KORANEN OG KRISTENDOMMEN

Jesus er en stor profet i islam, og på denne rundtur i Koranen kan du finde ud af, hvad Koranen egentlig siger om ham. Måske vil du blive overrasket over at finde både lignelser, kristne martyrer og endda juleaften i Koranen. Men hvorfor bliver ordet "kristne" så slet ikke brugt én eneste gang i Koranen? Kunne det mon hænge sammen med, at Koranens troende så sig selv som kristne? 

Jesus er streng2.jpg

Jesus renser Templet

1. Er der slet ingen kristne i Koranen? 

 

Ordet kristne er ikke nævnt

Hvis man læser en oversættelse af Koranen, vil man se, at der er kristne i Koranen. Ordet "kristne" er i Ellen Wulffs oversættelse nævnt 12 gange. For eksempel: 

  • 2:113:  Jøderne siger: "De kristne har intet at støtte sig til!" og de kristne siger: "Jøderne har intet at støtte sig til!" Og dog læser de alle op af Skriften.

  • 2:135: De siger: "Bliv jøder eller kristne! Så vil I være retledte." Sig: "Nej, Abrahams trosbekendelse! 

  • 5:51: I, der tror! Tag jer ikke jøder eller kristne til venner! De er venner indbyrdes. Den af jer, der slutter venskab med dem, bliver én af dem. 

Men faktisk står der slet ikke "kristne" i den arabiske version. Der står naṣārā. Det arabiske ord for kristne er "masihiun". Vi ved ikke, hvem Koranens naṣārā har været. Måske har de været en form for Nazaræere, altså en jødisk-kristen sekt. Vers 5:51 viser meget tydeligt, at naṣārā ikke kan have været kristne. Kristne og jøder var nemlig ikke venner i 600-tallet. 

Det arabiske ord for kristne, masihiun (følgere af Messias), bruges ikke én eneste gang i Koranen. Det er tankevækkende. Betegnelsen "muslimer" bruges heller ikke i Koranen. De troende kaldes blot troende, mu'minīna. Det fortæller os, at at Koranen (naturligvis) er en før-islamisk tekst. Islam og muslimer fandtes ikke, da dens tekster blev til.  

 

Araberne var kristne

I begyndelsen af 600-tallet var araberne kristne og havde været det i flere hundrede år. Der findes ikke spor af aktivt hedenskab fra den tid. Derimod findes der inskriptioner og andre vidnesbyrd om arabernes kristendom. Men Kristendommen var på den tid ikke bare kristendom. Der var forskellige retninger. Det, der delte dem, var, at de havde forskellige opfattelser af Jesus - om han var Gud eller menneske eller begge dele.   

Det kan meget vel være Koranens troende (mu'minīna) simpelthen så sig selv som kristne. De var blot de rigtige kristne - den slags, som ikke mente, at Jesus var Guds søn, men at: 

  • Messias, Jesus, Marias søn er kun Guds udsending, Hans ord, som Han talte til Maria, og ånd af Ham. Så tro på Gud og Hans udsendinge, og sig ikke: "Han er tre!" Hold inde! Det vil være bedst for jer. Gud er én gud. Lovet være Han, højt hævet over at have en søn. Alt i himlene og på jorden tilhører Ham. Gud er tilstrækkelig som værge (4:171).

 

De såkaldte polyteister var kristne

I mange oversættelser af Koranen kan man læse, at Koranen harcellerer mod "polyteister" eller "afgudsdyrkere". Det ord, der bruges i den arabiske koran er mush'rikīna.  Det betyder "de, der giver [Gud] partnere" (se her). Ifølge den traditionelle islamiske fortælling var disse mush'rikīna hedninge, som dyrkede afguder og tilbad gudestøtter. Men det er helt oplagt, at det har været kristne, som troede på en treenig Gud og at Jesus var Guds søn. Se blot disse vers: 

  • 18:1-4Lovet være Gud, som sendte Skriften ned til sin tjener ... for at advare om en mægtig vælde, der udgår fra Ham ... og for at advare dem, der siger: "Gud har taget sig en søn!"

  • 19:88-92De siger: "Den Barmhjertige har taget sig en søn." I har gjort noget afskyeligt! ... At de tillægger Den Barmhjertige en søn! Det passer sig ikke for Den Barmhjertige at tage sig en søn.

  • 23:84-91. Sig: "Hvem tilhører jorden og alle derpå, hvis I har viden?" De siger: "Gud!" ...
    Sig: "Hvem er Herre over de syv himle og Herre over den vældige trone?"De siger: "Det tilhører Gud!" ... 
    Sig: "I hvis hånd ligger herredømmet over alting, idet Han beskytter, uden at der findes nogen beskyttelse mod Ham, hvis I har viden?" De siger: "Guds!" Sig: "Hvordan kan I da være forgjorte?" ... Det er dem, der lyver. Gud har ikke taget sig nogen søn, og der findes ingen anden gud hos Ham. Ellers kunne jo enhver gud fjerne det, som han havde skabt, og nogle af dem ville sætte sig over andre. Højlovet være Gud, højt hævet over, hvad de siger! 

De folk, Koranen beskriver her, lyder ikke særligt hedenske. De var forkerte kristne, fordi de troede, Jesus var Guds søn. En grund til, at de ikke kaldes kristne kan være, at Koranens forfatter ikke har ønsket at give dem den anerkendelse. 

 

Meget taler således for, at både Koranens troende (mu'minīna) og "afgudsdyrkerne" (mush'rikīna) var kristne. Ja, Muhammed kan have været kristen. 

Bliv jøder eller kristne.jpg

Naṣārā er oversat med kristne. Men det arabiske ord for kristne er masihiun ...

 
Seven sleepers.jpg

De syv sovere fra Efesos er en kristen legende. Historen findes også i Koranen. 

2. De kristne martyrer i Koranen

 

Grøftens folk

I sura 85  møder du martyrer i Koranen for første gang. Der står:

 

  • Død over dem, der hører til i gruben, i Ilden, med brændsel under, når de sidder over den, og vidner om, hvad de gjorde mod de troende! (85:4-7) ... De, der udsatte de troende mænd og kvinder for prøvelser og ikke siden omvendte sig, de har Helvedes straf, de har flammernes straf i vente (85:10).

 

Nogle troende har været udsat for overgreb på grund af deres deres tro. Man mener, at det er en hentydning til Grøftens folk, kristne martyrer fra Najran (i vore dages Yemen), som i år 523 var blevet slået ihjel af en jødisk Konge, som ville have dem til at omvende sig til jødedom. Da de nægtede, blev de smidt ned i en brændende grav. Koranen omtaler de kristne martyrer som "troende". De identificeres altså med Koranens troende. Det bekræfter pointen ovenfor - at Koranens troende formentlig har set sig selv som kristne.  

Hulens folk

I sura 18 (Hulen), kan du møde flere forfulgte kristne, nemlig de unge mænd, som søgte tilflugt hulen, da de blev forfulgt på grund af deres tro. Koranen kalder dem "troende". Men historien om de unge mænd i hulen kendes fra kristne kilder som "The Seven Sleepers of Ephesus", og det var en verserende legende på Koranens tid. Legenden er, at en gruppe unge mænd fra Efesos i det vestlige Anatolien søgte tilflugt fra romernes kristenforfølgelser i en hule. Dér sov de i 2-300 år, og da de vågnede op, så de at landet var blevet kristent. Det var et mirakel. I Koranen bruges historien om de unge mænd i hulen mest som et eksempel på, at man ikke skal diskutere detaljer som mændenes antal og hvor længe de sov, for "Allah ved bedst". Koranens forfatter havde nemlig ikke helt styr på det. Se suraen her

Martyrerne i islam

Dette var, hvad der står i Koranen om forfulgte martyrer. Men martyrbegrebet fik senere en helt ny betydning i islam. Krigere for Allahs sag blev nu martyrer. Ordet "martyr" nævnes ganske vist ikke i Koranen, men der er mange vers, som lover, at de, der kæmper og dør for Allahs sag, vil blive særligt belønnet i efterlivet. 

 

Du skal dog også have muligheden for at besøge et par hadith'er. De bruger nemlig ordet martyr og uddyber (lidt komisk), at alle krigere nærmest automatisk er kvalificeret til at være martyr, selv hvis de er så klumsede at stikke sig selv med sværdet under et angreb:

  • Bukhari 3123 - Allah garanterer, at den, der kæmper for Allah i Jihad, enten kommer i Paradis (hvis han bliver martyr), eller vender tilbage med det bytte, han tager .

  • Tirmidhi 1663 - Martyrer får tilgivet alle deres synder, reddes fra Allahs straf, bliver gift med 72 jomfruer og kan gå i forbøn for 70 af sine nærmeste slægtninge

  • Dawud 2499 - Hvis man brækker halsen ved at falde af kamelen eller bliver stukket af et giftigt dyr, så er man også en martyr
  • Bukhari 720, 721 - Man er også en martyr, hvis man drukner, dør af mavesygdom eller pest, eller hvis en bygning braser ned over en

  • Dawud 2539 - Under et angreb på en stamme var en mand så klumset, at han kom til at stikke sig selv med sværdet og døde. Han var også martyr.

  • Bukhari 2972 - Hvis ikke det var fordi, det havde været akavet for hans følgere, så ville Muhammed naturligvis ikke været blevet tilbage under slagene, mens de andre kæmpede. Der var intet han hellere havde villet end at blive martyr, hvis bare han havde kunnet .

 

3. Lignelser i Koranen

På siden Koranen og jøderne kan du læse om Koranens stærke inspiration fra jødedommen: Mosebøgerne, profeterne, loven, rabbinsk litteratur og jødisk folklore. Man kan også genfinde adskillige salmevers fra Salmernes bog rundt omkring i Koranen (se evt her). Men man kan også finde inspiration fra Jesu lignelser. 

 

En kamel gennem et nåleøje

sura 7 åbenbarer Koranen, at:

  • ....dem, der kaldte Vore tegn for løgn og hovmodigt afviste dem. De kommer ikke ind i Haven, før en kamel kan klemme sig gennem et nåleøje (7:40).

 

Verset er tydeligt inspireret af historien om den rige unge mand i Matthæus 19,24.  Hos Matthæus kunne den rige unge mand ikke få sig selv til at give alt hvad han ejede bort og følge Jesus. Jesus sagde så til sine disciple: ”Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige”. Koranen bruger vendingen fra lignelsen med kamelen og nåleøjet. Men budskabet er ikke helt det samme: I Koranen er det dem, der kalder Allahs tegn (Koranen) for løgn, som ikke kommer i Paradis. Hos Matthæus er det dem, der ikke vil give deres ejendom bort.

Sennepsfrø og klippegrund

Sura 31 fortæller om vismanden Luqman. Han levede ca. 1100 år f. Kr. og var en sagnfigur i Arabien på Koranens tid. I Koranen beskrives han som en slags profet, som prædikede samme budskab som alle de andre profeter, nemlig at man ikke må sætte andre ved Allahs side (31:13). Luqman belærte også sin søn om, at alt vil komme for dagen hos Allah på Dommedag:

 

  • "Om det så ikke vejer mere end et sennepskorn, om det ligger på en klippe, i himlene eller i jorden, så vil Allah bringe det for dagen". (31:16).

Ligheden med Jesu lignelse om sædemanden i Matthæus Kapitel 13 er slående. Hos Matthæus er sennepsfrøet lig med Guds rige. Frøet kan vokse til en stor plante, hvis det falder i god jord. Men hvis det falder på klippegrund, har det sværere ved at spire. Det er et billede på, at nogle er mere modtagelige for Guds ord end andre. I Koranen er sennepsfrøet (som er meget lille) et billede på, at selv den mindste gerning vil tælle med i regnskabet på Dommedag. Det er ikke helt klart, hvilken forskel det skulle gøre på Dommedag, om "gerningerne" ligger på en klippe eller ej.

Mændene og vingårdene

I sura 18 giver Koranen endnu en Jesus-agtig lignelse. Den handler om to mænd. Den ene havde to vingårde, mens den anden ingen havde. Ham med vingårdene pralede med sin ejendom, men han troede ikke. Han glemte at sige ”om Allah vil”. Som straf ødelagde Allah den rige mands afgrøde. Den fattige mand, som troede og frygtede Allah, blev derimod belønnet af Allah. 

I Matthæus Kapitel 20 finder du lignelsen om arbejderne i vingården. Ejeren af vingården er et billede på Gud, og Han belønner arbejderne med det samme, uanset om de kom til ham først eller sidst. Moralen hos Matthæus er, at frelsen (lønnen) ikke afhænger af, om man har tjent Gud længe. Man skal glæde sig over at andre får samme del i Guds rige, som man selv gør, uden at synes, at det er snyd. 

Moralen i Koranen er, at succes skyldes Allah, og hvis man er hovmodig og tror, det er ens egen fortjeneste, bliver man straffet. Igen et eksempel på en lignelse, som ligner lidt, men som har et lidt andet budskab end den oprindelige. Læg i øvrigt mærke til, at Koranen taler om vingårde. De fandtes ikke i Mekka.

Det gode træ

I sura 14 finder du endnu en lignelse. Der står:

 

  • Har du ikke set, hvordan Allah laver en sammenligning med et godt ord? Det er som et godt træ, hvis rod står fast, og hvis grene rækker helt op i himlen; det bærer med sin Herres tilladelse frugt til hver en tid. Allah giver menneskene sammenligninger. Måske lader de sig påminde! Et dårligt ord kan lignes ved et dårligt træ, der er rykket op af jorden, uden noget tilhørssted. Allah befæster dem, der tror, med faste ord i det jordiske liv og det hinsidige. Allah vildleder dem, der handler uret. Allah gør, hvad Han vil (14:27).

Allahs lignelse minder lidt om lignelsen om Det sande vintræ i Johannes Kapitel 15. Jesus  var vintræet, disciplene grenene og hans fader var vingårdsmanden. Budskabet til disciplene var, at de skulle blive i Jesus - ellers de som vingrene visne og ikke bære frugt. 

Moralen hos Johannes er, at man visner hen uden livskraften fra Jesus.

 

Moralen i Koranen er, at Allah styrker de troende med sit budskab og vildleder de vantro.

Så ens, men alligevel så forskelligt. 

Lignelsen om det voksende korn

I sura 48, som handler om, hvordan de troende skal sejre og ende med at kunne gå ind i Det fredhellige bedehus, og at de skal ud og tage bytte, fortæller Koranen endnu en lignelse om, hvordan religionen styrker de troende, så de kan blive sejrrige. Ifølge Koranen beskriver Toraen og Evangeliet de troende sådan her:

 

  • ”.... De er som korn, der sætter sine skud og så giver dem styrke, indtil de bliver tykke og står rankt på deres stilk, til fryd for dem, der har sået; gennem dem vil Han vække de vantros vrede. Allah har lovet dem af dem, der tror og gør gode gerninger, tilgivelse og en vældig løn” (48:29).

Den lignelse, som Koranen refererer til i "Evangeliet" er lignelsen om det voksende korn og sennepsfrøet i Markusevangeliets Kapitel 4,30. I Jesu lignelse er kornet og sennepsfrøet lig med Guds rige, der bliver sået og vokser i menneskene. I Koranen er kornet og sennepsfrøet lig med de troende, som skal udbrede Guds rige ved at sejre over de vantro. 

 

Lignelsen illustrerer meget fint, at Koranens forfatter ikke har haft evangelierne hos sig. Han har måske hørt om dem på anden hånd. Han bruger billedsproget fra lignelserne i den sammenhæng, som han selv befinder sig i: Hvor de troende skal sejre over de vantro, og hvor Allah straffer de vantro og belønner de troende. Guds rige er for ham noget konkret og ikke en spirituel tilstand. 

Nåleøje.jpg

En kamel gennem et nåleøje virker måske som en underlig  metafor for "det umulige". Men faktisk var der porte, som lignede et nåleøje... 

 

4. Hvad siger Koranen om Maria?

I sura 19 finder du Koranens version af historien om Jesu fødsel. Historien ligner ikke den, du måske kender fra Det Nye Testamente. Koranen fortæller, at Jesus blev født under et palmetræ, og at Jesus kunne tale allerede i vuggen. Den historie kan genfindes i det apokryfe skrift Pseudo-Matthæus (kapitel 20). De apokryfe skrifter er skrifter, som ikke blev vurderet ægte og derfor ikke kom med i Biblen. Men de florerede i Mellemøsten i 600-tallet. 

Søster til Aron og Moses

Maria, mor til Jesus, beskrives sura 3 som Amrams datter. Det fremgår også af vers 66:12. Amram var ifølge 2. Mosebog 6:20 far til Moses og Aron. Vers 19:28 fortæller, at folk kaldte Maria for ”Arons søster”, da hun kom tilbage efter at have født Jesus. Dette "slægtskab" er virkelig pinligt for Koranen, da det er ert åbenlyst, at Koranens forfatter har forveklset Moses og Arons søster Miriam med Maria. Navnet Maria er på arabisk Maryam. Moses, Aron og Miriam fra Det Gamle Testamente levede 1500 år før Maria og Jesus.

 

Befrugtet af ånden

Ifølge vers 19:17 blev Maria gravid ved at Allah sendte sin Ånd til hende. Hun sagde: "Hvordan skulle jeg få en dreng, når intet menneske har berørt mig? Jeg er ingen skøge!". Sådan er det!" sagde ånden: "Din Herre siger: ’For Mig er det en let sag" (19:21). I sura 21 fortæller Koranen, hvordan det gik til:

  • Og hende, der værnede om sin mødom. Så blæste Vi noget af Vor ånd ind i hende og gjorde hende og hendes søn til et tegn for alverden (21:95).

 

Jesu fødsel var et tegn på Allahs skaberevner. Ifølge Koranen blev Jesus nemlig skabt af jord, ligesom Adam. Allah sagde så: "Bliv til!" - og så var Jesus til (3:59). Det virker dog lidt underligt, at der også skulle have været jord med i "opskriften", då ånden blev blæst ind i Maria. 

En del af treenigheden

I sura 5 finder vi mere om Maria. Koranen understreger, at Jesus og Maria kun er mennesker. De tog begge føde til sig (5:75). Muhammed skal sige til sine tilhørere: "Vil I ud over Allah tjene noget, der hverken kan være jer til skade eller til gavn?" (5:76). "Vantro er de, der siger: "Allah er den tredje af tre", siger Koranen. "Der findes kun én gud" (5:73).

Det lyder lidt, som om, at  Koranens forfatter tror, at de kristne dyrker Jesus, Maria og Allah som Treenigheden. Den forståelse bliver helt tydelig her:

 

  • Da Allah sagde: "Jesus, Marias søn! Har du sagt til menneskene: ’Tag mig og min mor til guder foruden Allah?’" Han sagde: "Højlovet være Du! Det tilkommer ikke mig at sige noget, som jeg ikke har ret til. Hvis jeg havde sagt det, ville Du vide det ... (5:116)

Koranens forfatter troede altså, at Treenigheden bestod af Allah, Jesus og Maria. Det er selvfølgelig muligt, at en særlig lokal kristen sekt kan have dyrket en sådan treenighed. Men faktisk var det blevet slået fast på koncilet i Nikæa i 325 og senere i Konstantinopel i 381, at Treenigheden bestod af Faderen, Sønnen og Helligånden. Koranens forfatter har måske været en slags kristen. Men han har ikke haft kendskab til katolsk kristendom. 

Maryam.jpg

Jesus blev født under et palmetræ. Koranens historie om Jesu fødsel er kendt fra apokryfe kristne skrifter. 

 
 

5. Jesus kommer tæt på at være guddommelig i Koranen

 

Allahs tjener og profet

Som du så ovenfor, fortæller Koranen, at Jesus talte allerede i vuggen. Men hvad sagde Jesus egentlig, da han talte som spæd? Jo, han sagde: ”Jeg er Allahs tjener. Han har givet mig Skriften og gjort mig til profet” (19:30). Han sagde også ”fred være med mig den dag jeg blev født, den dag jeg dør, og den dag, jeg bliver genopvakt til livet” (19:33). Og så sagde han: 

 

  • "Dette er Jesus, Marias søn, sagt med sandhedens ord, hvorom de tvivler. Det passer sig ikke for Allah; højlovet være Han! - at tage sig en søn. ... Allah er min Herre og jeres Herre, så tjen Ham! Det er en lige vej" (19:34).

 

Det er værd at lægge mærke til, at Koranen i sura 19 faktisk nævner Jesu fødsel, død og genopstandelse som de helt centrale ting ved ham. Men at Allah skulle have taget sig en søn - sådan som de siger - det er afskyeligt (19:89). Så afskyeligt, at det næsten sætter Dommedag i gang (19:90). I sura 6 forklarer Koranen de dumme vantro, at Allah jo ikke kan have nogen søn, når han ikke har nogen kone (6:101). 

Evangeliet - Visdommen, som bekræftede Toraen

I sura 3  får vi at vide, at englene sagde til Maria, at Jesus ville tale i vuggen som en moden mand. Englene sagde også: 

  • [Allah] vil lære ham Skriften, Visdommen, Toraen og Evangeliet (3:48)

Verset fortæller, hvad Evangeliet var i forhold til Toraen, som Koranen ser det: Skriften var Toraen, og Evangeliet var Visdommen, sendt ned til bekræftelse af Toraen. Koranen forklarer:  

  • Vi gav Skriften til Moses og lod udsendingene følge efter ham. Jesus, Marias søn, gav Vi de klare beviser, og Vi styrkede ham med den hellige ånd ... Da et skrift fra Allah kom til dem, til bekræftelse af det, de allerede havde; og de havde tidligere bedt om sejr over dem, der var vantro - da der nu kom noget til dem, som de kendte, så troede de ikke derpå. Måtte Allahs forbandelse komme over de vantro! (2:87 og 2:89)

Koranen harcellerer mange steder over, at Skriftens folk (jøderne) kun ville tro på det, der var sendt ned til dem selv og ikke på det, der senere var blevet sendt ned. Ofte tolkes det som at de ikke ville tro på Koranen. Men det er mere sandsynligt, at det har været Jesus og evangelierne, de ikke ville tro på. Ifølge den islamiske tradition selv, blev Koranen først samlet efter Muhammeds død (se her).  

Jesus var tæt på at være guddommelig

Da Jesus talte i vuggen (i sura 3), sagde han, at han ville bringe tegn fra Allah: Blandt andet ville han helbrede blinde og spedalske, han ville blæse luft i en klump ler, så den blev til en fugl, og han ville give døde liv. Med Allahs hjælp, naturligvis (3:49). Disse tegn var til bekræftelse af Toraen (3:50). At Jesus kunne give døde ting liv er ret tæt på at være guddommelig. Det er jo ellers kun Allah, som kan den slags. Men Koranen kommer også et andre steder tæt på at bekræfte kristendommens opfattelse af, at Jesus er guddommelig. Fx i vers 3:45, hvor den kalder Jesus for et et ”ord”:

 

  • "...Maria! Gud forkynder dig det gode budskab om et ord fra sig. Hans navn er Messias, Jesus, Marias søn..." (3:45).

 

Det minder jo næsten om Johannes 1.1, hvor der står "I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud". Nedenfor ser du et endnu par vers i Koranen, som er tæt på at beskrive Jesus som guddommelig - selvom han naturligvis ikke er Guds søn. Det første er rettet mod Skriften folk (jøderne): 

  • I Skriftens folk! Gå ikke for vidt i jeres religion! Sig ikke andet end sandheden om Gud! Messias, Jesus, Marias søn er kun Guds udsending, Hans ord, som Han talte til Maria, og ånd af Ham. Så tro på Gud og Hans udsendinge, og sig ikke: "Han er tre!" Hold inde! ... (4:171)

Ordet "kun" står ikke foran "Guds udsending" i den arabiske version (tjek det her). Det er også logisk forkert at være kun det ene og det andet og det tredje. Oversætteren har indsat det for at få det til at passe med det islam, vi kender idag. Men i Koranen står altså, at Jesus er Guds udsending, Guds ord og Guds ånd. Tre ting. At Skriftens folk ikke måtte sige "Han er tre", kan faktisk ses som et forsvar for det synspunkt, at Gud er én - men har tre "naturer" eller manifestationer. Han er ikke tre personer.

 

Verset nedenfor er endnu et eksempel på, at oversætteren har måtte tilføje et ord for at få at få verset til at passe med islam. Verset fortæller om Skriftens folk: 

  • De har taget deres skriftkloge og deres munke til herrer foruden Gud, og tillige Messias, Marias søn. Men de blev befalet kun at tjene én gud. Der er ingen anden gud end Ham. Højlovet være Han, hævet over det, som de sætter ved Hans side! (9:31)

 

Ordet "tillige" står slet ikke i den arabiske version (tjek det her). Oversætteren har indsat det for at få det til at passe med islam, som vi kender den i dag. Men i Koranen står altså, at Skriftens folk har taget sig deres skriftkloge og munke til herrer ud over Gud og Messias.

 

Nogle gange kan vers fra forskellige dele af Koranen modsige hinanden. En oplagt forklaring er, at  Koranen formentlig slet ikke er skrevet af én person. Den er samlet og sammensat. Forskellige suraer mar måske været prædiket forskellige steder. Nogle af de tekster, den er sammensat af, kan have været kristne. Og der er ingen tvivl om, at Jesus har haft en helt særlig betydning for de oprindelige troende. 

Maria og Jesus - persisk.jpg

Jesus talte som spæd - og noget af det første, han sagde var, at han var Allahs tjener og profet.

6. Jesus blev ikke korsfæstet. Hold inde!

I sura 19 anerkender Koranen Jesu død og er tæt på også at anerkende hans genopstandelse. Der står, at Jesus sagde: 

 

  • "Fred være med mig ... den dag, da jeg dør, og den dag, da jeg bliver genopvakt til livet!" (19:33).

 

Men i Koranen er det et mysterium, hvordan Jesus døde. For han døde i hvert fald ikke på korset. Det ser du i sura 4. Her er Koranen i gang med at skælde jøderne ud for ikke at tro på alle Allahs profeter, og for at have slået profeterne ihjel (4:155). Det er ikke godt at vide,  hvordan den oprindelige dialog har været, men Koranen må nu forklare, at jøderne altså ikke slog Jesus ihjel. Der står:

  • "... de sagde: "Vi har dræbt Messias, Jesus, Marias søn, Allahs udsending" - men de dræbte ham ikke, og de korsfæstede ham ikke. Det forekom dem blot således. De, der er uenige om ham, er i tvivl om den sag. De har ingen viden derom, men kun løse formodninger. De har med sikkerhed ikke dræbt ham. Nej, Allahs løftede ham op til sig. Allahs er mægtig og vis. (4:157-58). 

 

Så Jesus døde altså ikke på korset. Allah løftede ham op til sig. Ingen korsfæstelse, kun Kristi Himmelfart. Vi kan dog være ret sikre på én ting: Ingen jøder ville have pralet med, at "Vi har dræbt Messias". Hvis de mente, at han var Messias, havde de ikke dræbt ham. 

Muslimer har flere forskellige historier, som skal forklare den mærkelige hændelse, som Koranen beskriver: At nogle har troet, at de korsfæstede Jesus, selvom de alligevel ikke gjorde det. Den hyppigste forklaring er "substitutionsteorien", som går ud på, at en anden blev korsfæstet i stedet. En anden forklaring er "besvimelsesteorien", som går ud på, at Jesus ikke hang længe nok på korset og derfor ikke døde. Ingen af disse historier er der kildemæssigt belæg for. De er udelukkende opfundet for at forklare det underlige vers.

 

Men Koranen fortæller selv i vers 19:33, at Jesus døde. 

De korsfæstede ham ikke - Det forekom dem blot således ...

 

7. Jesus forudsagde Muhammed og kaldte til jihad

 

Jesus blåstempler Muhammed

Vidste du, at Jesus forudsagde Muhammeds komme? Nå, ikke. Men det gjorde han - altså ifølge Koranen - og det skal du se nu. Du går til sura 61. Her motiverer Koranen de troende til kamp ved af fortæller dem, hvad der kan frelse dem fra en pinefuld straf:

 

  • "I tror på Allah og Hans udsending og kæmper for Hans sag med jeres ejendom og jeres liv" (61:11).

 

De troende skal være Allahs hjælpere. Allah afskyr dem, som "siger noget uden at gøre det", men Allah elsker dem, der kæmper for Hans sag, i slagorden, "som et tæt sammenføjet bygningsværk" (61:4). Det er ikke jihad som en indre, spirituel kamp, Koranen taler om her. 

For at rigtigt at give Udsendingen pondus, fortæller Koranen, at Jesus i sin tid sagde til Israels børn:

  • "Jeg er Allahs udsending til jer, kommet for at bekræfte det, der var før mig, og for at bringe det gode budskab om en udsending, der kommer efter mig, hvis navn skal være højt lovprist (Ahmed)." (61:6)

Navnet Ahmed betyder ”Højt lovprist” - og gæt engang: Muhammed er en variant at Ahmed. Således har Jesus altså forudsagt Muhammeds komme. Ifølge Koranen. 

 

Nogle muslimer hævder, at Johannes, 14, 16-17 er det skriftsted, hvor Jesus skulle have profeteret om Muhammeds komme. Det er der, hvor Jesus fortæller disciplene, at hans fader vil sende dem "en anden talsmand", som vil være hos dem til evig tid. I Kristendommen er talsmanden Helligånden, som jo også kom til disciplene pinsedag. Muhammed kom først 600 år senere, og han blev som bekendt ikke til evig tid.    

Jesus kaldte også til jihad

Men efter at Muhammed nu er profeteret og blåstemplet af Jesus, fortæller Koranen, at Jesus faktisk også opfordrede sine disciple til at være Allahs hjælpere og gå i kamp mod de vantro. Akkurat som de troende nu bliver opfordret: 

  • I, der tror! Vær Allahs hjælpere! Ligesom da Jesus, Marias søn, sagde til disciplene: "Hvem er mine hjælpere til Allah?" Disciplene sagde: "Vi er Allahs hjælpere!" For en del af Israels børn troede, og en del var vantro. Da støttede Vi dem, der troede, mod deres fjende, så de vandt sejr. (61:14).

At kæmpe for Allahs sag med sin ejendom og sit liv, i slagorden, og "som et tæt sammenføjet bygningsværk" er således helt i Jesu ånd. Koranens Jesus er helt anderledes end den Jesus, vi kender i moderne kristendom. Han minder mere om den Messias - kombineret frelser- og kongefigur - som Israels folk oprindeligt håbede på skulle udfri dem. 

Jesus som kriger.jpg

Jesus som kriger - Kristen mosaik fra det 6. århundrede, 

 

8. Allah som kærlig gud? 

Den kristne Gud har ry for at være en kærlig gud. Det er trods alt et centralt dogme, at Jesus døde på korset for at frelse os syndige mennesker. Koranens Allah er mere gammeltestamentlig. Igennem det meste af Koranen er Allah ikke nogen kærlig gud. Han er en straffende og hævnende gud, som gang på gang udsletter folk, som er opsætsige og ikke vil tro, og Han har skabt Helvede, hvor de vantro skal tortureres med evige pinsler. 

 

Men som du måske lagde mærke til ovenfor, kan Allah faktisk godt elske. Han elsker jo dem, som kæmper for Hans sag i slagorden (61:4). I sura 3 vejleder Koranen endda Muhammed til at prædike om Allahs kærlighed: 

 

  • Sig: "Hvis I elsker Gud, så følg mig, og Gud vil elske jer og tilgive jer jeres synder!" Gud er tilgivende og barmhjertig. (3:31).

 

Ligheden med Johannesevangeliet 14:21 er slående. Her siger Jesus nemlig: ”Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham”. Koranen har dog lige et ekstra twist:

  • Sig: "Adlyd Gud og Udsendingen!" Men hvis de vender sig bort! - Gud elsker ikke de vantro. (3:31)
     

Ca. 41 gange i Koranen står der, at "Allah elsker". Men de fleste gange er der et "ikke" bagefter. Her kan du se, hvem Allah elsker og ikke elsker:

 

Allah elsker ikke:

Dem der går for vidt (7:31), begår overtrædelser (7:55), skaber fordærv (28:77), er forfængelige pralhalse (31:18), er hovmodige (16:23), er vantro (30:45), er en vantro  synder (2:276) ,handler uret (42:40), er troløse (8:58), er indbildsk og pralende (4:36), er en syndig forræder (4:107), 

    

Allah elsker:

Dem der giver bort for Hans sag og gør det gode (2:195), som omvender sig, og som renser sig (2:222), som er gudfrygtige (3:76), som undertrykker vreden og tilgiver, og som handler smukt (3:134), som er udholdende (3:146), som handler godt (3:148), som er tillidsfulde og stoler på Ham (3:159), som er retfærdige (49:9) og som kæmper for Hans sag i slagorden (61:4).

Grundlæggende, så elsker Koranens Allah dem, der elsker Ham. Hvis ikke de gør det, så udskifter han dem med nogle andre:

 

  • I, der tror! Hvis nogen af jer falder fra sin religion, så vil Gud indsætte andre, som Han elsker, og som elsker Ham; som er ydmyge over for de troende, men magtfulde over for de vantro; som vil kæmpe for Gud sag uden at frygte bebrejdelser fra nogen ... (5:54)  

 

Skriftens folk (jøderne og naṣārā) har ifølge Koranen en anden indstilling. De mener, at Gud elsker dem, fordi de er Hans børn. Men det giver ingen mening for Koranens forfatter. For Hvorfor straffer Allah dem så? (5:18)

Vred Gud2.jpg

Vred gud - Koranens Allah ligner mest den straffende Gud fra Det Gamle Testamente

 

9. Dyret i åbenbaringen: Den falske profet

Et helt gennemgående tema i Koranen er Dommedag. Derfor er det også helt oplagt, at Koranen har lånt et par ting fra Johannes' Åbenbaring, den sidste bog i Det Nye Testamente, som beskriver Dommedag i et underligt drømme- og billedsprog.

 

Dyret fra Jorden - den falske profet

Måske har du hørt udtrykket "det store dyr i åbenbaringen"? I sura 27 genfinder du "dyret" fra Johannes’ Åbenbaring i Koranen:

 

  • Når ordet over dem falder (dvs. når de vanto dømmes på Dommedag), vil Vi lade et dyr komme frem af jorden til dem og tale til dem om, at menneskene ikke troede fast på Vore tegn (27:82).

I Johannes' Åbenbaring findes Dyret fra jorden i kapitel 13. Ifølge åbenbaringen vil der komme et dyr frem fra havet og et dyr fra jorden. Dyret fra jorden tolkes som ”den falske profet”. Dyret fra havet tolkes som Satan. Dyret fra jorden (den falske profet) "udøver det første dyrs magt" og forfører folk på jorden til at tilbede Dyret fra havet (Satan). 

I Koranen vil Dyret fra jorden (den falske profet) blot tale til menneskene om, hvorfor de ikke troede. Hmm. Det lyder jo næsten som om, at "dyret" har tænkt sig at gentage Koranens budskab. 

 

Suspekte ting ved Allah

Mange kristne har gennem tiderne tænkt, at Muhammed var den falske profet. Ikke mindst på grund af Jesu advarsel mod falske profeter i Matthæus 7,15. Man kan kende dem på deres frugter, siger Jesus. 

Uheldigvis er der også et par suspekte ting ved Allah. Kan Han virkelig være Gud, når Han med vilje vildleder folk (fx 27:416:93), akkurat ligesom Satan (27:24, 38:82-83), og når Han har skabt mange djinner og mennesker blot for at fylde Helvede med dem (7:179, 11:119, 32:13). Er det ikke ondt? Og hvordan hænger det sammen, at Allah kunne sætte sataner i tjeneste for Kong Salomon, sådan som Koranen hævder (38:37; 21:82). Er det egentlig ikke Satan, som er herre over satanerne? Man skal helst ikke spekulere for meget over den slags ting ...  

Mere inspiration fra Johannes' Åbenbaring

Der er naturligvis flere ligheder og spor af Johannes’ Åbenbaring at finde i Koranen. Dem kan du se her: 

  • Sura 74: der blæses i hornet på dommedag. Hos Johannes blæses  i dommedagsbasunerne

  • Sura 32: Dommedag omtales som en dag, hvis omfang svarer til 1000 år. Hos Johannes vil en engel stige ned og binde Satan i 1000 år.

  • Sura 81: Stjernerne vil styrte ned og bjergene sættes i skred på dommedag. Hos Johannes vil et bjerg vil styrte i havet og en stjerne falde ned fra himlen. 

  • Sura 14: Jorden vil på Dommedag blive byttet ud med en ny jord, og himlene ligeså. Hos Johannes kommer der en ny himmel og en ny jord.

Dyret fra Jorden.jpg

Dyret fra jorden - islamisk version.

 

10. Juleaften i Koranen

Efter det lidt spooky afsnit ovenfor skal nu slutte med noget hyggeligt. Nemlig juleaften. Den finder du i sura 97, Bestemmelsen. Suraen lyder i den danske oversættelse: 

  • Vi sendte den ned i Bestemmelsens Nat. Hvordan kan du vide, hvad Bestemmelsens Nat er?Bestemmelsens Nat er bedre end tusind måneder. I den stiger englene og ånden ned med deres Herres tilladelse, angående hver en sag. Den er fred, indtil daggryet bryder frem.

I islamisk tolkning handler suraen om, at Koranen blev sendt ned til Muhammed. Men faktisk står der slet ikke "den" i den arabiske version. Ordet kan i hvert fald lige så godt betyde ham - det er 3. person hankøn.

 

Koranen blev jo heller ikke sendt ned på en enkelt nat. Ifølge den islamiske fortælling blev den åbenbaret til Muhammed over en periode på 23 år. Det giver ingen mening, at Koranen skulle være sendt ned en nat - selvom muslimske fortolkere gør deres bedste for at fortolke, at Allah jo bare mente den allerførste åbenbaring. Den forklaring er udelukkende opfundet for at redde situationen og få suraen til at passe med den islamiske fortælling. 

 

Lingvisten Christoph Luxenberg (et pseudonym), som har arabisk som sit modersmål, mener, at sura 97 i virkeligheden er en julehistorie. Det var naturligvis Jesus, som kom ned til menneskene på julenat. Luxenbergs tese er, at dele af Koranen er kristne tekster på aramæisk, som blot er skrevet med arabisk skrift. I 600-tallets Mellemøsten var aramæisk det sprog i Mellemøsten , som de fleste jødiske og kristne religiøse tekster blev skrevet på. ifølge ham er Koranen oprindeligt en kristen gudstjenestebog - hvilket på aramæisk hedder: en qeryan-a. Nogle af dens læsninger har været på aramæisk. Blandt andet sura 97

 

Ifølge Luxenberg betyder "Bestemmelsens nat" på aramæisk også "Fødselsstjernens nat", og suraen indeholder ikke kun engle, der "stiger ned", men et englekor.

Uanset, om sura 97 skal læses som aramæisk eller ej, så giver det rigtig god mening, at handler om Jesus. Historien om Muhammeds første åbenbaring er slet ikke fredfyldt. Den foregik i en mørk hule, hvor Muhammed blev skræmt fra vid og sans af en ånd, som beordrede ham til at "læse op".  

Hvis de tidlige troende har troet, at Jesus var Messias, og hvis Jesus - som vi har set - havde en helt særlig betydning for dem, så ville det da også være mærkeligt, hvis der ikke var en jule-sura i Koranen.

Julenat.jpg

Bestemmelsen nat - var det i virkeligheden juleaften?

 

11. Var Muhammed Jesus?

De fleste tager for givet, at Koranen blev åbenbaret til profeten Muhammed. Men faktisk er der intet i Koranen, som tilsiger dette. Navnet Muhammed er er kun nævnt 4 steder i Koranen, og hvis man ikke på forhånd var blevet fortalt historien om islams profet, så ville man ikke ane, at Koranen skulle havde noget med ham at gøre. Muhammed betyder som sagt "Den højt lovpriste". Det var formentlig en titel, som sagtens kan være anvendt om Jesus. Akkurat som at Kristus betyder "den salvede".    

Du skal nu se de 4 vers med Muhammed. Måske vil du se, hvorfor det ikke er helt utænkeligt, at de handler om Jesus. 

Kun en udsendning

  • 3:144: Muhammed er kun en udsending, som andre udsendinge, der var før ham. Vil I vende om på hælen, hvis han skulle dø eller blive dræbt? Den, der vender om på hælen, tilføjer ikke Gud nogen skade; men Gud vil gøre gengæld mod dem, der er taknemmelige.

Jesus var jo ifølge Koranen netop Allahs udsending og ikke Hans søn - selvom han var Messias. Det svarer helt til vers 5:75: "Messias, Marias søn, var kun en udsending som andre udsendinge, der var før ham". 

 

Præsten Edouard Marie Gallez argumenterer i artiklen References to Muhammed in the Koran for, at versets første del om Muhammed simpelthen er indskudt. Verset udgør sammen med de omkringliggende vers en motivationstale til de troende krigere om at kæmpe og dø i kamp, selv når tingene går dem imod. Det giver meget mere mening uden indskuddet om Muhammed. Så formanes de om ikke at vende om på hælen, når de møder modgang.

Den islamiske historie om vers 3:144 er, at nogle af Muhammeds følgere efter hans død troede, at han ville genopstå. Men Abu Bakr (den første kalif efter Muhammed) overbeviste dem om, at Muhammed kun var et menneske og skulle begraves. Det gjorde han ved at citere dette koranvers - som ingen ellers kunne huske, at have hørt før! (se denne hadith). Det er interessant, hvorfor den historie er opstået. Nogen har måske kunnet huske en sammenhæng mellem "Muhammeds død" og "genopstandelse".       

Profeternes segl

  • 33:40Muhammed er ikke fader til nogen af jeres mænd; men han er Guds udsending og profeternes segl. Gud ved alting.

Igen pointerer Koranen, at Jesus er udsending, og at han i øvrigt var den sidste profet. Det giver god mening, for han var jo Messias. I kristendommen "lukkede" Jesus rækken af profeter. 

Også her er der stærke argumenter for, at verset kan være inskudt senere. Dels giver det ingen mening, at Muhammed skulle være Guds udsending i stedet for at være far til nogle af mændene. Dels er det oplagt, at verset adresserer arvefølgen. Det har været uhyre belejligt for abbasside-kalifferne, at ingen kunne gøre krav på at blive den nye profet, hverken via blodlinje eller på anden vis. 

De troende tror på det, der blev sendt ned

  • 47:2: Men de, der tror og gør gode gerninger og tror på det, der blev sendt ned til Muhammed; og det er sandheden fra deres Herre -, dem vil Han eftergive deres onde handlinger og give fred i sindet.

 ​

Også dette værs passer fint på Jesus. Koranens troende troede netop på Jesus som Messias og på hans budskab. Koranen fortæller, at Allah lærte Jesus Skriften og Visdommen - Toraen og Evangeliet (3:48, 5:110), at Allah gav Jesus Evangeliet (57:27) og at Jesus sagde: "Jeg er kommet til jer med visdommen, og for at forklare jer noget af det, hvorom I er uenige" (43:63). 

 

 Streng over for de vantro

  • 48:29. Muhammed er Guds udsending, og de, der er med ham, er strenge over for de vantro, men barmhjertige mod hinanden. Du ser dem bøje sig og kaste sig ned i stræben efter gunst fra Gud, og velbehag. Deres tegn i ansigtet er en følge af, at de kaster sig ned. Dette er beskrivelsen af dem i Toraen og i Evangeliet: De er som korn, der sætter sine skud og så giver dem styrke, indtil de bliver tykke og står rankt på deres stilk, til fryd for dem, der har sået; gennem dem vil Han vække de vantros vrede. Gud har lovet dem af dem, der tror og gør gode gerninger, tilgivelse og en vældig løn.

Dette vers bliver ofte brugt til at fremhæve, at islam prædiker intolerance. Men der er flere mærkelige ting ved verset: 

  1. Du: Når koranen siger "du", tolkes det ofte som at Allah taler til Muhammed. Men hvorfor omtales Muhammed så i 3. person? 

  2. Konteksten: I de 3 foregående vers har Koranen nævnt Allahs udsending: Allah sendte sit nærvær ned over sin udsending og de troende, Allah har gjort drømmen til sandhed for sin udsending ved at de troende skal træde ind i det fredhellige bedehus, og Allah sendte sin udsending med retledningen. Hvorfor er det nødvendigt at præcisere, at Muhammed er udsendingen? 

  3. Evangeliet: Hvorfor er Toraen og Evangeliet (som Allah jo lærte Jesus) nævnt i samme vers som Muhammed. Der hentydes endda til lignelsen om det voksende korn. 

Jesus var jo faktisk også streng ved de vantro, dengang hvor han "rensede Templet" ved at rasere vekselerernes og duehandlernes boder og beskylde dem for at have gjort Templet til "en hule for tyve og røvere". Sjovt nok findes der i islamisk tradition også en historie om, hvordan Muhammed "rensede Kabaen" (fx Ibn Ishaq, s. 552).  

Det er meget muligt, at "Muhammed er Guds udsending" igen er indskudt, og at det oprindelige vers kan have handlet om  Jesus. 

Jesus renser Templet.jpg

Jesud var streng ved de vantro - da han rensede Templet og væltede vekselerernes borde og duehandlernes bænke (Matthæus, 21:12-17)