SURAER FRA MEKKA 615-618
Kronologisk sammendrag (Læs om kronologien her)
Sværme af fugle kastede teglsten
Tilflugt mod det onde som Allah har skabt
De sataniske vers skulle have været her
Død over mennesket
Den nat Koranen kom ned
Tjen Herren over dette hus (Kabaen)
109. De vantro
105. Elefanten
113. Daggryet
114. Menneskene
112: Den rene tro
53. Stjernen
97. Bestemmelsen
91. Solen
95. Figentræet
106. Quraysh
101. Tordenslaget
75. Opstandelsen
104. Bagtaleren
Det gamle Mekka
(18) Sura 109: De vantro (6 vers)
Vi tilbeder ikke den samme
Allah vejleder om, hvad Muhammed skal sige til de vantro: Han skal tiltale dem "I vantro!" og sige, at han ikke tilbeder den, som de tilbeder (109:2). De tilbeder heller ikke den, Muhammed tilbeder. Muhammed skal sige, at han ikke vil ikke tilbede den, de tilbad, og omvendt. Han skal sige: I har jeres religion og jeg har min (109:6).
De vantro troede ifølge den traditionelle islamiske historie, at Allah havde døtre. Billedet: al-Uzza, al-Lat og Manat. By Djahuti
Se hele sura 109 på engelsk her
Hvem var de vantro?
Ifølge den traditionelle islamiske historie var folk i Mekka hedenske afgudsdyrkere. De tilbad Allah, men deres forbrydelse var, at de satte andre ved Allahs side. De troede, at Allah havde døtre og sønner. Koranen anderkender flere steder eksistensen af de vantros guder. Allah mener at de er tjenere for Allah. Se fx:
-
6:100 - De vantro tilskriver Allah sønner og døtre og tilbeder djinnerne
-
21:26 - Afguderne er Allahs tjenere og tager ikke ordet før Ham
Historien bag Sura 109 er beskrevet hos Ibn Ishaq. Tre mænd fra Mekka havde tilbudt Muhammed, at hvis de tilbad det, som de tilbad, så ville de tilbede det, som han tilbad. Men så åbenbarede Allah sura 109. Muhammed skulle ikke gå på kompromis.
Der er en del tegn i Koranen på, at "de vantro" oprindeligt har været jøder og/eller kristne. Fx forudsætter Koranen kendskab til de bibelske navne og historier, og Koranen argumenterer for sin gyldighed med at "bekræfte" Toraen og Evangeliet (3:3). Nå Koranen harcellerer over "vantro", som siger, at Allah har taget sig en søn (fx 19:88) er det kristne. Vers 53:27 antyder ogås, at de tidligere hedenske gudinder var reduceret til engle.
(19) Sura 105: Elefanten (5 vers)
Fugle som kastede teglsten
Allah minder om, hvad Han gjorde ved elefantens folk: Han sendte sværme af fugle mod dem, som kastede teglsten over dem (105:4).
.jpg)
Billede af Slaget ved Bet-Zakarja
Jan Luyken (1649-1712)
Se hele sura 105 på engelsk her
Kontekst: Kampelefanter
Sura 105 handler ifølge den islamiske fortælling om Elefantens år. I år 570 skulle en Abyssinsk hær have forsøgt at invadere Mekka med flere krigselefanter, for at ødelægge Kabaen. Invasionen mislykkedes, da førerelefanten Mahmud nægtede at entrere byen. Historien kan læses her
En alternativ teori er, at den korte sura oprindeligt er et lån fra den apokryfe jødiske beretning om Judas Makkabæeren, som i 162 f. kr. overvandt Seleukiderne og deres elefanter. Det med fuglene, der kaster sten, kan stamme fra den armenske oprører Mushegs brev til Sassanidernes konge i 591. Beskrevet i Sebeos' History of Armenia, kapitel 3. Her truer han nemlig med elefanter og fugle.
Det giver ingen mening at sende en hær med elefanter fra Yemen gennem Arabiens ørken, blot for at ødelægge Kabaen.
(20) Sura 113: Daggryet (5 vers)
Søg tilflugt mod det onde, som Allah har skabt
Allah anviser, hvordan kan søge tilflugt hos Ham, Daggryets Herre. Man skal søge tilflugt mod det onde, Han har skabt (113:2). Man skal sige: Jeg søger tilflugt mod det onde i tusmørket, mod det onde i heksene, der spytter på knuder, og mod misunderen.
Se hele sura 113 på engelsk her
Jeg søger tilflugt
Lån fra Salmernes bog?
Vendingen "jeg søger tilflugt" er også brugt i Salmernes bog, fx Salme 31 og Salme 71. Der er mere inspiration fra Salmernes bog i Koranen, fx her:
Det onde øje
Ifølge hadith brugte Muhammed sura 113 og 114 til at søge tilflugt mod "Det onde øje". En hadith fortæller:
"Allahs budbringer plejede at søge tilflugt fra Det onde øje hos djinner og mennesker. Da "tilflugtsversene" blev åbenbaret, begyndte han at recitere dem og stoppede med at recitere andet"
(21) Sura 114: Menneskene (6 vers)
Søg tilflugt mod hviskeren
Allah anviser, hvordan man kan søge tilflugt hos ham, Menneskenes Herre og konge, mod det onde i "Hviskeren, der lusker omkring" (114:4). Man skal sige: "Jeg søger tilflugt". Hviskeren lusker omkring i hjertet hos både mennesker og djinner (114:6).
Se hele sura 114 på engelsk her
Djinner og overto i Koranen
Djinner. Der er mange djinner i Koranen. De var en slags uhyggelige åndevæsener, som de gamle arabere troede på. Læs mere:
-
Djinner i Koranen - på den guidede tur Mirakler og videnskab i Koranen
(22) Sura 112: Den rene tro (4 vers)
Allah har ikke avlet
Allah opfordrer til at sige: Allah er én (112:1), og Han er ikke avlet, og han har ikke avlet (112:3) - og ingen er lige med ham.
Se hele sura 112på engelsk her
Jødisk trosbekendelse?
Sura 112 henleder opmærksomheden på de religiøse uenigheder, som herskede i Mellemøsten i 600-tallet, hvor Koranen måske er blevet til.
112:1 ligner en instruktion i at bede den jødiske bøn shema, som lyder: "Hør, Israel! Herren er vor Gud, Herren er én"
Sidste del af suraen fremstår som en afvisning af den kristne Nikænske trosbekendelse, som blev vedtaget på det første kirkekoncil i Nikæa i 325, som netop præciserede at Sønnen var avlet/undfanget af Faderen.
Der er fremsat teorier om, at Koranen oprindeligt kan være startet som skrifter fra en jødisk-kristen sekt eller -bevægelse, som har missioneret blandt kristne arabere. Læs evt. mere om det her:
(23) Sura 53: Stjernen (62 vers)
Muhammed har ikke fejlet
Allahs forsikrer overfor Muhammeds stammefæller, at Muhammed ikke er faret vild og har ikke fejlet (53:2). Han taler slet ikke fordi han har lyst, men fordi han er blevet belært af englen Gabriel. Allah fortæller, hvordan det gik til: Gabriel dukkede op i horisonten og steg så ned, til han kun var to buelængder væk. Så åbenbarede han tingene for Muhammed. En anden gang foregik det ved lotustræet "ved den yderste grænse". Muhammed så her nogle af Allahs største tegn (53:18). Allah spørger Muhammeds tilhørere: Vil I virkelig strides med ham om, hvad han ser?"(53:12)
Allah har ikke nogen døtre
Allah spørger Muhammeds stammefæller, hvad de mener om al-Lat, al-Uzza og Manat? Tror de virkelig, Allah må nøjes med døtre, mens de selv får sønner? Det ville da være en uretfærdig fordeling (53:22), og det har Allah slet ikke sendt nogen bemyndigelse ned om. Det er også bare nogle navne, I har givet dem (53:23), siger Allah. De, der tror på dem, følger kun løse formodninger. De har ingen viden. Der findes utallige engle i himlene (53:26), men de, der kalder englene kvindelige navne, tror ikke på det hinsidige! Det nytter ikke at bede dem gå i forbøn hos Allah, for ting sker kun med Allahs tilladelse (53:26).
Muhammed skal vende sig bort fra dem, der afviser Allahs påmindelse, og som kun tænker på det jordiske liv.
Bestrid ikke Allahs velgerninger
Allah fortsætter med at advare: Man skal ikke erklære sig selv for ren, for Allah ved bedst, hvem der er gudfrygtig. Og den nærige, der vender sig bort - har han ikke hørt om, hvad der står i Moses' skrifter? Har han ikke hørt om Abraham? Eller at et menneske kun får løn for sine gerninger, og at Allah ser hans gerninger? Ved han ikke, at alt kommer fra Allah og ender hos Allah? Og at Allah har skabt mennesket af en dråbe, der stødes ud (53:46), og at Han vil skabe mennesket endnu en gang?
Straffen nærmer sig
Allah advarer mod at bestride hans velgerninger. Han tilintetgjorde folkene Ād og Thamūd (53:51). Før da tilintetgjorde Han Noahs folk. Alt sammen som straf for overmod. "Det, der nærmer sig, kommer nærmere" (53:57), siger Allah. Han opfordrer til at man holder op med at more sig og i stedet kaster sig ned (53:62).
Kontekst:
De sataniske vers
53:19-28: Baggrundshistorien for disse vers er historien om de sataniske vers. Den er kendt fra Ibn Ishaq og lyder sådan:
I ønsket om at få Quraish-stammen til at acceptere sin religion, fik Muhammed en åbenbaring om at stammens tre yndlingsgudinder var særligt ophøjede væsener hos Allah, og at deres forbønner blev godtaget af Allah. Quraish blev glade over at Muhammed talte pænt om deres gudinder og kastede sig ned i bøn sammen med ham. Senere fik Muhammed en korrigerende åbenbaring og forklarede, at Satan havde givet ham ordene. Du kan se "spor" af historien om de sataniske vers mange steder i Koranen. Se fx
-
Sura 25 - de vantro siger at de var nær blevet forledt
-
Sura 17 - Allah siger at Muhammed nær var blevet forledt
-
Sura 22 - det også er sket for alle tidligere profeter, at Satan har indføjet vers
Se hele sura 53 på engelsk her
(24) Sura 80: Han rynkede panden (42 vers)
Muhammed skal fokusere på dem, der opsøger troen
Allah påtaler en episode: Han rynkede panden og vendt sig væk (80:1), da en blind mand kom til ham. Men måske ville manden bare rense sig! I stedet har han været mere optaget af en, der er selvtilstrækkelig, og som ikke vil rense sig. Allah formaner om at huske de ærværdige, ophøjede og fromme skriftsteder (80:13).
Død over mennesket
Allah råber: Død over mennesket! (80:17). Det er utaknemmeligt. Allah har skabt mennesket af en dråbe, og Han har gjort vejen let for mennesket. Engang vil Han lade det genopstå. Men mennesket har ikke udført, hvad han er blevet befalet.
Allah har sørget for palmer og oliventræer
Mennesket kan blot se på sin føde og se, hvordan Allah har ladet korn vokse frem og sørget for palmer og oliventræer (80:29), frugter og foder til dem og deres kvæg. Så burde han blive taknemmelig.
Allah advarer: Når dommedag og den øredøvende larm indtræffer, så vil de frommes ansigter stråle af lykke, mens de skamløse vantros ansigter vil være belagt med smuds (80:41).
Se hele sura 80 på engelsk her
Kontekst: Muhammed og den blinde mand
80:1-2: Den tilhørende historie er, at Muhammed, engang vendte sig bort fra en blind mand. På Wikipedia kan du læse alt om den blinde mand, hans navn, hans familieforhold, og episoden hvor koranversene blev åbenbaret.
Jesus og den blinde mand?
En anden mulig forklaring er dog, at passagen er et lån fra Bibelen. Det har oprindeligt været en hentydning til historien om Jesus, som sagde til en blind mand, at han skulle vaske sig i dammen ved Siloa, hvorefter han blev seende. Fariasærerne troede ikke på den blivnde mand og jog ham væk. (Johannes, kapitel 9).
Oliventræer i Mekka?
80:29: Dette vers er blot ét af flere, hvor Allah omtaler oliventræer og andre frugter og afgrøder, som ikke vokser i Mekka, men som nærmere hører til nær Middelhavet. Mange har undret sig over disse vers, som er med til at understøtte tesen om, at "Mekka" i virkeligheden ikke er vored dages Mekka, men langt nordligere. Se evt.
(25) Sura 97: Bestemmelsen (5 vers)
Den nat Koranen kom ned
Allah fortæller om "Bestemmelsens nat", hvor Han sendte den (Koranen) ned (97:1) . Den nat er ifølge Allah "bedre end tusind måneder" (97:3). Det er den nat, hvor hvor englene og ånden - dvs. Gabriel - steg ned med dekreter om alting. (97:4).
Muhammed får Koranen
åbenbaret via Gabriel
En julehistorie?
97:1: Ifølge islam blev Koranen åbenbaret til Muhammed over en periode på 22-23 år. Muslimske lærde mener, at sura 97 handler om dengang, hvor Muhammed fik sin allerførste åbenbaring fra Gabriel.
Men ifølge Lingvisten Christoph Luxenberg består dele af Koranen af gamle kristne historier på aramæisk. Han siger, at hvis man læser sura 97 som syro-aramæisk, så er suraen i virkeligheden er en lovprisning af julenat, hvor Jesus blev født. I den sammenhæng giver det fin mening, at Guds ord blev sendt ned til menneskene på Bestemmelsens nat.
Se anmeldelsen :
Se hele sura 97 på engelsk her
(26) Sura 91: Solen (15 vers).
Allah har bygget himlen og bredt jorden ud
Allah sværger ved solen og mange andre ting: Han sværger ved månen, der "følger solen", ved natten, der dækker dagen til. Han sværger også ved himlen og "det", der har bygget den, og ved "det", der har bredt jorden ud.
Man kan enten rense sjælen eller lade den gå til
Han sværger ved det, der har formet sjælen og givet den både fordærv og gudsfrygt. Han sværger, at den, som renser sjælen, vil det gå godt, men den, der lader sjælen gå til, vil det gå dårligt (91:10).
Historien om Allahs hunkamel
Allah fortæller, hvordan Thamūds folk i sit overmod "kaldte det for løgn". Allahs udsending bragte dem en hunkamel og sagde, at det var Allahs hunkamel, og at de skulle give den noget at drikke. Men de beskyldte ham for at lyve og skar haserne over på kamelen. Derefter tilintetgjorde Allah dem (91:14).
Se hele sura 91 på engelsk her
Thamud og hunkamelen
Sura 91 advarer om Allahs straf og nævner Thamūd., som blev udslettet. De var et folk, som levede i det nordvestlige hjørne af den Arabiske Halvø fra ca. 800 f. Kr. og frem til en tid ikke så langt fra Muhammeds. Formentlig de samme som Nabatæerne. De byggede huler i klipperne og efterlod sig ruiner i landskabet.
Historien om hunkamelen: Allahs udsending til Thamūd var ifølge Koranen "deres broder" Salih. Da folk forlangte et tegn fra ham, sendte Allah en guddommelig hunkamel. Men onde og afgudsdyrkende som de var, skar de ifølge legenden haserne over på den.
(27) Sura 85: Stjernebillederne (22 vers)
Det de gjorde mod de troende
Allah sværger ved himlen med stjernebillederne og ved Dommedag: Død over dem, der hører til i Ilden. På Dommedag vil nogen vidne om, hvad de gjorde mod de troende (85:7). De, som har udsat de troende for prøvelser, blot fordi de er troede, har flammernes straf i vente. Men de troende vil få haver med rindende floder. Det vil være den store sejr (85:11). Allahs magt er stærk!
En velbevaret tavle
Allah minder om, hvad der skete med Farao og Thamud. De vantro fremturer med at kalde det for løgn. Men nej, det er ikke løgn, det er en glorværdig Koran, og den findes på en velbevaret tavle! (85:22)
.jpg)
Er det mon denne tavle, Koranen mener?
Hvad de gjorde mod de troende
85:7: Handler om "Grøftens folk", som i år 520 eller 523 blev smidt i en grøft og brændt på grund af deres tro. Det kan muligvis have været kristne fra den arabiske by Najran, som blev brændt efter ordre af en jødisk konge, som kan have været Kong Yusuf af Himyar.
Koranen kalder dem "troende" - men de var ikke muslimer.
Tavlen hos Allah
Koranen hentyder flere steder til, at Koranen findes på en tavle eller i et Skrift. Muslimer tolker det som at Koranen findes i Himlen hos Allah, hvor den altid har eksisteret.
Men en anden mulighed er, at Koranen oprindeligt var en samling af udvalgte skriftsteder fra Bibelen eller Toraen. Når Koranen taler om "Skriftens moder" (fx 3:7) kan det så være fx Toraen. Det passer med at Koranen hævde at bekræfte den (fx 35:31), og at Allah sendte Skriften til Moses (2:87), på tavler, som en nøjagtig fremlæggelse af alt (7:145). Tavlen kan være en hentydning til Moses' tavler.
Se hele sura 85 på engelsk her
(28) Sura 95: Figentræet (8 vers)
Allah gjorde mennesket til det laveste og er den bedste dommer
Allah sværger ved figentræet og oliventræet og "denne sikre by", at Han har skabt mennesket i den smukkeste form (95:4). Derefter gjorde Han det til "det laveste lave". Dog ikke de, der tror og gør gode gerninger. De har løn uden forbehold i vente (95:6). Allah spørger: Hvordan kan du stadig kalde Dommen for løgn? Er Allah måske ikke den bedste dommer? (95:8)
Se hele sura 95 på engelsk her
Oliven og figner
Endnu et eksempel på planter i Koranen, som ikke hører i Mekka. Se også sura 80.
(29) Sura 106: Quraysh (4 vers)
Allah er Kabaens Herre
Allah opfordrer Quraysh til at tjene "Herren over dette hus" (106:3), Kabaen. Herren over Huset er Allah. Det skal de gøre for at samle sig og få tryghed på deres rejse (106:1). Han er den, der har givet dem mad, når de var sultne, og som har beskyttet dem mod frygt.
Perserkongen Kyros den Store. Jødernes beskytter. Er det i virkeligheden ham, sura 106 handler om?
Se hele sura 106 på engelsk her
Hvem var Quraysh?
106:3: Ifølge den islamiske fortælling er Quraysh Muhammeds stamme. De var en magtfuld stamme i Mekka og havde kontrollen med Kabaen. De tjente penge på, at hedningene valfartede dertil.
Der er dog ingen historiske spor af, at der har levet en stamme i Mekka ved navn Quraysh.
En alternativ forklaring på verset kan være, at det er en reference til Ezras Bog 1 i Det Gamle Testamente. Her fortælles historien om perserkongen Kyros den Store, som var jødernes beskytter. Han forordnede, at jøderne kunne rejse til Jerusalem og bygge Herrens, Guds Hus (Templet), og at folk endda kunne give dem gaver med på vejen.
Quraysh er det hebraiske navn for kong Kyros den Store (559 f.Kr. - 530 f.kr.).
(30) Sura 101: Tordenslaget (11 vers)
Tunge og lette vægtskåle
Allah fortæller hvad tordenslaget er: Det er Dommedag, hvor menneskene er "som spredte møl" (101:4) og bjergene som kartet uld. Han fortæller, at de, hvis vægtskåle er tunge på dommedag, vil få et dejligt efterliv i Paradis, mens de, som har lette vægtskåle, vil ende i Helvede (101:9).
Se hele sura 101 på engelsk her
(31) Sura 75: Opstandelsen (40 vers)
Allah kan samle og genoplive de døde
Allah sværger ved opstandelsens dag, at Han godt kan samle mennesket igen, når det skal genopstå. Med både knogler og fingerspidser (75:4).
Dommedag indtræffer når sol og måne forenes
Nogle spørger, hvornår opstandelsens dag så indtræffer. Allah ved, at de kun spørger, fordi de har tænkt sig at synde. Han svarer, at det er når blikket blændes, sol og måne forenes (75:9) og man ikke har noget sted at flygte hen. Da sker det. Da vil Allah læse op for menneskene, hvad de har gjort, og det nytter ikke at komme med undskyldninger. Man vil være et bevis mod sig selv. De frommes ansigter vil stråle, mens de vantros vil være dystre ved tanken om den ulykke, der nu kommer til at overgå dem.
Til ham, der vendte sig væk og kaldte det løgn, og som stolt spankulerede hen til sine folk, siger Allah: "Ve dig, ve dig, ve dig! (75:35). De formastelige troede ikke, og han bad ikke.
Mennesket er skabt af sæd, så hvorfor skulle Allah ikke kunne give de døde liv?
Allah uddyber yderligere, hvordan han har skabt mennesket: Han gjorde det af udstødt sæd, som så derefter blev til levret blod. Derefter skabte og formede Allah det og gjorde det til par (75:39). Skulle Han så ikke også kunne finde ud af at give de døde liv? (75:40)
Se hele sura 75 på engelsk her
7:54 Mennesket kan samles
Den der vendte sig væk
75:32: Det var ifølge den islamiske historie Muhammeds ærkefjende Abu Jahl, som vendte sig væk og hverken troede eller bad efter at have hørt sandheden (se her). Se også:
(32) Sura 104: Bagtaleren (9 vers)
Bagtaleren skal kastes i Knuseren
Allah fortsætter sine ve-råb fra sidste sura og siger: Ve enhver bagtaler og skumler, og som samler ejendom. (104:2) Bagtaleren regner med, at hans ejendom giver ham evigt liv. Men nej. Han skal kastes i "Knuseren!" (104:4) Knuseren er Allahs knusende ild, som "rejser sig over hjerterne i søjler" og lukker sig om dem.
Se hele sura 104 på engelsk her
Knuseren
104:4: Knuseren er Helvedesilden. Den vil knuse alt, hvad der bliver smidt ind i det. Nedenfor ses et moderne billede af Helvede, fra en af de mange islamiske videoer på YouTube, der beskriver det.
