SURAER FRA MEKKA 615-618
Kronologisk sammendrag
Sværme af fugle kastede teglsten
Tilflugt mod det onde som Allah har skabt
De sataniske vers skulle have været her
Død over mennesket
Den nat Koranen kom ned
Tjen Herren over dette hus (Kabaen)
109. De vantro
105. Elefanten
113. Daggryet
114. Menneskene
112: Den rene tro
53. Stjernen
97. Bestemmelsen
91. Solen
95. Figentræet
106. Quraysh
101. Tordenslaget
75. Opstandelsen
104. Bagtaleren
Det gamle Mekka
(18) Sura 109: De vantro (6 vers)
Vi tilbeder ikke den samme
Allah vejleder om, hvad Muhammed skal sige til de vantro: Han skal tiltale dem "I vantro!" og sige, at han ikke tilbeder den, som de tilbeder (109:2). De tilbeder heller ikke den, Muhammed tilbeder. Muhammed skal sige, at han ikke vil ikke tilbede den, de tilbad, og omvendt. Han skal sige: I har jeres religion og jeg har min (109:6).
De vantro troede, at Allah havde døtre.
Billedet: al-Uzza, al-Lat og Manat. By Djahuti
Se hele sura 109 på engelsk her
Ikke den samme?
De vantro
I starten af Koranen menes der med "de vantro" alene de vantro arabere. Deres forbrydelse var, at de satte andre ved Allahs side, dvs. begik shirk. Se mere:
Men faktisk tilbad de Allah. Det tilbad bare også - ifølge Koranen - Allahs døtre, og formentlig også nogle andre. Se fx:
Faktisk anderkender Koranen flere steder eksistensen af de vantros guder. Allah mener at de findes, de er blot ikke guder - kun tjenere (nogle steder kalder Han dem også sataner)
Jøder og kristne
Sura 109 er som sagt henvendt til de vantro arabere i Mekka. I forhold til jødedommen og kristendommen hævder Koranen at være en bekræftelse af Toraen og Evangeliet (3:3). I starten af Koranen ses jøderne og de kristne som "troende", fordi de er monoteister. Allah insisterer på at være den samme som deres gud. Hvis de ikke er enige, beskyldes de for at skjule deres viden. Først i Medina omtales de også som vantro, fordi de ikke bekender sig til "den sande religion" og tror på alle profeter, dvs. også Muhammed. Se fx:
(19) Sura 105: Elefanten (5 vers)
Fugle som kastede teglsten
Allah minder om, hvad Han gjorde ved elefantens folk: Han sendte sværme af fugle mod dem, som kastede teglsten over dem (105:4).
.jpg)
Billede af Slaget ved Bet-Zakarja
Jan Luyken (1649-1712)
Se hele sura 105 på engelsk her
Sura 105 handler ifølge islamisk tradition om Elefantens år. Ca. år 570 skulle en Abyssinsk hær have forsøgt at invadere Mekka med flere krigselefanter, for at ødelægge Kabaen. Invasionen mislykkedes, i det den stoppede uden for Mekka. Nogle siger, at førerelefanten nægtede at entrere byen. Andre har en teori om at sygdom var årsagen.
Det ville naturligvis være ret dumt at sende en hær med elefanter fra Yemen gennem Arabiens ørken for at ødelægge Kabaen.
En alternativ teori er derfor, at den korte sura er et lån fra den apokryfe jødiske beretning om Judas Makkabæeren, som i 162 f. kr. overvandt Seleukiderne og deres elefanter. Det med fuglene, der kaster sten, kan stamme fra den armenske oprører Mushegs brev til Sassanidernes konge i 591. Beskrevet i Sebeos' History of Armenia, kapitel 3. Her truer han nemlig med elefanter og fugle. Der er mange muligheder.
(20) Sura 113: Daggryet (5 vers)
Søg tilflugt mod det onde, som Allah har skabt
Allah anviser, hvordan kan søge tilflugt hos Ham, Daggryets Herre. Man skal søge tilflugt mod det onde, Han har skabt (113:2). Man skal sige: Jeg søger tilflugt mod det onde i tusmørket, mod det onde i heksene, der spytter på knuder, og mod misunderen.
Se hele sura 113 på engelsk her
Jeg søger tilflugt
Se også vendingen brugt i Salmernes bog, fx Salme 31 og Salme 71. Mere inspiration fra Salmernes bog findes her:
Det onde øje
Muhammed brugte ifølge overleveringen sura 113 og 114 til at søge tilflugt mod "Det onde øje".
"Allahs budbringer plejede at søge tilflugt fra Det onde øje hos djinner og mennesker. Da "tilflugtsversene" blev åbenbaret, begyndte han at recitere dem og stoppede med at recitere andet"
(21) Sura 114: Menneskene (6 vers)
Søg tilflugt mod hviskeren
Allah anviser, hvordan man kan søge tilflugt hos ham, Menneskenes Herre og konge, mod det onde i "Hviskeren, der lusker omkring" (114:4). Man skal sige: "Jeg søger tilflugt". Hviskeren lusker omkring i hjertet hos både mennesker og djinner (114:6).
Se hele sura 114 på engelsk her
(22) Sura 112: Den rene tro (4 vers)
Allah har ikke avlet
Allah opfordrer til at sige: Allah er én, og Han er ikke avlet, og han har ikke avlet (112:3) - og ingen er lige med ham.
Vers fra sura 112 findes på Klippedomen i Jerusalem. Eller måske er det omvendt: Vers fra Klippedomen genfindes i Koranen?
Se hele sura 112på engelsk her
Striden om trosbekendelsen
I den tidlige kristendom var der ikke enighed om, hvordan Jesu natur skulle forstås: Var Han Gud eller menneske eller begge dele - og hvis han var begge, hvordan var han så "sammensat". Der blev holdt flere kirkeråd for at løse uenighederne. På det første koncil i Nikæa 1 325 vedtog man den Nikænske trosbekendelse:
"Vi tror på den éne Gud, den Almægtige Skaber, og på én Herre, Jesus Kristus, Hans enbårne søn, undfanget af Faderen, undfanget, ikke skabt og samme væsen som Faderen"
Men ikke alle var enige. Sura 112 er en undsigelse af den sidste del. Ordene findes også som inskription på Klippedomen i Jerusalem, bygget i 691. Striden om Jesu natur kan have været en af de faktorer, der førte til udviklingen af islam
(23) Sura 53: Stjernen (62 vers)
Muhammed har ikke fejlet
Allahs forsikrer overfor Muhammeds stammefæller, at Muhammed ikke er faret vild og har ikke fejlet (53:2). Han taler slet ikke fordi han har lyst, men fordi han er blevet belært af englen Gabriel. Allah fortæller, hvordan det gik til: Gabriel dukkede op i horisonten og steg så ned, til han kun var to buelængder væk. Så åbenbarede han tingene for Muhammed. En anden gang foregik det ved lotustræet "ved den yderste grænse". Muhammed så her nogle af Allahs største tegn (53:18). Allah spørger Muhammeds tilhørere: Vil I virkelig strides med ham om, hvad han ser?"(53:12)
Allah har ikke nogen døtre
Allah spørger Muhammeds stammefæller, hvad de mener om al-Lat, al-Uzza og Manat? Tror de virkelig, Allah må nøjes med døtre, mens de selv får sønner? Det ville da være en uretfærdig fordeling (53:22), og det har Allah slet ikke sendt nogen bemyndigelse ned om. Det er også bare nogle navne, I har givet dem (53:23), siger Allah. De, der tror på dem, følger kun løse formodninger. De har ingen viden. Der findes utallige engle i himlene (53:26), men de, der kalder englene kvindelige navne, tror ikke på det hinsidige! Det nytter ikke at bede dem gå i forbøn hos Allah, for ting sker kun med Allahs tilladelse (53:26).
Muhammed skal vende sig bort fra dem, der afviser Allahs påmindelse, og som kun tænker på det jordiske liv.
Bestrid ikke Allahs velgerninger
Allah fortsætter med at advare: Man skal ikke erklære sig selv for ren, for Allah ved bedst, hvem der er gudfrygtig. Og den nærige, der vender sig bort - har han ikke hørt om, hvad der står i Moses' skrifter? Har han ikke hørt om Abraham? Eller at et menneske kun får løn for sine gerninger, og at Allah ser hans gerninger? Ved han ikke, at alt kommer fra Allah og ender hos Allah? Og at Allah har skabt mennesket af en dråbe, der stødes ud (53:46), og at Han vil skabe mennesket endnu en gang?
Straffen nærmer sig
Allah advarer mod at bestride hans velgerninger. Han tilintetgjorde folkene Ād og Thamūd (53:51). Før da tilintetgjorde Han Noahs folk. Alt sammen som straf for overmod. "Det, der nærmer sig, kommer nærmere" (53:57), siger Allah. Han opfordrer til at man holder op med at more sig og i stedet kaster sig ned (53:62).
Se hele sura 53 på engelsk her
Allahs største tegn
I Bukhari 381 beskrives Allahs største tegn som en grøn skærm, som dækkede horisonten.
De sataniske vers
Baggrunden for vers 53:19-28 er historien om de sataniske vers. Den er kendt fra Ibn Ishaq og lyder sådan:
I ønsket om at få Quraish-stammen til at acceptere sin religion, fik Muhammed en åbenbaring om at stammens tre yndlingsgudinder (eller engle) var særligt ophøjede væsener hos Allah, og at deres forbønner blev godtaget af Allah. Quraish blev glade over at Muhammed talte pænt om deres gudinder og kastede sig endda ned i bøn sammen med ham. Senere fik Muhammed en korrigerende åbenbaring og forklarede, at Satan havde givet ham ordene. Du kan se spor af de sataniske vers mange steder i Koranen. Se fx
-
Sura 25 - de vantro siger at de var nær blevet forledt
-
Sura 17 - Allah siger at Muhammed nær var blevet forledt
-
Sura 16 - Muhammed skal søge tilflugt mod Satan når han læser op
-
Sura 22 - det også er sket for alle tidligere profeter, at Satan har indføjet vers
De tre yndlingsgudinder: al-Uzza, al-Lat og Manat
(24) Sura 80: Han rynkede panden (42 vers)
Muhammed skal fokusere på dem, der opsøger troen
Allah påtaler en episode: Han rynkede panden og vendt sig væk, da en blind mand kom til ham. Men måske ville manden bare rense sig! I stedet har han været mere optaget af en, der er selvtilstrækkelig, og som ikke vil rense sig. Allah formaner om at huske de ærværdige, ophøjede og fromme skriftsteder (80:13).
Død over mennesket
Allah råber: Død over mennesket! (80:17). Det er utaknemmeligt. Allah har skabt mennesket af en dråbe, og Han har gjort vejen let for mennesket. Engang vil Han lade det genopstå. Men mennesket har ikke udført, hvad han er blevet befalet. Mennesket kan blot se på sin føde og se, hvordan Allah har ladet korn vokse frem og sørget for palmer og oliventræer (80:29), frugter og foder til dem og deres kvæg. Så burde han blive taknemmelig.
Allah advarer: Når dommedag og den øredøvende larm indtræffer, så vil de frommes ansigter stråle af lykke, mens de skamløse vantros ansigter vil være belagt med smuds (80:41).
Se hele sura 80 på engelsk her
Muhammed og den blinde mand. Det var selvfølgelig Muhammed, der vendte sig væk fra den blinde mand. På Wikipedia kan du læse alt om den blinde mand, hans navn, hans familieforhold, og episoden hvor koranversene blev åbenbaret. Læren er, at alle, der opsøger troen, skal tages imod, og selv profeten havde brug for at blive formanet. Her fra en bog med godnathistorier om profetens liv.
Eller Jesus og den blinde mand?
Passagen om den blinde mand er skrevet på en sådan måde, at den ikke kan forstås uden en forklaring. En oplagt forklaring er, at verset oprindeligt har handlet om Jesus, som sagde til en blind mand, at han skulle vaske sig i dammen ved Siloa, hvorefter han blev seende. Fariasærerne troede ikke på den blivnde mand og jog ham væk. (Johannes, kapitel 9)
Oliventræer
Vers 80:29: Dette vers er blot ét af flere, hvor Allah omtaler oliventræer og andre frugter og afgrøder, som ikke vokser i Mekka, men som nærmere hører til nær Middelhavet. Mange har undret sig over disse vers, som er med til at understøtte tesen om, at "Mekka" i virkeligheden ikke er vored dages Mekka, men en by som lå langt nordligere. Se anmeldelsen; Islams oprindelse var ikke i Mekka
Læs mere om oliventræer i sura 95
(25) Sura 97: Bestemmelsen (5 vers)
Den nat Koranen kom ned
Allah fortæller om "Bestemmelsens nat", hvor Han sendte Koranen ned (97:1) . Den nat er ifølge Allah "bedre end tusind måneder" (97:3). Det er den nat, hvor hvor englene og ånden - dvs. Gabriel - steg ned med dekreter om alting. (97:4).
Gabriel stiger ned med Koranen. Se også:
En julehistorie?
Umiddelbart kan det virke ulogisk, at Allah skulle have "sendt den ned" på Bestemmelsens nat. For blev Koranen ikke åbenbaret over en periode på 23 år? Muslimske lærde forklarer naturligvis, at Allah jo bare sendte de første vers ned dén nat. Men det er jo faktisk ikke, hvad Koranen siger i vers 97:1. Lingvistik-forskeren Christoph Luxenberg mener, at dele af Koranen består af gamle kristne gudstjeneste-skrifter på aramæisk, og at hvis man læser disse dele på aramæisk, så giver det pludselig mening. Et eksempel er sura 97, som i virkeligheden er en lovprisning af julenat, hvor Jesus blev født.
Se anmeldelsen :
Se hele sura 97 på engelsk her
(26) Sura 91: Solen (15 vers).
Bygget himlen og bredt jorden ud
Allah sværger ved solen og mange andre ting: Han sværger ved månen, der "følger solen", ved natten, der dækker dagen til. Han sværger også ved himlen og "det", der har bygget den, og ved "det", der har bredt jorden ud.
Rense sjælen eller lade den gå til
Han sværger ved det, der har formet sjælen og givet den både fordærv og gudsfrygt. Han sværger, at den, som renser sjælen, vil det gå godt, men den, der lader sjælen gå til, vil det gå dårligt (91:10).
Allahs hunkamel
Allah fortæller, hvordan Thamūds folk i sit overmod "kaldte det for løgn". Allahs udsending bragte dem en hunkamel og sagde, at det var Allahs hunkamel, og at de skulle give den noget at drikke. Men de beskyldte ham for at lyve og skar haserne over på kamelen. Derefter tilintetgjorde Allah dem (91:14).
Se hele sura 91 på engelsk her
Thamud
Thamūd er folk, som levede i det nordvestlige hjørne af den Arabiske Halvø fra ca. 800 f. Kr. og frem til en tid ikke så langt fra Muhammeds. Formentlig de samme som Nabatæerne. Ifølge Koranen var de efterkommere af det forhistoriske folk Ād. Deres undergang kan muligvis være sket ved et vulkanudbrud.
Historien om hunkamelen: Allahs udsending til Thamūd var ifølge Koranen "deres broder" Salih. Da folk forlangte et tegn fra ham, sendte Allah en guddommelig hunkamel. Men onde og afgudsdyrkende som de var, skar de ifølge legenden haserne over på den.
Se mere om de forhistoriske folk i sura 7
(27) Sura 85: Stjernebillederne (22 vers)
Det de gjorde mod de troende
Allah sværger ved himlen med stjernebillederne og ved dommedag: Død over dem, der hører til i Ilden. På dommedag vil nogen vidne om, hvad de gjorde mod de troende (85:7). De, som har udsat de troende for prøvelser, blot fordi de er troede, har flammernes straf i vente. Men de troende vil få haver med rindende floder. Det vil være den store sejr (85:11). Allahs magt er stærk!
En velbevaret tavle
Allah minder om, hvad der skete med Farao og Thamud. De vantro fremturer med at kalde det for løgn. Men nej, det er ikke løgn, det er en glorværdig Koran, og den findes hos Allah på en velbevaret tavle! (85:22)
Se hele sura 85 på engelsk her
Hvad de gjorde mod de troende
85:7: Handler om "Grøftens folk", som i år 520 eller 523 blev smidt i en grøft og brændt på grund af deres tro. Det kan muligvis have været kristne fra den arabiske by Najran, som blev brændt efter ordre af en jødisk konge, som kan have været Kong Yusuf af Himyar.
Det var under alle omstændigheder ikke muslimer på Muhammeds tid.
Tavlen hos Allah
Koranen hentyder flere steder til, at Koranen findes på en tavlen eller i et Skrift i Himlen hos Allah.
Se også:
(28) Sura 95: Figentræet (8 vers)
Allah gjorde mennesket til det laveste og er den bedste dommer
Allah sværger ved figentræet og oliventræet og "denne sikre by", at Han har skabt mennesket i den smukkeste form (95:4). Derefter gjorde Han det til "det laveste lave". Dog ikke de, der tror og gør gode gerninger. De har løn uden forbehold i vente (95:6). Allah spørger: Hvordan kan du stadig kalde Dommen for løgn? Er Allah måske ikke den bedste dommer? (95:8)
Se hele sura 95 på engelsk her
Oliventræer
Det er interessant, at Allah sværger ved oliventræer, da der ikke kan gro oliventræer i Mekka. I sura 80 siger Allah, at han har ladet både druer og oliventræer vokse frem til Muhammeds tilhørere.
Nogle forskere argumenterer for, at Muhammeds liv - hvis han har eksisteret - ikke udspillede sig i Mekka. Versene om oliven og druer - som findes flere steder i Koranen - er med til at støtte denne tese.
Se boganmeldelsen: Islams oprindelse ifølge Tom Holland
(29) Sura 106: Quraysh (4 vers)
Allah er Kabaens Herre
Allah opfordrer Quraysh til at tjene "Herren over dette hus" (106:3), Kabaen. Herren over Huset er Allah. Det skal de gøre for at samle sig og få tryghed på deres rejse (106:1). Han er den, der har givet dem mad, når de var sultne, og som har beskyttet dem mod frygt.
Hubal. Var han og Allah mon den samme?
Perserkongen Kyros den Store. Jødernes beskytter. Er det i virkeligheden ham, sura 106 handler om?
Se hele sura 106 på engelsk her
Hvem var Allah?
106:3: Nogen mener, at guddommen Hubal blev tilbedt i Mekka, og at Hubals billede var opstillet i Kabaen over den udtørrede brønd, som man kastede offergaver i. Hubal var således den største af de mange guder, der blev dyrket i Kabaen i Mekka. Hubal var så Allah, for ordet "Allah" betyder nemlig "guden", dvs. den øverste guddom
Men Allah var også den arabiske betegnelse for den jødiske og kristne Gud. Det aramæiske ord for Gud var ʼĔlāhā eller Alâhâ, og på hebraisk var det Elohim. Så Allah var i grunden blot en oversættelse. Navnet på Gud for er for kristne og jøder Jahve. Jahve er ikke nævnt i Koranen.
Koranen bekræfter, at Muhammeds folk tilbad Allah inden Muhammed begyndte at prædike sn nye religion, og at de troede, at Allah havde skabt jorden og himlene (Sura 39 )
Hvem var Quraysh
Ifølge den islamiske fortælling var Quraysh Muhammeds stamme. Men det er faktisk langt fra givet. Faktisk er der ingen omtale af, at Muhammeds stamme hed Quraysh, før al-Tabari (839-923), som lavede den først tafsir (fortolkning af Koranen)
Nogle mener, at Quraysh historisk har været en betegnelse for et forbund af stammer (ordet betyder noget i retning af "forbundsfæller")
Men Quraysh er også det hebraiske navn for kong Kyros den Store (559 f.Kr. - 530 f.kr.). Kyros er omtalt i Bibelen som jødernes beskytter. Han forordnede, at jøderne kunne rejse til Jerusalem og bygge Herrens, Guds Hus, og at folk endda kunne give dem gaver med på vejen. (Ezras Bog 1)
Suraen 106 er uforståelig uden forklaring. Det er meget oplagt, at den oprindeligt har handlet om Kyros, og at Huset er Tempelt i Jerusalem.
(30) Sura 101: Tordenslaget (11 vers)
Tunge og lette vægtskåle
Allah fortæller hvad tordenslaget er: Det er dommedag, hvor menneskene er "som spredte møl" (101:4) og bjergene som kartet uld. Han fortæller, at de, hvis vægtskåle er tunge på dommedag, vil få et dejligt efterliv i Paradis, mens de, som har lette vægtskåle, vil ende i Helvede (101:9).
Se hele sura 101 på engelsk her
(31) Sura 75: Opstandelsen (40 vers)
Allah kan samle og genoplive de døde
Allah sværger ved opstandelsens dag, at Han godt kan samle mennesket igen, når det skal genopstå. Med både knogler og fingerspidser (75:4).
Dommedag indtræffer når sol og måne forenes
Nogle spørger, hvornår opstandelsens dag så indtræffer. Allah ved, at de kun spørger, fordi de har tænkt sig at synde. Han svarer, at det er når blikket blændes, sol og måne forenes (75:9) og man ikke har noget sted at flygte hen. Da sker det. Da vil Allah læse op for menneskene, hvad de har gjort, og det nytter ikke at komme med undskyldninger. Man vil være et bevis mod sig selv. De frommes ansigter vil stråle, mens de vantros vil være dystre ved tanken om den ulykke, der nu kommer til at overgå dem.
Til ham, der vendte sig væk og kaldte det løgn, og som stolt spankulerede hen til sine folk, siger Allah: "Ve dig, ve dig, ve dig! (75:35). De formastelige troede ikke, og han bad ikke.
Mennesket er skabt af sæd, så hvorfor skulle Allah ikke kunne give de døde liv?
Allah uddyber yderligere, hvordan han har skabt mennesket: Han gjorde det af udstødt sæd, som så derefter blev til levret blod. Derefter skabte og formede Allah det og gjorde det til par (75:39). Skulle Han så ikke også kunne finde ud af at give de døde liv? (75:40)
Se hele sura 75 på engelsk her
Mennesket kan samles
Den der vendte sig væk
(32) Sura 104: Bagtaleren (9 vers)
Bagtaleren skal kastes i Knuseren
Allah fortsætter sine ve-råb fra sidste sura og siger: Ve enhver bagtaler og skumler, og som samler ejendom. (104:2) Bagtaleren regner med, at hans ejendom giver ham evigt liv. Men nej. Han skal kastes i "Knuseren!" (104:4) Knuseren er Allahs knusende ild, som "rejser sig over hjerterne i søjler" og lukker sig om dem.
Se hele sura 104 på engelsk her
Knuseren
104:4: Knuseren er Helvedesilden. Den vil knuse alt, hvad der bliver smidt ind i det - selvom det jf. sura 75 lige er blevet samlet. Nedenfor ses et moderne billede af Helvede, fra en af de mange islamiske videoer på YouTube, der beskriver det. Til skræk og advarsel, men nok mest for de, der tror på det.
