KORANEN OG KRISTENDOMMEN

Du har måske hørt, at Jesus er en stor profet i islam, og at der derfor slet ikke er så stor forskel på islam og kristendommen. Tag denne tur gennem Koranen og find ud af, at islam trods sine mange "lån" fra kristendommen er helt, helt anderledes. 

Der er 19 ophold på vejen.

Nr. 1. Martyrerne og de forfulgte

I sura 85 (Stjernebillederne) møder du de første kristne i Koranen. Men de omtales ikke som kristne. Suraen omtaler i vers 7 nogen, som har været udsat for overgreb på grund af deres deres tro. Det er kristne martyrer, som 90 år tidligere var blevet slået ihjel for deres tro. Koranen omtaler her de kristne som "troende", og de identificeres med de troende muslimer. Allah skelnede i starten af Koranen mellem monoteisterne - de troende - på den ene side, og de vantro polyteister på den anden.

I sura 18 (Hulen), kan du møde flere forfulgte kristne, nemlig de unge mænd, som søgte tilflugt hulen, da de blev forfulgt på grund af deres tro. Allah kalder dem i Koranen "troende", så det fremstår, som de lige så godt kunne have været muslimer. Men historien kendes fra kristne kilder som "The Seven Sleepers", og det var en verserende legende på Muhammeds tid.

Dette var, hvad der står i Koranen om forfulgte martyrer. Men du er nødt til også lige at besøge et par hadith'er. Du skal se, at martyrbegrebet får en helt ny betydning i islam. I islam er enhver, der dør i kampen for Allahs sag, martyr. Den første af de mange ting, der er helt anderledes i islam.

 

Se disse hadith fra Medinatiden:

  • Bukhari 3123 - Allah garanterer, at den, der kæmper for Allah i Jihad, enten kommer i Paradis (hvis han bliver martyr), eller vender tilbage med det bytte, han tager .

  • Tirmidhi 1663 - Martyrer får tilgivet alle deres synder, reddes fra Allahs straf, bliver gift med 72 jomfruer og kan gå i forbøn for 70 af sine nærmeste slægtninge

  • Dawud 2499 - Hvis man brækker halsen ved at falde af kamelen eller bliver stukket af et giftigt dyr, så er man også en martyr
  • Bukhari 720, 721 - Man er også en martyr, hvis man drukner, dør af mavesygdom eller pest, eller hvis en bygning braser ned over en

  • Dawud 2539 - Under et angreb på en stamme var en mand så klumset, at han kom til at stikke sig selv med sværdet og døde. Han var også martyr.

  • Bukhari 2972 - Hvis ikke det var fordi, det havde været akavet for hans følgere, så ville Muhammed naturligvis ikke været blevet tilbage under slagene, mens de andre kæmpede. Der var intet han hellere havde villet end at blive martyr, hvis bare han havde kunnet .

Nr. 2: En kamel gennem et nåleøje

I sura 7 (De høje stader) ser du for første gang inspiration fra Jesu lignelser i Koranen: Allah opfordrer folk til ikke at tilbede andre end Ham og til at lytte til Hans udsending. I den forbindelse åbenbarer Allah i vers 7:40, at de, der har kaldt Allahs tegn for løgn ikke kommer ind i Haven (paradis), "før en kamel kan klemme sig gennem et nåleøje". 

 

Verset er tydeligt inspireret af historien om den rige unge mand i Matthæus 19,24.  Den rige unge mand kunne ikke få sig selv til at give alt hvad han ejede bort og følge Jesus, fordi han var velhavende. Han gik bedrøvet væk. Jesus sagde så til sine disciple: ”Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige”. 

 

Lånet af vendingen illustrerer, hvordan Koranen bruger kristendommens  lignelser, men alligevel får drejet betydningen, så budskabet bliver et andet. I eksemplet med kamelen og nåleøjet er det helt forskellige ting, der gør, at man ikke kommer i Himlen eller Paradis i Kristendommen og i Koranen.

I Koranen er det dem, der har kaldt Allahs tegn for løgn, som ikke kommer i Haven.

Nr. 3: Jomfru Maria var Moses' og Arons søster

I sura 19 (Maria) finder du Koranens version af historien om Maria og Jesu fødsel. Historien ligner ikke den, du måske kender fra Det Nye Testamente. Koranen fortæller, at Jesus blev født under et palmetræ, og at Jesus kunne tale allerede i vuggen. Den historie kan genfindes i det apokryfe skrift Pseudo-Matthæus (kapitel 20). De apokryfe skrifter er skrifter, som ikke blev vurderet ægte og derfor ikke kom med i Biblen. De florerede i Arabien på Muhammeds tid.

 

I vers 19:28 kalder folk Maria for ”Arons søster”, da hun kommer tilbage efter at have født Jesus. Aron har været nævnt tidligere i sura 7:142 og sura 25:35. I sura 19 vers 53 nævnes han igen - som bror til Moses. Du spekulerer måske på, om det virkelig kan være sandt, da Aron og Moses jo levede 1500 år før Maria. Men det kan det. Der har ikke været nævnt andre Aron'er i Koranen. 

Du går nu videre til sura 3 (Amrams slægt) fra Medina. Her ser du, at Maria, mor til Jesus, kaldes Amrams datter. Du kan også se det længere fremme, i vers 66:12. Amram var ifølge Det Gamle Testamente far til Moses, Aron - og Miriam. Navnet Maria er på arabisk Maryam. Det er ret tydeligt, at Allah må have forvekslet Maria (Maryam) og Miriam.  

Det må have været svært for datidens kristne ikke at få den tanke, at Allah rodede rundt i navne og tidsperioder. Navnesammenfaldet er for påfaldende. Der findes ikke nogen kristne beretninger om at jomfru Maria skulle have haft en far ved navn Amram og en bror ved navn Aron. Tværtimod står der i det nævnte apokryfe skrift (som ikke vurderes ægte), at Jomfru Marias far hed Joachim.

 

Moses, Aron og Miriam fra Det Gamle Testamente levede 1500 år før Maria.

Nr. 4: Allah har ingen søn

Du er stadig i sura 19 (Maria). Som du så ovenfor, fortæller Koranen, at Jesus talte allerede i vuggen. Men hvad sagde Jesus egentlig? Han sagde som spæd: ”Jeg er Allahs tjener. Han har givet mig Skriften og gjort mig til profet” (19:30). Han sagde også ”fred være med mig den dag jeg blev født, den dag jeg dør, og den dag, jeg bliver genopvakt til livet” (19:33).

 

Derefter pointerede Jesus, ifølge Koranen, at han var Marias søn, og Allah slår fast, at det absolut ikke passer sig for Allah at have en søn (19:34). Der står ikke meget mere om Jesus i den sura.

Det er værd at lægge mærke til, at Koranen nævner, at Jesus bliver "genopvakt til livet". Det er også værd at lægge mærke til, at Jesus ifølge Koranen "fik Skriften" af Allah. Ifølge Bibelen fik Jesus som bekendt intet skrift, og evangelierne er blot vidnesbyrd om hans liv.  

 

Allah advarer nu - i sura 19 - de, der ”blev uenige” om Jesus. Det vil sige jøderne, som ikke tror på, at Jesus var profet. Ve dem der er vantro på dommens dag, siger Allah.

I slutningen af sura 19 forholderAllah sig igen til det følsomme emne med at have en søn. Vi får at vide, at nogen siger, at Allah har taget sig en søn (19:88). Det er afskyeligt, mener Allah. Så afskyeligt, at himlene er ”nær ved at kløves, jorden ved at revne og bjergene ved at synke i grus” (19:90), hvilket svarer til Koranens beskrivelse af dommedag. Det passer sig ikke for Allah. Ingen kan have andet forhold til Allah, end herre-tjener (i nogle oversættelser: herre-slave).

I sura 6 (Kvæget) forklarer Koranen, at Allah jo ikke kan have nogen søn, når han ikke har nogen kone (6:101). Logisk nok, ikke. 

Symbolik for mystikere

Saurons tårn og Kingdom Tower i Riyadh 

Al-Noor-tårnet i Casablanca og Saurons tårn 

Klokketårnet i Mekka og djævelen 

Et mærke i panden - også kaldet zebibah eller "prayer bump".  Signalerer at man er særligt ivrig med bønnen. Her er det Ayman al-Zawahiri, næstkommanderende i  al-Qaida i 2001 

Nr. 5: Den falske profet

Du skal nu videre til sura 27 (Myrerne). Her skal du se, hvordan Koranen har lånt fra Johannes´Åbenbaring. Dommedag er et helt centralt tema i Koranen, så det er oplagt, at der er hentet inspiration hos Johannes. 

 

I vers 27:82 genfinder du "dyret" fra Johannes’ Åbenbaring i Koranens beskrivelse af dommedag. Allah fortæller, at Han på dommedag vil "lade et dyr komme frem af jorden" og tale til menneskene om, hvorfor de ikke troede på Allahs tegn (27:82).

Det interessante er, at dyret har forskellig funktion i Koranen og hos Johannes.

Dyret fra jorden er på Allahs side

I Johannes' Åbenbaring findes Dyret fra jorden i kapitel 13. Johannes fortæller, at der vil komme et dyr frem fra havet og et dyr fra jorden. Dyret fra jorden i Johannes’ åbenbaring tolkes som ”den falske profet” (nævnt tidligere i åbenbaringen). Dyret fra havet tolkes som Satan. Åbenbaringen fortæller, at Dyret fra jorden (den falske profet) "udøver det første dyrs magt" og forfører folk på jorden til at tilbede Dyret fra havet (Satan). Dyret fra jorden (den falske profet) får de, der tilbeder det første dyr (Satan), til at sætte et mærke i deres pande eller på deres højre hånd.

I Koranen vil Dyret fra jorden "tale til menneskene om, hvorfor de ikke troede".

For folk med hang til mystik og profetier er tanken nærliggende: Er Muhammed den falske profet? Han lavede jo ikke andet i Mekka end at tale til folk om, hvorfor de ikke troede, hvilket jo fremgår tydeligt af Koranen. Det virker faktisk i Koranen som om, at "Dyret fra jorden" er på Allahs side, da det jo vil bebrejde folk, at de ikke troede. Men på hvem? Satan? 

 

Suspekte ting ved Allah

De, der tror, at Muhammed og hans Herre er "dyrene" (den falske profet og Satan) i Johannes' Åbenbaring kan få yderligere næring til deres tanker disse steder i Koranen:

  • Allah og Satan gør det samme I: I sura 27 (se ovenfor) er det i vers 27:4 Allah, der lader de vantros handlinger fremstå i et smukt lys, så de bliver ledt vild.  Men i 27:24 er det Satan, der lader Sabas folks handlinger fremstå i et smukt lys, så de bliver ledt vild. Hvad er forskellen på de to? 

  • Allah og Satan gør det samme II: I vers 38:82-83 siger Satan: "Jeg vil lede alle menneskene vild, bortset fra Allahs tjenere". I adskillige koranvers står der, at Allah (!) leder mennesker vild. I vers 16:93 siger Allah fx, at Han kunne have gjort menneskene til ét fællesskab; men Han vildleder, hvem Han vil, og retleder, hvem Han vil. Hvorfor leder Allah mennesker vild?

  • Allah bedrager folk: Koranen fortæller flere steder, at Allah er den bedste til at "lægge listige planer" (8:30, 3:54). Det oversættes på engelsk med at Allah er "the best of deceivers", hvilket jo unægteligt lyder lidt som Satan, som jo er bedragets mester. I vers 7:99 står der at ingen kan føle sig i sikkerhed mod Allahs listige planer. Kun de fortabte føler sig i sikkerhed. 

  • Allah ønsker mennesker i Helvede: Allah fortæller selv, at Han har skabt mange djinner og mennesker til Helvede (7:179), og at Han vil fylde Helvede med dem (11:119, 32:13).

  • Allah er herre over satanerne: Han udlånte jo ifølge Koranen selv sataner til at bygge og dykke for Kong Salomon (38:37; 21:82

  • Var det Allah eller Satan der fordrev: I vers 2:36 fortæller Koranen, at Satan fordrev Adam og Eva fra Paradis. Men i vers 7:24 var det Allah, der fordrev dem. Det virker lidt mystisk, og det bliver ikke bedre af, at Satan hævder at være vildledt af Allah (7:16).

  • Mærket i ansigtet: Koranen fortæller i vers 48:29, at de troende "har et tegn i ansigtet", som er en følge af, at de kaster sig ned. Er det mon "mærket i panden", som bliver nævnt i Johannes' Åbenbaring, hos dem, der tilbeder Satan? (Mærket har faktisk et navn: zabiba, zebiba, eller "prayer bump". Prøv selv at søge på det).

Der er meget at fundere over for mystikere i Koranen. 

I Matthæus 7,15 advarer Jesus om falske profeter. Man kan kende dem på deres frugter, siger Jesus. 

Mere inspiration fra Johannes' Åbenbaring i Koranen

Hvis du er interesseret i at se flere ligheder og spor af Johannes’ Åbenbaring i Koranen, så kan du tjekke disse steder:

Nr. 6: Sennepsfrø og klippegrund

Du skal nu se endnu en lignelse, der minder om en af Jesu lignelser. Besøg sura 31 (Luqman). Den fortæller om vismanden Luqman. Han levede ca. 1100 år f. Kr. og var en sagnfigur i Arabien på Muhammeds tid. I Koranen bliver han indlemmet som muslim. Koranen fortæller, at Luqman prædikede samme budskab som Muhammed (og alle profeterne), nemlig at man ikke må sætte andre ved Allahs side (31:13).

 

Luqman belærte også sin søn om dommedag: Alt, hvad man gør, vil komme for dagen hos Allah på dommedag, sagde Luqman, ifølge Koranen. Om det så ikke "vejer mere end et sennepsfrø, eller om det ligger på en klippe" (31:16).

Ligheden med Jesu lignelse om sædemanden i Matthæus Kapitel 13 er slående. Hos Jesus er sennepsfrøet lig med Guds rige. Frøet kan vokse til en stor plante, hvis det falder i god jord. Men hvis det falder på klippegrund, har det sværere ved at spire.

I Koranen er sennepsfrøet lig med de gerninger, som Allah på dommedag vil dømme én for. Sammenligningen går på størrelsen. Man kan kun spekulere på, hvilken forskel det skulle gøre for frøets vægt eller størrelse, om de ligger på en klippe eller ej.

Nr. 7: De vantro udfordrer Muhammed med Jesus

Du skal videre til sura 43 (Pomp og pragt), hvor Koranen igen nævner Jesus. Muhammed har en diskussion med "de vantro", der som sædvanlig nægter at tro på dommedag og Koranen. I vers 45 siger Allah, at Muhammed kan spørge "hvem som helst af de tidligere udsendinge" og profeter, om Allah har skabt andre guder, som menneskene skulle tjene foruden Allah.

 

Men Muhammed får problemer, da, de vantro nævner Jesus: I vers 57 fortæller Koranen selv, at Muhammeds tilhørere ”råbte op”, da "Marias søn" blev givet som eksempel. Ifølge korankommentarer (Towards Understanding the Quran) nævnte en af dem, at Jesus jo var Allahs søn, hvorefter de andre lo. Det var jo et eksempel på flere guder. De sagde også: "Hvem er bedst - vores guder eller ham".

Allah klarede situationen ved at åbenbare vers, der indskærpede, at Jesus kun er en tjener, og at Allah i øvrigt kunne lave engle af de vantro, hvis Han ville (43:60).

Nr. 8: Mændene og vingårdene

Du skal se flere lignelser eller nær-ved-lignelser. Gå nu til sura 18 (Bierne). Allah indleder suraen med at advare dem, der siger, at Allah har taget sig en søn. Alt hvad de siger er løgn, siger Allah.

 

Herefter giver Allah selv endnu en Jesus-agtig lignelse, nemlig den om mændene og vingårdene. Den handler om to mænd. Den ene havde to vingårde, mens den anden ingen havde. Ham med vingårdene pralede med sin ejendom, men han troede ikke. Han frygtede ikke Allah og glemte at sige ”om Allah vil”. Som straf ødelagde Allah den rige mands afgrøde, og manden fortrød, at han havde sat andre ved Allahs side. Den fattige mand, som troede, blev derimod belønnet af Allah.

Hos Jesus finder du lignelsen om arbejderne i vingården i Matthæus Kapitel 20. Her er Gud lig med ejeren af vingården, og Han belønner arbejderne med det samme, uanset om de kom til ham først eller sidst. Moralen hos Matthæus er, at man ikke skal have ondt af, at andre også bliver frelst, fordi man selv mener at have tjent Gud længere og derfor fortjent mere frelse end dem. Det bringer én længere væk fra Guds rige, og sådan vil de første blive de sidste, og de sidste vil blive de første. Man skal glæde sig over at andre får samme del i Guds rige, som man selv gør.

Men Koranens Allah ødelægger egentlig bare en mands vingård, fordi han ikke tror.

 

Igen et eksempel på en lignelse, som ligner lidt, men som har et andet budskab end den oprindelige

Nr. 9: Det gode træ

I sura 14 (Abraham) giver Allah endnu en lignelse: Et godt ord er som et godt træ, hvis rod står fast og strækker helt op i himlen. Mens et dårligt ord er som et dårligt træ, der er rykket op af jorden. Allah styrker de troende med gode ord, mens Han vildleder de, der handler uret, dvs. de, som ikke vil tro (14:27).

Allahs lignelse minder lidt om lignelsen om Det sande vintræ i Johannes Kapitel 15. Jesus fortalte sine disciple, at han var vintræet, disciplene grenene og hans fader var vingårdsmanden. Budskabet til disciplene var, at de skulle blive i Jesus - ellers ville det svare til, at de som vingrene ville visne og ikke bære frugt. 

 

Som du vil se i Nr. 13, kalder Allah faktisk Jesus for "et ord".

Moralen hos Jesus er, at man visner hen uden livskraften fra stammen (fra Jesus eller Guds ord). I Koranen styrker Allah de troende og vildleder de vantro med sit ord.

 

(Se også vers 17:82)

Så ens, og så forskelligt. 

Nr. 10: Koranen bekræfter Toraen og Evangeliet

Hvis du allerede har været på turen Koranen og Jøderne kan du springe dette stop over, da det er en gentagelse.

 

Forskellene mellem Biblens og Koranens udlægninger af tingene, som du har set på de foregående stop, ville ikke have været så problematiske for Muhammed, hvis ikke det var fordi, Koranen hævder at bekræfte de tidligere skrifter. Igennem hele Mekka-perioden fortæller Koranen, at den er en bekræftelse af Toraen og Evangeliet. Se fx 35:31, 10:37, 12:111 og 6:92

I Mekka-perioden accepterer Allah, at de kristne følger Evangeliet. Du ser det i sura 7 (De høje Stader), hvor Allah siger, at dem, der følger Toraen og Evangeliet, vil det gå godt. Allah siger således god for det, Han kalder Evangeliet. I sura 19 (Maria) så du, at Koranen regner Evangeliet for at være Allahs skrift. Koranen fortæller, at Allah gav Jesus Skriften (19:30), dvs. Evangeliet (5:110).

I Mekka-perioden bruger Muhammed Skriftens folk som vidner på Koranen. Se fx sura 28 (Historien), hvor Koranen fortæller  at de, der har fået Skriften "før denne" (altså Koranen), de tror på den (28:52). I sura 10 (Jonas) anbefaler Allah endda Muhammed at spørge dem, der har fået Skriften før ham, hvis Han er i tvivl om Koranen (10:94). I sura 16 (Bierne) siger Allah, at man bare kan spørge dem, der har fået "påmindelsen" (jøderne og de kristne), hvis man ikke tror på udsendinge, der får åbenbaringer (16:43). De vil kunne bekræfte. 

De kristne indgik således ligesom jøderne som "vidner" i Muhammeds bevisførelse over for de vantro i Mekka, som nægtede at tro på Muhammed og hans budskaber om dommedag og monoteisme. Evangeliet og Toraen blev trukket frem som "bevis" på, at Koranen var sand.

 

Men det kunne naturligvis kun gå overfor folk, der ikke vidste, hvad der præcis stod i dem. Påstanden om at Koranen skulle bekræfte de tidligere skrifter blev et problem senere, da det i Medina blev mere og mere klart, at jøder og kristne ikke fandt deres skrifter bekræftet af Koranen. Det betød jo, at Muhammed kunne risikere at fremstå som netop det, de vantro anklagede ham for - digter og løgner.

Nr. 11: Skriftens folk vil aldrig være tilfredse med dig

Du bevæger dig nu ind i Medina-perioden. 

Sura 2 (Koen) er den første sura i Medina, og her går det for alvor op for Allah, at Skriftens folk ikke er enige i alt, hvad Koranen siger. Det mest jøderne, der står for skud. Men de kristne går ikke helt under radaren. I vers 111 fortæller Allah muslimerne, at både jøderne og de kristne siger, at det kun er dem, der kommer ind i Haven. Allah fortæller, at jøderne og de kristne beskylder hinanden for ikke at have noget at støtte sig til. De vil blive dømt for det på dommedag.

 

I vers 2:116 er det igen nødvendigt for Allah at slå fast, at Han ikke har en søn. Alle er underdanige i forhold til Allah, siger Han.

Vendepunktet

Vers 2:120 markerer den grænse, hvor Muhammed erkendte, at Skriftens folk aldrig ville tro på Koranen eller at han var profet. Muhammed fik åbenbaret, at hverken jøderne eller de kristne ville "være tilfredse med ham", så længe han ikke følger deres trosretning. Allah advarer ham om, at hvis han følger jødernes eller de kristnes lyster, så vil ingen kunne hjælpe ham over for Allah. 

 

Umiddelbart efter erklærede Allah, at Abraham havde bygget Kabaen (2:127), og at Abrahams trosbekendelse (dvs. islam, ifølge Allah) var den sande (2:135). Han ændrede bederetningen fra Jerusalem til Mekka (2:144) og indlemmede desuden nogle hedenske ritualer omkring pilgrimsfærden i islam (2:158).

 

Muslimerne tror på det hele

Fortællingen blev nu den, at Muhammeds følgere er de sande troende, for de de tror på alt, hvad Allah har sendt ned, og gør ikke forskel på Allahs udsendinge (dvs. de tror også på Muhammed). Hvis ikke jøderne og de kristne tror på det samme, er de i splid (2:137).

 

En stråmand i Koranen

I vers 2:140 leverer Allah en ægte stråmand. Ja, den slags argumentation blev såmænd brugt allerede dengang. Allah siger til jøderne og de kristne: ”Eller siger I, at Abraham, Ismael, Isak, Jakob og stammerne var jøder eller kristne?" Sig: "Hvem ved bedst, I eller Allah?" Hvem handler mere uret end den, der holder et vidnesbyrd fra Allah skjult hos sig selv?”.

 

Uanset hvem der bedst ved, hvad Allah har sendt ned, så er der nok ikke nogen, der har kaldt Abraham, Ismael, Isak, Jakob og stammerne for kristne. 

Nr. 12: Muhammed taler om Allahs kærlighed

Efter at Muhammed allerede i den første tid i Medina fik en anstrengt relation til jøderne, blev Muhammed lidt mere Jesus-agtig. Hvor han før havde været "den nye Moses", som jo blev formet af en svær opvækst (sura 20), fik Skriften af Allah og skulle førte sit folk ud af mørket og ind i lyset (sura 14), blev hans stil nu i Medina lidt mere som Jesus. Men naturligvis - igen - helt anderledes. Det skal du nu se et par eksempler på. 

 

Tag en tur til sura 3 (Amrams slægt). I forbindelse med, at Allah advarer muslimerne mod at være venner med de vantro (3:28), får Muhammed åbenbaret, at han skal sige til sine følgere: "Hvis I elsker Allah, så følg mig, og Allah vil elske jer og tilgive jer jeres synder! Adlyd Allah og Udsendingen!"(3:32).

 

Ligheden med Johannesevangeliet 14:21 er påfaldende. Hos Johannes siger Jesus: ”Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham”.

Men læg mærke til, at Allah nu er begyndt at elske nogen. Det er først i Koranens Medina-del, at Allah bliver en gud, der elsker nogen. I Mekka har fokus i Koranen udelukkende været på, hvem Allah ikke elsker, som fx dem der går for vidt (7:31), begår overtrædelser (7:55), skaber fordærv (28:77), er hovmodige (16:23) eller bare vantro (30:45)

    

Men nu bliver Allah en mere elskende gud. Ud over at Han elsker dem, som følger Muhammed (ovenfor), elsker Allah også dem der giver bort for Hans sag (2:195), som er gudfrygtige (3:76), som undertrykker vreden (3:134), som er udholdende (3:146), som er tillidsfulde og stoler på Ham (3:159), som er retfærdige (49:9) og som kæmper for Hans sag i slagorden (61:4).

Nr. 13: Jesus var et ord og udrettede mirakler

I sura 3 (Amrams slægt) fortæller Koranen nye ting om Jesus.

 

Koranen fortæller, at englene forkyndte Maria det gode budskab om ”et ord” ved navn Messias, Jesus, Marias søn (3:45). Maria fik at vide, at Allah ville lære Jesus både Toraen og Evangeliet, og at Jesus ville tale som en voksen mand allerede i vuggen. Da Jesus kunne tale, sagde Han, at han ville bringe tegn fra Allah: Blandt andet ville han helbrede blinde og spedalske, han ville blæse luft i en klump ler, så den blev til en fugl, og han ville give døde liv, med Allahs hjælp naturligvis. Disse tegn var til bekræftelse af Toraen. Jesus sagde (ligesom alle de andre profeter og Muhammed): ”Frygt Allah og adlyd mig” (3:49).

 

(Gå evt. tilbage til stop nr. 4 og sammenlign med, hvad Jesus sagde i sura 19)

Men så lagde de listige planer mod Jesus, fortæller Koranen. Men Allah lagde også listige planer og Allah er som bekendt den bedste til at lægge listige planer (3:54). Så Allah kaldte Jesus op til sig og sagde til ham, at han ville "rense ham for de vantro" og sætte Jesu følgere over de vantro, lige indtil dommedag. Allah forklarer, at Han skabte Jesus af jord ligesom Adam. 

Her kommer Koranen tæt på at indrømme at Jesus er guddommelig

Det interessante er, at Koranen flere steder faktisk kommer tæt på at bekræfte kristendommens opfattelse af at Jesus er guddommelig. Fx:

 

  • Koranen kalder i sura 3 Jesus for et et ”ord” (ligesom i Johannesevangeliets Kapitel 1, hvor der står "I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud")

  • Koranen tilskriver i sura 3 Jesus at kunne skabe liv af ler og give døde liv. Det er der ellers kun én, der kan, nemlig Gud. Koranen skriver naturligvis også at det sker "med Allahs tilladelse" (3:49

  • Koranen var tæt på at anerkende Jesu genopstandelse i nr. 4, da Jesus sagde "fred være med mig den dag jeg bliver genopvakt til livet" (19:33). Forinden havde Allah selv sagt om Jesus: "Fred være med ham den dag han bliver genopvakt til livet" (19:15). Det har Allah aldrig sagt om andre profeter. 

  • Ifølge Koranen sagde Jesus selv: "Jeg er jeres Herre. Tjen mig" (21:92)

Her er lidt mere at fundere over for mystikerne. 

Nr. 14: Den moralske sejr over Kristendommen

Du er tilbage i sura 3 (Amrams slægt) og fortsætter, hvor du slap. Du skal nu have historien om den såkaldte Mubahala-hændelse, som af nogle muslimer regnes for at være den moralske sejr over kristendommen.

Hændelsen fandt sted i 632, 7 år efter resten af sura 3. Der skete dette: Muhammed mødtes med en delegation af kristne fra Najran (Yemen). Han prøvede først at omvende dem, og de havde en diskussion om forskelle og ligheder mellem kristendommen og islam. Men de kristne kunne ikke tro på Koranens lære om Jesus. De fastholdt, at Jesus var guddommelig. Muhammed fik så en åbenbaring fra Allah om at kalde til ”Mubahala” (vers 3:61). Mubahala var en almindelig måde at løse stridigheder i datidens Arabien. Det gik ud på, at man kaldte parternes familier sammen og bad en gud nedkalde en forbandelse over den af parterne, der løj, samt vedkommendes familie.

Muhammed bragte sin datter Fatima og sin svigersøn Ali og deres børn frem til at få nedkaldt Allahs forbandelse over sig, hvis Muhammed løj. Men de kristne afslog at deltage i seancen. De fik så valget mellem at omvende sig eller betale skat (Jizyah) til muslimerne, eftersom hele Arabien på det tidspunkt var under islam. De valgte det sidste. Begivenheden anses i islamisk tradition som en sejr over kristendommen. 

 

I Koranen finder du hændelsen i vers 3:61, lige efter Koranens forklaring om at Jesus er skabt af jord. I verset siger Allah til Muhammed, at Sandheden kommer fra Allah, og hvis nogen vil strides med Muhammed om det, så skal han udfordre dem med ”Mubahala”. 

Mange shiamuslimer fejrer hvert år Eid al-Mubahala, fordi det var Muhammeds svigersøn Ali (som shiamuslimerne mener, var Muhammeds retmæssige efterfølger) og hans familie, der blev kaldt frem til Mubahala-seancen. De mener også, at historien bekræfter deres påstand om, at Fatima var Muhammeds eneste ægte datter.

Nr. 15: Jesus blev ikke korsfæstet. Hold inde!

Du skal videre, og i sura 4 (Kvinderne) finder du mere om Jesus. Du starter ved vers 150, hvor Allah er i gang med at skælde jøderne ud. Allah siger, at de, der "gør forskel på Allahs profeter" (dvs. ikke tror på Muhammed) er vantro og fortjener en forsmædelig straf. Man er kun troende, hvis man tror på alle Allahs profeter. Derefter anklager Allah jøderne igen for at have slået profeterne ihjel (4:155).

Men Allah må nu forklare, at jøderne altså ikke slog Jesus ihjel. De pralede ganske vist (ifølge Koranen) og sagde, at de havde dræbt "Messias, Jesus, Marias søn". Men det passer ikke, siger Allah. (Husk at Allah i 3:54 ovenfor selv pralede med at have overlistet dem, der lagde listige planer mod Jesus). Ifølge Koranen har jøderne hverken slået Jesus ihjel eller korsfæstet ham. Det forekom dem blot sådan. Allah siger, at jøderne selv er i tvivl, men Han kan med sikkerhed sige, at det ikke skete (4:157). Nej, Allah løftede Jesus op til sig.

Allah oplyser også, at Han gav åbenbaringer til Jesus og alle de andre udsendinge, akkurat på samme måde, som til Muhammed (4:163). I øvrigt behøves der ikke vidner på åbenbaringerne. Allah er tilstrækkelig som vidne (4:166). Og det vil være bedst for alle, hvis de blev troende (4:170).

Sura 4 slutter med, at Allah advarer de kristne mod at ”gå for vidt” i deres religion. De må ikke lyve om Allah, siger Han. Jesus er kun en udsending. Han er også ”Allahs ord”. De kristne må ikke sige ”Han er tre”. De skal tro på Allah og (alle) Hans udsendinge. ”Hold inde”, advarer Allah. ”Det vil være bedst for jer” (4:171).

Desværre har Koranen selv gjort det rigtig svært at tro på Muhammed og hans Allah. For hvis Allah virkelig ved alt, så havde Han også vidst, at "Messias" var jødernes navn for den frelserkonge, de ventede på. Jøderne ville aldrig have sagt: "Vi har dræbt Messias". Det ville svare til at de sagde: "Vi har dræbt den konge, vi venter på, og som skal frelse os". Men tjek selv vers 4:157.

Nr. 16: Jesus forudsagde Muhammed og kaldte til jihad

Vidste du, at Jesus forudsagde, at Muhammed ville komme? Nå, ikke. Men det gjorde han, altså ifølge Koranen, og det skal du se nu.

Du går til sura 61 (Slagordenen). Her fortæller Allah, at Han elsker dem, der kæmper for Hans sag, i slagorden. Allah fortæller derefter, at Jesus sagde til Israels børn:

"Jeg er Allahs udsending til jer, kommet for at bekræfte det, der var før mig, og for at bringe det gode budskab om en udsending, der kommer efter mig, hvis navn skal være Ahmed (højt lovprist)." (61:6)

Navnet Ahmed betyder ”Højst lovprist” - og gæt engang: Muhammed har 5 navne, hvoraf et af dem er Ahmed (se denne hadith). Således har Jesus altså forudsagt Muhammeds komme. Ifølge Koranen.

 

Måske har du læst Det Nye Testamente og undrer dig over, at du ikke har set noget sted, hvor Jesus forudsiger en mægtig profet ved navn Ahmed. "Kan det virkelig være sandt?", tænker du måske.

 

For muslimer er det naturligvis et tilstrækkeligt bevis for, at det er sandt, at det står i Koranen. Alt hvad der står i Koranen er jo sandt per definition. Men for alligevel at understøtte det, så henviser nogle muslimer til Johannesevangeliet, Kapitel 14, vers 16-17 som det skriftsted, hvor Jesus skulle have profeteret om Muhammeds komme. Det er der hvor Jesus fortæller disciplene, at hans fader vil sende dem en anden talsmand, som vil være hos dem til evig tid. I Kristendommen er talsmanden Helligånden, som også kom til disciplene (pinsedag). Det gjorde Muhammed jo faktisk ikke. Han kom 600 år senere. Muslimerne henviser naturligvis ikke til fortællingen om Helligåndens komme.     

I Medina har nogen måske haft indvendinger mod påstanden om Jesu profeti. For i vers 61:7 og 61:8 lige efter, må Allah fastslå, at ingen handler mere uret end dem, der fortæller løgne om Allah, og som ønsker ”slukke Allahs lys med deres mund”. Allahs lys vil blive fuldkomment og den sande religion vil sejre.

 

Jesus kaldte til Jihad

Efter at Muhammed nu i Koranen er blevet blåstemplet af Jesus, tilbyder Allah de troende en god "handel",  som kan frelse dem fra Hans straf  (61:10) - nemlig at de kæmper for Hans sag med deres ejendom og liv. Han lover dem hjælp og en nært forestående sejr. Den nært forestående sejr er angrebet på Khaybar, et jødisk samfund.

 

Allah opfordrer de troende til at være Hans hjælpere. Akkurat, som dengang Jesus sagde til disciplene: ”Hvem er mine hjælpere til Allah?”. Og disciplene sagde: ”Vi er Allahs hjælpere”. Allah fortæller, at en del af Israels børn dengang var vantro, mens andre var troende, og at Allah så støttede de troende imod deres fjende, så de vandt sejr (61:14).

Tja, det ser ud som om, Koranen fortæller os, at Jesus kaldte disciplene til jihad.  Akkurat på samme måde som Muhammed nu kalder til jihad mod jøderne. 

Nr. 17: Lignelsen om det voksende korn

Du går nu videre frem i Koranen. Du har set, hvordan Muhammed og Jesus i Koranen minder mere og mere om hinanden. I Nr. 16 ovenfor så du, at de endda begge kaldte deres følgere til jihad for Allahs sag. Hvis du har lyst, kan du besøge denne hadith, hvor Muhammed selv fortæller, at han følte sig tæt beslægtet med Jesus.

Men du skal naturligvis ikke snydes for den Koranens sidste lignelse. Den finder du i I sura 48 (Sejren). Muhammed havde netop indgået en fredstraktat med Mekka (Hudaybiyyah-traktaten), og hans krigere, hvoraf nogle var skuffede, måtte forsikres om, at deres religion nok skal sejre, og at de snart vil få mulighed for at tage bytte (Khaybar).

 

Allah fortæller derfor en lignelse om, hvordan religionen styrker de troende, så de kan blive sejrrige. Allah fortæller, at Toraen og Evangeliet beskriver de troende sådan her:

 

”De (troende) er som korn, der sætter sine skud og så giver dem styrke, indtil de bliver tykke og står rankt på deres stilk, til fryd for dem, der har sået; gennem dem vil Han vække de vantros vrede” (48:29).

 

Den lignelse, som Koranen refererer til i "Evangeliet" er lignelsen om det voksende korn og sennepsfrøet i Markusevangeliets Kapitel 4,30. I Jesu lignelse er kornet og sennepsfrøet lig med Guds rige, der bliver sået og vokser i menneskene.

Men det virker bare lidt som om, Allah ikke helt har forstået, hvad Jesus mente med Guds rige.  

Nr. 18: Allah forstod ikke treenigheden

 

De kristnes situation spidser til

Du er nu nået frem til sura 5 (Bordet), som er Koranens tredje-sidste. Tingene spidser nu til for de kristne. Allah fortæller, at Han engang indgik en pagt med de kristne, men nu har mange af dem glemt deres påmindelser (5:14). Det lover ikke godt. Allah opfordrer Skriftens folk til at omvende sig og siger, at Hans udsending nu er kommet for at oplyse dem om, hvad de "har skjult" (5:15).

 

Allah siger, at:

  • De, der siger at Jesus er Gud, er vantro (5:17)

  • I er ikke Guds børn (5:18).

Allah advarer også muslimerne mod at tage jøder og kristne til venner. Muslimerne advares om, at hvis man gør det, bliver man en af dem, dvs. vantro. (5:51). Det er ikke godt, hvis man gerne vil undgå helvedesilden. De kristne får at vide at:

  • De har intet at holde sig til før end de efterlever Evangeliet (5:68

  • De, der siger at Jesus er Allahs søn, er vantro (5:72)

  • De, der siger Allah er den tredje af tre, er vantro (5:73). Jesus og Maria var jo begge mennesker, som tog føde til sig!

  • De ikke må "gå for vidt". De kristne advares mod at følge "andre folks lyster" (5:77), og Allah fortæller, at både David og Jesus har forbandet de af Israels børn, som er gået for vidt (dvs. jøderne). (5:78)

 

Man skal ikke underkende den trussel. der ligger i de ovenstående vers. Sura 5 er åbenbaret i 629. På det tidspunkt var de tre jødiske klaner i Medina fordrevet, dræbt eller gjort til slaver, og jøderne i Khaybar var plyndret og gjort til dhimmier. Koranens retfærdiggørelse af dette  var, at Allah var vred på jøderne og havde forbandet dem, fordi de havde "brudt pagten", var "gået for vidt" og havde skjult noget af deres skrifter.

Allah siger dog til Muhammed, at de kristne ikke er nær så fjendtligt stemt over for muslimerne som jøderne og polyteisterne (5:82). De kristne er nemlig ikke hovmodige. Nogle bliver endda rørt over det, de kan genkende i Koranen, og er klar til at vidne for den, siger Allah. Men det virker nu alligevel ikke helt trygt for de kristne. 

Allahs tror, at de kristne tror at treenigheden er far, mor og barn

I vers 5:110 finder du Koranens forståelse af Helligånden: Helligånden var det, der gjorde Jesus i stand til at lave tegn. Allah fortæller, at Jesus kunne udføre mirakler, fordi Allah havde styrket ham med den hellige ånd.

I vers 5:116 finder du Koranens forståelse af Treenigheden: Allah spurgte engang Jesus: "Jesus, Marias søn! Har du sagt til menneskene: ’Tag mig og min mor til guder foruden Allah?’” Jesus svarede. ”Jeg har kun sagt til dem, hvad Du befalede mig: ’Tjen Allah, min og jeres Herre!’”. (Tidligere i vers 5:73 understregede Allah også Jesus og Maria kun er mennesker, og at de, der siger at "Allah er den tredje af tre" er vantro). 

Allah forstod således ikke de kristnes opfattelse af treenigheden. Han troede, at de kristne mente, at treenigheden bestod af Allah, Jesus og Maria. Allah hævdede, at Helligånden var noget, Allah havde styrket Jesus med, så Han kunne udføre mirakler og tale i vuggen som spæd.

Men det ville på det tidspunkt være yderst risikabelt at begynde at forklare Muhammed Allahs misforståelse.

Nr. 19: Bekæmp jøderne og de kristne

Du afslutter din rundtur i Koranen om Kristendommen med et besøg i sura 9 (Omvendelse). Det er Koranens andensidste sura. Samme sted som også turen "Koranen og jøderne" sluttede.

 

Du gør et lille stop ved vers 9:29. Her opfordrer Allah de troende til at bekæmpe jøderne og de kristne, til de er underkuede og rede til at betale jizyah.

Du gør også et lille stop ved vers 9:32, som forklarer, at det er fordi, de vil "slukke Allah lys med deres mund".

 

De kristne og jøderne var således en trussel mod "Allahs lys". Deres tro modsiger Koranen, Allahs lys.

 

Du så ovenfor i sura 5, hvordan Koranen afviser at Jesus er Guds søn, at korsfæstelsen fandt sted, og at Gud er treenig. Hvordan kan det hænge sammen med, at Koranen er en bekræftelse af Evangeliet, og at Allah selv har sendt Evangeliet ned?  Det kan det kun, hvis de kristne kan beskyldes for at "skjule" oplysninger,  "glemme" deres påmindelser og være "vantro".   

 

De kristne endte sammen med jøderne med at blive forvist fra Arabien. Ikke af Muhammed, men af Umar, den 2. kalif efter Muhammed. Men Muhammed sagde inden sin død, at han ville fordrive jøderne og de kristne. Se fx denne hadith

 

Der er aldrig fundet en udgave af "Evangeliet", som ligner den, Koranen hævder at bekræfte.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
  • Grey Facebook Icon