var ikke selv med. En mekkaner blev dræbt, 2 taget til fange, og meget bytte blev bragt tilbage til Medina. Folk i Medina var chokerede over, at det skete i den hellige måned, og Muhammed billigede det ikke. Men så blev verset åbenbaret og retfærdiggjorde det.  Muhammed tog en femtedel af krigsbyttet. Kort efter besluttede lederen af Aws-klanen at støtte Muhammed, og deltog selv på togterne.

Kvinders vidneudsagn

2:282: Kvinders vidneudsagn er kun halvt så meget værd som en mands. Læs Muhammeds forklaring på dette i Bukhari 2658. Se også:

  • Sura 4 - kvinder arver det halve af hvad mænd arver

En gylden leveregel for de troende, også i dag

(88) Sura 8: Byttet (75 vers)

Byttet tilhører Allah og Hans udsending 

Mændene spørger Muhammed om byttet. Muhammed skal sige, at det tilhører Allah og Muhammed (8:1). Allah siger, at de troende skal adlyde Allah og Hans udsending. En sand troende fyldes med frygt, når han hører Allahs navn, og han bliver stærkere, når Allahs tegn læses op for ham. De sande troende sætter deres lid til Allah, og de vil få tilgivelse og rang hos Allah.   

Det var sandheden, der skete

Allah genkalder nu, hvordan Han lod Muhammed forlade sit hjem med sandheden. En del af de troende var imod. De troede, de ville blive ført i døden. Og da Allah lovede, at enten hæren eller karavanen skulle tilfalde dem, så håbede de alle at få Karavanen. Men Allah ønskede at udrydde de vantro til sidste mand (8:7). Allah genkalder, hvordan Han bønhørte de troende. Han forstærkede dem med tusind engle i rækker (8:9). Han åbenbarede for englene, at de skulle hjælpe de troende og hugge de vantro over nakken og fingrene (8:12), fordi de satte sig op mod Allah og Hans udsending. "Sådan er det, så smag det", siger Allah.

 

Allah er med de troende

Allah siger til de troende, at de aldrig må vende ryggen til de vantro, når de er på fremmarch - med mindre det er for at kæmpe. Så vil Allahs vrede ramme, og de vil komme i Helvede. Allah har udsat dem for en smuk prøvelse. Det var Allah der slog ihjel, ikke dem (8:17). Han førte deres hånd. Sådan er det. 

Til fjenden er Allahs budskab, at afgørelse er kommet nu. Det vil være bedst for dem, hvis de holder inde. Hvis de vender tilbage bliver det værst for dem selv, uanset hvor mange de er. For Allah er med de troende (8:19)

Adlyd Allah og Udsendingen

Allah befaler igen de troende at adlyde Allah og Udsendingen (8:20). De skal ikke være som dem, der siger "vi hører", men alligevel ikke hører. Eller som de døve og stumme vantro. De er de værste dyr (8:22). Allah advarer: Han ved, hvad de gemmer i deres hjerte. De kommer til at stå over for Ham engang, og Han er streng til at straffe! De skal være taknemmelige. Engang var de få og undertrykte, men Allah gav dem husly og styrkede dem med sin hjælp. Jordisk ejendom og børn er kun en fristelse, siger Allah. Hans løn er bedre. Og hvis de frygter Ham, vil Han eftergive deres onde handlinger.

Hvorfor skulle Allah ikke straffe de vantro

Allah husker Muhammed på dengang, de vantro lagde listige planer og ville tilbageholde ham, slå ham ihjel eller fordrive ham. Og da de sagde, at Allahs tegn bare var sagn fra tidligere slægter (8:31). Og da de gjorde nar og sagde: "Oh Allah, hvis dette er sandheden, så lad det regne ned over os fra himlen med sten, eller bring os en pinefuld straf" (8:32). Allah ville ikke straffe dem så længe Muhammed var blandt dem. Men hvorfor skulle Han ikke straffe dem nu? De hindrer jo vejen til Kabaen. De er ikke dens vogtere. De troende er kabaens vogtere!

 

Bekæmp de vantro indtil al religion tilhører Allah

Allah fortæller, at nogle af de vantro giver bort af deres ejendom blot for at hindre vejen til Allah. Men de vil blive besejret og ført til Helvede i samlet flok. Muhammed skal sige til dem, at hvis de holder op, kan de måske få tilgivelse. Men ellers risikerer de Allahs sædvanlige indgreb (8:38). Allah befaler de troende: Bekæmp de vantro, indtil der ikke længere er nogen fristelse til frafald, og indtil al religion tilhører Allah! (8:39). Allah er muslimernes skytsherre og hjælper. Når de troende tager bytte skal de vide, at en femtedel tilhører Allah og Udsendingen - og velgørenhed.

Karavanen var nedenfor

Allah kalder den dag, hvor muslimerne og de vantro stødte sammen, for "Sondringens dag". Det gik sådan for sig: De troende var på den ene bjergskråning, fjendens hær på den anden, og karavanen var nedenfor (8:42). Allah lod så en døs falde over de troende, så de så fjenden som fåtallige. Det var for at de ikke skulle miste modet (8:43). Men de skal altid adlyde Allah og Udsendingen. De skal ikke være som fjenden, der blot drog i kamp for et syns skyld (8:47), og som lægger hindringer på vejen til Allah. Satan svigtede de vantro den dag, for Satan frygter også Allahs straf. 

 

Hyklerne sagde: Deres religion har forblindet dem

Allah minder om, hvordan hyklerne og de, der bærer "en sygdom i hjertet" sagde om de troende: "Deres religion har forblindet dem!" (8:49) Allah ville ønske, at Muhammed kunne se, når englene engang vil slå de vantro, mens de siger: "Smag den flammende ilds straf! (8:50). Sådan gik det også med Faraos folk. De troede ikke på Allahs tegn og blev udslettet.

 

Muhammed må bryde sit ord hvis han frygter troløshed

Allah siger, at Han ændrer ikke den nåde, Han har vist et folk. Kun hvis de selv ændrer sig (8:53). De værste dyr hos Allah er de vantro, fordi de ikke vil tro. Det er dem, som Muhammed har sluttet pagt med, men som hver gang bryder deres pagt. Hvis Muhammed møder dem i krig, skal han straffe dem for at give dem, der kommer bagefter, en lærestreg. Hvis Muhammed frygter troløshed fra et folk, så skal han bryde sit ord til dem. Lige for lige (8:58).  

Anspor de troende til at kæmpe

De vantro skal ikke tro, de kan undslippe. Allah beordrer Muhammed til at udruste så stor en styrke som muligt for at skræmme Allahs fjender. Alt hvad man giver bort for Allahs sag, vil blive betalt fuldt tilbage. (8:60). Hvis de vil slutte fred, skal Muhammed vise sig tilbøjelig til det samme. Men hvis de vil bedrage ham, så er Allah og Hans hjælp tilstrækkelig for Muhammed.

Allah siger, at det er Ham, der har forenet de troende. Muhammed kunne aldrig have gjort det selv. Muhammed skal anspore de troende til at kæmpe. Allah siger, at tyve udholdende muslimer vil med Allahs hjælp kunne besejre 200 vantro, og hundrede muslimer vil kunne besejre tusind (8:65).

Allah giver Muhammed magten over fangerne

Allah siger, at Profeten ikke må have nogen fanger, før han har sejret og kæmpet i landet (8:67). Hvis ikke det var fordi, de havde tilladelse fra Allah, så ville en vældig straf have ramt de troende på grund af alt det bytte, de har taget. Men nu er det i orden. Spis bare af de gode ting, siger Allah. De fanger, der er taget, kan få lov til at omvende sig. Men hvis de er troløse, så har Allah givet Muhammed magten over dem (8:71)

Muslimer skal ikke være venner med de vantro

Allah siger, at de som udvandrede, og dem der hjalp dem, skal være venner. De troende, som ikke udvandrede, men er tilbage, har man ikke venskabspagt med. Men hvis de beder om hjælp på grund af religionen, skal man hjælpe dem - med mindre det er mod nogen, man har pagt med (8:72). De troende skal ikke være venner med de vantro, for så vil der blive fristelse til frafald og fordærv (8:73)

Se hele sura 8 på engelsk her

Til toppen

Sejren ved Badr

Sura 8 blev ifølge de islamiske  korankommenatorer fuldført efter Slaget ved Badr i 624. Efter angrebene på mekkanernes karavaner, sendte de en hær med for at beskytte en af dem. Muslimerne drog ud for at møde dem. Ifølge overleveringerne var mekkanerne 3 gange så mange, men muslimerne vandt.

 

49 mekkanere blev dræbt i slaget, og lige så mange blev taget til fange. Der blev taget meget bytte. Sejren betød et vendepunkt for Muhammed. Hans position som leder og profet blev styrket, og sejren var et signal til andre stammer om at en ny magt var på vej frem.

De døde fjender kastes i tørre brønde ved Badr, mens englene kigger på

Abu Jahl dræbes

8:47: Blot i kamp for et syns skyld? På billedet: Abu Jahl halshugges på slagmarken ved Badr af en af Muhammeds følgere, som fandt ham såret. Inden han døde sagde Abu Jahl ifølge Bukhari 3961:

 

"Du skulle ikke være stolt af at have dræbt mig, og jeg skammer mig ikke over at blive dræbt af en fra mit eget folk" 

Mere om Abu Jahl i Koranen:

  • Sura 96 - generer Muhammed mens han beder

  • Sura 75 - vender sig og går

  • Sura 6 - skelner mellem Muhammed og hans budskab og truer med at spotte Muhammeds gud, hvis ikke han holder op med at spotte mekkanernes guder

Frygter troløshed

8:58: Allah tillader at bryde sin pagt hvis man frygter troløshed. Verset skal nok ses i sammenhæng med Medina-konstitutionen (sura 2) og fordrivelsen af den første jødiske klan, Banu Qainuga - som du kan se mere om nedenfor i sura 3

Se også den guidede tur: Koranen og jøderne

Henrettelse af fanger

Vers 8:67 sanktionerede halshugningen af Nadr ibn al-Harith. Han var ifølge beretningerne en af dem, der særligt havde spottet Muhammed i Mekka, idet han beskyldte ham for at plagiere gamle sagn og selv fortalte bedre historier. Vers 8:31 handler om ham. Også en anden fange, Uqba, blev henrettet. Han skulle også have ydmyget Muhammed engang.

 

(89) Sura 3: Amrams slægt (200 vers)

 

Kun de, der er vigende i hjertet, fortolker 

Allah gentager, at Han har sendt Koranen ned med sandheden til bekræftelse af Toraen og Evangeliet (3:3). De, der ikke tror på den, har en frygtelig straf i vente. Hævnen tilhører Allah (3:4). Allah erkender, at der i Koranen også er flertydige vers. Men kun "de vigende i hjertet", følger det flertydige. Det er fordi de ønsker at friste til frafald og fortolke. Men kun Allah kender fortolkningen. De, der har viden, tror, og siger: Alt kommer fra vor Herre (3:7). De beder Allah om hjælp til ikke at lade ikke deres hjerte vige.

Allah kender sine tjeneres tilbøjeligheder

Allah siger til de, der ikke vil tro, at på dommedag vil deres ejendom og børn være ikke være dem til nogen nytte. De bliver brændsel til Ilden. Muhammed skal sige til dem, at de vil blive besejret og ført til Helvede (3:12). Sejren "da de to flokke stødte sammen" var et tegn. Menneskenes ser deres kærlighed til deres kvinder, børn og ejendom som noget smukt. Men Muhammed skal sige dem, at det, der venter hos Allah er meget bedre: Rindende floder og rene hustruer. Allah har indsigt i sine tjenere (3:15).

 

Hvis de vender sige bort .... Allah er hurtig til at straffe

Allah er vidne på, at der ikke er andre guder end Ham. Han varetager retfærdigheden. Englene og alle de troende er også vidner. Religionen er overgivelsen til Allah (3:19). Jøderne og de kristne blev i oprørskhed uenige efter at de havde fået Allahs tegn. Men hvis nogen fornægter Allahs tegn, så er Han hurtig til at straffe. Muhammed skal spørge dem, om de har overgivet sig til Allah. Hvis de så vender sig bort .... Muhammed kun den, der bringer budskabet.

 

Jøderne er forblindede

Allah truer: De, der ikke tror på Allahs tegn [Koranen], og som slår profeterne ihjel, eller slår muslimer ihjel (3:21), vil få pinefuld straf. Jøderne fik Allahs skrift, som kunne afgøre deres stridigheder. Men en del af dem vendte ryggen til. De er forblindede af det, de selv har fundet på (3:24). Muhammed skal sige, at Allah har magten, og Han giver herredømmet til hvem Han vil og ophøjer og fornedrer hvem Han vil

Tag dig i agt for de vantro og adlyd Allah og Udsendingen

Allah forbyder de troende at tage sig vantro til venner. De, der gør det, hører slet ikke Allah til. De skal tage sig meget i agt for de vantro (3:28). Allah ved alt, hvad man skjuler i sit hjerte, og på dommedag skal man stå til regnskab. Jeg advarer jer mod jer selv, siger Allah. Muhammed skal sige til de troende, at hvis de elsker Allah, så skal de følge Muhammed. Så vil Allah også elske dem. Muhammed skal sige: Adlyd Allah og Udsendingen! Og hvis ikke... ja, Allah elsker ikke de vantro! (3:32)

Maria er datter af Amram 

Allah fortæller, at Han udvalgte Abrahams slægt og Amrams slægt. Maria var datter af Amram. Da Amrams kone ventede sig, skænkede hun barnet til Allah. Hun fødte Maria og sagde til Allah: En dreng er ikke det samme som en pige (3:36). Men hun stillede Maria og hendes efterkommere under Allahs beskyttelse mod Satan. Allah gjorde så Zakarias til Marias værge. Da Zakarias var oppe i årene bønhørte Allah ham, han fik Johannes, skønt hans kone ellers var ufrugtbar. 

 

Allah ville lære Jesus Evangeliet

Kort tid efter forkyndte englene til Maria, at Allah havde udvalgt hende og gjort hende ren. Hun skulle have en søn, og hans navn skulle være Messias, Jesus, Marias søn (3:45). Han ville tale allerede i vuggen, og som voksen ville han være en af de retfærdige. Maria spurgte Allah: Hvordan kan jeg få et barn, når jeg er jomfru? Allah forklarede: Sådan er det. Når Allah siger "bliv til", så er det til (3:47). Allah fortalte Maria, at Han ville lære Jesus Skriften, Visdommen, Toraen og Evangeliet (3:48), og at Jesus skulle være en udsending til Israels børn.

Jesus skabte og gav liv - med Allahs hjælp

Allah fortalte, at Jesus ville bringe tegn fra Ham. Han ville lave en ting af ler og blæse luft ind i den, så den med Allah tilladelse blev til en fugl. Jesus ville også helbrede blinde og spedalske og give døde liv. Kun med Allahs tilladelse, naturligvis. Han ville fortælle folk, hvad de spiste og havde i deres huse (3:49). Disse tegn ville være til bekræftelse af Toraen og for at tillade noget af det, der ellers havde været forbudt i den.

 

Frygt Allah, og adlyd mig, sagde Jesus (3:50). Men han fornemmede jødernes vantro. Disciplene blev hans hjælpere og overgav sig til Allah (3:52). Der blev lagt listige planer mod Jesus, men Allah er den bedste til at lægge listige planer. Så Allah løftede Jesus op til sig (3:55) og rensede ham for de vantro. Allah ville sætte de, der følger Jesus, over de vantro, indtil opstandelsens dag. Da vil Han dømme. De vantro vil få en streng straf.

Lad os nedkalde Allahs forbandelse over løgnerne

Allah forklarer, at han skabte Jesus på samme måde som Adam, nemlig af jord (3:59). Det er sandheden, og man skal ikke være en af dem, der tvivler. Allah siger til Muhammed, at hvis nogen strides med ham om sandheden, så skal han sige: Kom, lad os sammenkalde vore sønner og jeres sønner, vore kvinder og jeres kvinder, vore mænd og jeres mænd - og lad os så nedkalde Allahs forbandelse over løgnerne! (3:61). Hvis de vender sig bort, så ved Allah hvem der skaber fordærv.

 

Allahs budskab til og om Skriftens folk

Muhammed skal opfordre Skriftens folk, til at være enige i ikke at tage andre guder end Allah (3:64). Han skal spørge, hvorfor de vil strides om Abraham. De skal komme til fornuft. Abraham var hverken kristen eller jøde, for Toraen og Evangeliet blev jo først sendt ned efter ham. Abraham var en sand gudsøgende, som havde overgivet sig til Allah, og han satte ingen ved Allahs side. Muhammed er den, der står Abraham nærmest, næst efter de der fulgte ham i hans samtid. Dernæst kommer de troende [muslimerne] (3:68). Allah taler nu skiftevis til Skriftens folk og de troende:

 

Til Skriftens folk:

  • Hvorfor tror I ikke på Allahs tegn? (3:70, 3:98)

  • Hvorfor skjuler i bevidst sandheden og hyller den i løgn? (3:71)

  • I frygter at andre skal få det samme af Allah, som I har fået, og udfordre jeres løgne (3:73)

  • Allah befaler jer ikke at tage engle og profeter til herre! Befaler han jer at være vantro? (3:80)

  • Kom med Toraen og læs op af den, hvis I siger sandheden om, hvad der er forbudt (3:93)

  • Hvorfor prøver I at hindre de troendes vej til Allah? (3:99)

  • Hvordan kan I være vantro, når Allahs tegn bliver læst op for jer og udsendingen er blandt jer? (3:101)

Til de troende (muslimerne):

  • Skriftens folk ville ønske, de kunne lede jer vild (3:69)

  • Nogle af dem føler sig ikke forpligtet til at overholde aftaler med jer De lyver med vilje om Allah (3:75)

  • De sælger deres pagt med Allah for en ussel pris (3:77)

  • En del af dem fordrejer Skriftens ord. De siger til jer, at det kommer fra Allah, men det er løgn, og de ved det (3:78)

  • Sig at I tror på alt, hvad der er blevet sendt ned, til alle profeterne, og at I ikke gør forskel på profeterne. Sig at I overgiver jer til Allah (3:84)

  • Allah godtager ingen anden religion end overgivelsen til Allah (3:85)

  • Hvis I adlyder dem, vil de gøre jer vantro igen (3:100)

  • Hold godt fast i Allah. Del jer ikke op. Husk at Allah frelste jer og gjorde jer til brødre, da I var fjender. Det var et tegn. I skal være ét fællesskab, der kalder til det gode (3:104)

  • Vær ikke som jøderne og de kristne, som delte sig op. En vældig straf venter dem (3:105)

  • I er det bedste fællesskab. Det ville være bedre for Skriftens folk, hvis de troede (3:110).

  • De kan kun skade jer i mildere grad, for de er kujoner i kamp (3:111)

  • Fornedrelse er deres lod. Fordi de ikke troede og slog profeterne ihjel (3:112)

  • Tag ikke venner uden for jeres egen kreds. De vil gøre jer forvirrede! De nærer had mod jer og elsker, når I har modgang (3:118)

  • I elsker dem, men de elsker ikke jer. I tror på hele Skriften. De siger, de tror, men når de er alene, er de rasende. Sig til dem, at de skal dø i deres vrede (3:119).

  • De glæder sig over, når noget ondt rammer jer. Men hvis I er udholdende vil deres list ikke gøre jer nogen skade (3:120).

​​Muhammed har intet med det at gøre​

Allah genkalder nu dengang, da Muhammed tog afsted for at anvise de troende deres opstilling før kampen. Muhammed ville indgyde mændene mod og sagde, at Allah ville være i stand til at forstærke med tre eller fem tusind hærgende engle (3:125). Allah gav dem sejren ved Badr for at vise, at sejren alene kommer fra Allah (3:126), og for at kue de vantro. Muhammed har intet med det at gøre.

 

Formaning til de troende om at frygte og adlyde

De troende skal frygte Allah og Ilden, og adlyde Allah og Udsendingen (3:132). De skal kappes om at få Allahs tilgivelse og give bort, både i gode og dårlige tider. De skal undertrykke vreden og tilgive (3:134), og de skal bede Allah om tilgivelse, hvis de har syndet eller begået noget skamløst. Så kommer de i Haven med de rindende floder. Allah nævner lige, hvordan de sædvanlige indgreb førhen fandt sted (3:137) over for de folk, der beskyldte udsendingene for løgn.

 

Hvor mangen profet har ikke haft tusindvis af mænd under sig?

Allah giver nu en forklaring til menneskene (3:138): De troende skal ikke tabe modet. De skal nok få overtaget, hvis bare de er troende (3:139) Hvis de blev såret, blev fjenden lige så hårdt såret. Allah lader med vilje kampene være omskiftelige, så Han kan se, hvem der tror. Helt ærligt: Regnede de troende virkelig med bare at kunne træde ind i Haven, uden at Allah vidste, hvem af dem, der havde kæmpet? (3:142).

 

Allah påminder dem: Hvor mangen en profet har ikke haft tusindvis af mænd under sig, som har kæmpet for Allahs sag uden at miste modet, når modgang ramte dem? (3:146) De blev ikke svage eller gav efter. De bad i stedet Allah om tilgivelse for deres manglende mådehold. De bad om hjælp til at stå fast mod de vantro (3:147). Og Allah belønnede dem både i denne verden og i det hinsidige.

Allah er de troendes skytsherre, og Allah vil vække rædsel i hjertet på de vantro, fordi de sætter noget ved Hans side (3:151).

De blev opsætsige, da de så det de ønskede

Allah fortæller hvad der skete på slagmarken: Allah holdt selv sit løfte, men de troende mistede modet og blev fristet, efter at Allah havde ladet dem se det, de ønskede (3:152). De løb op uden at vende sig, selvom Udsendingen kaldte på dem. Da blev den ene efter den anden dræbt eller såret, men det var til deres eget bedste (3:153). Allah sendte så en døs med tryghed ned. Nogle tænkte urigtige tanker (3:154). Det var Satan, der fik nogle af dem til at vende sig bort den dag. Men Allah har tilgivet dem, og Han har givet Muhammed tilladelse til at være mild over for dem (3:159). Hvis Allah hjælper, kan ingen besejre de troende. Men hvis Allah lader dem i stikken, har de ingen!

 

Det, der har ramt jer, kommer fra jer selv

De troende skal ikke være som de vantro, siger Allah. Når deres brødre er blevet dræbt på togt, siger at de skulle være blevet hjemme. Men alle kommer til Allah, når de dør, og hvis nogen bliver dræbt for Allahs sag, så er Allahs belønning bedre end noget her på jorden (3:157). Det slag, der nu har ramt de troende, har de selv tidligere tilføjet dobbelt så hårdt. Så hvordan kan de spørge, hvor det kommer fra? Muhammed skal sige: Det kommer fra jer selv! (3:165)
 

Allah vil se hvem der er hyklere og forfalder til vantro

Det, der skete, skete for at Allah kunne kende hyklerne fra de sande troende (3:166). Hyklerne er dem, som ikke ville kæmpe. De lod som om de ikke troede, det ville komme til kamp den dag (3:167). Bagefter sagde de til deres brødre, at de ikke skulle være taget afsted. Den dag var de tæt på at være vantro. Men de, som blev dræbt for Allahs sag, er ikke døde. De lever hos Allah og bliver forsørget (3:169). Og de, som lyttede til profeten, har en vældig løn i vente. Det er dem, som kun bliver stærkere i troen, når de bliver truet (3:173). 

Allah ville aldrig bare lade de troende være, uden at prøve dem for at skille det onde fra det gode. Allah vil aldrig give menneskene indsigt i det skjulte. Han bestemmer hvem der skal være udsending, og derfor skal man tro på Allah og hans udsendinge (3:179)​​

​De dræbte profeterne efter at have kaldt dem for løgnere

Allah fordømmer de gerrige, som har puget sammen. På dommedag vil de få alt, hvad de har puget sammen lagt rundt om deres hals. Allah hørte godt, da de sagde: "Allah er fattig, og vi er rige". Han vil skrive det ned! Han vil også skrive ned, at de dræbte profeterne (3:181). De skal smage ildens straf. De påstår, at Allah ikke har forpligtet dem til at tro på nogen udsending, før han kan vise dem et tegn. Men Muhammed skal sige: Der er kommet udsendinge før mig med klare beviser. Hvorfor dræbte I dem, hvis I taler sandt? (3:183). Allah siger til Muhammed, at hvis de derefter kalder ham for løgner, så skal han vide, at det kaldte de også udsendingene før ham (3:184). 
 

I vil høre ondt fra dem, der har brudt pagten

Allah siger til de troende, at de vil blive prøvet på jeres ejendom og deres liv. De vil høre ondt, både fra Skriftens folk og de, der sætter andre ved Allahs side. Men de vil få deres fulde løn på opstandelsens dag. Den, der ikke kommer i Ilden, har sejret. Men de, der har brudt pagten med Allah og skjuler Skriften for menneskene, har en pinefuld straf i vente.

 

Giv os hvad du har lovet

Men Allah vil bønhøre dem, der tror på Hans tegn og på dommedag. Det er dem, der beder og siger:

  • Herre - Du har ikke skabt alt dette for intet. Beskyt os mod Ildens straf (3:191)

  • Herre - Dem, Du sender ind i Ilden, har Du gjort til skamme (3:192)

  • Herre - Der var en, der sagde "tro på jeres Herre". Så vi blev troende. Tilgiv os og tag os til Dig sammen med de fromme (3:193)

  • Herre - giv os hvad du har lovet os gennem dine udsendinge, og gør os heller ikke til skamme på dommens dag (3:194)

 

Dem vil Allah bønhøre. Han vil ikke lade deres handlinger gå tabt, hverken mand eller kvindes. I hører sammen, siger Allah. De, der udvandrede og som blev fordrevet, de som har lidt overlast, og de som kæmpede, og de som blev dræbt for Allah sag, de vil få eftergivet alle deres onde handlinger. De vil få den smukkeste belønning (3:195). De troende skal ikke lade sig narre af de vantros spil. De skal holde ud og blive på deres post. Måske vil det gå dem godt.

Se hele sura 3 på engelsk her

Til toppen

Muslima køber guld på markedspladsen

Forvisningen af Qainuga

3:12: Fortællingen siger: Kort tid efter slaget ved Badr i 624 blev den jødiske klan Qainuqa forvist fra Medina. En episode på en markedsplads, hvor en jødisk guldsmed fornærmede en muslimsk kvinde, hvorpå en muslim dræbte jøden, eskalerede. Muhammed greb dette som en krænkelse af Medinakonstitutionen. Vers 3:21 refererer til de eskalerende hævndrab.

Muhammeds mænd belejrede klanens befæstede bydel. Da jøderne efter 2 uger overgav sig, blev deres henrettelse forberedt. Men deres tidligere allierede fra Khazraj-klanen talte deres sag, og de blev kun forvist. Deres ejendom blev delt mellem Muhammeds hær, og Muhammed fik en femtedel. Vers 3:12 blev åbenbaret for Muhammed inden belejringen.

Amrams datter

Ifølge Koranen er Maria datter af Amram og søster til Aron. I Bibelen er der også en Amram. Han var far til Moses, Aron og Miriam. På arabisk kaldes Maria for Maryam. Muslimer mener, navnesammenfaldet er helt tilfældigt. Se mere:

 

  • Sura 19 - Maria kaldes Arons søster

Mubahala-hændelsen

Vers 3.61 er relateret til en episode i år 631, kaldet Mubahala-hændelsen. Historien er: En delegation af kristne mødtes med Muhammed. Muhammed forsøgte at omvende dem, men de kristne kunne ikke tro på islams fremstilling af Jesus. Muhammed udfordrede dem så til at lave "Mubahala" - en almindelig arabisk måde at løse stridigheder. Man kaldte parterne sammen og bad en gud nedkalde forbandelse over den af parterne, der lyver, samt vedkommendes familie. De kristne afslog at deltage i Mubahala, hvorefter de fik valget mellem at omvende sig eller betale skat til muslimerne. De valgte det sidste. Begivenheden anses i islamisk tradition som en sejr over kristendommen. 

Utrygge jøder. Beretningen fortæller:  I 624 blev Ka'b ibn al-Ashraf myrdet. Han var en af lederne i den jødiske klan Nadir. Efter Slaget ved Badr var han rystet over drabene på agtede mænd fra Quraish. Han tog til Mekka og talte mod Muhammed. Naivt vendte han tilbage til Medina og skrev upassende digte om muslimske kvinder. Muhammed beordrede ham dræbt, og nogle mænd udførte ordren. Ifølge Ibn Ishaq var der herefter ikke en jøde, som ikke frygtede for sit liv.

Illustration: www.zengabooks.com

Nederlaget ved Uhud

Denne del af sura 3 handler om slaget ved Uhud i år 625. Mekkanerne ville hævne nederlaget ved Badr og var draget mod Medina. De to hære mødtes efter sigende ved bjerget Uhud nord for Medina.

Slaget var et nederlag for muslimerne, som mistede mange mænd. Også Muhammed blev såret. Muslimerne var ellers tæt på at vinde, men de muslimske bueskytter så Mekkanernes tomme lejr og øjnede muligheden for at tage krigsbytte. De løb mod lejren. Mekkanerne udnyttede denne svaghed til at angribe og der opstod kaos hos muslimerne.

Mekkanerne undlod at indtage Medina, men erklærede sejr og tog hjem.

Muhammed og hans hær ved Slaget ved Uhud

Hyklernes leder

Vers 3:167 hentyder til Abd-Allah ibn Ubayy. Han var ifølge den islamiske historie leder af Khazraj-klanen. Han konverterede til islam ved Muhammeds ankomst til Medina, formentlig fordi han vurderede, at det var bedre end at kæmpe imod. Det var ham, der overtalte Muhammed til at skåne Banu Qainuga (se ovenfor) så de kun blev fordrevet. Han var uenig med Muhammed om slaget ved Uhud og ville nøjes med at forsvare byen, mens Muhammed ønskede en offensiv strategi. Ubayy valgte at trække sine mænd ind i byen. Ubayy var en vigtig og respekteret figur i Medina og kunne derfor være uenig med Muhammed uden at denne kunne røre ham. I islamisk tradition kaldes han "hyklernes leder". 

Forvisningen af Banu Nadir

Vers 3:183-184: Kort efter slaget ved Uhud gav Muhammed den jødiske klan Nadir ordre til at overgive deres ejendom og forlade Medina i løbet af ti dage. Muhammed havde fået åbenbaret en advarsel fra Allah, om at de ville dræbe ham (vers 3:183-184)

 

Nadir forskansede sig, og Abd-Allah ibn Ubayy havdet lovet at støtte dem. Men efter ugers belejring overgav de sig. Ubayy forsømte at støtte dem. De fik lov til at forlade byen og bosatte sig i oasen Kaybar, 150 km fra Medina.

 

Nadirs ejendom blev fordelt mellem muslimerne fra Mekka. De udvandrede fra Mekka fik således, hvad de var blevet lovet (3:194). Læs mere: 

 

  • Sura 59 - fordeling af Banu Nadirs ejendom 

Banu Nadir overgiver sig

 
 

(90) Sura 33: Forbundsfællerne (73 vers)

 

Adoptivsønner skal ikke betragtes som sønner 

Allah siger til Muhammed, at han ikke skal adlyde hyklerne og de vantro. Han skal følge det, som Allah åbenbarer. Allah åbenbarer, at når en mand skiller sig fra sin kone ved at sige "Du er for mig som min moders ryg", så gør Allah hende ikke til hans mor.

 

På samme måde gør Allah heller ikke en adoptivsøn til en søn, sådan som alle ellers siger. "Det er bare noget I siger", siger Allah (33:4). Men Allah viser den rette vej: Man skal opkalde adoptivsønner efter deres fædre og betragte dem som brødre i religionen, som blot står under ens beskyttelse.

 

Profetens hustruer er de troendes mødre

Allah udnævner profetens hustruer til at være de troendes mødre. Ellers, så står de blodsbeslægtede hinanden nærmest. Profeten står dog de troende nærmere end dem selv. Dette står i Allahs skrift (33:6). 

 

Hyklerne ville have mændene til at vende om 

Allah minder de troende om Hans nåde mod dem, da fjendens hærstyrker kom. Han reddede dem ved at sende en vind og usynlige hære (33:9). De var ellers ved at miste modet og tvivle (33:10). Hyklerne og dem, der bærer en sygdom i hjertet, sagde, at Allah og Hans udsending havde givet falske løfter. Nogle prøvede at få mændene til at vende om, andre bad om lov til at tage tilbage til deres ubeskyttede huse, fordi de ønskede at flygte. Hvis nogen havde fristet dem til frafald, havde de ikke tøvet længe, selvom de forinden havde sluttet pagt med Allah om ikke at vende ryggen til (33:15). Men det nytter ikke at flygte fra at blive slået ihjel. Hvis man gør det, vil man kun kunne nyde livet kort, men intet ville kunne beskytte én mod Allah. Allah ved, hvem hyklerne er, og Han vil lade alle deres handlinger være forspildt.

Muhammed er et smukt eksempel for de troende

Allah siger, at hyklerne ikke tror på, at fjenden er forsvundet. Hvis fjenden kom tilbage, ville de ønske sig langt ud i ørkenen. Men de troende har et smukt eksempel i Muhammed (33:21). Da de troende så forbundsfællerne, blev de bare endnu stærkere i troen på Allah og Hans udsending (33:22). "Dette er, hvad Allah og Hans Udsending har lovet os", sagde de. De var tro mod den pagt, de havde sluttet med Allah. Allah vil gengælde deres sandfærdighed, og hyklerne vil blive straffet. Allah kan dog også tilgive dem, hvis Han vil (33:24).

Allah satte en skræk i livet på Skriftens folk og gav deres ejendom i arv

Allah fortæller, at han drev de vantro tilbage, uden at de havde opnået noget. Således skånede Han de troende for at kæmpe (33:25). Bagefter satte Allah en skræk i livet på de af Skriftens folk, som havde bistået fjenden. Han fik dem til at komme ned fra deres befæstede stillinger, og så dræbte de troende en del og tog en del til fange (33:26). Allah gav derefter deres jord, deres boliger og deres ejendom til de troende i arv (33:27).

 

Profetens kvinder får dobbelt straf og løn og bliver "Husets folk"

Allah har nogle vigtige budskaber til profetens hustruer: De skal ikke gå for meget op i det jordiske livs materielle ting, og hvis en af dem begår åbenlys skamløshed, så vil Allah fordoble hendes straf i forhold til alle andre. Men hvis der er ydmyge over for Allah og Hans udsending, vil de få dobbelt løn hos Allah. De skal føre sømmelig tale, så "den der bærer en sygdom i hjertet" ikke bliver optændt (33:32). Faktisk skal de blive i deres huse, og de må ikke stadse sig ud som tidligere. I stedet skal de holde bøn, så urenheden kan fjernes fra dem. Allah kalder dem "Husets folk" (33:33).

Allah befaler, at Muhammed gifter sig med sin adoptivsøns hustru

Allah har også et budskab til de troende: Når Allah og Hans udsending har truffet beslutning, så tilkommer det ingen at vælge anderledes. Den, der trodser Allah og Muhammed befinder sig i åbenlys vildfarelse (33:36).

 

Allah fortæller, hvordan Muhammed storsindet sagde til Zayd: "Behold din hustru, og frygt Allah!" Muhammed skjulte da, hvad Allah ellers ville vise åbent. Han frygtede sladder, men han burde i stedet have frygtet Allah. Men da Zayd havde besluttet sig med hensyn til sin hustru, så lod Allah Muhammed tage hende til hustru.

 

Allah siger: Der skal ikke være noget til hinder for, at troende kan gifte sig med deres adoptivsønners hustruer. Det er blot Allahs befaling (33:37). Intet skal være til hinder for, at Profeten gør det, som Allah har pålagt ham. Det er helt i overensstemmelse med Allahs sædvane (33:38).

Profeten er ikke fader til muslimerne

Allah slår en meget vigtig ting fast: Muhammad er ikke fader til nogen af mændene! Han er Allahs udsending og profeternes segl (33:40). Profeten er sendt ud for at kalde folk til Allah og være som en lysende lampe (33:46).

Tilladte kvinder - gælder specielt for profeten

Allah oplyser de troende om, at hvis de skiller sig fra troende kvinder uden at de har haft samleje med dem, så behøver der ikke være ventetid inden kvinderne kan gifte sig igen (33:49). For profeten er følgende kvinder tilladte (33:50):

  • Profetens hustruer

  • De slavinder, som Allah har givet profeten som bytte

  • De kvinder, som profeten har givet deres løn

  • Døtre af onkel og tante på fædrene side og på mødrene side, som udvandrede med profeten

  • Enhver troende kvinde, hvis hun skænker sig selv til profeten og han ønsker at gifte sig med hende.

Allah siger, at dette gælder specielt for Muhammed og ikke for de andre. Det er for at profeten kan være "frit stillet", forklarer Allah. Allah er tilgivende og barmhjertig. Muhammed kan kalde de af kvinderne til sig, som han har lyst (33:51). Også dem som han tidligere har sendt bort. Dog må profeten ikke tage kvinder udover dem som Allah har nævnt, og heller ikke skifte sine hustruer ud dem, selvom han kunne have lyst. Slavinder må han dog godt tage (33:52).

 

Profetens hustruer kan aldrig blive gift med andre

Allah indskærper, at de troende ikke må træde ind i Profetens hus uden invitation, og når de har spist, skal de ikke blive siddende. Det krænker Profeten. Hvis de vil bede kvinderne om noget, så skal det ske fra den anden side af et forhæng. Muslimerne må aldrig krænke Allahs udsending og aldrig nogensinde gifte sig med hans hustruer. Det ville være en en meget alvorlig ting for Allah (33:53) - og Allah ved alt, uanset om man prøver at skjule det. Kvinderne begår dog ingen overtrædelse ved ikke at være tilslørede, når det gælder deres fædre, sønner, brødre, nevøer, andre kvinder eller slavinder (33:55)

Kvinders tildækning

Profeten skal desuden sige til sine hustruer, døtre og til alle de troendes kvinder, at de skal "trække deres overklædning ned over sig". Så kan de blive genkendt og ikke blive forulempet (33:59)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ikke bagtale profeten og sprede rygter

Allah advarer nu folk i Medina: De, der krænker Allah og Hans udsending (33:57) - eller krænker troende mænd og kvinder for noget, de ikke har begået, har gjort sig skyldig i bagtalelse og dermed åbenlys synd (33:58).

 

Hvis hyklerne og andre ikke stopper med at sprede rygter i Medina, så vil Allah pudse Muhammed på dem (33.60). Så vil de kun være Muhammeds naboer kort tid endnu. De vil få en forbandelse over sig og blive pågrebet og dræbt på stedet (33:61). Dette er helt i overensstemmelse med Allahs sædvane. Intet er ændret.

 

I vil fortryde, hvis I adlyder de forkerte

Nogen spørger om dommedag. Muhammed skal sige, at kun Allah ved, hvornår det indtræffer. Men hvem ved, måske er Timen nær. Allah beredt en flammende ild til de vantro. De, der ikke adlød Allah og Udsendingen med i stedet adlød deres stormænd, som så ledte dem på afveje, vil få dobbelt straf (33:68).

 

De troende skal ikke være som dem, der i sin tid krænkede Moses. De skal frygte Allah og sige rette ord (33:70). De der adlyder Allah og Udsendingen vil vinde en vældig sejr.  Allah vil straffe hyklerne og de vantro (33:73).    

Se hele sura 33 på engelsk her

Til toppen

Skilsmisse ved Zihar

33:4: "Du er for mig som min moders ryg" var for de gamle arabere en måde at skille sig fra sin kone på. Når man havde sidestillet hende med sin mor, var hun nemlig "forbudt".

Tankegangen i zihar: Mor er forbudt ...

Slaget ved graven 627

Denne del af sura 33 handler om Slaget ved graven i 627. Mekkanerne og deres forbundsfæller belejrede Medina. Belejringen varede i 2-3 uger. Kun få døde. Muhammeds soldater havde gravet skyttegrave, deraf slagets navn. Men belejringen var hård både for de belejrede og angriberne. Under et uvejr hævede forbundsfællerne belejringen og drog hjem uden resultat.

Massakren på Qurayza

33:26: Baggrundshistorien er: Den tilbageværende jødiske klan Qurayza havde bidraget til forsvaret, men prøvede at forholde sig neutral. Efter rygter om, at klanen havde hjulpet fjenden, belejrede Muhammeds styrker deres kvarter. Til sidst måtte de overgive sig betingelsesløst. Alle klanens mandlige medlemmer (600-900) blev halshugget, mens kvinder og børn blev solgt som slaver. Byttet blev fordelt. Muhammed tog selv en sexslave, nemlig Rayhana. Massakren er beskrevet i hadith. Se:

 

Zainab-affæren

Zayd var ifølge beretningen Muhammeds adoptivsøn. Han var gift med Zainab. Engang hvor Zayd ikke var hjemme, så profeten Zainab i letpåklædt tilstand. Han fik lyst til hende, og Zayd lod sig derefter skille fra Zainab. ​Ægteskab med en svigerdatter blev  betragtet som incest. Men med vers 33:4 var Zainab ikke svigerdatter, og med vers 33:37 var ægteskabet Allahs befaling. Zainab pralede senere med dette over for de andre koner. Se Bukhari 7420. Få historien i denne video

 

Nogle af profetens tilhængere blev foruroligede over disse "specialvers"

Hurtig til at opfylde ønsker

Efter vers 33:51 sagde Muhammeds tredje hustru Aisha på 13 år: "Jeg føler din Herre er hurtig til at opfylde dine ønsker og lyster" (Bukhari 311)

Gæsterne blev hængende

Vers 33:53 blev ifølge hadith åbenbaret efter bryllupsfesten for Zainab, hvor Muhammed syntes, gæsterne blev hængende lidt for længe. Se Muslim 1428a.

Hijabversene

Vers 33:53, 33:55 og 33:59 kaldes hijabversene. Hijab betyder både afskærmning og tilsløring. Vers 33:53 påbyder "forhæng" for profetens kvinder. 

Vers 33:59 blev ifølge bl.a. denne hadith åbenbaret, fordi Umar, en af Muhammeds nærmeste mænd, ønskede det. For at fremskynde en åbenbaring, udspionerede han Muhammeds koner, mens forrettede deres nødtørft. 

Rygter i Medina

33:60. Kort efter Slaget ved graven opstod der rygter om, at Aisha, Muhammeds 13-årige kone (som han giftede sig med, da hun var 6) havde været utro. Abd-Allah ibn Ubayy ("hyklernes leder") var en af dem, der var med til at sprede rygterne. Se mere om episoden og dens konsekvenser

 

  • Sura 24 - Allah frikender Aisha og indfører krav om 4 vidner til utugt

Efterspil: Amning af voksne mænd

Hijabversene og afskaffelsen af adoption havde utilsigtede konsekvenser. Bl.a. for familier med adoptivsønner. Når de blev voksne, kunne de ikke være til stede sammen med familiens kvinder, uden at disse skulle tildækkes, da de jo ikke længere var betragtet sønner.

En kvinde kom til Muhammed med dette problem. Det blev så åbenbaret for Muhammed, at hun skulle amme den voksne mand 10 gange. Hun gjorde det, hvorefter hendes meget troende mand slappe af. (Muslim 1453 og Muslim 1453b). 

 

Flere hadith, fx Muslim 1452 fortæller, at der har været et koranvers om amning af voksne mænd. Verset blev endda ifølge Ibn Majah 1942 abrogeret af et vers, som nedsatte det til 5 gange.

 

Disse vers findes ikke mere i Koranen. Ifølge Ibn Majah 1944 blev verset om amning af voksne mænd sammen med verset om stening ifølge Aisha (Tirmidhi 1432) ædt af et får kort efter Muhammeds død.

(91) Sura 60: På prøve (13 vers)

Der skal være fjendskab 

Allah indskærper, at troende ikke må være venner med Allahs og de troendes fjender. De fordrev Muhammed og og de troende på grund af deres religion (60:1). Allah ved, at nogle af dem i hemmelighed viser dem kærlighed. Men de har ondt i sinde, for de ville ønske, at de troende var vantro (60:2). Allah advarer: Jeg ser hvad I gør! På dommens dag vil de ikke være jer til nogen nytte.

 

Abraham er et smukt eksempel til efterfølgelse: Han sagde til sine slægtninge: "Mellem os og jer er fjendskabet og hadet blevet åbenlyst, for altid, med mindre I vil tro på Allah alene (60:4)". 

 

De, der har bekæmpet muslimerne religionen

Allah forbyder ikke nødvendigvis kærlighed mellem de troende og nogle, som de står på fjendtlig fod med (60:7). Det er kun forbudt at være venner med dem, der har bekæmpet de troende i religionen og  fordrevet dem. Er man venner med dem, handler man uret. Man skal ikke være venner med nogen, som Allah er vred på (60:13).

Kvindelige overløbere kan frikøbes

Allah afgør, at hvis troende kvinder kommer til Medina som udvandrere, så skal de sættes på prøve. Hvis de viser sig at være troende, skal de ikke sendes tilbage til de vantro mænd, for troende kvinder er ikke tilladte for vantro mænd. I stedet skal man betale mændene deres udgifter tilbage, og man må gifte sig med kvinderne, hvis man giver dem deres løn. På samme måde skal de troende skal ikke opretholde båndet til vantro kvinder. De skal i stedet kræve deres udgifter tilbage. Hvis en troendes kone går over til de vantro, og muslimerne derefter tager på hævntogt, så skal den, hvis hustru gik bort, kompenseres med det der svarer til hans udgifter (60:11).

Se hele sura 60 på engelsk her

Til toppen

Hudaybiyyah-traktaten

Ifølge historien ankom Muhammed i 628 til Mekka sammen med 1400 mænd, klædt som pilgrimme.  Mekkanerne ønskede ikke at give dem adgang til byen. I stedet indgik Muhammed en aftale med lederen af Quraish-klanen om fred i 10 år. Aftalen kaldtes Hudaybiyyah-traktaten, opkaldt det sted, hvor den blev indgået.

 

Traktaten gav muslimerne lov til at vende tilbage på pilgrimsfærd året efter. Den tillod stammerne omkring at slutte pagt med såvel Mekka som Medina. Aftalen var, at muslimer, som forlod Mekka for Medina skulle returneres, mens det modsatte ikke var tilfældet. 

Vers 60:10 er en befaling fra Allah om ikke at overholde traktaten, når det gælder kvinder.

​Se mere:

  • Sura 48 - Allah erklærer Hudaybiyyah-traktaten for en sejr selvom nogle af Muhammeds mænd er skuffede

 

(92) Sura 4: Kvinderne (176 vers)

 

Behandling af forældreløse og deres formue 

Allah befaler menneskene at frygte Ham - og blodslægtsskabet (4:1). Reglerne for, hvordan man skal behandle forældreløse, er:

 

  • Man skal give dem deres ejendom og ikke lade den opsluge i sin egen (4:2)

  • Man kan gifte sig med de forældreløse kvinder, man finder for godt. Man kan gifte sig med op til fire kvinder, hvis man kan behandle dem ligeligt. Ellers kun med én, eller med de slavinder man ejer (4:3).

  • Man skal ikke give tåber sin formue. Dem skal man blot forsørge og tale ordentlig til.

  • Derfor skal man sætte de forældreløse på prøve, til de når den giftefærdige alder. Hvis man så vurderer, at de de er forstandige, kan de få deres formue

  • Hvis man er fattig, må man godt tære på de forældreløses formue "med ret og rimelighed" (4:6)

  • Men man skal behandle forældreløse rimeligt. Særligt hvis man selv har mindreårigt afkom, som man er ængstelig for, skal man tage sig i agt

  • Hvis man uretmæssigt fortærer forældreløses ejendom kommer man i Ilden hos Allah

 

Arveregler

Allahs fastsætter reglerne for arv. De er: Hankøn arver dobbelt så meget som hunkøn. Det gælder både arv til børn og ægtefæller. Hvis der ikke er børn eller forældre, arver søskende dog en sjettedel uanset køn (4:12). Det er Allahs bud, og de, der adlyder, kommer i Haven, mens de, der sætter sig op mod Allah og Udsendingen, kommer i ilden.

Straffen for utugt 

Allah henvender sig til de troende: Hvis nogle af jeres kvinder begår utugt, og fire mænd vidner imod dem, så skal de have stuearrest til de dør, eller til Allah giver dem en anden udvej (4:15). Hvis to blandt jer begår utugt, skal de tugtes, men hvis de omvender sig, skal I lade dem være (4:16). Allah er tilgivende og barmhjertig - men kun hvis man synder af uvidenhed. Ikke hvis man venter til sidste øjeblik med at omvende sig.

Gifte kvinder er forbudt, med mindre de er slavinder

Allahs regler vedrørende kvinder er:

  • Man må ikke modtage kvinder i arv mod deres vilje, og heller ikke presse kvinder til at levere ting tilbage, som man har givet dem. Kun hvis de har begået utugt.

  • Man bør leve sammen med dem efter ret og rimelighed, selv hvis man føler sig frastødt, for måske har Allah lagt noget godt i dem (4:19).

  • Hvis man vil udskifte en af konerne, må man ikke tage det guld og sølv fra dem, som man har givet dem (4:20)

  • Man må ikke gifte sig med kvinder som ens far har været gift med

  • Forbudt for de troende er: Mødre, døtre, søstre, fastre, mostre, niecer, fostermødre, svigermødre og svigerdøtre til rigtige sønner (ikke adoptivsønner!). Steddøtre er tilladte, hvis man ikke har haft samleje med moderen. Man må ikke være gift med to søstre på samme tid. Dog siger Allah: Hvad der er sket, er sket. Allah er tilgivende og barmhjertig (4:23).

  • Herudover er ærbare gifte kvinder forbudt - bortset fra de slavinder, man ejer (4:24).

  • Man må gerne tragte efter ærbare kvinder med penge. Man betaler så et beløb for den nydelse, man opnår med dem (4:24).

Mænd der ikke har råd til at gifte sig med ærbare troende kvinder, kan gifte sig med nogle af sine slavinder. Det er dog bedre at være afholdende. Men Allah ved, at nogle vil lide kvaler (4:25). Han ved, at mennesket er skabt svagt og Han vil gerne give lempelser (4:28).

Derudover må man ikke fortære andres ejendom, og man må ikke slå sine egne ihjel (4:29). Man må heller ikke begære andres ting, som de har fået af Allah. Mænd får andel i det, de har optjent, og kvinder får andel i det, de har optjent (4:32)

Mænd står over kvinder

Allah fastslår, at mænd står over kvinder. Det er fordi mænd har fået fortrin. Kvinder skal være lydige over for deres mænd og vogte det skjulte. Hvis en mand frygter genstridighed, skal han formane hende, lade hende alene i sengen og slå hende (4:34).

 

Man må ikke gå til bøn når man er beruset

Allah gentager nogle af reglerne: De troende skal tjene Allah og ikke have andre guder. De skal være gode mod forældre, slægtninge, fattige, naboer, vejfarende og slaver (4:36) og ikke være gerrige. Allah bryder sig dog ikke om dem der bare giver væk for et syns skyld, uden rigtigt at tro på dommedag. De vantro, som sætter sig op mod Muhammed, vil blive dømt på dommedag. Man må i øvrigt ikke gå til bøn, hvis man er beruset og ikke ved hvad man siger. Heller ikke når man er uren - dvs. har forrettet nødtørft eller haft sex med en kvinde (4:43).

Allah har forbandet jøderne

Allah fortæller Muhammed, at nogle af jøderne rykker ordene i Skriften ud af sammenhæng. De siger heller ikke det rigtige. Fx siger de "vi hører, men adlyder ikke". De skulle selvfølgelig sige "vi hører og adlyder". Allah har lagt en forbandelse over dem på grund af deres vantro (4:46).

 

Jøderne siger at de vantro er mere på rette vej end muslimerne

Allah advarer Skriftens folk: Tro på Koranen, inden Jeg udvisker jeres ansigter eller eller forbander jer (4:47). Allah tilgiver ikke, at man sætter nogen ved Hans side. Allah siger til Muhammed: Har du set, at de erklærer sig for rene? Men de tror på afguden Djibt og siger, at de vantro er mere på rette vej end muslimerne (4:51). De under ikke andre nogen andel i Allahs herredømme. Allah har forbandet dem. De, der ikke tror, vil brænde i Helvede, og hver gang deres hud er brændt igennem, får de en ny, så de kan smage straffen igen og igen (4:56).

Man er kun troende, hvis man lader Muhammed dømme 

Men de troende vil komme i haver med rindende floder og få rene hustruer. Allah befaler de troende at adlyde Muhammed og de af de troende, der har fået myndighed. 

Stridsspørgsmål skal lægges frem for Allah og Udsendingen.

 

Forbud mod at tro på afguderne

Der er nogle hyklere, der helst vil lægge stridsspørgsmålene frem for afguderne, selvom de har fået forbud mod at tro på dem (4:60). Det er Satans værk, og de risikerer en ulykke. Det har altid været Allahs formål, at Hans Udsendinge skulle adlydes. Ingen er troende, hvis ikke de lader Muhammed dømme og underkaster sig hans afgørelse fuldstændigt (4:65).

Ryk ud i flokke og kæmp for de undertrykte

Allah opfordrer de troende til enten at rykke ud i flokke eller alle på én gang (4:71). De skal kæmpe for Allahs sag. De, der kæmper, vil blive rigt belønnet i det hinsidige, uanset om de dør eller sejrer (4:74). At kæmpe mod de vantro er at bekæmpe Satans venner (4:76). Det er også at kæmpe for alle de undertrykte i de vantros byer. De beder nemlig Allah om at få dem ud af de byer, hvis befolkninger handler uret! (4:75).

Den, der adlyder udsendingen, adlyder Allah 

Allah siger, at hyklerne er dem, der nølede med at kæmpe, da det blev foreskrevet em at kæmpe. Muhammed skal sige til dem, at det jordiske liv intet er i forhold til Allahs belønning i det hinsidige, og at døden indhenter dem uanset hvor de er. Hyklerne tror, at det gode kommer fra Allah, men at hvis der sker noget ondt, så skyldes det Muhammed. Muhammed skal sige til dem, at alt kommer fra Allah. Både godt og ondt. Allah har sendt Muhammed som udsending, og den, der adlyder Muhammed, adlyder Allah (4:80). 

 

Hvis Koranen havde været fra andre end Allah...

Hyklerne påstår, de er lydige, siger Allah. Men alligevel pønser de på noget andet. Allah ved godt, hvad de pønser på, og Han skriver det op. Tænker de da slet ikke over at Koranen er guddommelig? Hvis den havde været fra nogen anden end Allah, ville den have været fuld af modsigelser (4:82).

 

Hyklerne spreder også meldinger, som de burde overlade til Udsendingen, så han kan sprede det til dem, der forstår den rette betydning. Allah siger til Muhammed, at han skal kæmpe for Allahs sag og opildne de troende. Måske vil Allah så begrænse de vantros magt (4:84). 

Dem der påstår de tror men bare ønsker at være i sikkerhed

Allah spørger de troende, hvorfor de er delt i spørgsmålet om hyklerne (4:88). Det er jo Allah, der har ledt dem vild. De kan ikke retledes. Allah advarer mod dem: De ville ønske, at I blev vantro, ligesom dem selv, så I var lige. Man skal ikke være venner med dem, før de udvandrer for Allahs sag. Hvis de vender sig væk fra religionen skal man dræbe dem, hvor end man finder dem (4:89).

Men hvis de slutter sig til et af de folk, de troende er i forbund med, så skal man lade dem være i fred. Eller hvis de kommer til de troende, men er utilpasse ved enten at skulle kæmpe mod deres eget folk eller mod dem, så skal man lade dem være i fred. Der vil være flere, som søger sikkerhed fra både muslimerne og deres egne. Hvis ikke de tilbyder fred og holder sig væk, så giver Allah en klar bemyndigelse til at pågribe dem og dræbe dem, hvor end man finder dem.   

Blodpenge

En troende må ikke dræbe en troende. Allah ved dog, at det kan ske ved et uheld, når man er på togt. I så fald kan man sone ved at frigive en troende slave og betale blodpenge til den dræbtes folk - hvis de da ikke eftergiver det som almisse. Hvis den dræbtes folk er de troendes fjender, kan man nøjes med at frigive slaven. Hvis man ikke har råd til det, kan man faste i to måneder. (4:92). Den, der med vilje dræber en troende, vil få evig straf i Helvede!

Dræb ikke troende, når I er på togt for Allahs sag

Allah opfordrer til, at man lige kigger sig for, når man er på togt for Hans sag. Hvis folk hilser én med fred, skal man ikke bare sige "Du er ikke troende!", fordi man vil have bytte. Sådan var I før, siger Allah. Han forsikrer, at der er masser af bytte i vente i det hinsidige (4:94). De, der kæmper for Allahs sag med både ejendom og liv, har højere status hos Allah, en dem, som blot bliver siddende uden at have nogle skavanker. Allah sætter krigerne et trin højere (4:95). De vil få fortrinsstillinger i Paradis og masser af tilgivelse.
 

Sådan kan I holde bøn, når i er på togt

Allah anviser, hvordan de troende kan holde bøn, når de er på togt: De må godt forkorte bønnen lidt, hvis der er vantro i nærheden: Én gruppe står sammen med Muhammed, som forestår bønnen. De har så deres våben fremme, mens de andre kaster sig ned. Bagefter holder den første gruppe vagt, mens de sidste beder (4:102). Det er foreskrevet de troende at holde bøn på bestemte tider.

 

Alle skal lide

Allah siger, at de troende utrætteligt skal opsøge fjenden! Hvis de lider, så lider fjenden lige så meget som jer (4:104). 

Forræderne og de der forsvarer dem

Allah siger til Muhammed, at Han har sendt Koranen ned for han skal træffe afgørelser på grundlag af den. Han skal ikke skal forsvare forræderne. De forråder kun sig selv. Allah ved hvem de er og hvad de pønser på, også selvom det er skjult for mennesker (4:108). Forræderne er selv ude om tingene. Allah spørger de troende: Vil I måske forsvare dem over for Allah? Nej vel. Den, der synder, gør det mod sig selv (4:111). At anklage andre for noget, man selv har gjort, er åbenlys synd. Hvis ikke Allah havde været med Muhammed, ville nogle af dem have ledt ham vild. Allah ved, at der ikke er noget godt i mange af deres fortrolige samtaler (4:112). De, der sætter sig op imod Udsendingen, vil brænde i Helvede.

 

Satan leder folk vild med sine løfter

Allah kan tilgive alt, hvis Han vil - undtagen at man sætte andre ved Hans side. De vantro tilbeder kvindelige væsener. Det er Satan, der leder dem vild med falske løfter. De vil komme i Helvede, hvorfra de aldrig vil undslippe. Men Allah lover de troende, at de vil komme i haver med rindende floder til evig tid. Det er Allahs løfte, og hvem taler mere sandfærdigt end Allah? Alle der gør gode gerninger, både mænd og kvinder, kommer ind i haven (4:124). De vil ikke blive snydt. Hvem har en bedre religion end den, der overgiver sig til Allah?

 

Mere vejledning om kvinder

Nogle spørger Muhammed om kvinderne. Allah giver vejledning:

  • ​Hvis en kvinde frygter brutalitet fra sin mand, begår de ikke overtrædelse ved at komme til forlig. Forlig er bedst. De skal handle godt og gudfrygtigt, og Allah ved hvad de gør (4:128).

  • Allah ved, at en mand aldrig helt vil kunne behandle sine koner ligeligt. Men han anbefaler dog, at man ikke vender sig helt væk fra én, så hun må svæve i uvished. Forlig og gudfrygtighed er bedst (4:129)

  • Skulle man dog alligevel skilles, vil Allah holde begge parter skadesløs med sin overflod (4:130)

Muslimer skal varetage Allahs retfærdighed frem for alt

Allah siger, at hvis nogen ønsker lønnen af denne verden, så skal de vide, at hos Ham er der både løn i denne verden og løn i det hinsidige (4:134). De troende skal altid varetage retfærdigheden over for Allah. Også selvom det går imod dem selv eller deres venner og slægtninge. De skal se sig selv som vidner foran Allah. Hvis de fordrejer noget eller vender sig væk fra retfærdigheden, så ved Allah det (4:135).

Allah vil ikke lade de vantro gå forud for de troende

De de bliver vantro efter at have været troende vil Allah aldrig tilgive (4:137). Også hyklerne har en pinefuld straf i vente. Hyklerne en dem, som er venner med de vantro (4:139), og som svinger i loyalitet og kun er til bøn for et syns skyld. De vil se an, hvem der sejrer, før de vælger side. Men de vil blive dømt på dommedag. Allah vil ikke lade de vantro triumfere over de troende. De troende skal ikke tage de vantro til venner (4:144). Allah vil samle hyklerne og de vantro i Helvede, og hyklerne får plads allernederst i Ilden. De, der omvender sig, kan få dog lov til at være sammen med de troende i Paradis.   

Skriftens folk gør forskel på Allahs udsendinge

Allah slår fast, at de, der gør forskel på Allah og hans udsendinge og kun tror på noget, men ikke på andet, de er i sandhed vantro (4:151) og har en grufuld straf i vente. Man er kun troende, hvis man tror på alle Allahs udsendinge og ikke gør forskel på dem (4:152). 

Jøderne var respektløse og har brudt pagten med Allah

Skriftens folk siger, at Muhammed skal sende et skrift ned fra himlen til dem, før de kan tro på ham. Allah siger, at de i sin tid også bad Moses om at få lov at se Allah. Det straffede Allah ved at lade et lyn ramme dem. Allah sagde til dem, at de skulle kaste sig ned i bøn og holde sabbatten. Men nu har de brudt pagten. De har i deres vantro slået profeterne ihjel (4:155), og de rettet en alvorlig falsk anklage mod Maria (4:156).

Jøderne pralede med at de dræbte Messias

Allah fortæller, at jøderne praler med at have dræbt Jesus. De har sagt: "Vi har dræbt Messias, Jesus, Marias søn, Allahs udsending" (4:157). Men det passer ikke. Allah ved, at de ikke hverken dræbte eller korsfæstede ham. Det forekom dem blot sådan, forklarer Allah. De, der påstår at jøderne dræbte Jesus har ingen viden. Det er kun løse formodninger. Allah slår det helt fast: "De har med sikkerhed ikke dræbt ham". Nej, i stedet løftede Allah Jesus op til sig (4:158).

Fordi jøderne således har handlet uret, fordi de ofte lægger hindringer for andres vej til Allah, og fordi de tager renter og ved falskhed fortærer andres ejendom, så har Allah forbudt dem nogle ting, der ellers tidligere var tilladt. De vantro af dem vil få en pinefuld straf. Men de af dem, der tror på Koranen og holder bøn og giver almisse, skal Allah nok belønne.

 

De ukendte udsendinge

Allah fortæller Muhammed, at Han også gav åbenbaringer til alle de andre udsendinge: Abraham, Ismael, Isak, Jakob, Jesus, Job, Jonas, Aron og Salomon. Det gav Han også til de udsendinge, som Allah ikke har fortalt Muhammed om (4:164). Disse ukendte udsendinge bragte også gode budskaber og advarede. Det var for at deres folk ikke skulle have noget argument mod Allah (4:165).

 

Allah er vidne på at Muhammed kommer med sandheden

Allah er vidne på Koranen. Englene er også vidner, men Allah er tilstrækkelig som vidne (4:166). Allah siger til tilhørerne: Muhammed er kommet med sandheden fra Allah. Det vil være bedst for jer, hvis de bliver troende!

 

Advarsel til de kristne: Lyv ikke om Allah!

Allah advarer de kristne om ikke at gå for vidt i deres religion. De må ikke sige andet end sandheden om Allah. Messias/Jesus/Marias søn er kun Allah udsending! Han er Allahs ord og Allahs ånd. De kristne skal tro på Allah og Hans udsendinge, og de må ikke sige, at Han er tre. " Hold inde!", advarer Allah. Det vil være bedst for jer! Allah er én gud, og Han er højt hævet over at have en søn (4:171). Jesus føler sig ikke hævet over at være Allahs tjener, siger Allah.

Allah siger til alle: I har fået et klart bevis. Der er sendt et klart lys ned. De, der tror, og holder sig til Allah, vil få deres løn i rigt mål, mens de, der føler sig hævede og er hovmodige, vil få en pinefuld straf (4:173)

Se hele sura 4 på engelsk her

Til toppen

Hvis to af jer begår utugt ...

Vers 4:16 antyder homoseksualitet blandt de første muslimer. Derfor er det ikke alle muslimske lærde, der anerkender oversættelsen, som ellers svarer til den arabiske ordlyd. De mener, at verset er  under Koranens værdighed og hævder, at verset  omhandler mænd og kvinder og ikke to mænd.

Sex med krigsbyttet

Vers 4:24:  Verset blev ifølge traditionen åbenbaret efter slaget ved Hunayn i 630, hvor der blev taget mange fanger. Profetens mænd (heraf en del fra det nyerobrede Mekka) tøvede med at have samleje med de tilfangetagne. kvinder, fordi deres mænd stadig levede. Men så blev vers 4:24 åbenbaret for Muhammed. ​Verset tillod det og tilskyndede dem til det. Se: Dawud 2150 og Muslim 3433.  

Det var ganske almindeligt for mændene at tiltvinge sig sex med krigsbyttet. I forskellige hadith opfordrer Muhammed til sine krigere til ikke at afbryde "samlejet" med de kvindelige fanger, da eventuel undfangelse jo vil være Allahs vilje. (Normalt praktiserede man afbrudt samleje med kvindelige fanger af hensyn til deres salgsværdi). Se: Muslim 3371 og Bukhari 4138

Ryk ud i flokke 

4:71: Muhammed og hans muslimer udførte ifølge den islamiske beretning adskillige togter. Kortet nedenfor viser nogle af dem. Se en liste med 95 "kampagner" under Muhammed her. Han deltog efter sigende selv i 27 af dem.

Se jer for - undgå blodpenge

4:94: Kig jer for, når I er på togt, så I ikke dræber en troende bare for at få byttet.

Allah ændrer sit ord

4:95: Historien om dette vers er, at det oprindeligt var uden tilføjelsen "uden at have nogle skavanker". Men mens Muhammed dikterede det for sin sekretær, kom en blind mand ind og sagde, at han gerne ville have kæmpet, hvis han kunne. Straks åbenbarede Allah ændringen for Muhammed. Se Bukhari 60, 116

Allahs løfter

4:120: Satan giver falske løfter, som vækker folks begær. Allahs løfte er bedre:

 

  • Sura 77 - spise og drikke alt hvad man begærer i Paradis

  • Sura 56 - rigt broderede lejer, evigt unge drenge, frugt  og kød efter eget valg, fuldkomne kvinder og sortøjede jomfruer i Paradis

  • Sura 44 - silke og brokade i Paradis

  • Sura 30 - krigslykke og sejr 

  • Sura 83 - udsøgt vin i Paradis
  • Sura 2 - forskud allerede på jorden

  • Sura 4 - masser af bytte i Paradis

  • Sura 24 - Allah har lovet de troende, at Han vil gøre dem til efterfølgere på jorden

Bemærk også vers 4:134: Her lover Allah løn både i denne verden og i det hinsidige.

Blev ikke korsfæstet

4:157: De korsfæstede ham ikke. Det forekom dem blot sådan.

Jesus er Allahs ord

4:171: Læs om Guds ord og Lyset i Johannesevangeliet Kapitel 1

Se også:

  • Sura 19 - Koranen medgiver, at Jesus bliver genopvakt (19:33)

  • Sura  21 - Jesus sagde: "Jeg er jeres herre" (21:92)

 

(93) Sura 99: Jordskælvet (8 vers) 

Dommedag 

Allah beskriver dommedag, hvor jorden vil ryste og skælve. På den dag kan jorden fortælle sine historier, fordi Allah har givet den en åbenbaring (99:5). Alle mennesker vil få alle deres gerninger at se, gode og onde, om de så kun har et støvgrans vægt.

Jordskælv i Koranen

Se også:

  • Sura 79 - det ene jordskælv vil følge det næste, og de vantro vil tale sammen i gravene

Se hele sura 99 på engelsk her

Til toppen

 

(94) Sura 57: Jernet (29 vers) 

Tro og giv bort

Allah understreger, at Han har herredømmet over alting. Han skabte himlene og jorden på seks dage og satte sig herefter på tronen (57:4). Han ved alt og kan alt. Derfor skal man tro på Allah og hans udsending og give bort af det, som Allah har ladet jer overtage efter jeres forgængere. Man vil blive rigt belønnet.

 

Hvorfor vil I ikke tro og give bort?

Hvorfor vil I ikke tro? spørger Allah (57:8). Udsendingen har jo fået tydelige tegn sendt ned. Han minder om, at hvis man er troende, så har man allerede sluttet pagt med udsendingen. Allah spørger også: Hvorfor vil I ikke give bort for Allahs sag? Det hele er jo alligevel Allahs i sidste ende.

 

Allah siger, at de, der gav bort og kæmpede før sejren (57:10) har højere rang hos Allah end dem, der først gjorde det efter at sejren var vundet. Men alle vil selvfølgelig få den skønneste belønning. Allah spørger igen: Hvem vil give Allah et smukt lån? Man vil få det mangedobbelt igen.

Det er på tide at I underkaster jer

Allah fortæller, at på dommedag bliver de troende mænd og kvinder ført af lyset til haverne med de rindende floder. Dét er den vældige sejr. Men hyklerne vil ikke kunne komme ind. De vil råbe til de troende: Jamen vi var jo sammen med jer. De troende vil svare: Ja, men I så tiden an og tvivlede (57:14). Hyklernes bolig i det hinsidige bliver ilden. Det er på tide, at de, der tror, underkaster sig Koranen. De skal ikke være som Skriftens folk. De ventede for længe, så deres hjerte forhærdedes, og mange af dem er nu gudløse (57:16).

 

Hvad nykonverterede har brug for at vide

Allah fortæller tilhørerne, hvad de har brug for at vide om Hans religion:

  • Allah kan give liv efter død

  • De, der giver almisse, vil få det mangedobbelt igen.

  • De troende er de sandfærdige, og de vil få deres løn.

  • De vantro, der kalder det for løgn, vil brænde i helvedesilden.

  • Det jordiske liv er kun ydre glans, praleri og bedrag (57:20)

  • Stræb efter at være først med at få Allahs tilgivelse

  • Enhver ulykke som rammer er allerede forudbestemt i Allahs skrift (57:22)

  • Derfor skal I ikke sørge over det I har mistet.

  • I skal heller ikke prale med det I har fået. Allah elsker ikke pralhalse.

  • Allah elsker heller ikke de gerrige.

  • Og hvis nogen vender sig bort ... (57:24)

 

Allah sendte også jernet ned

Allah fortæller, at Han har sendt sine udsendinge ud med klare beviser. Han har sendt Skriften ned, og vægten, så mennesket kan varetage retfærdigheden. Men Han har også sendt jernet, som har en mægtig styrke og er til stor nytte for menneskene (57:25). Allah er stærk og mægtig! 

Mange af Skriftens folk er nu gudløse

Status på det, Allah tidligere har sendt ned, er: Noahs og Abrahams efterkommere fik Skriften og profetien. Nogle er retledte, men mange er gudløse. Senere gav Jesus Evangeliet (57:27). Men nogle af dem, der fulgte Jesus, fandt selv på noget munkevæsen. Det var ikke noget, Allah foreskrev dem. De varetog ikke det, de burde varetage, og mange af dem er gudløse.

De troende skal vide, at hvis de frygter Allah og tror på Udsendingen, så vil de få dobbelt barmhjertighed og masser af tilgivelse. Skriftens folk skal vide, at de ikke har noget som helst af Allahs gunst (57:29).

Efter sejren over Mekka

57:10: Sejren, som Allah nævner er formentlig erobringen af Mekka i 630.

Historien er, at Muhammed overraskede Mekka med en hær på 10.000 mand, som kom fra fire sider. Der var kun lidt kamp, så erobringen var reelt en overtagelse uden kamp. Lederen af Quraish-stammen konverterede samme dags aften.

 

Nogle af Muhammeds fjender blev henrettet. Afgudsbillederne ved Kabaen blev ødelagt. Mange konverterede i løbet af kort tid.

Et par uger efter erobringen af Mekka, drog en muslimsk hær på 12.000 mand (de 10.000 plus 2000 nykonverterede) i kamp mod beduinstammen Hawazin i Slaget ved Hunayn. Det gav et enormt krigsbytte, inklusiv 6000 fanger og 24.000 kameler. Se også:

  • Sura 9 - Allah sendte usynlige hære ned ved Hunayn

Allah sendte jernet ned

57:25: Som supplement til beviserne, Skriften og vægten sendte Allah også jernet ned .

Se hele sura 57 på engelsk her

Til toppen

 

(95) Sura 47: Muhammad (38 vers) 

Allah vil eftergive de onde handlinger

Allah siger, at Han vil lade de vantros handlinger gå tabt. De lægger hindringer på Allahs vej. Men de der tror på Sandheden, som Han har sendt ned, vil få eftergivet deres onde handlinger og få fred i sindet (47:2). 

 

Giv dem hug over halsen

Allah siger til de troende: Når I møder de vantro, skal I give dem hug over halsen (47:4). Når de er slået ned, skal de tages til fange. Så kan de blive benådet eller løskøbt. Hvis Allah ville, kunne han have besejret dem, men Han vil sætte de troende på prøve. De, der bliver dræbt for Allahs sag, deres handlinger vil ikke gå tabt. De vil komme i Haven. Allah siger: Hvis I hjælper Allah, så vil Han hjælpe jer til at stå stærkt. 

 

De rindende floder i paradis er med vin, mælk og honning

Allah siger: Død over de vantro! (47:8) De hadede Koranen, som Allah har sendt ned. De nyder livet, spiser som kvæg, følger deres lyster, og deres onde gerninger fremstår for dem som noget godt. De vil komme i Ilden, og de kan ikke sidestilles med de gudfrygtige. Dem har Allah lovet, at de kommer i Haven. Der vil være floder af frisk vand, floder af mælk, floder af vin og floder af ren honning. I Helvede vil de vantro få skoldende vand, som flår deres indvolde i stykker (47:15).

Allah kan se hyklernes tegn, og Han kender deres handlinger

Allah fortæller Muhammed, nogle af dem, som lytter til ham, bagefter ikke er enige. Allah har forseglet deres hjerter. De troende spørger, hvornår der bliver sendt en sura ned. Men når der så kommer en, som påbyder dem at kæmpe, så ser de, der "bærer en sygdom i hjertet", forskræmte ud. De skulle hellere være lydige og sige de rette ord. Sagen er besluttet. Det er Satan, der har lokket dem. De siger til de vantro, der hader Koranen, at de vil adlyde dem i nogle ting. Men Allah kender deres hemmeligheder, og Han vil lade deres handlinger være forspildt. Hvis Allah ville, kunne Han vise Muhammed tegnene, så han kunne genkende hyklerne. Allah kender deres handlinger. Muhammed kan genkende dem på tonefaldet (47:30).

Allah beder om lydighed - og finansiering

Allah indskærper de troende, at de skal adlyde Allah og Udsendingen. Ellers vil deres handlinger være forspildt! (47:33). Allah vil aldrig tilgive dem, der ligger hindringer på Hans vej.

De troende må ikke bede om fred, når de har overtaget (47:35). Det jordiske liv er kun tidsfordriv, og Allah vil give fuld løn i Paradis. Allah siger, at Han ikke beder ikke om formue.

Allah opfordrer til at give bort for Allahs sag. Nogle er nærige, men det er til skade for dem selv. Det er Allah, der er den rige, og dem, der er de fattige. Allah advarer: Hvis I vender jer væk, skifter Jeg jer ud med et andet folk! (47:38)  

Se hele sura 47 på engelsk her

Til toppen

Slaget ved Badr igen

Hug over halsen. Korankommentatorer mener, at sura 47 er åbenbaret før Slaget ved Badr i 624. På det tidspunkt var det ikke alle de i Medina, der havde tilsluttet sig Muhammed og hans religion, som var enige i, at der skulle føres krig mod de vantro.

De rette ord

Sura 2

  • 2:216 - det er muslimers forskrift at kæmpe

  • 2:285 - det troende siger: "Vi hører og adlyder"

 

(96) Sura 13: Tordenen (43 vers) 

Tegn

Allah siger, at dette er Skriftens tegn. Den er sandheden, men de fleste tror ikke. Allah fortæller, hvordan Han har rejst himlene uden synlige støtter (13:2), og hvordan Han har bredt jorden ud og sat urokkelige bjerge. Der er tegn i det hele. Jordlodderne bliver vandet med det samme vand, men nogle giver mere udbytte end andre. Det er et tegn, for dem der forstår.

Et forunderligt spørgsmål

Allah kalder det "forunderligt", at nogen stille spørgsmålstegn ved, om de skal genopstå efter at de er blevet til støv (13:5). De tror ikke, og de har allerede lænkerne om deres hals og vil ende i Ilden. De vantro spørger også, hvorfor der ikke er blevet sendt et tegn ned til Muhammed. Men Muhammed er jo kun en advarer og en retleder.

 

Allah advarer: Han ved alt. Han ved, hvad kvinder bærer i deres livmoder, og han ved også, hvad folk taler om i hemmelighed. Enhver har engle, som vogter over dem. Allah ændrer ikke noget i folk, før de ændrer sig selv. Og hvis Allah ønsker noget ondt for et folk, kan det ikke afvendes (13:11).

Alle kaster sig ned

Allah siger, at tordenen synger Han pris. Det samme gør englene, i frygt. Allah rammer hvem Han vil med sine lyn. Alle i himlene og på jorden, og deres skygge, kaster sig ned for Allah. Frivilligt eller modvilligt (13:15). Muhammed skal  sige, at Allah er himlene og jordens herre. Han skal spørge: Er den blinde og den seende måske lige? Er mørke og lys måske det samme? (13:16). Nej. De som ved at Koranen er sandheden, som holder pagten og ikke bryder en aftale, som holder ud, holder bøn og giver bort - de vil komme i Edens haver. Mens de, der bryder pagten med Allah, har forbandelsen og Helvede i vente.  

Hjertet finder hvile når man tænker på Allah

Når folk spørger om, hvorfor der ikke er sendt et tegn ned, skal Muhammed blot sige, at Allah vildleder hvem Han vil. Hjertet finder hvile hos de, der tror (13:28), og de har en smuk hjemkomst til Allah i vente. Muhammed er sendt ud til et folk, som ikke tror. Han skal blot sige, at Allah er hans Herre, og at han sætter sin lid til Allah.

 

Pas på! Du er overvåget og vil blive straffet - også i det jordiske liv

Allah siger, at kun Han afgør, hvornår dommedag indtræffer. Selv ikke Koranen kan ikke fremkalde dommedag. Allah kunne have retledt alle. Men de vantro vil blive ramt af skæbnen for det, de har gjort. Det løfte bryder Allah ikke. Engle vil overvåge, om man sætter andre ved Allahs side (13:33), og de vantro vil blive straffet både i det jordiske liv og i det hinsidige. Ingen kan beskytte dem mod Allah. 

 

Hvad er der galt med de tidligere skrifter?

Allah fortæller, at de, der har fået Skriften før, glæder sig over Koranen (13:36). Men nogle afviser dele af det. Muhammed skal sige, at han er blevet befalet at følge Allah og ikke sætte noget ved Hans side. Koranen er sendt ned til Muhammed som dømmekraft og på arabisk (13:37). Allah siger til Muhammed, at Han før har sendt udsendinge ud, og givet dem hustruer og afkom. Ingen udsending kan bringe et tegn uden Allahs tilladelse. Allah kan i øvrigt udslette eller bekræfte hvad Han vil (13:39). Skriftens Moder findes hos Allah.

 

Allah og de troende er vidner

Nogle vantro siger til Muhammed, at han ikke er sendt ud. Men Muhammed skal sige, at Allah er tilstrækkelig som vidne på at han er sendt ud. Sammen med enhver, der har viden om Skriften.

Se hele sura 13 på engelsk her

Til toppen

13:13: Allah rammer hvem Han vil med sine lyn, mens de strides om Allah

Hvorfor et nyt skrift?

Moses får de ti bud

Vers 13:36 og 13:39: Ifølge koran-kommentatorer svarede disse vers på følgende undren fra de vantro:

  1. Hvorfor tilslutter jøderne og de kristne sig ikke Koranen, hvis den bekræfter deres skrifter?

  2. Hvorfor finder Allah det nødvendigt at sende et tredje skrift, når Han allerede har sendt to? (se her)

 

(97) Sura 55: Den Barmhjertige (78 vers) 

 

Allah skabt jorden til menneskene

Allah lovpriser Den Barmhjertige, som har givet kendskab til Koranen og lært mennesket at udtrykke sig klart (55:4). Allah har rejst himlen og opstillet vægten, så mennesket ikke skal blive overmodigt. Man skal ikke snyde med vægten. Hele jorden med palmer og frugter er skabt til menneskene. Mennesket er skabt af ler, og djinnerne er skabt af ild (55:15).

Allah fortæller, at Den Barmhjertige er Herre over både østen og vesten. Han lader de to have mødes, men der er en barriere mellem dem (55:20). Allah spørger både menneske og djinn: Hvilke af Mine velgerninger vil I fornægte?

Det hele skal forgå og alle skal dømmes

Allah siger, at alle på jorden skal forgå, og tilbage bliver kun Allah. Han vil så tage sig af mennesker og djinner. Hvis de forsøger at gennembryde himlenes og jordens zoner, så kan det kun lade sig gøre med Allahs tilladelse, og man vil få sendt ild og flydende kobber over sig. På dommedag, hvor himlen spaltes og bliver rød, så vil hverken menneske eller djinn blive spurgt. De, der forbrød sig og kaldte dommedag for løgn vil kunne kendes på deres mærke (55:41). De kommer i Helvede og må gå rundt mellem ilden, kobberet og kogende vand (55:44).

Haver med jomfruer

Men de, der frygtede Allah, har to haver i vente. Haverne vil være fulde af alskens arter, og der vil være to kilder og et par af alle frugter). De gudfrygtige vil læne sig tilbage på bløde lejer, beklædt med brokade (55:54), og der vil være jomfruer med sænkede blikke, hvis mødom ingen har taget før. Hverken mand eller djinn (55:56). Allah spørger: Kan lønnen for gode handlinger være andet en god?

Haver med jomfruer i afskærmede telte

Allah fortæller, at ud over de to haver er der yderligere to haver i vente. Der vil være kilder og palmer og granatæbler. Og så vil der være sortøjede jomfruer i afskærmede telte, hvis mødom ingen har taget før. Hverken mand eller djinn (55:74). De vil læne sig tilbage på grønne puder og skønne tæpper (55:76). 

 

Allah spørger igen menneske og djinn: Hvilke af Mine velgerninger vil I fornægte? Velsignet være Allahs navn, fuld af højhed og ære (55:78)  

Se hele sura 55 på engelsk her

Til toppen

Vægten

Med vægten kan Allah mene:

  • Sura 101 - vægtskålene på dommedag

  • ,Sura 57 - vægten er sendt ned så menneskene kan varetage retfærdigheden

  • Sura 13 - Koranen er sendt ned til Muhammed som dømmekraft.

Privatliv i Paradis

55:72: Jomfruer i paradis. Nu også i afskærmede telte. Velsignet være Den Barmhjertige

 

(98) Sura 76: Mennesket (31 vers) 

Mennesket vælger selv om det vil være utaknemmeligt?

Allah nævner, at Han har skabt mennesket af en dråbe - en blanding - og givet det syn og hørelse, med det formål at sætte det på prøve (76:2). Allah har vist mennesket vejen, uanset om det er taknemmeligt eller utaknemmeligt. Til de vantro har Allah så gjort lænker, kæder og ild klar, og til de fromme er der gjort en guddommelig drik klar, muligvis iblandet kamfer.  

Skræmt til at dele - og unge drenge i paradis

De fromme er dem, der giver ud af deres mad til de fattige og forældreløse, fordi de frygter Allah og dommedag. Allah vil gengælde dem for deres afsavn med en have. I haven skal de læne sig tilbage på hynder (76:13). Der vil være dejlig skygge og frugter hængende ned overalt. Der vil være skåle og karafler af sølv og en drik iblandet ingefær fra kilden Salsabil.

Evigt unge drenge vil gå rundt iblandt dem, og de vil være som udstrøede perler (76:19). De fromme vil have klæder af grønt silke med brokade, og de vil have armringe af sølv.

Tålmodighed

Allah siger til Muhammed, at han blot skal vente tålmodigt på Allahs dom og ikke adlyde de vantro. Muhammed skal kaste sig ned i bøn og især prise Allah længe om natten (76:26).

Allah vælger, hvad mennesket vil?

Allah har skabt menneskene, men hvis Han vil, kan Han skifte dem ud med nogle andre. Hvis nogen vil, kan de søge vejen til Allah. Men de vil kun, hvis Allah vil (76:30). Han lader kun dem, Han vil, træde ind i barmhjertigheden. Til resten har Han forberedt en pinefuld straf.

Se hele sura 76 på engelsk her

Til toppen

Tjenende drenge i Paradis

76:19: Evigt unge drenge i paradis, som udstrøede perler. Se også:

  • Sura 56 - endnu en beskrivelse af paradis med evigt unge drenge

 
  • Grey Facebook Icon