SURAER FRA MEKKA 620-621

Kronologisk sammendrag (Læs om kronologien her)

Hermann Corrodi - Karavane i sandstorm

De vantro prøver at undertrykke Koranen

Sura 41

Muhammed får tilladelse til at åbenbare

Sura 42

Hvorfor er den ikke sendt til en stor mand?

Sura 43

Allah ved bedst. Solen går ned i en mudderpøl

Sura 18

Noah bad Allah om at udslette hans folk

Sura 71

Muhammed har bedt Allah om dommen

Sura 21

Noah bad Allah om ikke at efterlade nogen af de vantro på jorden 

(61) Sura 41: Fremlagt nøjagtigt (54 vers)

De vantro ironiserer over det, der bliver sagt om dem 

Allah indleder med at Koranen er nedsendt fra Ham. Dens tegn er fremlagt nøjagtigt og på arabisk, til folk, der har viden. Men de fleste vender sig bort. De gør endda grin og siger: Det er fordi vores hjerte er tildækket, vi er tunghøre, der er et forhæng mellem os, så du skal bare handle. Vi handler også (41:5). Muhammed skal svare dem, at han jo kun er et menneske, og at han blot gengiver det, der er blevet åbenbaret for ham.

 

Himlen og jorden vik valget om de vill overgive sig frivilligt eller under tvang

Muhammed skal sige til dem, at det altså er Verdens Herre, som de vil gøre andre ligeværdige med. Allah skabte jorden på to dage! Bagefter skabte Han alt, hvad der er på den på fire dage. Og mens himlen endnu kun var røg gav Han himlen og jorden valget: Kom frivilligt eller under tvang. De kom frivilligt (41:11). Så bestemte Allah, at himlen skulle indrettes som syv himle. Den nederste af den smykkede Han med lamper, som også er en beskyttelse. Det tog ham to dage (41:12).

 

Advarsel mod tordenslaget

Hvis de vantro så herefter vender sig bort, skal Muhammed advare dem: Der kan komme et tordenslag som det, der ramte Ād og Thamūd. De ville heller ikke tro på deres udsendinge, og de sagde også, at hvis Allah virkelig havde villet, at de skulle tro, så havde Han sendt engle ned (41:14). Men så måtte de smage Allahs vanærende straf.

De vantro prøver at undertrykke Koranen

Allah fortæller om dommedag, hvor Allahs fjender (41:19) drives til Ilden. Deres hørelse, syn og hud vil vidne imod dem. Allah vil få alt at vide. De tanker, der har tænkt om Allah, vil bringe dem til fald. Der er ikke mulighed for benådning.

 

Men på trods af advarslerne siger de vantro: "Hør ikke på Koranen. Snak løs imens. Måske kan I undertrykke den" (41:26).

 

De vil komme i Ilden, forsikrer Allah. Det er gengældelsen for Allahs fjender (41:28). Men Englene vil stige ned til de retlinede  på dommedag. Englene vil sige: Frygt ikke. Vi er jeres venner, både på jorden og i det hinsidige.

Man skal forsvare sig med noget, der er smukkere

Allah fortæller de troende, at ingen taler smukkere end den, der siger: "Jeg har overgivet mig til Allah". Den gode handling er bedre end den onde, siger Allah. Så man skal forsvare sig med noget der er smukkere. Så kan ens fjende blive en ven. Dette kan dog opnås, hvis man er udholdende. Allah anbefaler, at man søger tilflugt hos Ham, hvis man får en ond indskydelse fra Satan. Man skal huske, at Allah er Den Hørende og Den Vidende (41:36). Han ved, hvis man bagtaler Hans tegn.

Derfor har Allah lavet Koranen på arabisk

Allah siger, at natten, dagen, solen og månen er blandt Hans tegn. Alt det der vokser på jorden er Hans tegn. Koranen er et mægtigt skrift, som bedraget ikke trænger ikke ind, hverken forfra eller bagfra (41:42). Allah har lavet den på arabisk, for at ingen skal kunne sige, at tegnene ikke er fremlagt nøjagtigt. Og for at ingen skal kunne påpege, at det er dumt at fremlægge noget for arabere på et andet sprog end arabisk. Muhammed skal sige, at den er retledning og lindring for de, der tror.

Hvis nogen ikke tror, må de være tunghøre (41:44). Allah vil vise dem tegnene i horisonten og i dem selv, indtil de kan se, at det er sandheden. Men det burde være tilstrækkeligt for folk at vide, at Allah overvåger alt.

Se hele sura 41 på engelsk her

Til toppen

Ironi i Koranen

43:5: De vantro hentyder til vendinger, som de har hørt Koranen bruge om dem mange gange. For eksempel at de er .... 

Et andet eksempel på ironi:

Undertrykkelse i Koranen

Forfulgte muslimer i Mekka

41:26: Ifølge den traditionelle historie blev Muhammed og hans følgere forfulgt i Mekka. Men faktisk er der i Koranen ikke meget tegn på voldelig forfølgelse. Der er mest tale om afvisning af budskabet som løgn - og spot. 

 

Klart arabisk sprog

41:44: Betydningen af at Koranen er på arabisk fremhæves flere steder i Koranen. På den tid, hvor Koranen formentlig blev til, var Bibelen ikke oversat til arabisk. Den var i stedet på græsk og aramæisk. Koranens formidling af udvalgte tekster på arabisk kan derfor have været et nyt og banebrydende tiltag - og ikke bare et udtryk for, at arabisk er "Guds sprog"..  

 

Se mere:

  • Sura 26 - araberne ville jo ikke tro på den, hvis ikke den var på arabisk

  • Sura 44 - Allah har gjort Koranen let - på dit eget sprog

  • Sura 16 - Koranen kan ikke have været dikteret, for ham der lærer Muhammed tingene taler jo ikke arabisk

 

(62) Sura 42: Rådslagningen (53 vers)

Allah vil ikke gøre alle mennesker til ét fællesskab 

Allah siger til Muhammed, at det er sådan, Han åbenbarer sig for Muhammed og for dem der var før ham.  Han har åbenbaret en arabisk Koran, for at Muhammed kan advare alle i og omkring "byernes moder" om Dommedag (42:7). Hvis Allah havde villet, havde Han gjort alle til ét fællesskab. Men Han vælger kun at lade dem Han vil, komme ind i sit fællesskab (42:8).

Men Allahs religion skal være ét fællesskab

Allah fortæller, at Han fordeler livets goder til dem Han vil. Nogle får rundhåndet og andre får kun knapt. Den religion, som Allah har forordnet til menneskene, er den samme, som Han  pålagde Abraham, Moses og Jesus. 

 

Hans bud er: Ret jer efter religionen og del jer ikke op. Det har de, som har fået Skriften før, gjort. De delte sig efter at have fået viden og begik overgreb mod hinanden (42:14). Allah siger til Muhammed, at han ikke skal følge deres (jødernes eller de kristnes) lyster. Han skal sige til dem, at Allah er alles Herre. Der er intet at strides om. De, der strides om Allah, vil pådrage sig Hans vrede og få en streng straf (42:15).

Omvend dig og bliv tilgivet

Allah advarer om, at Timen måske er nær (42:17). Men de, der tror og gør gode gerninger har frodige haver i vente. For en god gerning vil man få endnu mere til gengæld. Allah vil tilgive de onde handlinger hos dem, der omvender sig (40:25). Han vil bønhøre de troende, mens de vantro kan se frem til en streng straf.

 

Allah forklarer knaphed og ulykke

Allah forklarer, at hvis han gav rundhåndet til alle sine tjenere, så ville nogle af dem ikke kunne håndtere det. De ville blive ulydige og gå for vidt. Han kender sine tjenere (40:27). Men Han er barmhjertig. Han sender regn ned, når folk er modløse. Skabelsen af himlene og jorden er blandt Hans tegn. Skibene også. Han kunne jo lade dem gå ned som straf for deres gerninger. Men Han er overbærende. Når en ulykke rammer, så skyldes det menneskenes egne gerninger (42:30). Alt hvad Allah tildeler her på jorden hører imidlertid kun til det jordiske livs korte nydelse. Det, der findes hos Allah for de troende er langt bedre og mere varigt.

 

Når man gengælder med noget lige så ondt skal der ikke gribes ind

Paradis kan opnås af dem, der sætter deres lid til Allah og undgår alvorlige synder og skamløse handlinger. Som kan tilgive, når de er vrede. Som lytter til Allah og holder bøn og giver almisse. Som løser deres sager ved rådslagning, og som "hjælper sig selv", dvs. gengælder, når de bliver udsat for overgreb. Gengældelsen for en ond handling er noget, der er lige så ondt (42:40). Allah vil dog lønne den, der bærer over og skaber forlig. Men hvis nogen "hjælper sig selv" efter at have lidt uret, kan man ikke gribe ind (42:41). Man kan kun gribe ind over for dem, der handler uret. De kan se frem til Allahs straf. Hvis nogen vælger at holde ud og bære over er det godt.

En guddommelig tilladelse til Muhammed

Allah siger, at det ikke tilkommer mennesker, at Han taler til dem. Der er kun tre måder, hvorpå Allah kan tale til et menneske: (1) Gennem åbenbaring; (2) fra den anden side af et forhæng; og (3) ved, at Han sender en udsending ud til med  tilladelse at åbenbare, hvad Allah vil (42:51).

 

Allah siger, at Han således har "indgivet Muhammed ånd". "Du kendte ikke Skriften eller troen", siger Allah til Muhammed. "Men vi har gjort  den til et lys. Du leder til en lige vej, Allahs vej" (42:52)

Se hele sura 42 på engelsk her

Til toppen

Byernes moder

42:7: De fleste antager, at "Byernes moder" nok må være Mekka. For det passer jo med historien om Muhammed.

 

Men Mekka i Hedjaz kan ikke have været byernes moder. Hverken romere, persere eller andre havde hørt om Mekka. Første kilde, som nævner Mekka, er 100 år efter Muhammeds formodede død.

 

En mulig kandidat til "Byernes moder" kan være Ctesifon/al-Madinah (byerne) i Irak, som i starten af 600-tallet måske var den største by i verden og havde været skiftende persiske imperiers hovedstad i hundreder af år. Men der er også andre gode muligheder. Ikke mindst Jerusalem, "Fredens by" (det betyder navnet på hebraisk) og hjemsted for Guds Hus, Templet, muligvis den oprindelige "Masjid al-Haram.

Ctesifon ruiner.jpg

Ctesifon - lå omtrent hvor Bagdad ligger i dag.

Hævn og gengældelse

42:40: Man må gerne gengælde med noget, der er lige så ondt. Men Allah belønner dog overbærenhed og forlig.

 

(63) Sura 43: Pomp og pragt (89 vers)

I er et folk, der er syndige

Allah fortæller, at Han har gjort Koranen arabisk. Måske vil folk så komme til fornuft. Koranen findes i Skriftens Moder hos Allah. Skulle Allah måske undlade at advare Muhammeds folk, som er gået for vidt og er syndige? (43:5) Nej. Allah har aldrig sendt en profet ud, som ikke er blevet spottet af sit folk (43:7). Men så tilintetgjorde Allah folkene.

En af de vantro bliver stum af vrede, når man siger Han kun har døtre

Allah har skabt alting. Han har lavet veje på jorden (43:10), Han vækker dødt land til live ved at sende regn ned, og Han har givet mennesket skibene og kvæget til at lade sig befordre på. Men så kalder de nogle Hans tjenere for Hans børn! Det er dybt utaknemmeligt. Og døtre! Skulle Allah have udvalgt sig døtre og så udvalgt sønnerne til menneskene? En af dem, der tillægger Allah døtre, bliver selv stum af vrede, når man siger om ham, at han kun har døtre (43:17).

 

De vantro har gjort englene til kvindelige væsener

Allah bemærker, at de vantro gør Allahs engle til kvindelige væsner. Som om de har set, da de blev skabt! Det vil blive skrevet ned! De siger, at hvis Allah virkelig havde villet, så havde de jo ikke tjent de kvindelige væsner (43:20). Men det ved de intet om! De gætter kun! Har de måske et Skrift at henholde sig til! (43:21). De siger, de vil følge den vej, deres fædre har vist. Men det har de, der levede i vellevned, sagt hver gang, Allah har sendt en advarer ud! Og hver gang har Allah måtte tage hævn! (43:25).

 

Abraham sagde sig fri af sin fader

Abraham sagde til sin fader og hans folk: Jeg siger mig fri af det, I tjener (bortset fra Allah). Abraham gjorde dette til et eviggyldigt ord til sin efterslægt. 

Hvorfor er Koranen ikke sendt ned til en stor mand?

Nogle har også spurgt, hvorfor Koranen ikke blevet sendt ned til en stor mand fra "de to byer" (43:31). Men Allah fordeler sine goder som han vil. Han fordeler goder og levebrød mellem mennesker, og Han hæver nogle i rang, så de kan tage andre i tjeneste. Han kunne have givet alle dem, der ikke tror på Ham, sølvtage på deres huse, trapper, døre og lejer, som de kunne læne sig tilbage på - hvis ikke det var fordi, at menneskene i så fald ville være blevet ét fællesskab (43:33). Pomp og pragt er kun det jordiske livs nydelse. Det, der venter hos Allah, er langt bedre. Allah sender en satan til alle, der er blinde for Hans påmindelse. Så kan de blive endnu mere vildledt, selvom de tror de bliver retledt.

 

Hævn over fornærmelsen

Allah fortæller Muhammed, at Han vil tage hævn (43:41). Enten vil Han bringe Muhammed bort fra byen, eller også vil Han lade Muhammed blive og se hævnen. Allah har magt over dem.

 

Muhammed skal holde fast i det, der er blevet åbenbaret for ham. Han kan bare spørge hvilken som helst af de udsendinge, der er blevet sendt ud før ham, om Allah har skabt andre guder, som de skulle tjene foruden Ham (43:45).

Moses var også ringeagtet

Allah fortæller nu, hvordan Farao lo af Moses' tegn. Han råbte til sit folk, at herredømmet tilhørte ham, fordi floderne løb ved hans fødder. "Er jeg ikke bedre end Moses, som er ringeagtet og næppe kan gøre sig forståelig?", råbte Farao - og hånede Moses for ikke at have guldarmbånd eller være  fulgt af engle (43:53). Farao overtalte sit folk til letsind og gudløshed, og Allah lod dem alle drukne.

 

De vantro lo af Jesus som eksempel

Da Muhammed nævnte Jesus som et eksempel for de vantro, lo de af ham og sagde, at deres guder er bedre (43:58). De gjorde det kun for stridens skyld, siger Allah. Jesus er desuden kun en tjener (43:59). Han bragte visdommen og klare beviser til sit folk. Han ville forklare sit folk noget, som de var uenige om (43:63). Han sagde: Frygt Allah og adlyd mig. Men så blev parterne uenige (43:65). Ve dem, der handler uret!

Lad dem snakke - de vil få se, når straffen kommer

Allah siger, at de, der tror på Allah, får lov til at træde ind i Haven sammen med deres hustruer (43:70). Her vil de blive lyksaliggjort, mens de vantro vil få Helvedes straf til evig tid. De vil bønfalde Malik om at gøre det af med dem. Men der vil ingen nåde være.

Lige nu skal Muhammed blot lade dem snakke og fordrive tiden, lige indtil den dag, straffen kommer. Han skal lade dem være og sige "Fred". De vil få at se!

Se hele sura 43 på engelsk her

Til toppen

Allahs døtre - eller engle?

43:20:  Al-Uzza, al-Lat og Manat blev tilsyneladende regnet for Allahs døtre. Men det ser ud til, at de på Koranens tid ikke blev regnet som gudinder, men engle.  Det vidner om, at Koranens publikum formentlig har været en form for kristne - som måske ikke helt havde sluppet de gamle traditioner.

De to byer

43:31: I den traditionelle fortolkning tolkes "de to byer" at være Mekka og Ta'if, selvom det er underligt, hvorfor Ta'if lige pludselig skulle komme ind i billedet. 

Men som nævnt i sura 42 ovenfor, hvor "Byernes Moder" blev omtalt, kan kulissen for disse suraer måske have været Ctesifon i Irak. Den blev også kaldt al-Madinah - hvilket netop betyder "byerne", fordi Ctestifon og Seleucia på hver side af Tigris hang sammen i ét stort byområde. 

Hvorfor lo de af eksemplet med Jesus?

43:57: Verset skal ses i sammenhæng med vers 43:45, hvor Allah siger at Muhammed kan spørge hvem som helst af profeterne, om ikke Allah er den eneste gud. Historien er, at under åbenbaringen sagde en  blandt tilhørerne, at Jesus er Guds søn. Da lo folk. Men Muhammed afbrød ikke åbenbaringen. 

 

(64) Sura 44: Røgen (59 vers)

Der vil komme en røg på Dommedag

Allah minder om, hvordan Han sendte Koranen ned en velsignet nat (44:3). Der er ingen anden gud end Allah, og Han er herre over liv og død, siger Allah. Alligevel er folk i tvivl og fordriver tiden. Men på dommedag vil himlen frembringe en røg, som vil indhylle menneskene, og så vil de være klar til at tro. De vil bede om benådning. Men det er for sent. Der kom jo en udsending til dem, men de vendte de sig bort og sagde: Han er blevet oplært og er besat (44:16).

 

Allah udvalgte Israels folk og lod Faraos folks jord gå i arv til andre

Allah fortæller, at Han også satte Faraos folk på prøve. Der kom en udsending til dem, men de lyttede ikke. Faraos folk blev en hær, der druknede, og deres marker og kilder gik i arv til andre folk (44:28). Farao var indbildsk og gik for vidt. Men Allah frelste Israels folk. Han udvalgte Israels folk frem for alle andre (44:32).

 

Der venter tortur i Helvede for at tvivle på Dommedag

De vantro tror stadig ikke på genopvækkelsen. De udfordrer Muhammed og siger, at han skal hente deres forfædre, hvis det han siger er sandt. Men Allah siger, at de ikke er bedre end Tubbas folk (44:37). De forbrød sig, og Allah tilintetgjorde dem. I Helvede vil de spise af Zaqqumtræet. Det vil være som smeltet kobber, som bobler i maven (44:45). Der vil blive råbt: Grib ham og slæb ham i Helvede. Der vil man vil få kogende vand hældt over sig, og der vil blive sagt: Smag det nu, du mægtige og fornemme (44:49). Dette var, hvad du tvivlede på!

 

Et budskab der er til at forstå

Men de gudfrygtige vil være i haver, hvor de klædt i silke og brokade (44:53) vil sidde over for hinanden, og de få sortøjede jomfruer til ægte (44:54). "Vi har gjort Koranen let, på dit eget sprog", siger Allah (44:58).

Se hele sura 44 på engelsk her

Til toppen

Kogende vand som tortur

Helvede i islam

44:49: Tortur med skoldende vand i Helvede.

Tubbas folk

44:37: Tubbas folk. Folkene i Saba (det nuværende Yemen) kaldte deres konger for Tubba. Se sura 34 (Saba) om hvad der skete med dem.   

 

(65) Sura 45: På knæ (37 vers)

Man skader sig selv ved ikke at tro på tegnene

Allah minder om sine tegn: Himlene og jorden, skabelsen af mennesket, dyrene, forskellen mellem nat og dag og alt det, Han sender ned fra himlen, og som giver jorden liv. Ve de løgnere og syndere, som ikke tror på tegnene, når de bliver læst op, men i stedet er hovmodige og driver spot med dem. Der venter dem en pinefuld straf. Hverken deres rigdom eller afguder vil være til nytte over for Allah.

 

Muhammed skal sige til de troende, at de skal bære over med de, der ikke vil tro på dommedag. Allah skal nok gengælde. Den, der handler ondt, gør det er kun til skade for sig selv (45:15). 

Allah gav Israels børn Skriften, dømmekraften og profetien - men de blev uenige

Allah fortæller, at Han gav Israels børn Skriften, dømmekraften og profetien (45:16). Han  begunstigede dem og gav dem klare beviser. Men siden er blevet uenige. Allah vil dømme om det på Dommedag. Muhammed skal blot følge den vej, Allah har anvist, og ikke følge de uvidendes lyster (45:18). De uvidende vil ikke være ham til nogen gavn hos Allah. De, der handler uret, og de er venner indbyrdes. Men Allah er de troendes ven.

 

De uvidende kan ikke modbevise Dommedag

De, der begår onde handlinger (45:21) kan ikke forvente, at Allah sætter dem på lige fod med de, der tror. For eksempel ham, som har gjort sit begær til sin gud. Ham har Allah bevidst ledt vild. Han har lagt et slør over hans øjne og forseglet hans ører og hjerte (45:23). De vantro tror ikke på, at der er andet end det jordiske liv. Når Muhammed læser Allahs tegn op for dem som klare beviser, så er deres eneste modbevis er, at sige: "Så bring vores fædre hid" (45:25). Muhammed skal sige, at der ikke hersker nogen tvivl om Dommedag, og at de ikke har nogen viden.

 

På opstandelsens dag vil ethvert fællesskab være på knæ for Allah, og alle vil få gengældelse. De, der gjorde nar af Allas tegn og var forblændet af det jordiske liv, vil blive straffet i Ilden for deres onde handlinger.

Se hele sura 45 på engelsk her

Til toppen

Slør over øjnene

45:23: Allah har lagt slør over øjnene af nogle mennesker, så de ikke kan se, dvs. tro. Det siges, at profeten faktisk regelmæssigt bar slør (Kilde: Ibn Warraq, s. 150)

 

(66) Sura 46: Sandklitterne (35 vers)

Bevisbyrden for Dommedag ligger hos benægterne

Allah fortæller at Han har skabt himlen, jorden og alt derimellem med en fastsat tidsfrist. Muhammed skal udfordre de vantro, som ikke tror på Dommedag, ved at sige: "Vis mig, hvad det I påkalder har skabt!" og "Bring mig et skrift eller det mindste spor af viden, hvis I siger sandheden" (46:4).

 

Allah er vidne på at Muhammed ikke har fundet på det

Når Muhammed læser Allahs tegn op for dem, siger de vantro, at det er trolddom, eller at Muhammed har fundet på det. Muhammed skal sige, at i så fald ville de ikke kunne beskytte ham mod Allahs vrede. Allah ved, hvad de siger, og Allah er tilstrækkelig som vidne (46:8). Muhammed ved ingenting, han følger kun det, der er blevet åbenbaret for ham. Men et vidne af Israels børn kan bevidne noget lignende (46:10).  Moses' skrift var et forbillede for Koranen. Koranen er en bekræftelse af det, på arabisk (46:12).

Det er forældrekærlighed at konvertere til islam

Allah har pålagt mennesket at være god mod sine forældre. Den, der omvender sig og beder Allah om hjælp til at være taknemmelig over den nåde, som Allah har vist både ham selv og forældrene, vil blive belønnet. Allah vil kun se på hans gode handlinger og forbigå de dårlige (46:17). Men den, der siger til sine troende forældre, at de skal skamme sig over at at tro på genopstandelsen, og - når de beder ham blive troende - siger, at det er blot er gamle sagn, for ham vil ordet gå i opfyldelse. Han er fortabt.

De blev tilintetgjort selvom de troede, de havde gjort noget godt

Allah fortæller, hvordan Hud advarede sit folk (Ād) på sandklitterne. Sandstormen nærmede sig som en sky i det fjerne, men de tog det ikke alvorligt. De troede det var noget godt (46:24). Men straffen ramte dem. Allah har tilintetgjort byerne rundt omkring. De guder, som folkene havde taget sig for at komme Allah nær hjalp dem ikke. Hvorfor? Fordi det er løgn og noget, som de har fundet på (46:28).

Djinnerne advarer også

Allah minder Muhammed om dengang, lod en flok djinner lytte til hans recitation. Djinnerne er nu vendt tilbage til deres folk og advarer. De fortæller deres folk, at de har hørt et skrift, som blev sendt ned til bekræftelse af de tidligere skrifter. "Lyt til Muhammed og tro på ham", siger de (46:32). De, der ikke lytter, er faret vild. De vil ikke kunne unddrage sig, hverken på jorden eller i det hinsidige.

 

Muhammed skal blot holde ud. Er det ikke kun de gudløse, der bliver tilintetgjort? (46:35)

Se hele sura 46 på engelsk her

Til toppen

En bekræftelse af Moses' skrift

 46:12: Koranen bekræfter Moses' skrift. Allah er vidne. Et af Israels børn kan også bevidne det (46:10). (Muslimske lærde er i tvivl om, hvem der præcist hentydes til)

Djinner støtter Muhammed

46:32: De djinner, der lyttede med i sura 72 advarer nu også deres folk og siger, at man skal lytte til Muhammed. 

 

(67) Sura 51: De som hvirvler rundt (60 vers)

Død over dommedagsbenægterne  

Allah sværger ved "de, der hvirvler rundt", at Dommedag er sand. Han taler til tilhørerne: I taler med to tunger og lyver overfor Allah. Allah ønsker død over dem, der gisner og lyver (51:10). De spørger: "Hvornår kommer dommens dag så?" (51:12). Allah siger, at på den dag vil de mærke ilden. Så kan de se, hvad det var, de ønskede at fremskynde.

 

De troende kan se tegnene omkring sig og i sig selv

På Dommedag vil de gudfrygtige komme i Haven. Allah vil forsørge dem. De handlede godt mens de var på jorden: De bad om natten (51:17), bad om tilgivelse om dagen og gav almisse. De kan se tegnene omkring sig og i sig selv (51:21).

 

Allah fortæller, hvordan der er tegn i beretningerne om de tidligere udsendinge:

  • Abraham slagtede fedekalven for sine hædersgæster. Han blev ængstelig, da de ikke spiste, men så fik han det gode budskab om Isak. Hans hustru råbte op og slog sig i ansigtet, da hun hørte det (51:29). Udsendingene fortalte, at de ville sende sten af ler ned over Lots folk. De fandt kun ét hus, der havde overgivet sig til Allah, og de blev reddet. Deri er der et tegn for dem, der frygter Allahs straf. 

  • Moses blev sendt til Farao. Men Farao kaldte ham troldmand og besat. Da greb Allah ham og hans hære og kastede dem i havet. Det er et tegn.

  • Noahs,  Āds og Thamūds skæbne er også et tegn. De var gudløse folk og blev tilintetgjort.

 

Allah har bygget himlen (51:47), bredt jorden ud som et tæppe (51:48) og skabt alting i par (51:49). Så det er Ham, man skal flygte hen til, og man skal ikke sætte nogen anden gud ved Hans side.

 

Allah skabt menneskene for at de skal tjene Ham

Aldrig har Allah sendt en udsending ud, uden at folk kaldte ham troldmand eller besat. De er overmodige, og Muhammed skal vende sig væk fra dem. Det er ikke Muhammeds fejl, og han skal blot fortsætte med at påminde de troende. Det er godt for dem. Allah har kun skabt menneskene og djinnerne for at de skal tjene Ham. (51:56) Han ønsker intet andet. De, der handler uret vil få, hvad de har fortjent, ligesom deres forgængere. De skal ikke bede Allah om at fremskynde noget! 

Se hele sura 51 på engelsk her

Til toppen

Sara får det gode budskab

51:29: Ifølge Allah råbte Sara op og slog sig i ansigtet. I Bibelens version af historien  - og i  Sura 11 - lo Sara, da hun fik budskabet om Isak.

 

(68) Sura 88: Den overvældende (26 vers)

Kogende vand i Helvede og puder på række i Paradis

Allah spørger om Muhammed har hørt om Den Overvældende. Han beskriver, hvordan de vantro på Dommedag skal brænde i flammende ild, drikke kogende vand (88:5), og spise tornede planter. Men de gudfrygtiges ansigter vil stråle af lykke. De vi få ophøjede lejer med puder på række (88:15) og tæpper bredt ud.

 

Kan de slet ikke se det?

Allah spørger: Kan slet ikke se tegnene? Sådan som kamelen er skabt (88:17), som himlen er hævet og jorden bredt ud. Han siger til Muhammed:  Du skal kun påminde, du kan ikke gøre andet. Du har ingen magt over dem (88:22). Allah skal nok straffe de vantro, der vender sig væk, med den største straf (88:26).

Se hele sura 88 på engelsk her

Til toppen

88:17: Kamelen - et tegn på at det er sandt

 

(69) Sura 18: Hulen (110 vers)

Derfor har Allah skabt alt hvad der er på jorden

Allah forkynder, at Han har sendt Skriften ned uden nogen skævheder i den. Den er et godt budskab til de troende om en smuk løn. Den er også en advarsel til dem, der siger, at Allah har taget sig en søn. Alt hvad de siger er løgn (18:5). Allah har skabt alt på jorden for at sætte menneskene på prøve og se, hvem der handler bedst (18:7). Bagefter vil Han igen gøre jorden til en udtørret flade.

Historien om Hulens folk

Allah fortæller om et af sine tegn: Hulens folk. Beretningen er sandfærdig. Da de unge mænd søgte tilflugt i hulen, bad de Allah om hjælp. De var troende, og deres folk havde taget sig andre guder end Allah, uden Allahs bemyndigelse (18:15), og hvem handler vel mere uret end folk, der gør det? Allah forseglede deres ører i hulen i mange år. Deres hund lå ved indgangen til hulen, og hvis nogen havde set den, ville de være flygtet af skræk. Så vækkede Han dem igen for at se, hvem der bedst kunne gætte, hvor længe de havde været der. Nogle af dem mente, at de nok havde været der en dags tid. Men andre mente, at Allah ved nok bedst, hvor længe vi har været her (18:19),

 

De forfulgte unge mænd frygtede at blive opdaget af folk i byen. Men Allah lod dem blive opdaget, så folk kunne se de at de var genopvækket efter så mange år. Så ingen skulle tvivle på, at Timen og Allahs løfte er sandt (18:21).

Muhammed skal ikke diskutere det. Husk: Allah ved bedst

Men nu er nogle uenige om, hvor mange de var, fortæller Allah. Nogle mener "tre; den fjerde var deres hund". Andre mener "Fem; den sjette var deres hund". Endnu andre mener: "Syv; den ottende var deres hund". Allah siger, at kun få ved noget. Allah siger til Muhammed, at han ikke skal gå ind i diskussionen. Han skal sige: Allah ved bedst deres antal (18:22).

 

Husk at sige "Om Allah vil"

Muhammed skal heller aldrig sige, at han vil love at gøre noget i morgen - uden at tilføje: "Om Allah vil". Hvis han så glemmer det, han lovede, skal han blot nævne Allah og sige, at Allah måske ville lede ham til noget, der er nærmere den rette vej (18:24).

 

Allah fortæller hvor længe de var i hulen

Allah afslører nu, hvor længe de unge mænd var i hulen: I 300 år og derefter yderligere i ni. (18:25). Men Muhammed skal sige: Allah ved bedst, hvor længe de var der. Han skal blot læse Allahs ord op, og ingen kan ændre Allahs ord (18:27). Sandheden kommer fra Allah, og de vantro vil blive omsluttet af Ilden og få vand som smeltet kobber at drikke. De troende vil få hynder og guldarmbånd og være klædt i grønne dragter (18:31). 

​​Lignelsen om mændene og vingårdene

Allah vil have Muhammed til at fortælle folk lignelsen (18:32) om de to mænd. Allah havde givet den ene to vingårde. Ham med vingårdene sagde så til den anden: Min formue og familie er mægtigere end din. Men så begik han fejlen: Han troede, at hans velstand ville vare evigt, og han troede ikke på Timen. Den anden mand sagde: Tror du ikke på Ham, som først skabte dig af jord og derpå af en dråbe? (18:37) Den anden mand satte ingen ved Allahs side. Han sagde til den første: Du skulle have sagt "Hvad Allah vil", da du gik ind i din have. Måske vil Allah vil give mig noget, der er bedre end din have, og straffe dig (18:40). Sådan blev det. Den rige mands afgrøde blev ødelagt. Ingen af hans afguder kunne hjælpe ham, og han fortrød, at han havde sat noget ved Allahs side.

Et billede på det jordiske liv

Allah giver endnu et billede på det jordiske liv: Det er som når Allah sender vand ned til jordens planter og derefter lader planterne visne. Allah har magt over alt. Formue og sønner er det jordiske livs glans, mens gode gerninger giver varig belønning hos Allah. De, der sætter andet ved Allahs side, havner i ilden (18:53).

Men på trods af, at Allah laver alle mulige lignelser for menneskene, er de alligevel genstridige. De vantro vil bringe sandheden til fald. De driver spot med Allahs tegn og truslen om dommedag (18:56). Men Allah har selv tildækket deres hjerte. Så uanset hvad Muhammed siger, vil de aldrig lade sig retlede (18:57). Allah forsikrer, at når det fastsatte tidspunkt kommer, vil de bøde for hvad de har gjort (18:58). Akkurat som de byer, Allah før har tilintetgjort.

Allahs tjener lærer Moses om rigtig levevis: Allah har en forklaring

Allah fortæller om dengang, Moses mødte en af Hans tjenere. Moses bad tjeneren om at få lov at følge ham for at lære om rigtig levevis (18:66). Men Allahs tjener sagde: Du vil ikke kunne holde ud sammen med mig. Moses fik dog love komme med, på betingelse af at han ikke stillede spørgsmål (18:70). Moses sagde, at om Allah vil, kunne han være udholdende (18:69).

 

Først kom  de ud på et skib. Men Allahs tjener brød hul i skibet. Moses sagde: "Du har gjort noget forfærdeligt. Vil du have folk til at drukne?" Men Allahs tjener sagde: "Sagde jeg ikke, at du ikke ville kunne holde ud sammen med mig?". Så mødte de en ung mand. Allahs tjener slog ham ihjel. Moses sagde: "Du har gjort noget forfærdeligt. Har du slået ham ihjel uden at det var gengældelse for et andet liv?" Allahs tjener sagde igen: "Sagde jeg ikke til dig, at du ikke ville kunne holde ud". Til sidst kom de til en by, hvor folkene nægtede at tage dem ind som gæster. Alligevel genopbyggede Allahs tjener en sammenstyrtet mur i byen. Moses sagde: "Du kunne have taget løn for det". Da måtte deres veje skilles, fordi Moses stillede for mange spørgsmål. Men Allahs tjener gav ham forklaringen på alt det, han ikke kunne holde ud:

  • Skibet, som han slog hul i, tilhørte fattige mennesker, og en konge ville tage det fra dem med magt. Hullet beskyttede skibet fra at blive taget (18:79).

  • Den unge mand, som han slog ihjel, var vantro og havde troende forældre. Allahs tjener frygtede, at forældrene skulle lide under hans overmod og vantro. Han ønskede, at Allah skulle give dem en mere ren og kærlig søn i stedet for (18:81).

  • Muren, han byggede op, tilhørte to forældreløse unge mænd, hvis far havde været retskaffen. Der lå en skat under den, som Allah senere ville lade dem finde. Tjeneren gjorde det ikke på egne vegne eller for at få løn, men fordi det var en del af Allahs plan (18:82).

Allah gjorde den tohornede mægtig og bad ham straffe eller vise godhed

Nogle spørger Muhammed om "ham med de to horn" (18:83), så Allah giver Muhammed en beretning at læse op: Allah gjorde ham med de to horn mægtig på jorden. Så fulgte han en vej. Han kom til det sted, hvor han så solen gå ned i en sort mudderpøl. Der fandt han et folk. Allah sagde: Enten straffer du dem eller viser dem godhed. Den tohornede sagde: Vi straffer den, der handler uret. Så kan han blive bragt tilbage til Allah og få sin straf (18:87). Men den, der tror og handler retfærdigt, vil jeg behandle mildt (18:88).

 

Så nåede den tohornede til det sted, hvor solen stod op over et folk, der ikke havde nogen beskyttelse mod den. De samme skete. Den tohornede straffede dem, der handlede uret og behandlede de troende mildt.

 

Til sidst mødte han et folk, som bad ham om at bygge en mur til at beskytte dem mod Gog og Magog, som skabte fordærv på jorden. De ville betale ham skat til gengæld. Men han sagde: Den magt, min Herre har givet mig er bedre. Han bad dem i stedet om at hjælpe sig. Så byggede han en mur ved at fylde jern og kobber mellem to bjergskråninger. Den vil holde helt til dommedag (18:98). "Allahs løfte er sandhed", sagde ham med de to horn.

Allahs ord er uudtømmeligt

Allah fortæller, at på dommedag vil Helvede blive vist frem for de vantro, som ikke kom Allah i hu og spottede Hans tegn og Hans udsendinge. De troede ikke, og derfor vil alle deres gerninger blive til intet. Allah vil ikke opstille nogen vægt for dem (18:105). De troende bliver indkvarteret i Paradis.

 

Muhammed skal sige til sine tilhørere, at hans Herres ord er uudtømmeligt, og at han selv kun er et menneske. Han viderebringer blot. Budskabet er, at der kun er én gud, og man skal ikke sætte nogen ved Allahs side.

Se hele sura 18 på engelsk her

Til toppen

Historien om sura 18:
Husk at sige Inshallah!

Sura 18: Ifølge Ibn Ishaq skete følgende: Folk beskyldte Muhammed for at være en historiefortæller, og nogle gik så til jøderne og spurgte, hvordan de kunne tjekke, om han var en rigtig profet eller ej. Jøderne sagde, at de skulle spørge ham:

  1. Hvad skete med de unge mænd som forsvandt i gamle dage?

  2. Hvad med den store verdensfarer, som nåede helt til verdens ende?

  3. hvad er ånden?

 

Muhammed sagde, at han ville komme med svaret næste dag (han skulle lige have det åbenbaret). Men det tog hele 15 dage før han fik det åbenbaret! I mellemtiden gjorde folk grin med ham. Men endelig kom Gabrel så med svaret, og det er så sura 18. Grunden til at Gabriel ventede så længe var, at Muhammed havde glemt at sige "Inshallah" (om Allah vil), da han lovede at komme med svaret dagen efter. Læren er, at man altid skal huske at sige "Inshallah".  

Hulens folk

18:15: "Hulens folk": Historien om "the seven sleepers" er kendt fra kristne kilder. Den handler om forfulgte kristne, som sov i 200 år. 

18:17-31: Disse vers om "Hulens folk" findes på de fragmenter, som blev fundet i Birmingham i 2015. Der blev også fundet nogle vers fra Sura 19 og Sura 20. Fragmenterne vurderes at være fra 568- 645, altså endnu før, de første Koran skulle være blevet samlet.

 

Det betyder, at Koranen kan være samlet af materiale - formentligt kristent materiale - som har eksisteret i forvejen. Birmingham-fragmenterne er således ikke et koran-manuskript, men materiale, som senere er indgået i Koranen.  

Aleksander den Store i Koranen

18:83: Den tohornede er Alexander den Store (356-323 f. Kr.). Koranen fremstiller ham som muslim. Alexanders mur kan have været et fæstningsværk i Kaukasus mod de uciviliserede barbarer fra nord. Muren er dog ikke fundet. Gog og Magog kendes fra Johannes' Åbenbaring. Billedet nedenfor viser, hvordan muren bygges med hjælp fra djinner.

 

(70) Sura 16: Bierne (128 vers)

Bed ikke om fremskyndelse af Dommedag

Allah fortæller, at Hans afgørelse er truffet, så man skal ikke bede om at få den fremskyndet (16:1). Han bestemmer, til hvem han vil sende englene ned med ånden. Han skabte mennesket af en dråbe, men straks var det en modstander. Hvis Allah ville, kunne Han dog retlede alle (16:9).

 

Allah har også skabt afguderne

Allah har skabt alle de skønne og nyttige ting og sat dem i menneskenes tjeneste: Kvæg, heste, mulddyr, æsler. Han lader korn, oliven, palmer og vindruer vokse frem. Solen, månen, stjernerne og havet er sat i tjeneste på Allah befaling. Og bjergene er sat på jorden for at den ikke skal ryste. Allahs nådegaver kan slet ikke opregnes. Afguderne, som de vantro påkalder kan intet skabe. De er selv skabt af Allah (16:20). Allah ved, hvad man holder hemmeligt og hvad man siger åbent.

 

De gjorde det for afgudernes skyld

Allah konstaterer, at når man spørger de vantro om Koranen, så siger de, at det blot er sagn fra tidligere slægter. På opstandelsens dag vil Allah vanære de vantro. Da vil de, som har fået viden sige: I dag kommer ulykken over de vantro. Allah vil hovere og sige: Hvor er nu dem, som I satte ved min side, og for hvis skyld I gjorde modstand? (16:27) De vantro vil bede om fred og sige "jamen, vi gjorde jo intet ondt". Men det gjorde de, og de kommer i Helvede til evig tid. 

 

De vantro tager for givet, at Allah ville have guidet dem

De vantro vil sige, at hvis Allah havde villet, så havde de jo ikke have sat noget ved Hans side og ikke erklæret andet forbudt end det Allah har forbudt (16:35). Men Allah siger, at sådan sagde de tidligere slægter også. Udsendingene kan ikke gøre andet end at advare. Til ethvert fællesskab har Allah sendt en udsending. Man kan se på ruinerne rundt om i landet, hvordan det er gået. Allah retleder ikke dem, som Han leder vild. Dem kan ingen hjælpe (16:37).

Koranen oplyser om de tidligere Skrifter - spørg selv jøderne og de kristne!

De vantro sværger, at Allah ikke kan genopvække de døde. Men de har ingen viden, siger Allah. Når Allah ønsker en ting, så siger Han blot "bliv til", og så er det til (16:40). Allah fortæller Muhammed, at Han før ham kun har sendt mænd ud, som har fået åbenbaringer. De blev sendt ud med de klare beviser og Skrifterne. Man kan blot spørge jøderne og de kristne. Muhammed har fået Koranen, så han kan oplyse menneskene om det, der allerede er blevet sendt ned (16:44). 

 

De, der udvandrede for Allahs skyld vil blive hjulpet

Allah får flettet ind, at de, der udvandrede for Allahs skyld, efter at have lidt uret (16:41) vil få et godt sted at bo i denne verden, og et endnu bedre sted hos Allah. Mens de, der lægger onde planer (16:45) ikke vil kunne føle sig i sikkerhed for Allah, hverken på jorden eller i det hinsidige. De kan risikere, at Allah griber dem midt i deres spil. Allah er medfølende og barmhjertig (16:47).

 

De, der ikke tror, er et billede på det onde

Allah bemærker igen, at de vantro tilskriver Ham døtre. Men selv skammer en af dem sig så meget, når han får en pige, at han ikke kan vise sig og overvejer at grave det ned (16:59). Allah siger: Det er ondt at dømme sådan.

 

De, der ikke tror, er et billede på det onde (16:60). De tilskriver Allah noget, de ikke selv ønsker (16:62) og fortæller den løgn, at de skal have det bedste. Satan er deres ven. Han får deres gerninger til at fremstå i et smukt lys. Men de har Ilden i vente.

 

Allah forsørger menneskene

Allah fortæller mere om sine tegn og hvordan han forsørger menneskene. Kvæget er et lærerrigt eksempel: Af det, der ligger i maven på dem, mellem tarmindhold og blod, giver Allah ren mælk at drikke. Fra palmerne og vinstokkenes frugt giver Han berusende drikke (16:67).

Allah har åbenbaret for bierne (16:68), at de skal følge Hans stier og tage bolig i det, som de bygger. Af deres mave kommer forskellige drikke.

 

Man skal ikke dele med slaverne

Allah har også givet hustruer og børn (16:72). Nogle har Han begunstiget, andre er blevet slaver. De, der er blevet begunstiget, skal ikke dele deres livsunderhold med slaverne, sådan at de har lige meget. Det ville være at afvise Allahs nåde (16:71).

De, der ikke kan forsørge er ikke lige med den, der kan

Allah siger, at de der sætter andre lige med Ham, tjener noget, der ikke kan forsørge dem. Man må ikke sætte noget lige med Allah. Allah giver to sammenligninger: Skulle en slave, som intet formår, være lige med en, som Allah har givet et godt livsunderhold, så han kan give bort af det? Skulle en stum, som intet formår og er en byrde, være lige med en, en som påbyder retfærdighed og er på en lige vej? På samme måde er ingen lige med Allah 

Straf med straf til dem, der ligger hindringer for andres vej til Allah

Allah fortæller mere om alt det, Han forsørger menneskene med: Huse, skygge, klæder til at beskytte mod hede og klæder til at beskytte mod vold. Han har sat fuglene i tjeneste i himmelrummet. Kun Allah holder dem oppe. Deri er der tegn for de troende (16:78).

Men for de, der vender sig bort og ikke anerkender Allahs nåde, vil der ingen nåde være på dommens dag. Deres afguder vil tage afstand fra dem over for Allah (16:86). Og de, der lagde hindringer for andres vej til Allah vil få straf på straf (16:88).

 

Allah forbyder skamløshed og vold

Muhammed vil blive indkaldt som vidne på Dommedag, ligesom de andre udsendinge også vil vidne om deres folk. Muhammed har fået Skriften til oplysning om alting (16:89), til retledning og barmhjertighed. Allah påbyder retfærdighed, at handle godt og give til slægtningene. Han forbyder skamløshed og vold (16:90).

Advarsel mod frafald

Allah advarer mod at bryde pagten med Allah, når man først har sluttet den (16:91). Man må heller ikke sværge troskab til Ham med forbehold, fordi man frygter, at det fællesskab, man så forpligter sig til, viser sig at blive det mindst talrige (16:92). Sådan sætter Allah sine tilhængere på prøve. På Dommedag vil Han oplyse om, hvem der gjorde ret. Hvis man sværger troskab med forbehold, så vil man få det onde at smage for at have hindret vejen til Allah. Man skal ikke sælge pagten med Allah for en ussel pris, for så vil man miste alt det gode, man har i vente, og få  en vældig straf.

 

Muhammed mister troværdighed, når Allah finder på nyt

Allah opfordrer Muhammed til at søge tilflugt hos Ham mod Satan, når han læser Koranen op. Satan har ingen magt over de troende. Når Allah udskifter et vers med et andet, beskylder nogle ham for at have fundet på det. Men de har ingen viden (16:101). Muhammed skal blot sige, at det er den hellige ånd, der har sendt det ned med sandheden, for at styrke og retlede.

 

Den der lærer ham det taler ikke arabisk

Nogle siger også, at den, der lærer ham det, er kun et menneske. Men det passer ikke. For den, de hentyder til, taler ikke arabisk - og Koranen er på klart arabisk sprog (16:103). Det er bare løgne, som de finder på.

 

Allahs vrede vil ramme dem, der falder fra efter at have været troende. De vil få en frygtelig straf. De elsker det jordiske højere end det hinsidige. Det gælder dog ikke, hvis de har været tvunget (16:106). Men de, der udvandrede efter at have været udsat for prøvelse, og som derefter kæmpede og holdt ud, dem vil Allah være tilgivende og barmhjertig mod (16:110). Allah nævner et eksempel med en by, som Han straffede med hungersnød, fordi folkene ikke var taknemmelige. 

Derfor har jøderne særlige regler

Allah understreger, at man ikke må lyve om, hvad der er tilladt og forbudt at spise. For de troende er det selvdøde dyr, blod og svinekød (16:115). Allah forklarer, at Han har forbudt særlige ting for jøderne, fordi de handlede uret mod sig selv. På samme måde blev sabbatten pålagt jøderne som straf, fordi de var uenige i Abrahams trosbekendelse (16:124).

 

Hvis nogen vil hævne sig

Abrahams trosbekendelse er den, som Muhammed skal følge. Muhammed skal kalde til Allah med visdom og strides med dem på en endnu smukkere måde (16:125). Men hvis nogen vil hævne sig, skal de gøre det på samme måde, som andre hævner sig på dem (16:126). Det er dog bedre at holde ud.

Se hele sura 16 på engelsk her

Til toppen

De vantro var troende

Guder - inkl Jesus og Maria.jpg

16:27: Uanset hvilke guder, de vantro arabere dyrkede ud over Allah (og satte ved Hans side), så fortæller Koranen, at de var troende og havde kærlighed og respekt for disse guder.  

  • Sura 28 - de vantro frygter at blive revet bort fra deres land

  • Sura 46 - Ads folk havde taget sig guder for at komme Allah nær

Udvandringen til Abyssinien

16:41 og 16:45: Ifølge muslimske kommentatorer handler versene om udvandringen til Abyssinien, som var den første af de to udvandringer. Den skulle have fundet sted i 613/615. Udvandringen til Medina var i 622.

 

Nogle historikere har dog udtrykt tvivl om, om der reelt har været to udvandringer, da ingen ikke-muslimske kilder nævner det. Det er ikke urealistisk, at den første udvandring kan være konstrueret for at forklare disse vers i sura 16. Den mekanisme er kendt fra andre historier.   

Den første udvandring - til Abyssininen (Axum)

Muhammeds lærer var ikke araber

16:103: Koranen bekræfter, at Muhammed - eller den, der prædikede Koranen - havde en lærer, som ikke var araber. Denne lærer kan måske have været perser. Det arabiske ord, som er brugt i koranverset, aʿjamiyyun (ajam), betyder nemlig oprindeligt "arisk", dvs. iransk. Se evt også: 

 

Forbuddet mod svinekød var  ukontroversielt

16:115: Svinekød blev også nævnt som forbudt tilbage i sura 6. Ingen af stederne virker det som om, at forbuddet bliver introduceret noget nyt  i Koranen. Ingen ser ud til at stille spørgsmålstegn ved det - og forbuddet begrundes ikke.

 

Tilhørerne, som ellers virker til at være ret gode til at udfordre Koranen, undrer sig kun over, hvorfor der gælder strengere forbud for jøderne - og dét begrundes i Koranen.

 

(71) Sura 71: Noah (28 vers)

 

Noahs folk stak fingrene i ørerne

Allah fortæller, hvordan Han sendte Noah ud for at advare sit folk. Noah kaldte på sit folk nat og dag og sagde: Tjen Allah og adlyd mig, så vil han tilgive nogle af jeres synder, og I kan få henstand indtil dommedag. Men de flygtede bare endnu mere og stak fingrene i ørerne (71:7) og fremturede i hovmod. Noah stillede sig op offentligt og sagde, at de skulle bede Allah om tilgivelse. Han henviste til alt, hvad Allah har skabt. 

Så Noah bad om at få alle dræbt

Til sidst måtte Noah fortælle Allah, at hans folk ikke adlød ham, men i stedet fulgte de, der havde rigdom og børn. Disse lagde listige planer og sagde til de andre, at de ikke skulle opgive deres guder. Noah bad så Allah: "Efterlad ikke én eneste af de vantro på jorden (71:26) De vil blot lede Dine tjenere vild og kun avle skamløst og vantro afkom" (71:27). Noah bad Allah om at tilgive og redde de troende og bare lade de vantro blive mere og mere fordærvede.

Så blev de først druknet og kom derefter i ilden.

Folk lyttede ikke til Noah

Noah prædiker og folk ler.jpg

Se hele sura 71 på engelsk her

Til toppen

 

(72) Sura 14: Abraham (52 vers)

Muhammed skal bringe menneskene ud af mørket og ind i lyset

Allah siger til Muhammed, at Han har sendt Skriften ned, for at han kan bringe menneskene ud af mørket og ind i lyset, som er Allahs vej. Ve de vantro, som elsker det jordiske liv og hindrer menneskenes vej til Allah. Allah har altid kun sendt udsendinge ud på deres eget folks sprog.

 

Moses bragte sit folk ud af mørket og ind i lyset

Allah fortæller, hvordan Han også sendte Moses ud med sine tegn, for at han kunne bringe sit folk ud af mørket og ind i lyset. Moses sagde til dem, at de skulle være taknemmelige over alt det, Allah havde gjort for dem. Allah sagde, at hvis de var taknemmelige ville Han give dem endnu mere, men hvis de var utaknemmelige, ville de få en streng straf. 

Udsendingene kunne ikke bringe beviser - man må sætte sin lid til Allah

Allah fortæller om, da Han sendte sine udsendinge ud med klare beviser (14:9). Til Noahs folk, Ād og Thamūd og nogle folk, som kun Allah kender. Men folkene ville ikke tro på dem. De sagde: Vi er stærkt i tvivl. Udsendingene sagde: Jamen, der kan da ikke herske tvivl om altings skaber, og at dommedag kommer. 

Folkene sagde: I er kun mennesker, og I ønsker at afholde os fra at tjene det, som vore fædre tjente. Bring os en klar bemyndigelse (14:10). Men udsendingene svarede: "Vi kan ikke bringe jer en bemyndigelse uden Allahs tilladelse. De troende må sætte deres lid til Allah" (14:11). Da truede de, der var vantro med at drive udsendingene bort, hvis ikke vendte tilbage til folkenes tro.

Tyrannerne satte Satan ved Allahs side - og Satan svigtede

Allah åbenbarede så for udsendingene, at han ville udslette dem, der handler uret, og lade de troende bo i landet efter dem (14:14). Ingen af de stædige tyranner kunne vinde over Allah. De vil ende i Helvede og drikke materiebefængt vand. De svage vil fortryde, at de fulgte dem. Og på Dommedag vil Satan fortælle dem, at Allahs løfte var sandt. De lyttede til Satan og satte Satan ved Allahs side (14:22). Men på Dommedag vil Satan vil undsige dem.

 

Lignelsen om det gode og det dårlige træ

Allah fortæller en lignelse: Et godt ord er som et træ, hvis rod står fast, og hvis grene rækker helt op i himlen. Det bærer frugt til hver en tid. Men et dårligt ord er som et dårligt træ, der er rykket op af jorden (14:26). Allah styrker de troende med faste ord og vildleder dem, der handler uret (14:27). De, der ombytter Allahs nåde for vantro og leder sit folk i fortabelse skal brænde i Helvede. Muhammed skal sige til de troende, at de skal holde bøn og give bort før dommedag indtræffer.

 

Abraham lod sine efterkommere slå sig ned nær Det fredhellige Hus

Allah fortæller Muhammed, at Abraham i sin tid bad Allah gøre "dette område" [Mekka] sikkert og forskåne ham og hans sønner fra at tilbede afguderne. Men de vantro har ledt mange vild. Abraham sagde også, at de der følger ham, hører ham til. Han fortalte Allah, at han havde ladet nogle af sine efterkommere slå sig ned ved et flodleje nær Det fredhellige hus [Kabaen], for at de kunne holde bøn der (14:37). Abraham bad Allah om at gøre ham og hans efterkommere vedholdende i bønnen og tilgive ham, hans forældre og de troende på dommens dag (14:41).

 

Allah forsikrer Muhammed om, at Han ikke overser, hvad de, der handler uret, gør. De har blot henstand indtil dommedag. Muhammed må ikke tro, at Allah vil bryde sit løfte til sine udsendinge. Hævnen hører Allah til. På den dag, hvor jorden bliver byttet ud med en anden jord, og himlene ligeså (14:48), vil man se dem, der forbrød sig, bundet til hinanden med lænker, og med klæder af tjære (14:50).

Se hele sura 14 på engelsk her

Til toppen

Moses ledte sit folk ind i lyset

Moses. Muhammed skal lede sit folk ud af mørket og ind i lyset, ligesom Moses gjorde.

Hvor slog Abrahams efterkommere sig ned?

14:37: I den islamiske tolkning var det Kabaen i Mekka, som Abrahams efterkommere slog sig ned i nærheden af. Dog er det lidt svært at få til at passe med, at der skulle være et flodleje. 

Det fredhellige Hus har formentlig været Templet i Jerusalem (der jo som nævnt betyder Fredens by).

Man mener, at nogle arabiske folk - efterkommere af edomitterne - slog sig ned i Judæa, da de blev presset væk fra deres område af Nabatæerne. De var på et tidspunkt blevet konverteret til jødedommen. Historikeren Sozomenos fra Gaza beskrev i 500-tallet arabiske folk, som betragtede sig som efterkommere af Ismael og praktiserede jødiske skikke. Måske er det disse efterkommere, Koranen hentyder til?

En ny himmel og en ny jord

14:48: Ideen om en ny himmel og en ny jord er et lån fra Johannes' Åbenbaring

 

(73) Sura 21: Profeterne (112 vers)

 

Dommedag er nær men de kalder det forvirrede drømme

Allah siger, at dommedag er nær. Men folk vender sig ligegyldigt bort eller lytter kun som tidsfordriv. De siger i hemmelighed:

  • Han er kun et menneske. Vil I virkelig indlade jer med trolddom? (21:3). Men Muhammed har sagt til dem, at Allah ved alt hvad der bliver sagt på jorden og i himlen.

  • Det er forvirrede drømme. Han har selv fundet på det. Han er en digter. Ellers skal han give os et tegn ligesom de tidligere udsendinge (21:4). Men Allah siger, at Han har kun sendt udsendinge ud, som har haft åbenbaringer. Allah har ikke givet sine udsendinge kroppe, der kunne klare sig uden mad og drikke eller leve evigt. Han har sendt et skrift ned! Allah minder om, hvor mange byer, Han har knust. Han har ikke skabt Verden for sjov (21:16). Hvis Allah havde ønsket adspredelse, så havde Han skaffet den selv. De, der er hos Allah, føler sig ikke hævet over at lovprise Ham dag og nat uden ophør! 

Afguderne tager ikke ordet før Allah

De har også taget sig guder ud over Allah. Allah forklarer dem, at hvis der var andre guder end Ham i himlen, ville begge de andre være fordærvede. Muhammed skal sige: Kom med et bevis (21:24).

De siger, at Allah har taget sig børn. Men Allah forklarer, at dem, som de regner for Hans børn, er kun tjenere (21:26). De tager ikke ordet før Allah og gør kun, hvad Han befaler (21:27). De er bange for Allah, og hvis nogen af dem siger, at de er gud, så ryger de direkte i Helvede (21:29).

 

Himlen og jorden hang engang sammen

Allah spørger, om de vantro slet ikke har set, at jorden og himlen engang hang sammen (21:30).

Så rev Allah dem fra hinanden og skabte alt levende. Så satte Han bjerge på, så jorden ikke skulle ryste, og Han satte himlen på som et bevogtet tag (21:32) Han har skabt natten og dagen. Og solen og månen, som løber i hver sin bane.

 

Hvem beskytter jer mod Den Barmhjertige?

Alle skal dø, siger Allah. Han vil sætte menneskene på prøve og friste dem med ondt og godt, og til sidst bliver alle så bragt tilbage til Ham (21:35). Men De vantro driver spot og siger: Hvornår bliver dommedag så til virkelighed?. Hvis de bare vidste, hvordan det bliver, når de ikke kan holde ilden væk. Det vil komme over dem pludseligt. Muhammed skal sige: Hvem beskytter jer mod Den Barmhjertige? Har I nogen til at forsvare jer? Jeres afguder kan jo ikke engang hjælpe sig selv!

 

Abraham ødelagde sit folks hellige billedstøtter - og narrede dem

Allah fortæller, at han gav Moses og Aron Sondringen [mellem rigtigt og forkert] (21:48).

Tidligere gav Han Abraham retfærd (21:51). Abrahams fader og folk tilbad billedstøtter, fordi det havde deres fædre gjort. Men Abraham sagde, at de var i åbenlys vildfarelse, og at Allah var deres herre. Da de ikke troede ham, sagde han: Ved Allah, jeg vil overliste jeres afguder. Så slog han alle deres billedstøtter i småstykker, mens de ikke så det, undtagen den største. Da de så spurgte: Har du gjort det ved vores guder, Abraham?, sagde han: Nej, den store gjorde det. Spørg dem selv. De sagde: Du ved jo godt, at de ikke kan tale. Så sagde Abraham: Vil I virkelig tjene noget, der ikke kan noget? Skam få jer og det, som I tjener i stedet for Allah. Da blev de vrede og ville brænde ham, men gjorde ilden uskadelig og reddede Abraham. (21:69) De ville bruge list, men Allah gjorde dem fortabte. 

De retfærdiges fællesskab

Allah gjorde også Isak og Jakob retfærdige, og Lot fik dømmekraft og viden (21:74). Også han er blandt de retfærdige. Og Noah. Allah bønhørte ham og hjalp ham mod de folk, der kaldte Hans tegn for løgn (21:77). Også David og Salomon var retfærdige. Allah var til stede, da de afsagde dom om agerjorden, hvor kvæget var strejfet ind. Allah satte bjergene i Davids tjeneste og vinden i Salomons tjeneste (21:79). Og Job, som Allah bønhørte og hvis modgang, Han ophævede. Og Ismael, Idris og Dhul Kifl. Og ham med fisken, som råbte "Der er ingen anden gud end Dig" (21:87). Og Zakarias, hvis hustru Allah bragte i orden [se sura 19]. Og hende som værnede om sin mødom, men som Allah blæste sin ånd ind i. Allah gjorde hende og hendes søn til et tegn for alverden (21.91). Og hendes søn sagde. Dette er jeres fællesskab, ét fællesskab. Jeg er jeres Herre. Tjen mig (21:92). Men nu har de brudt med hinanden. De skal vende tilbage til Allah og blive dømt. 

Allahs retfærdige tjenere skal arve landet

Allah siger, at de, der tror og gør gode gerninger intet har at frygte på dommedag. Men de vantros øjne vil være stirrende af rædsel. Allah siger til de vantro, at både de og det, som de tjener ud over Allah, vil ende som brændsel i Helvede (21:98). Men englene vil tage imod de troende og sige: Dette er jeres dag, som I har fået et løfte om. Allah vil indfri sit løfte. På den dag ruller Allah himlen sammen som en skriftrulle. Derefter vil Han skabe alting igen (21:104). Som Han skrev i Davids salme: Mine retfærdige tjenere skal arve landet (21:105). I de ord er der et budskab til de troende.

 

Muhammed har bedt Allah: Døm med sandhed

Muhammed skal sige, at han ikke ved, om det, der trues med er nært eller fjernt. Men Allah har viden om alt, hvad der bliver sagt, åbent eller skjult. Allah fortæller, at Muhammed har sagt til Ham: Døm med sandhed. Allah siger til de vantro, at Vor Herre er den, som man beder om hjælp mod alt, hvad de siger (21:112

En reference til Big Bang?

21:30: Ifølge nogle muslimer beviser dette vers, at Koranen er guddommelig. For hvordan kunne Muhammed ellers for 1400 år siden have ramt teorien om Big Bang så præcist? De mener også, at Allah i vers 21:104 fortæller os, at universet vil ende med at trække sig sammen igen. Se fx her og her. Vers 21:32 refererer så til atmosfæren, der beskytter mod meteorer.

Abraham i ilden.jpg

Abraham blev reddet fra ilden

21:69: Historien om Abraham, som Allah redder fra ilden kendes ikke fra Bibelen men fra den jødiske Midrash (den jødiske mundlige tradition). Man mener, at historien skyldes en misforståelse af 1. Mosebog 15:7. Her sagde Gud til Abraham: "Jeg førte dig fra Ur i Kaldæa". Ordet "Ur" minder om "ild" og oversætteren Rabbi Hiyya lavede en fejl. I stedet for at indrømme fejlen, udbyggede han historien. (Ibn Warraq) Historien er kendt som Abraham and the Idol Shop

De retfærdige skal arve landet

21:105: Kommer fra Salmernes bog kapitel 37 vers 29. Der er mange andre "lån" fra salmernes bog i Koranen.

Se lere eksempler i sura 113

Se hele sura 21 på engelsk her

Til toppen