5. MEKKA 620-621

Eller: Vejledningen til de arabiske prædikanter

Noahs folk lo også ad hans advarsler. Så han bad om Allahs straf.

Noah prædiker 2.jpg

Noahs folk lo også af ham og kaldte ham besat

En vejledning til arabiske prædikanter
Suraerne på denne side er vist i den rækkefølge, som de ifølge Egyptian Standard Chronological Order (1924) skulle være åbenbaret for Muhammed. Ifølge den skulle de være åbenbaret ca. 620-21, hvor Muhammed prædikede i Mekka.

Koranen har formentlig sit navn efter et gudstjenesteskrift (en qeryan-a på aramæisk), og dele af den kan have været fra et gudstjenesteskrift. Men den mangler den struktur, som kendetegner et gudstjenesteskrift, for eksempel en kalender for læsningerne -  og meget af dens indhold er slet ikke "læsninger" af religiøse skriftsteder. Det er ligner mange steder mere en vejledning til, hvordan "udsendingen" skal præsentere budskabet og håndtere kritik. Frem for at være koblet til højtider og  universelle budskaber, er meget af Koranens indhold koblet til konkrete situationer, hvor udsendingen er blevet udfordret.

I sura 41 beskrives for eksempel, hvordan tilhørerne ironiserer og opfordrer til at snakke løs for at overdøve Koranen, imens den bliver læst op. I sura 18 (Hulen) er der en instruktion om ikke at gå ind i en diskussion med tilhørerne om, hvor længe de unge mænd i legenden var i hulen, eller hvor mange de var, men i stedet sige "Gud ved bedst". Koranen er fuld af den slags instruktioner.

I islamisk tolkning er det Allah, der vejleder Muhammed. Men anden oplagt mulighed er, at Koranen er blevet til i en situation, hvor nogle lærere har undervist arabere i at missionere blandt arabere - og har givet dem en arabisk skriftsamling til dette - en arabisk koran. I sura 16 omtales netop en sådan lærer.

Opdateret april 2022

(61) Sura 41: Fremlagt nøjagtigt (54 vers)

De vantro ironiserer   

H - M. Den er nedsendt fra Den Nådige og Den Barmhjertige: et skrift, hvis tegn er fremlagt nøjagtigt. En arabisk Koran til folk, der har viden (41:3). Men de fleste vender sig bort. De gør endda grin og siger: "Det er fordi vores hjerte er tildækket, vi er tunghøre, der er et forhæng mellem os, så du skal bare handle. Vi handler også" (41:5). Sig, at du kun er et menneske og gengiver det, der er blevet dig åbenbaret. [Se de vers, der ironiseres over tilbage i  sura 17 (v. 45-46), sura 11 (v.121-22), og sura 6 (v. 25).]

 

Himlene og jorden blev skabt på 2+6+2 dage

Sig til dem, at det er Verdens Herre, som de vil gøre andre ligeværdige med. Han skabte jorden på to dage! Bagefter skabte Han alt, hvad der er på den på fire dage. Og mens himlen endnu kun var røg gav Han himlen og jorden valget: Kom frivilligt eller under tvang. De kom frivilligt (41:11). Så bestemte Han, at himlen skulle indrettes som syv himle. Den nederste af den smykkede Han med lamper, som også er en beskyttelse. Det tog ham to dage (41:12).

 

Advarsel mod tordenslaget

Hvis de så herefter vender sig bort, så advar dem: Der kan komme et tordenslag som det, der ramte Ād og Thamūd. De ville heller ikke tro på deres udsendinge - og de sagde også, at hvis Gud virkelig havde villet, at de skulle tro, så havde Han sendt engle ned (41:14). Men så måtte de smage Guds vanærende straf!

På Dommedag vil Guds fjender blive drevet i ilden (41:19). Deres hørelse, syn og hud vil vidne imod dem. Gud vil få alt at vide. Deres tanker om Gud vil bringe dem til fald. Der er ikke mulighed for benådning.

De prøver at undertrykke Koranen

Men på trods af advarslerne siger de vantro: "Hør ikke på Koranen. Snak løs imens. Måske kan I undertrykke den" (41:26). De vil komme i Ilden. Det er gengældelsen for Allahs fjender (41:28). 

Man skal forsvare sig med noget, der er smukkere

Ingen taler smukkere end den, der siger: "Jeg har overgivet mig til Gud". Den gode handling er bedre end den onde. Så man skal forsvare sig med noget der er smukkere. Så kan ens fjende blive en ven. Dette kan dog kun opnås, hvis man er udholdende. Det anbefales, at man søger tilflugt hos Gud, hvis man får en ond indskydelse fra Satan. Husk, at gud er Den Hørende og Den Vidende (41:36). Han ved, hvis man bagtaler Hans tegn. 

Derfor har Vi lavet Koranen på arabisk

Natten, dagen, solen og månen er blandt Hans tegn. Alt det, der vokser på jorden, er Hans tegn.

 

De, der bagtaler Vore tegn, kan ikke skjule sig for Os. Det er et mægtigt skrift, som bedraget ikke trænger ikke ind, hverken forfra eller bagfra. Hvis Vi havde lavet det på et andet sprog end arabisk ville de have brokket sig over, at tegnene ikke er fremlagt nøjagtigt (41:44). Det er dumt at fremlægge noget for arabere på et andet sprog end arabisk. Sig til dem, at den er retledning og lindring for de, der tror.

Hvis nogen ikke tror, må de være tunghøre. Vi gav Moses Skriften. Senere opstod der uenighed om den. Hvis ikke det havde været fordi, at ordet skal gå i opfyldelse, ville sagen allerede være afgjort (41:45). Herren gør ikke sine tjenere uret, men kun Han alene kender Timen.

 

Hvad hvis den kommer fra Gud

Sig: "Hvad mener i? Hvis den kommer fra Gud, og I så ikke tror på den? Hvem er så mere på vildspor end dem, der er i så dyb splid" (41:52) Vi vil vise dem tegnene i horisonten og i dem selv, indtil de kan se, at det er sandheden. Men det burde være tilstrækkeligt for folk at vide, at Gud overvåger alt.

------------ oOo ------------

Forskellige skabelseshistorier

Vers 41:12: Skabelsen findes i flere versioner i Koranen, med forskelligt antal dage. Den findes fx også i Sura 7 (7:54) og i sura 10 (10:3).

Betydningen af en arabisk koran

Vers 41:3 og 41:44: Betydningen af, at Koranen er på arabisk, fremhæves mange steder i den. På den tid, hvor Koranen blev til, var Bibelen ikke oversat til arabisk. Den var i stedet på græsk og aramæisk. Aramæisk var det sprog, der typisk blev brugt til religiøse formål. En koran, som fremlagde Skriften på arabisk til arabere - og endda nøjagtigt - kan derfor have været et nyt og banebrydende tiltag. Se også :

  • Sura 26 - araberne ville jo ikke tro på den, hvis ikke den var på arabisk

  • Sura 10 - de bad om at få en anden koran - der var andre koraner.

  • Sura 44 - Vi har gjort Koranen let - på dit eget sprog

  • Sura 16 - Den, der lærer ham det, taler ikke arabisk

De 7 himle

Vers 41:12: Se mere om de syv himle under sura 65. Se mere om stjernerne som beskyttelse under sura 67.

Undertrykkelse i Koranen

Vers 41:26: De vantro vil undertrykke Koranen ved at tale højt, mens den bliver læst op. Ifølge den islamiske tradition blev Muhammed og hans følgere forfulgt og endda tortureret i Mekka. Der er mange historier om dette. Men faktisk er der i Koranen ikke tegn på voldelig forfølgelse. Derimod er der mange tegn på spot og afvisning. Dette fordømmer Koranen igen og igen. Hvis der havde været vold, kunne man vel forestille sig, at dette også var blevet fordømt i Koranen.

Ordet som skal gå i opfyldelse

Vers 41:45: Se mere om ordet over de vantro i sura 36

Syv himle.jpg

Himlen blev indrettet som syv himle

 

(62) Sura 42: Rådslagningen (53 vers)

Du skal advare byernes moder

H - M. ’ - S - Q. Sådan åbenbarer Gud sig for dig og dem, der var før dig (42:3).

Han holder øje med dem, der har taget sig venner ud over Ham. Du er ikke deres værge.

Således har Vi åbenbaret en arabisk Koran for dig, så du kan advare byernes moder og de, der lever omkring den, om Dommedag (42:7).

 

Guds kunne have gjort alle til ét fællesskab

Hvis Han havde villet, havde Han gjort alle til ét fællesskab. Men Han vælger kun at lade dem Han vil, komme ind i sit fællesskab (42:8). Han kan give de døde liv. Han er i stand til alt. Han fordeler livets goder til dem Han vil. Nogle får rundhåndet og andre får kun knapt.

 

Del jer ikke op i religionen

Den religion, som Gud har forordnet til menneskene, er den samme, som Han pålagde Abraham, Moses og Jesus. Ret jer efter religionen og del jer ikke op! Det er svært for de, som sætter andre ved Guds side. De delte sig efter at have fået viden og begik overgreb mod hinanden (42:14). Hvis ikke det var fordi, der havde været fastsat en tidsfrist for dem, var dommen faldet, Men de, der fik Skriften i arv, tvivler på, at det vil ske.

 

Kald derfor, som du er befalet! følg ikke deres lyster. Gud er alles Herre. Der er intet at strides om. De, der strides om Gud, vil pådrage sig Hans vrede og få en streng straf (42:15).

Omvend dig og bliv tilgivet

Gud har sendt Skriften og vægten ned. Hvem ved? Timen måske er nær (42:17). De, der tror og gør gode gerninger har frodige haver i vente. For en god gerning vil man få endnu mere til gengæld. Gud vil tilgive de onde handlinger hos dem, der omvender sig (40:25). Han vil bønhøre de troende. Men de vantro kan se frem til en streng straf.

 

Koranen forklarer knaphed og ulykke

Hvis Gud gav rundhåndet til alle sine tjenere, så ville nogle af dem ikke kunne håndtere det. De ville blive ulydige og gå for vidt. Han kender sine tjenere (40:27). Men Han er barmhjertig. Han sender regn ned, når folk er modløse. Skabelsen af himlene og jorden er blandt Hans tegn. Skibene også. Han kunne jo lade dem gå ned som straf for deres gerninger. Men Han er overbærende. Når en ulykke rammer, så skyldes det menneskenes egne gerninger (42:30). Alt hvad Gud tildeler her på jorden hører imidlertid kun til det jordiske livs korte nydelse. Det, der findes hos Gud for de troende er langt bedre og mere varigt.

Om gengældelse

Paradis kan opnås af dem, der sætter deres lid til Gud og undgår alvorlige synder og skamløse handlinger. Som kan tilgive, når de er vrede. Som lytter til Gud og holder bøn og giver almisse. Som løser deres sager ved rådslagning, og som "hjælper sig selv" (dvs. gengælder, når de bliver udsat for overgreb). Gengældelsen for en ond handling er noget, der er lige så ondt (42:40). Gud vil dog lønne den, der bærer over og skaber forlig. Men hvis nogen "hjælper sig selv" efter at have lidt uret, kan man ikke gribe ind (42:41). Man kan kun gribe ind over for dem, der handler uret. De kan se frem til Guds straf. Hvis nogen vælger at holde ud og bære over, er det godt.

Sådan taler Gud til mennesker

Det ikke tilkommer mennesker, at Gud taler til dem. Der er kun tre måder, hvorpå Gud kan tale til et menneske: (1) Gennem åbenbaring; (2) fra den anden side af et forhæng; og (3) ved, at Han sender en udsending ud til med  tilladelse at åbenbare, hvad Gud vil (42:51).

Således har Vi indgivet dig ånd. Du kendte ikke Skriften eller troen. Men vi har gjort  den til et lys. Du leder til en lige vej, Guds vej" (42:52). Hos Ham ender alt.

------------ oOo ------------

Hvilken by var Byernes moder?

Vers 42:7: I den islamiske fortolkning er "Byernes moder" selvfølgelig Mekka. Men Mekka i Hedjaz kan ikke have været "byernes moder". Det ville have betydet, at det var en meget gammel by. Men hverken grækere, romere, persere eller andre havde hørt om Mekka. Den første kilde, som nævner Mekka, er 100 år efter Muhammeds formodede død, og i den ser det ud til, at "Mekka" omkring år 700 lå i det nordlige Mesopotamien. (Læs mere om det i Koranens geografi peger væk fra Mekka)

En mulig kandidat til "Byernes moder" kan være Ctesifon/al-Madinah (byerne) i Irak, som i starten af 600-tallet måske var den største by i verden og havde været skiftende persiske imperiers hovedstad i hundreder af år. Men der er også andre gode muligheder. Ikke mindst Jerusalem, "Fredens by" (det betyder navnet på hebraisk) og hjemsted for "Huset", Guds Hus, Templet, som muligvis er den "Masjid al-Haram, som Koranen nævner.

Ctesifon ruiner.jpg

Ctesifon lå omtrent hvor Bagdad ligger i dag. Var det mon Byernes moder?

 

(63) Sura 43: Pomp og pragt (89 vers)

I er et folk, der er syndige

H.M. Ved det ydelige skrift: Vi har gjort det til en arabisk koran. Måske vil folk så komme til fornuft? Den findes i Skriftens Moder hos Os. Skulle Vi måske undlade at advare jer - et folk, som er gået for vidt og er syndige? (43:5) Nej. Gud har aldrig sendt en profet ud, som ikke er blevet spottet af sit folk (43:7). Men så tilintetgjorde Gud folkene.

En af de vantro bliver stum af vrede, når man siger Han kun har døtre

Gud har skabt alting. Han har lavet veje på jorden (43:10), Han vækker dødt land til live ved at sende regn ned, og Han har givet mennesket skibene og kvæget til at lade sig befordre på.

 

Men så kalder de nogle Hans tjenere for Hans børn! Det er dybt utaknemmeligt. Og døtre! Skulle Gud have udvalgt sig døtre og så udvalgt sønnerne til menneskene? En af dem bliver selv stum af vrede, når man siger om ham, at han kun har døtre (43:17).

 

De har gjort englene til kvindelige væsener

De gør Allahs engle til kvindelige væsner (43:19). Som om de har set, da de blev skabt! Det vil blive skrevet ned! De siger, at hvis Gud virkelig havde villet, så havde de jo ikke tjent de kvindelige væsner (43:20). Men det ved de intet om! De gætter kun! Har de måske et Skrift at henholde sig til! De siger, de vil følge den vej, deres fædre har vist. Men det har folk sagt hver gang, Gud har sendt en advarer ud! Og hver gang måtte Gud tage hævn!.

 

Abraham sagde sig fri af sin fader

Abraham sagde til sin fader og hans folk: Jeg siger mig fri af det, I tjener. Abraham gjorde dette til et evigt gyldigt ord til sin efterslægt. 

Hvorfor er Koranen ikke sendt ned til en stor mand i de to byer?

Nogle har også spurgt, hvorfor er denne koran ikke blevet sendt ned til en stor mand fra "de to byer" (43:31). Men Gud fordeler sine goder som han vil. Han fordeler goder og levebrød mellem mennesker, og Han hæver nogle i rang, så de kan tage andre i tjeneste.

 

Han kunne have givet alle dem, der ikke tror på Ham, sølvtage på deres huse, trapper, døre og lejer, som de kunne læne sig tilbage på - hvis ikke det var fordi, at menneskene i så fald ville være blevet ét fællesskab (43:33). Pomp og pragt er kun det jordiske livs nydelse. Det, der venter i det hinsidige, er langt bedre. Vi sender en satan til alle, der er blinde for Hans påmindelse. Så kan de blive endnu mere vildledt.

 

Hævn!

Vi vil tage hævn (43:41). Enten vil Vi bringe dig bort, eller også vil dig blive og se hævnen. Vi har magt over dem!

 

Hold fast i det, der er blevet åbenbaret for dig. Du kan spørge hvilken som helst af de udsendinge, der er blevet sendt ud før dig, om Gud har skabt andre guder, som de skulle tjene foruden Ham (43:45).

Moses var også ringeagtet

Farao lo også af Moses' tegn. Farao råbte til sit folk, at herredømmet tilhørte ham, fordi floderne løb ved hans fødder. "Er jeg ikke bedre end Moses, som er ringeagtet og næppe kan gøre sig forståelig?", råbte Farao - og hånede Moses for ikke at have guldarmbånd eller være fulgt af engle (43:53). Farao overtalte sit folk til letsind og gudløshed, og Gud lod dem alle drukne!

 

De vantro lo af Jesus som eksempel

Da du nævnte Marias søn som et eksempel for de dem, lo de (43:57) og sagde, at deres guder er bedre. De gjorde det kun for at provokere. Jesus er desuden kun en tjener (43:59). Han bragte visdommen og klare beviser til sit folk. Han ville forklare sit folk noget, som de var uenige om (43:63). Han sagde: Frygt Gud og adlyd mig. Men så blev parterne uenige (43:65). Ve dem, der handler uret!

Lad dem snakke og sig "Fred"

De, der tror, får lov til at træde ind i Haven sammen med deres hustruer (43:70). Her vil de blive lyksaliggjort, mens de vantro vil få Helvedes straf til evig tid. De vil bønfalde Malik om at gøre det af med dem. Men der vil ingen nåde være.

 

Lad dem bare snakke og fordrive tiden, lige indtil den dag, straffen kommer. Lade dem være og sig "Fred". De vil få at se!

------------ oOo ------------

De kvindelige engle

Vers 43:19: Den gængse opfattelse er, at hedningene i Mekka tilbad de kvindelige gudinder Al-Uzza, al-Lat og Manat og regnede dem for at være Allahs døtre. Men det ser ud til, at de på Koranens tid ikke blev regnet som gudinder, men engle. (Se også sura 53). Verset vidner om en kultur - også hos Koranens forfatter - som ikke regnede døtre for særligt prestigefulde.

De to byer

Vers 43:31: Muslimer fortolker, at "de to byer" er Mekka og Ta'if, selvom det er underligt, hvorfor Ta'if lige pludselig skulle komme ind i billedet. Der er ca. 90 km imellem dem. Men Ctesifon i Irak (se også noten om Byernes moder i sura 42) blev faktisk kaldt al-Madinah - hvilket netop betyder "byerne", fordi Ctestifon og Seleucia på hver side af Tigris hang sammen i ét stort byområde.

Hvorfor lo de af Jesus som eksempel?

Vers 43:57: Verset skal ses i sammenhæng med vers 43:45, som siger "Du kan spørge hvem som helst af profeterne, om ikke Gud er den eneste gud". Den islamiske historie om verset er, at under åbenbaringen sagde en  blandt tilhørerne, at Jesus er Guds søn. Da lo folk, men Muhammed afbrød ikke åbenbaringen.

Folkene i Koranens miljø regnede tilsyneladende de gamle nabatæiske gudinder for at være engle. 

 

(64) Sura 44: Røgen (59 vers)

Der vil komme en røg på Dommedag

H. M. Ved det tydelige skrift: Vi sendte det ned en velsignet nat (44:3). Der er ingen anden gud end Gud, og Han er herre over liv og død. Alligevel er folk i tvivl og fordriver tiden. Men på Dommedag vil himlen frembringe en røg, som vil indhylle menneskene, og så vil de være klar til at tro. De vil bede om benådning. Men det er for sent. Der kom jo en udsending til dem, men de vendte de sig bort og sagde: Han er blevet oplært og er besat (44:16).

 

Gud udvalgte Israels folk og lod Faraos folks jord gå i arv

Vi satte også Faraos folk på prøve: Der kom en udsending til dem, men de lyttede ikke. Faraos folk blev en hær, der druknede, og deres marker og kilder gik i arv til andre folk (44:28). Farao var indbildsk og gik for vidt. Men Gud frelste Israels folk. Han udvalgte Israels folk frem for alle andre (44:32).

 

Der venter tortur i Helvede for at tvivle på Dommedag

De vantro tror stadig ikke på genopvækkelsen. De udfordrer og siger: "Bring os vores forfædre, hvis I siger sandheden!" (44:36). De ikke er bedre end Tubbas folk (44:37), og forbrød sig blev tilintetgjort. I Helvede vil de spise af Zaqqumtræet. Det vil være som smeltet kobber, der bobler i maven (44:45). Der vil blive råbt: "Grib ham og slæb ham i Helvede". Der vil man vil få kogende vand hældt over sig, og der vil blive sagt: Smag det nu, du mægtige og fornemme (44:49). Dette var, hvad du tvivlede på!

 

Et budskab der er til at forstå

Men de gudfrygtige vil være i haver, hvor de klædt i silke og brokade (44:53) vil sidde over for hinanden, og de få sortøjede jomfruer til ægte (44:54).

Vi har gjort Koranen let, på dit eget sprog  (44:58).

------------ oOo ------------

Hvem var Tubbas folk?

Vers 44:37: Folkene i Saba (det nuværende Yemen) kaldte deres konger for Tubba. Se sura 34 (Saba) om hvad der skete med dem.  

Helvede i islam

Tortur med skoldende vand i Helvede.

 

(65) Sura 45: På knæ (37 vers)

Man skader sig selv ved ikke at tro på tegnene

H. M. Skriften er nedsendt af den mægtige og vise Gud. Der er tegn i himlene og jorden, i skabelsen af mennesket, i dyrene, i forskellen mellem nat og dag og i alt det, Han sender ned fra himlen, og som giver jorden liv. Ve de løgnere og syndere, som ikke tror på tegnene, når de bliver læst op, men i stedet er hovmodige og driver spot med dem. Der venter dem en pinefuld straf. Hverken deres rigdom eller afguder vil være til nytte over for Gud.

 

Sig til de troende, at de skal tilgive dem, der ikke vil tro på Dommedag. Gud skal nok gengælde. Den, der handler ondt, gør det er kun til skade for sig selv (45:15). 

Gud gav Israels børn Skriften, visdommen og profetskabet - men de blev uenige

Vi gav Israels børn Skriften, visdommen og profetskabet (45:16). Vi begunstigede dem og gav dem klare beviser. Men siden blev de uenige. Din Herre vil dømme om det på Dommedag. Følg den vej, Vi har anvist.

 

Følg ikke de uvidendes lyster (45:18). De vil ikke være dig til nogen gavn hos gud. De, der handler uret, og de er venner indbyrdes. Men Gud er de troendes ven.

 

De uvidende kan ikke modbevise Dommedag

De, der begår onde handlinger (45:21) kan ikke forvente, at Gud sætter dem på lige fod med de, der tror. For eksempel ham, som har gjort sit begær til sin gud. Ham har Gud bevidst ledt vild. Gud har lagt et slør over hans øjne og forseglet hans ører og hjerte (45:23). De vantro tror ikke på, at der er andet end det jordiske liv. Når Vore tegn læses op for dem som klare beviser, så er deres eneste modbevis er, at sige: "Så bring vores fædre hid" (45:25). Sig, at der ikke hersker nogen tvivl om Dommedag, og at de ikke har nogen viden!

 

På opstandelsens dag vil ethvert fællesskab være på knæ for Gud, og alle vil få gengældelse. De, der gjorde nar af Guds tegn og var forblændet af det jordiske liv, vil blive straffet i Ilden for deres onde handlinger.

------------ oOo ------------

Israels børn blev uenige om Toraen og Jesus

Vers 45:16-17: Israels børn fik Skriften, Visdommen og Profetskabet. Men hvad betyder det? Det kan vi se af disse vers:

  • 41:45: Vi gav Moses Skriften. Derpå opstod der uenighed om den.

  • 43:63: Da Jesus bragte de klare beviser, sagde han: "Jeg er kommet til jer med visdommen og for at forklare jer noget af det, hvorom I er uenige.

  • 57:26: Vi sendte Noah og Abraham ud og satte blandt deres efterkommere profetien (profetskabet) og Skriften. Nogle af dem er blevet retledt; men mange af dem er gudløse.

Israels børn fik altså Skriften (Toraen, Loven) med Moses, Visdommen (Evangeliet) med Jesus. At Evangeliet er visdommen ses af vers 3:48: "Han (Gud) vil lære ham (Jesus) Skriften, Visdommen, Toraen og Evangeliet". Se også vers 5:110.

 

I starten af 600-tallet var der uenighed blandt jøderne. De første kristne havde været jøder, ligesom Jesus. Men i løbet af de første århundreder efter Jesu død, fik kristendommen mange ikke-jødiske følgere og udviklede sig i en mere græsk-romersk retning. Men der var stadig kristne jøder, som holdt fast i jødedommen, fulgte Moseloven og regnede sig for at være Israels børn, men som samtidig troede, at Jesus var Messias (og profet). Blandt andet Nazaræerne og Ebionitterne. I starten af 600-tallet var disse dog en meget lille minoritet. Mainstream-jødedommen var blevet rabbinsk, og de rabbinske jøder mente ikke, at Jesus var Messias, og de fulgte de lærdes fortolkninger af Moseloven i Talmud. 

Den belgiske teolog Edouard Marie Gallez, hvis arbejde bl.a. er formidlet af Odon Lafontaine, mener, at en jødisk-kristen gruppe - naṣārā, som nævnes i Koranen - kan have allieret sig med eller iværksat en mission blandt de kristne arabere og oplært arabiske prædikanter. Prædikanterne noterede deres instruktioner ned i det, der  blev til Koranen. De kalder det "The Nazarene Reading of the Quran".

moses_and_christ.jpg

Gud gav Israels børn Skriften og Visdommen, og derefter blev de uenige.

 

(66) Sura 46: Sandklitterne (35 vers)

Bring et skrift som bevis

H - M. skriften er nedsendt fra Gud. Han har skabt himlen, jorden og alt derimellem med en fastsat tidsfrist. Men nogen er vantro. Sig: "Vis mig, hvad det I påkalder har skabt!" og "Bring mig et skrift eller det mindste spor af viden, hvis I siger sandheden" (46:4).

 

Hvad nu hvis det kommer fra Gud og I er for hovmodige?

Når du læser Vore tegn op for dem, siger de vantro, at det er trolddom, eller "Han har fundet på det". Sig, at hvis det var sandt, ville de ikke kunne beskytte dig mod Guds vrede. Gud ved, hvad de siger, og Gud er tilstrækkelig som vidne (46:8). Sig: "Jeg ved ikke, hvad der skal ske, jeg følger kun det, der er blevet åbenbaret. Jeg er kun en advarer.

 

Hvad nu hvis det kommer fra Gud, og et vidne af Israels børn kan bevidne noget lignende, og i er for hovmodige til at tro på det? (46:10) Før dette var Moses' skrift, som forbillede og barmhjertighed. Dette er et skrift til bekræftelse, på arabisk (46:12).

Forældrekærlighed

Gud har pålagt mennesket at være god mod sine forældre. Den, der omvender sig og beder Gud om hjælp til at være taknemmelig over den nåde, som Gud har vist både ham selv og forældrene, vil blive belønnet. Gud vil kun se på hans gode handlinger og forbigå de dårlige (46:17). Men den, der siger til sine troende forældre, at de skal skamme sig over at at tro på genopstandelsen, og - når de beder ham blive troende - siger, at det er blot er gamle sagn, for ham vil ordet gå i opfyldelse. Han er fortabt.

De tog ikke straffen alvorligt

Hud advarede sit folk (Ād) på sandklitterne. Sandstormen nærmede sig som en sky i det fjerne, men de tog det ikke alvorligt. De troede det var noget godt (46:24). Men straffen ramte dem. Gud har tilintetgjort byerne rundt omkring. De guder, som folkene havde taget sig for at komme Gud nær hjalp dem ikke. Hvorfor? Fordi det er løgn og noget, som de har fundet på (46:28).

Djinnerne advarer også

Kan du huske dengang, lod en flok djinner tage hen til dig og lytte til Koranen (46:29). De er nu vendt tilbage til deres folk og advarer. De fortæller deres folk, at de har hørt et skrift, som blev sendt ned efter Moses' skrift, til bekræftelse af det, der lå før det. "De, som ikke lytter til ham, der kalder fra Gud, er i største vildfarelse", siger de (46:32).

 

Hold ud. Er det ikke kun de gudløse, der bliver tilintetgjort? (46:35)

------------ oOo ------------

Djinnerne støtter Koranen

Vers 46:29: Der hentydes til Djinnernes nat. Se sura 72.

Før dette var Moses' skrift - et forbillede. Dette er en bekræftelse på arabisk.

 

(67) Sura 51: De som hvirvler rundt (60 vers)

Død over dommedagsbenægterne  

Ved de, der hvirvler rundt (51:1); de, som bærer en byrde; de, som glider let afsted; og de, der deler befalinger ud: Dommedag er sand. I taler med to tunger og lyver overfor Gud. Død over dem, der gisner og lyver (51:10) og spørger: "Hvornår kommer Dommens dag så?" (51:12). På den dag vil de mærke ilden. Så kan de se, hvad det var, de ønskede at fremskynde med deres dumme spørgsmål.

 

De troende kan se tegnene omkring sig og i sig selv

På Dommedag vil de gudfrygtige komme i Haven. Deres Herre vil forsørge dem. De handlede godt mens de var på jorden: De bad om natten, bad om tilgivelse om dagen og gav almisse. De kan se tegnene omkring sig og i sig selv (51:21).

 

Der er tegn i beretningerne om de tidligere udsendinge:

  • Abraham slagtede fedekalven for sine hædersgæster. Han blev ængstelig, da de ikke spiste, men så fik han det gode budskab om Isak. Hans hustru råbte op og slog sig i ansigtet, da hun hørte det (51:29). Udsendingene fortalte, at de ville sende sten af ler ned over Lots folk. De fandt kun ét hus, der havde overgivet sig til Gud, og de blev reddet. Deri er der et tegn.

  • Moses blev sendt til Farao. Men Farao kaldte ham troldmand og besat. Da greb Gud ham og hans hære og kastede dem i havet. Det er et tegn.

  • Noahs folks, og Āds og Thamūds skæbne er også et tegn. De var gudløse folk og blev tilintetgjort.

 

Gud har bredt jorden ud som et tæppe

Vi har bygget himlen (51:47), bredt jorden ud som et tæppe (51:48) og skabt alting i par (51:49). Så flygt hen til Gud, og sæt ikke nogen anden gud hos Ham!

 

Gud har skabt mennesker og djinner for at de skal tjene Ham

Men aldrig kom der en udsending, uden at folk kaldte ham troldmand eller besat. De er overmodige. Vend dig væk fra dem. Det er ikke din skyld. Fortsæt med at påminde de troende. Det er godt for dem.

 

Gud har kun skabt menneskene og djinnerne for at de skal tjene Ham. (51:56) Han ønsker intet andet. De, der handler uret vil få, hvad de har fortjent, ligesom deres forgængere. De skal ikke bede Gud om at fremskynde noget! 

------------ oOo ------------

Hvem er det, der hvirvler rundt?

Vers 51:1: Muslimske fortolkere mener, at det er vinden, der hvirvler rundt, skyerne, der bærer en byrde (regn), skibe, der glider afsted, og engle, der udstikker befalinger.

Flad jord.jpg

Gud byggede himlen og bredte jorden ud som et tæppe

 

(68) Sura 88: Den overvældende (26 vers)

Kogende vand i Helvede og puder på række i Paradis

Har du hørt om Den Overvældende? På Dommedag skal de vantro brænde i flammende ild, drikke kogende vand (88:5), og spise tornede planter. Men de gudfrygtiges ansigter vil stråle af lykke. De vil få ophøjede lejer med puder på række (88:15) og tæpper bredt ud.

 

Kan de slet ikke se det?

Kan slet ikke se tegnene? Sådan som kamelen er skabt (88:17), og som himlen er hævet og jorden bredt ud. Du skal kun påminde, du kan ikke gøre andet. Du har ingen magt over dem (88:22). Gud skal nok straffe de vantro, der vender sig væk, med den største straf (88:26).

Til Os vender de tilbage, og da vil vi gøre regnskabet op.

PersianGarden_diag10.jpg

Tæpper og puder i efterlivet

 

(69) Sura 18: Hulen (110 vers)

Derfor har Gud skabt alt på jorden

Lovet være Gud, som sendte Skriften ned til sin tjener uden nogen skævheder i den. Den er et godt budskab til de troende om en smuk løn, og den er en advarsel til dem, der siger, at Gud har taget sig en søn. Alt hvad de siger er løgn. Gud har skabt alt på jorden for at sætte menneskene på prøve og se, hvem der handler bedst (18:7). Bagefter vil Han igen gøre det hele til en udtørret flade (18:8).

Historien om Hulens folk

Hulens folk var et tegn (18:9). Da de unge mænd søgte tilflugt i hulen, bad de Gud om hjælp. De var troende, og deres folk havde taget sig andre guder end Gud, uden Hans bemyndigelse - og hvem handler vel mere uret end folk, der gør det?  Vi forseglede deres ører i hulen i mange år. De så næsten vågne ud, selvom de som. Deres hund lå ved indgangen til hulen, og hvis nogen havde set den, ville de være flygtet af skræk. Så vækkede Vi dem igen for at se, hvem der bedst kunne gætte, hvor længe de havde været der. Beretningen er sandfærdig. Nogle af dem mente, at de nok havde været der en dags tid. Men andre af dem mente, at Gud ved nok bedst, hvor længe vi har været her (18:19),

 

De frygtede at blive opdaget af folk i byen. Men Gud lod dem blive opdaget, så folk kunne se de at de var genopvækket efter så mange år. Så ingen skulle tvivle på, at Timen og Guds løfte om genopvækkelse er sandt (18:21).

Diskuter ikke hvor mange de var. Sig: Gud ved bedst

Men nu er nogle uenige om, hvor mange de var. Nogle mener "tre; den fjerde var deres hund". Andre mener "Fem; den sjette var deres hund". Endnu andre mener: "Syv; den ottende var deres hund". Kun få ved noget. Gå ikke ind i diskussionen, men sig: Min herre kender bedst deres antal (18:22).

 

Husk at sige "Om Gud vil"

Og husk: Sig aldrig "Dette vil jeg gøre i morgen" - uden at tilføje: "Om Gud vil". Hvis du så glemmer det, du lovede, så nævn din Herre og sig, at måske vil Han lede dig til noget, der er nærmere den rette vej (18:24).

 

Så længe var de unge mænd i hulen

De var i hulen: I 300 år og derefter yderligere i ni. (18:25). Sig: Gud ved bedst, hvor længe de var der. Ham tilhører det skjulte. Læs op, hvad der er blevet åbenbaret for dig og vid, at ingen kan ændre Guds ord (18:27). Sandheden kommer fra Gud: De vantro vil blive omsluttet af Ilden og få vand som smeltet kobber at drikke. De troende vil få hynder og guldarmbånd og være klædt i grønne dragter (18:31). 

​​Lignelsen om mændene og vingårdene

Giv dem lignelsen (18:32) om de to mænd: Gud gav den ene to vingårde. Ham med vingårdene sagde så til den anden: "Min formue og familie er mægtigere end din". Men så begik han fejlen: Han troede, at hans velstand ville vare evigt, og han troede ikke på Timen. Den anden mand sagde: "Tror du ikke på Ham, som først skabte dig af jord og derpå af en dråbe?" (18:37) Den anden mand satte ingen ved Guds side. Han sagde til den første: Du skulle have sagt "Om Gud vil", da du gik ind i din have. Måske vil Gud vil give mig noget, der er bedre end din have, og straffe dig (18:40). Sådan blev det. Den rige mands afgrøde blev ødelagt. Ingen af hans afguder kunne hjælpe ham, og han fortrød, at han havde sat noget ved Guds side.

Et billede på det jordiske liv

Giv dem et billede på det jordiske liv: Det er, som når Gud sender vand ned til jordens planter og derefter lader planterne visne. Gud har magt over alt. Formue og sønner er det jordiske livs glans, mens gode gerninger giver varig belønning hos gud. De, der sætter andet ved Guds side, havner i ilden (18:53).

I denne Koran har vi lavet alle mulige lignelser for menneskene, men alligevel er de genstridige. De driver spot med Vore tegn og truslen om Dommedag (18:56). Vi har tildækket deres hjerte, så de intet forstår, og gjort dem tunghøre. Uanset hvad du siger, vil de aldrig lade sig retlede (18:57). Når det fastsatte tidspunkt kommer, vil de bøde for, hvad de har gjort (18:58). Akkurat som de byer, Vi før har tilintetgjort.

Moses lærte ikke at stille spørgsmål ved Guds vilje

Engang mødet Moses en af Vore tjenere. Moses bad om at få lov at følge ham for at lære om rigtig levevis (18:66). Men tjeneren sagde: "Du vil ikke kunne holde ud sammen med mig2. Moses fik dog love komme med, på betingelse af at han ikke stillede spørgsmål (18:70). Moses sagde, at om Gud ville, kunne han være udholdende (18:69).

 

Først kom  de ud på et skib. Guds tjener brød hul i skibet. Moses sagde: "Du har gjort noget forfærdeligt. Vil du have folk til at drukne?" Men tjeneren sagde: "Sagde jeg ikke, at du ikke ville kunne holde ud sammen med mig?".

 

Så mødte de en ung mand. Guds tjener slog ham ihjel. Moses sagde: "Du har gjort noget forfærdeligt. Har du slået ham ihjel uden at det var gengældelse?" Guds tjener sagde: "Sagde jeg ikke til dig, at du ikke ville kunne holde ud".

 

Til sidst kom de til en by, hvor folkene nægtede at tage dem ind som gæster. Alligevel genopbyggede Guds tjener en sammenstyrtet mur i byen. Moses sagde: "Du kunne have taget løn for det". Da måtte deres veje skilles, fordi Moses stillede for mange spørgsmål. Men Guds tjener gav ham forklaringen på alt det, han ikke kunne holde ud:

  • Skibet, som han slog hul i, tilhørte fattige mennesker, og en konge ville tage det fra dem med magt. Hullet beskyttede skibet fra at blive taget (18:79).

  • Den unge mand, som han slog ihjel, var vantro og havde troende forældre. Guds tjener frygtede, at forældrene skulle lide under hans overmod og vantro. Han ønskede, at Gud skulle give dem en mere ren og kærlig søn i stedet for (18:81).

  • Muren, han byggede op, tilhørte to forældreløse unge mænd, hvis far havde været retskaffen. Der lå en skat under den, som Gud senere ville lade dem finde. Tjeneren gjorde det ikke på egne vegne eller for at få løn, men fordi det var en del af Guds plan (18:82).

Historien om den tohornede

De spørger om "ham med de to horn" (18:83).  Læs denne beretning op for dem: Gud gjorde ham med de to horn mægtig på jorden. Så fulgte han en vej. Han kom til det sted, hvor han så solen gå ned i en sort mudderpøl (18:86). Der fandt han et folk. Gud sagde: Enten straffer du dem eller viser dem godhed. Den tohornede sagde: Vi straffer den, der handler uret. Så kan han blive bragt tilbage til Gud og få sin straf. Men den, der tror og handler retfærdigt, vil jeg behandle mildt.

 

Så nåede den tohornede til det sted, hvor solen stod op over et folk, der ikke havde nogen beskyttelse mod den. De samme skete: Den tohornede straffede dem, der handlede uret og behandlede de troende mildt.

 

Til sidst mødte han et folk, som bad ham om at bygge en mur til at beskytte dem mod Gog og Magog, der skabte fordærv på jorden. De ville betale ham skat til gengæld. Men han sagde: Den magt, min Herre har givet mig er bedre. Han bad dem i stedet om at hjælpe sig. Så byggede han en mur ved at fylde jern og kobber mellem to bjergskråninger. Den vil holde helt til Dommedag (18:98). "Guds løfte er sandhed", sagde ham med de to horn.

Herres ord er uudtømmeligt

På Dommedag vil Helvede blive vist frem for de vantro, som spottede Mine tegn og Mine udsendinge. De troede ikke, og derfor vil alle deres gerninger blive til intet. Der vil ikke blive opstillet nogen vægt for dem (18:105). Men de troende bliver indkvarteret i Paradis.

Sig, at hans Herres ord er uudtømmeligt, og at du selv kun er et menneske, der blot viderebringer.  Der kun er én gud, og man skal ikke sætte nogen ved Hans side.

------------ oOo ------------

Hulens  folk er De syv sovere fra Efesus

Vers 18:9: Historien om "Hulens folk" er kendt fra kristne kilder som "the seven sleepers" fra Efesus i vore dages Tyrkiet. Den handler om forfulgte kristne, som sov i 200 år. 

Vers 18:17-31 om "Hulens folk" findes på de fragmenter, som blev fundet i Birmingham i 2015. Der blev også fundet nogle vers fra Sura 19 og Sura 20. Fragmenterne vurderes at være fra 568- 645, altså endnu før, de første Koran skulle være blevet samlet.

Den tohornede er Alexander den Store

Vers 18:83: "Ham med de to horn" er Alexander den Store (356-323 f. Kr.). Koranen fremstiller ham som muslim. Alexanders mur kan have været et fæstningsværk i Kaukasus mod de uciviliserede barbarer fra nord. Muren er dog ikke fundet. Gog og Magog kendes fra Johannes' Åbenbaring.

Solen gik ned i en mudderpøl

Vers 18:86 er en sjov detalje, som meget tydeligt viser, at man ikke kan bruge Koranen til at få naturvidenskabelige sandheder. Se evt. siden "Mirakler og videnskab i Koranen"

Historien om sura 18 - inshallah

Ifølge Ibn Ishaq's Muhammed-biografi skete følgende: Folk beskyldte Muhammed for at være en historiefortæller, og nogle gik så til jøderne og spurgte, hvordan de kunne tjekke, om han var en rigtig profet eller ej. Jøderne sagde, at de skulle spørge ham:

  1. Hvad skete med de unge mænd som forsvandt i gamle dage?

  2. Hvad med den store verdensfarer, som nåede helt til verdens ende?

  3. hvad er ånden?

 

Muhammed sagde, at han ville komme med svaret næste dag (han skulle lige have det åbenbaret). Men det tog hele 15 dage før han fik det åbenbaret! I mellemtiden gjorde folk grin med ham. Men endelig kom Gabriel så med svaret, og det er så sura 18. Grunden til at Gabriel ventede så længe var, at Muhammed havde glemt at sige "Inshallah" (om Allah vil), da han lovede at komme med svaret dagen efter. Læren er, at man altid skal huske at sige "Inshallah".  

De syv sovere fra Efesus

 

(70) Sura 16: Bierne (128 vers)

Bed ikke om fremskyndelse af Dommedag

Guds afgørelse er truffet, så man skal ikke bede om at få den fremskyndet (16:1). Han bestemmer, til hvem han vil sende englene ned med ånden.

 

Gud har skabt afguderne

Gud skabte mennesket af en dråbe, men straks var det en modstander. Hvis Gud ville, kunne Han have retledt alle (16:9). Han har skabt alle de skønne og nyttige ting og sat dem i menneskenes tjeneste: Kvæg, heste, mulddyr, æsler. Han lader korn, oliven, palmer og vindruer vokse frem. Solen, månen, stjernerne og havet er sat i tjeneste på Guds befaling. Og bjergene er sat på jorden for at den ikke skal ryste. Guds nådegaver kan slet ikke opregnes.

 

Dem, som de vantro påkalder ud over Gud kan intet skabe. De er selv skabt af Gud (16:20). Jeres gud er én gud! De, der ikke tror på det hinsidige, er hovmodige!

 

De gjorde modstand for afgudernes skyld

Når man spørger dem om det, deres Herre har sendt ned, så siger de, at det blot er sagn fra tidligere slægter (16:24). Gud vil vanære de vantro på opstandelsens dag. Han vil spørge: Hvor er nu dem, som I satte ved min side, og for hvis skyld I gjorde modstand? (16:27) De vil bede om fred og sige "jamen, vi gjorde jo intet ondt". Men det gjorde de, og de kommer i Helvede til evig tid. 

 

Gud leder de vantro vild

De vil sige: "Hvis Gud havde villet, så havde vi ikke have sat noget ved Hans side og ikke erklæret andet forbudt end det, Gud har forbudt (16:35). Men sådan sagde de tidligere slægter også. Udsendingene kan ikke gøre andet end at advare. Til ethvert fællesskab har Vi sendt en udsending. Tag rundt i landet og se, hvordan det gik. Gud retleder ikke dem, som Han leder vild. Dem kan ingen hjælpe (16:37).

De vantro sværger også, at Gud ikke kan genopvække de døde. Men de har ingen viden. Når Gud ønsker en ting, så siger Han blot "bliv til", og så sker det (16:40).

De, der udvandrede for Guds skyld

De, der udvandrede for Guds skyld, efter at have lidt uret (16:41) vil få et godt sted at bo i denne verden, og et endnu bedre sted hos Gud.

Du skal oplyse om det, der allerede er sendt ned

Før dig har Vi kun har sendt mænd ud, som Vi har givet åbenbaringer. Spørg bare dem, der har fået påmindelsen. Udsendingene blev sendt ud med de klare beviser og skrifterne. Vi har sendt påmindelsen ned til dig, så du kan oplyse menneskene om det, der allerede er blevet sendt ned (16:44). 

 

De, der lægger onde planer (16:45) vil ikke kunne føle sig i sikkerhed for Gud, hverken på jorden eller i det hinsidige. De risikerer, at Han griber dem midt i deres spil.

De, der ikke tror, er et billede på det onde

Alt i himlene og på jorden - dyrene såvel som englene - kaster sig ned for Gud uden at være hovmodige. De frygter Ham og gør, hvad de bliver befalet. Han siger: "Gud siger: "Tag jer ikke to guder! Han er én gud".

 

De tilskriver Ham døtre. Men selv skammer en af dem sig så meget, når han får en pige, at han ikke kan vise sig og overvejer at grave det ned (16:59). Det er ondt at dømme sådan. De, der ikke tror, er et billede på det onde (16:60). De tilskriver Gud noget, de ikke selv ønsker (16:62). Satan er deres ven. Han får deres gerninger til at fremstå i et smukt lys. Men de har Ilden i vente.

 

Gud forsørger - og giver berusende drikke

Gud sender vand ned fra himlen og giver jorden liv efter dens død. Det er et tegn. Også kvæget er et lærerrigt tegn: Af det, der ligger i maven på dem, mellem tarmindhold og blod, giver Gud ren mælk at drikke. Fra palmerne og vinstokkenes frugt giver Han berusende drikke (16:67). Gud har åbenbaret for bierne (16:68), at de skal følge Hans stier og tage bolig i det, som de bygger. Af deres mave kommer forskellige drikke.

 

Man skal ikke dele med slaverne

Nogle har Gud begunstiget, mens andre er blevet slaver. De, der er blevet begunstiget, skal ikke dele deres livsunderhold med slaverne, sådan at de har lige meget. Det ville være at afvise Guds nåde (16:71).

De tjener noget, der ikke kan forsørge dem

De der sætter andre lige med Gud, tjener noget, der ikke kan forsørge dem. Man må ikke sætte noget lige med Gud. Det svarer til at sætte en slave, som intet formår, lige med en, som Gud har givet et godt livsunderhold, så han kan give bort af det (16:75). Skulle en stum, som intet formår, og som er en byrde, være lige med en, en som påbyder retfærdighed og er på en lige vej?

Dem, de har sat ved Guds side, vil tage afstand fra dem på Dommedag

Gud giver jer syn, hørelse og hjerte. Han giver jer huse, skygge, klæder til at beskytte mod hede og klæder til at beskytte mod vold. Har I ikke set fuglene, som Han har sat i tjeneste i himmelrummet? Kun Gud holder dem oppe. Deri er der tegn for de troende (16:78).

 

Men for de, der vender sig bort og ikke anerkender Guds nåde, vil der ingen nåde være på Dommens dag. Dem, som de satte ved Guds side, vil da tage afstand fra dem over for Gud (16:86). Og de, der lagde hindringer for andres vej til Gud vil få straf på straf.

 

Du er dit folks vidne på Dommedag

På Dommedag vil Vi indkalde én fra hvert fællesskab som vidne. Du skal være vidne om dit folk. Vi sendte dig Skriften til oplysning om alting (16:89), til retledning og barmhjertighed.

Advarsel mod frafald

Gud påbyder retfærdighed, at handle godt og give til slægtningene. Han forbyder skamløshed og vold (16:90). Bryd ikke pagten med Gud, når I først har sluttet den (16:91). Bryd ikke jeres eder! I skal heller ikke sværge troskab til Ham med forbehold, fordi I frygter, at det fællesskab, I så forpligter sig til, viser sig at blive det mindst talrige (16:92). Sådan sætter Gud jer på prøve. På Dommedag vil Han oplyse om, hvem der gjorde ret. Hvis I sværger troskab med forbehold, så vil I få det onde at smage. Sælg ikke pagten med Gud for en ussel pris! Så vil I miste alt det gode, I har i vente, og få  en vældig straf.

 

Gud ved bedst, hvad Han har sendt ned

Når du læser Koranen op, så søg tilflugt hos Gud mod den bortstenede Satan! Satan har ingen magt over de troende. Når Gud udskifter et vers med et andet, beskylder nogle ham for at have fundet på det. Men de har ingen viden (16:101). Gud ved bedst, hvad Han sender ned. Sig, at den hellige ånd, der har sendt det ned med sandheden fra din Herre, for at styrke og retlede.

 

Den der lærer ham det taler ikke arabisk

Vi ved godt, hvad de siger. At den, der lærer ham det, er kun et menneske. Men det passer ikke. For den, de hentyder til, taler ikke arabisk - og dette er på klart arabisk sprog (16:103). Det er bare løgne, som de finder på.

 

Guds vrede vil ramme dem, der falder fra efter at have været troende. De vil få en frygtelig straf. De elsker det jordiske højere end det hinsidige. Det gælder dog ikke, hvis de har været tvunget (16:106).

 

De, der udvandrede - igen

Men de, der udvandrede efter at have været udsat for prøvelse, og som derefter kæmpede og holdt ud, dem vil Gud  være tilgivende og barmhjertig mod (16:110).

Derfor har jøderne særlige spiseregler

Spis af det, som Gud har forsørget jer med. For de troende er kun selvdøde dyr, blod og svinekød forbudt (16:115). Lyv ikke om, hvad der er tilladt og forbudt at spise. De, der er jøder, har Vi forbudt særlige ting for, som Vi tidligere har fortalt dig om (16:118). Det var fordi, de handlede uret mod sig selv. På samme måde blev sabbatten pålagt jøderne som straf, fordi de var uenige i Abrahams trosbekendelse (16:124).

 

Det er visdom at strides med dem på en endnu smukkere måde

Du skal følge Abrahams trosbekendelse og kalde til Gud med visdom - ved at strides med dem på en endnu smukkere måde (16:125). Men hvis nogen vil hævne sig, skal de gøre det på samme måde, som andre hævner sig på dem (16:126). Det er dog bedre at holde ud.

------------ oOo ------------

Udvandringen til Abyssinien

Vers 16:41: og 16:110: Ifølge muslimske kommentatorer handler disse to vers om udvandringen til Abyssinien, som var den første af de to udvandringer (den anden var til Medina). Den skulle have fundet sted i 613/615. Historien er, at en gruppe af Muhammeds følgere udvandrede og søgte tilflugt hos den kristne abyssinske konge, på grund af forfølgelse i Mekka. Quraysh forsøgte at få dem udleveret, men da én af dem reciterede noget fra Sura 19 (Maria) og forklarede, at Muhammed havde omvendt dem fra at dyrke hedenske afguder, blev den Abyssinske konge imponeret og lod dem blive.

 

Der er dog ingen ikke-muslimske kilder, der nævner nogle af de to udvandringer. Det er derfor muligt, at Ibn Ishaq har konstrueret historien til at forklare disse vers i sura 16. En alternativ mulighed - som er baseret på historiske hændelser - er, at versene hentyder til en gruppe jøder, som blev fordrevet fra Jerusalem efter kortvarigt at have været ved magten efter Persernes erobring af Jerusalem i 614.

Den ikke-arabiske lærer

Vers 16:103: Verset bekræfter, at den, der prædikede Koranen - havde en lærer, som ikke var araber. Historikeren Charles Cutler Torrey  foreslog i The Jewish Foundation of Islam (1933), at denne lærer,  som han antog var Muhammeds lærer, kan have været jøde fra det sydlige Mesopotamien. Men andre har foreslået, at læreren/vejlederen kan have været perser. Det arabiske ord, som er brugt i koranverset, aʿjamiyyun (ajam), betyder nemlig oprindeligt "arisk", dvs. iransk. Ifølge Edouard Marie Gallez' tese var det en jødisk-kristen gruppe - den gruppe, som i Koranen kaldes nasara - som underviste arabiske prædikanter.

Udvandrede en gruppe troende til Abyssinien? (Axum)

 

(71) Sura 71: Noah (28 vers)

 

Noahs folk stak fingrene i ørerne

Vi sendte Noah ud for at advare sit folk. Han kaldte på sit folk nat og dag og sagde: Tjen Gud og adlyd mig, så vil Han tilgive nogle af jeres synder, og I kan få henstand indtil Dommedag. Men de flygtede bare endnu mere og stak fingrene i ørerne (71:7) og fremturede i hovmod.

 

Gud satte månen på de syv himle og bredte jorden ud som et tæppe

Noah stillede sig op offentligt og sagde, at de skulle bede Gud om tilgivelse. Han henviste til alt, hvad Gud har skabt: Ejendom, sønner, haver og floder. Og de syv himle. Gud satte månen på dem som et lys og gjorde solen til lampe, og Han skabte jorden som et tæppe til menneskene. 

Men hans folk ville stadig ikke være taknemmelige.

Så Noah bad om at få alle dræbt

Til sidst måtte Noah fortælle Gud, at hans folk ikke adlød ham, men i stedet fulgte dem, der havde rigdom og børn. Disse lagde listige planer og sagde til de andre, at de ikke skulle opgive deres guder. Noah bad så Gud: "Efterlad ikke én eneste af de vantro på jorden (71:26) De vil blot lede Dine tjenere vild og kun avle skamløst og vantro afkom" (71:27). Noah bad Gud om at tilgive og redde de troende og bare lade de vantro blive mere og mere fordærvede.

Så blev de først druknet og kom derefter i ilden.

------------ oOo ------------

Noah i Koranen

Noah er nævnt 45 gange i Koranen, hvilket gør ham til nr. 3 på listen over, hvem der er hyppigst nævnt. Moses er nr. 1, og Abraham er nr. 2. Noahs historie er mange steder nævnt som et eksempel på, hvordan Gud straffer folk, som beskylder Hans udsending for løgn. Historien om Noahs Ark stammer fra Første Mosebog, og den var måske oprindeligt en mesopotamsk legende. I Koranen får vi dog nogle oplysninger, som ikke findes i Det gamle Testamente:

 

  • Noahs tilfælde kaldte hans folk ham besat (54:9)

  • Noahs folk ville ikke tro på ham, fordi de laveste fulgte ham (sura 26)

  • Noah havde en søn, som druknede sammen med de vantro (sura 11)

  • Noah levede blandt sit folk i tusind år minus 50 (sura 29). Ifølge Første Mosebog kap. 9 blev Noah 950 år gammel, men hans folk druknede i syndfloden, da han var 600 år.

  • Noah hustru var troløs (sura 66)

Noah prædiker og folk ler.jpg

Noahs folk fremturede i vantro

 

(72) Sura 14: Abraham (52 vers)

Du skal bringe menneskene ud af mørket og ind i lyset

’ - L - R. Et skrift, som Vi har sendt ned til dig, for at du kan bringe menneskene ud af mørket og ind i lyset med Guds tilladelse. Ve de vantro, som elsker det jordiske liv og hindrer menneskenes vej til Gud. Vi har altid kun sendt udsendinge ud på deres eget folks sprog.

 

Moses bragte sit folk ud af mørket og ind i lyset

Også Moses blev sendt ud med Vore tegn, for at han kunne bringe sit folk ud af mørket og ind i lyset. Moses sagde til dem, at de skulle være taknemmelige over alt det, Gud havde gjort for dem. Gud sagde, at hvis de var taknemmelige ville Han give dem endnu mere, men hvis de var utaknemmelige, ville de få en streng straf. 

Udsendingene kunne ikke bringe beviser

Har I ikke hørt om de folk, der levede før jer. Vi sendte udsendinge ud med klare bevise til Noahs folk, og til Ād og Thamūd og nogle folk, som kun Gud kender. Men folkene ville ikke tro på dem. De sagde: Vi er stærkt i tvivl. Udsendingene sagde: "Jamen, der kan da ikke herske tvivl om altings skaber, og at Dommedag kommer". 

 

Folkene sagde: I er kun mennesker, og I ønsker at afholde os fra at tjene det, som vore fædre tjente. Bring os en klar bemyndigelse (14:10). Men udsendingene svarede: "Vi kan ikke bringe jer en bemyndigelse uden Guds tilladelse. De troende må sætte deres lid til Gud" (14:11). Da truede de, der var vantro med at drive udsendingene bort, hvis ikke vendte tilbage til deres trosbekendelse.

Gud udslettede de vantro og lod de troende bo i landet efter dem

Da åbenbarede Herren for udsendingene, at han ville udslette dem, der handler uret, og lade de troende bo i landet efter dem (14:14). Ingen af de stædige tyranner kunne vinde over Gud. De vil ende i Helvede og drikke materiebefængt vand. De svage vil fortryde, at de fulgte dem. Og på Dommedag vil Satan fortælle dem, at Guds løfte var sandt. De lyttede til Satan og satte Satan ved Guds side (14:22). Men på Dommedag vil Satan vil undsige dem!

 

Lignelsen om det gode og det dårlige træ

Et godt ord er som et træ, hvis rod står fast, og hvis grene rækker helt op i himlen. Det bærer frugt til hver en tid. Men et dårligt ord er som et dårligt træ, der er rykket op af jorden (14:26). Gud styrker de troende med faste ord og vildleder dem, der handler uret (14:27). De, der ombytter Guds nåde for vantro og leder sit folk i fortabelse skal brænde i Helvede. Hvilket ulykkeligt sted at ende. De gjorde andre ligeværdige med Gud.

 

Gud har givet jer vand fra himlen, og frugter, skibe og floder

Sig til de troende, at de skal holde bøn og give bort før Dommedag indtræffer. Gud har skabt himlene og jorden, og Han sender vand ned fra himlen så I kan leve af frugterne. Han har også sat skibene i jeres tjeneste, og floderne (14:32).

 

Abraham lod sine efterkommere slå sig ned nær Det fredhellige Hus

Abraham bad engang Herren: "gør dette område sikkert, og forskåne mig og mine sønner fra at tilbede afguderne". Men de vantro har ledt mange vild. Abraham sagde også: "Herre, jeg har ladet nogle af mine efterkommere slå sig ned ved et flodleje nær Det fredhellige hus, for at de kunne holde bøn der" (14:37). Abraham bad Gud om at gøre ham og hans efterkommere vedholdende i bønnen og tilgive ham, hans forældre og de troende på Dommens dag (14:41).

En ny himmel og en ny jord

Gud vil ikke bryde sit løfte til sine udsendinge. Hævnen hører Gud til. På den dag, hvor jorden bliver byttet ud med en anden jord, og himlene ligeså (14:48), vil man se dem, der forbrød sig, bundet til hinanden med lænker, og med klæder af tjære.

------------ oOo ------------

Hvor lod Abraham sine efterkommere slå sig ned?

Vers 14:37: Ifølge islamisk tolkning var det Kabaen i Mekka, som Abrahams efterkommere (Ismael) slog sig ned i nærheden af. Men det er meget svært at få til at passe med, at der skulle være et flodleje. Ligesom det også er svært at forestille sig, at folk Mekka har fået at vide, at de har fået floder og skibe sat i deres tjeneste, som vers 14:32 siger.

Men vi ved, at der har levet arabere over hele Mellemøsten i 600-tallet, og endda langt ind Persien. Man mener blandt andet, at nogle arabiske folk - efterkommere af edomitterne - slog sig ned i Judæa, da de blev presset væk fra deres område af Nabatæerne. De var på et tidspunkt blevet konverteret til jødedommen. Historikeren Sozomenos fra Gaza beskrev i 500-tallet arabiske folk, som betragtede sig som efterkommere af Ismael og praktiserede jødiske skikke. Hvem ved: Måske er det disse efterkommere i Judæa, Koranen hentyder til? Det fredhellige Hus har formentlig været Templet i Jerusalem (se også sura 27)

 

Se mere om Abraham i Koranen i sura 21 nedenfor.

Inspiration fra Johannes' Åbenbaring

Vers (14:48): Ideen om en ny himmel og en ny jord er et lån fra  Johannes' Åbenbaring. Ifølge profetien i Ezekiels bog skulle der også opstå et Nyt Jerusalem, som skal være centreret om det genopbyggede Tempel og hovedstad i det messianske kongerige, når Messias kommer (igen). Profetien om Det ny Jerusalem findes også i Johannes' Åbenbaring, kapitel 21.2 Se også:

  • Sura 27 - om Dyret i åbenbaringen

En ny himmel og en ny jord

 

(73) Sura 21: Profeterne (112 vers)

 

Dommedag er nær men de kalder det forvirrede drømme

Dommedag er nær. Men folk vender sig ligegyldigt bort eller lytter kun som tidsfordriv. De siger i hemmelighed:

  • Han er kun et menneske. Vil I virkelig indlade jer med trolddom? (21:3).

  • Det er forvirrede drømme. Han har selv fundet på det. Han er en digter. Ellers skal han give os et tegn ligesom de tidligere udsendinge (21:4).

 

Men Vi har kun sendt mænd ud, som har haft åbenbaringer. Spørg selv dem, der har fået en påmindelse! Vi har ikke givet Vore udsendinge kroppe, der kunne klare sig uden mad og drikke, eller leve evigt. Vi har sendt et skrift ned med en påmindelse. Kom nu til fornuft! Vi har knust så mange byer. Vi skabte ikke Verden for sjov (21:16). Hvis Vi havde ønsket adspredelse, så havde vi skaffet den selv. De, der er hos Gud, føler sig ikke hævet over at lovprise Ham dag og nat uden ophør! 

Afguderne tager ikke ordet før Gud

Har sig guder ud over Gud? Hvis der var andre guder end Ham i himlen, ville begge de andre være fordærvede. Sig til dem: "Kom med jeres bevis!" (21:24).

De siger, at Gud har taget sig børn. Men de er kun tjenere (21:26). De tager ikke ordet før Ham, og de gør kun, hvad Han befaler (21:27). De er bange for Gud, og hvis nogen af dem siger, at de er gud, så ryger de direkte i Helvede (21:29).

 

Himlene og jorden hang engang sammen

Har de vantro slet ikke har set, at jorden og himlene engang hang sammen? (21:30)

Så rev Vi dem fra hinanden og skabte alt levende. Så satte vi bjerge på, så jorden ikke skulle ryste, og Vi satte himlen på som et bevogtet tag (21:32) Gud har skabt natten og dagen. Og solen og månen, som løber i hver sin bane.

 

Hvem beskytter jer mod Den Barmhjertige?

Alle skal dø. Han vil sætte menneskene på prøve og friste dem med ondt og godt, og til sidst bliver alle så bragt tilbage til Ham (21:35). Men De vantro driver spot og siger: Hvornår bliver dommedag så til virkelighed?. Hvis de bare vidste, hvordan det bliver, når de ikke kan holde ilden væk. Det vil komme over dem pludseligt. Muhammed skal sige: Hvem beskytter jer mod Den Barmhjertige? Har I nogen til at forsvare jer? Jeres afguder kan jo ikke engang hjælpe sig selv!

 

Abraham var retfærdig og ødelagde sit folks billedstøtter

Vi gav Moses og Aron Sondringen (21:48) [Toraen, Moseloven - se også sura 25 (Sondringen)].

Tidligere gav Vi Abraham retfærd (21:51). Abrahams far og hans folk tilbad billedstøtter, fordi det havde deres fædre gjort. Men Abraham sagde, at de var i åbenlys vildfarelse, og at Gud var deres herre. Da de ikke troede ham, sagde han: "Ved Gud, jeg vil overliste jeres afguder!" Så slog han alle deres billedstøtter i småstykker, mens de ikke så det - undtagen den største. Da de så spurgte: "Har du gjort det ved vores guder, Abraham?", sagde han: Nej, den store af dem gjorde det. Spørg dem selv. De sagde: "Du ved jo godt, at de ikke kan tale". Så sagde Abraham: "Vil I virkelig tjene noget, der ikke kan noget? Skam få jer og det, som I tjener i stedet for Gud!". Da blev de vrede og ville brænde ham, men Gud gjorde ilden uskadelig og reddede Abraham. (21:69).

De retfærdiges fællesskab

Vi gjorde også Isak og Jakob retfærdige, og Lot fik dømmekraft og viden (21:74). Også han er blandt de retfærdige. Og Noah. Vi bønhørte ham og hjalp ham mod de folk, der kaldte Hans tegn for løgn (21:77). Også David og Salomon var retfærdige. Vi satte bjergene i Davids tjeneste og vinden i Salomons tjeneste (21:79). Og Job, som Vi bønhørte og hvis modgang, Vi ophævede. Og Ismael, Idris og Dhul Kifl. Og ham med fisken, som råbte "Der er ingen anden gud end Dig" (21:87). Og Zakarias. Vi bragte han hustru i orden og gav ham Johannes [se sura 19]. Og hende som værnede om sin mødom. Vi blæste Vor ånd ind i hende og gjorde hende og hendes søn til et tegn for alverden (21.91): "Dette er jeres fællesskab, ét fællesskab. Jeg er jeres Herre. Tjen mig (21:92)". Men nu har de brudt med hinanden. De skal vende tilbage til Gud og blive dømt. 

Guds retfærdige tjenere skal arve landet

De, der tror og gør gode gerninger intet har at frygte på Dommedag. Men de vantros øjne vil være stirrende af rædsel. Både I og det, som I tjener ud over Gud, vil ende som brændsel i Helvede! (21:98). Men englene vil tage imod de troende og sige: "Dette er jeres dag, som I har fået et løfte om". Gud vil indfri sit løfte. På den dag ruller Vi himlen sammen som en skriftrulle (21:104). Derefter vil Vi skabe alting igen.

 

I salmen skrev vi: Mine retfærdige tjenere skal arve landet (21:105). I de ord er der et budskab til de troende.

 

Muhammed har bedt Gud: Døm med sandhed

Sige, at du ikke ved, om det, der trues med er nært eller fjernt. Men Gud har viden om alt, hvad der bliver sagt, åbent eller skjult. Han har sagt: "Herre! Døm med sandhed". Vor Herre er den, som man beder om hjælp mod alt, hvad de siger (21:112

------------ oOo ------------

Big Bang i Koranen?

Vers 21:30: fortæller, at himlene og jorden engang hang sammen. Ifølge nogle muslimer beviser dette vers, at Koranen er guddommelig. For hvordan kunne Muhammed ellers for 1400 år siden have ramt teorien om Big Bang så præcist? Nogle mener også, at Allah i vers 21:104 fortæller os, at universet vil ende med at trække sig sammen igen. Se fx her og her. En anden mulighed er selvfølgelig, at Koranens forfatter tror, at Universet er lavet på samme måde som et beduintelt - af en rulle stof.

Abraham og gudestøtterne

Vers 21:51 - 21:69: Historien om Abraham, som Allah redder fra ilden kendes ikke fra Bibelen men fra den jødiske Midrash (rabbinske kommentarer til Toraen). Man mener, at historien skyldes en misforståelse af 1. Mosebog 15:7. Her sagde Gud til Abraham: "Jeg førte dig fra Ur i Kaldæa". Ordet "Ur" minder om "ild" og oversætteren Rabbi Hiyya lavede en fejl og skrev "Jeg førte dig fra ilden...". I stedet for at indrømme fejlen, udbyggede han historien. (Kilde: Ibn Warraq). Historien er kendt som Abraham and the Idol Shop

Salmernes bog

Vers 21:105 om at de retfærdige skal arve landet, kommer fra Salmernes bog kapitel 37 vers 29. Der er mange andre "lån" fra salmernes bog i Koranen. Se flere eksempler i sura 113. Muligvis er "de mystiske bogstaver", som mange suraer i Koranen indledes med, henvisninger til salmer fra Salmernes bog. Se sura 50 (Qaf).

Abraham i ilden.jpg

Abrahams folk ville brænde ham.