Eller: Koranens ældste dele: Hymnerne

1. Mekka 610-615

De ældste dele af Koranen
Suraerne på denne side er vist i den rækkefølge, som de ifølge Egyptian Standard Chronological Order (1924) skulle være åbenbaret for Muhammed. Ifølge den kronologi skulle de være åbenbaret ca. 610-615 og dermed være Muhammeds tidligste åbenbaringer. Ifølge islamisk historie fik Muhammed sin første åbenbaring som 40-årig i hulen Hira uden for Mekka, hvor englen Gabriel kom til ham.

Vi ved faktisk ikke, om disse suraer virkelig er Koranens ældste. Men et fælles træk ved dem er, at de er meget korte og bærer præg af, at kunne have været hymner. Den tyske teolog og islamforsker
Günter Lüling (1928-2014) mente på baggrund af grundige lingvistiske studier, at en del af Koranens suraer er gamle jødisk-kristne hymner, som toner frem, hvis man sætter prikkerne - som først er tilføjet Koranen senere - lidt anderledes.

Nedenfor og på de kommende sider kan du under hver sura læse kommentarer om både den islamiske tolkning af suraen og andre muligheder for forståelse. Kommentarerne har blå overskrifter. Siden vil blive opdateret, hvis jeg finder nye oplysninger.


Siden er revideret april 2022

 

(1) Sura 96: Levret blod (19 vers).

​Allah lærte mennesket "med pennen", hvad det ikke vidste 

Læs op, i din Herres navn! (96:1) Ham, som skabte mennesket af levret blod, og som med pennen lærte mennesket, hvad det ikke vidste. Mennesket er overmodigt, når det anser sig selv for selvtilstrækkeligt (96:7).

Allah vil tilkalde sine håndlangere mod den der kalder det løgn

Koranen hentyder til én, der hindrer i at bede (96:9) og beskylder for løgn. Hvis han ikke holder op, vil Vi gribe ham i hans løgnagtige og syndige pandelok (96:16). Han kan blot tilkalde sine fæller -  så vil Vi også tilkalde vore håndlangere! Adlyd ham ikke, men kast dig i stedet ned og kom Gud nær.

------------ oOo ------------

Muhammeds første møde med Gabriel

 Vers 96:1: Sura 96 skulle ifølge den islamiske historie være Muhammeds første åbenbaring, hvor han får sit kald gennem englen Gabriel. Ifølge hadith var det første møde med Gabriel meget skræmmende. Gabriel greb ham og pressede ham fysisk ned tre gange. Muhammeds kone Khadija og hendes fætter overbeviste ham om at det var fra Allah. Se Bukhari 6982

Muhammeds ærkefjende

Vers 96:9-16: følge islamisk tolkning var det Abu Jahl, Muhammeds ærkefjende, som hindrede Muhammed i at bede. Han var respekteret i Mekka for sin visdom og gik under navnet Abu Hakam, "Visdommens fader". Men muslimer kalder ham Abu Jahl, som betyder "Uvidenhedens fader". Han var modstander af Muhammeds budskab.  Historien er, at Abu Jahl fandt Muhammed bedende og sagde: "Har jeg ikke forbudt dig det?". Muhammed truede ham så med Allahs straf. Abu Jahl sagde: "Truer du mig, når du ved, at jeg er den, der har mest opbakning og støtte?". I samme fik Muhammed en åbenbaring om at Allah ville sende Helvedes vogtere, og Abu Jahl trak sig. Se Tirmidhi 3349. Adskillige vers i Koranen siges at være inspireret af noget, Abu Jahl har sagt og gjort. Se fx:

  • Sura 6: Allah åbenbarer vise ord fra Abu Jahl

En kristen hymne

Sura 96 er ifølge Günter Lüling oprindeligt en kristen hymne. Vers 96:1 opfordrer menigheden til at bede og påkalde deres Herre. (Se Reynolds: Quranic studies and its controversies, 2008: s.10). Ifølge Lüling er den oprindelige tekst er skjult for os, når vi læser Koranen, fordi islamiske lærde senere har tilføjet prikker og tegn til skriften. Disse var der ikke oprindeligt. Derved betydningen er ændret. Hvis man sætter prikker og tegn anderledes, toner hymnen frem.

 

Abu Jahl

Abu Jahl. Var imod Muhammeds budskab.

(2) Sura 68: Pennen (52 vers) 

De siger at det er sagn fra tidligere slægter 

Koranen sværger ved pennen: Du er ikke besat. Nej, du er "af en vældig natur" (68:4) og har en kæmpe løn i vente. Både de andre og du skal få se en dag, hvem der er retledt.

 

Adlyd ikke den, der kalder det for løgn, blot fordi han er rig og har sønner. Han bander, sladrer, bagtaler og hindrer det gode - og siger at Guds tegn er sagn fra tidligere slægter (68:15). Vi vil brændemærke ham på snablen! (68:16) Vi vil udsætte dem for prøvelser, ligesom dem med haven. De var overmodige og blev straffet. De troede, de kunne høste den for sig selv, men da de kom derud, var afgrøden væk. Sådan er straffen for de overmodige. Og den straf, der venter dem i det hinsidige, er endnu værre. Men lyksalighedens haver venter de gudfrygtige.

Har I adgang til det skjulte?

Tror I virkelig, at Gud vil sætte de, der har overgivet sig til Ham, lige med de, der forbryder sig, når Dommedag kommer (68:35). Har I måske et skrift? (68:37) Har Gud givet jer nogen løfter? Den giver et råd: Spørg om nogen af dem kan garantere dette. Har de måske adgang til det skjulte, som de kan skrive ned?

 

De siger han er besat - men vær ikke som ham med fisken

Overlad dem, der kalder det for løgn til Mig. Jeg vil give dem henstand, men kun for en tid. Min list er stærk (68:45). De vantro får dig næsten til at snuble med deres blikke. De siger "han er besat" (68:51). Men du skal blot vente tålmodigt på Dommen og ikke være ligesom ham med fisken (68:48). 

------------ oOo ------------

 

​Publikum kendte de bibelske historier

 

Vers 68:48: Det er profeten Jonas fra Bibelen, Koranen hentyder til som "ham med fisken". Jonas blev slugt af en hval, fordi han prøvede at flygte fra sin profetgerning. Koranen antager, at dens tilhørere kender historien om Jonas og dermed havde forudsætninger for at forstå hentydningen og budskabet. Koranens publikum har haft en jødisk-kristen baggrund. De har ikke været hedninge, men kristne og/eller jøder. Vi ved også fra kilder og inskriptioner, at araberne i starten af 600-tallet var kristne.

Jonas og hvalen.jpg

Ham med fisken.

 

(3) Sura 73: Indhyllet (20 vers).

Stå i bøn det meste af natten 

Du, som er indhyllet! (73:1) Stå i bøn det meste af natten og fremsig Koranen messende (73:4). Vi vil så sende vægtige ord ned til dig. Du skal hellige dig din Herre fuldkomment, for Han er Østens og Vestens Herre, og der er ingen anden gud end ham.

 

Hvordan vil I kunne beskytte jer mod Dommedag?

Dem, der kalder det for løgn, og som lever i vellevned, skal du blot overlade til Mig. Udhold tålmodigt, hvad de siger. De får blot en smule henstand lige nu. Men senere venter lænker og helvedesild hos Os (73:12), plus føde, der sætter sig fast i halsen (73:13). Akkurat som med Farao. Han satte sig også op mod Guds udsending (73:16) og fik en grusom straf.

Hvordan vil I kunne beskytte jer mod Dommedag?

Læs op af Koranen, hold bøn og giv almisse

Vi ved, at du og de, der er med dig, står i bøn hen ved to tredjedele af natten. Gud er ikke så nøjeregnende med, om man står halvdelen af natten eller lidt til eller fra. De skal "læse op" af Koranen, som det falder let, holde bøn, give almisse og bede om tilgivelse. Så vil de blive belønnet hos Gud. Det er som at give Gud et lån og "spare op" til det hinsidige (73:20).

------------ oOo ------------

Den indhyllede Muhammed

Vers 73:1: Den islamiske tradition fortæller, at Muhammed bad sin kone Khadija om at dække ham til med et klæde, da han kom hjem efter at have mødt englen Gabriel i Hira-hulen første gang. Dette fordi han var så skræmt over, hvad han havde oplevet. (Se denne hadith)

Var Koranen en gudstjenestebog?

Vers 73:4 og 73:20: De troende får at vide, at de skal læse op af "Koranen". Det betyder, at Koranen har eksisteret, da versene blev formuleret. "Koran" betyder på arabisk "læsning" eller "recitation". Men det er meget muligt, at ordet Koran kommer af det aramæiske ord qeryan-a, som betyder gudstjenestebog, dvs. en bog med udvalgte skriftsteder til brug for gudstjenester på bestemte dage i løbet af året. Der er mange aramæiske ord i Koranen, stort set alle de religiøse ord kommer fra aramæisk. Læs mere her: Var koranen et kristent gudstjenesteskrift?

 

Koranen nævner sig selv

Vers 73:20 adskiller sig fra alle de øvrige korte hymne-agtige vers i suraen ved at være meget langt. Det bærer tydeligt præg af at være en senere tilføjelse. De ældste Koranmanuskripter, som er blevet fundet, viser, at Koranen er blevet redigeret over en lang periode.

Farao

Farao. Nævnt i vers 73:16. Satte sig op imod Allahs udsending. Igen er det tydeligt, at Koranens målgruppe har vidst, hvem Farao var, hvad han gjorde, og at Allahs udsending var Moses. (Se også sura 68)

 

(4) Sura 74: Tildækket (56 vers) 

Død over ham som kalder det mennesketale 

Du, som er tildækket: Rejs dig og advar! (74:2) - og hold dig ren. Dommedag bliver hård for de vantro - og Jeg skal nok tage sig af ham, som har fået ejendom og sønner, men som alligevel stædigt vægrer sig mod Vore tegn (74:16).

 

Han har kaldt tegnene for overleveret trolddom og "kun mennesketale". Død over ham! Han vejede for og imod (74:19). Han har haft det let, men kræver mere. Vi vil tynge ham til jorden (74:17) og lade ham brænde i Helvede. 19 engle vil holde opsyn med hans tortur i Helvede (74:30). Grunden til, at antallet af engle er nævnt, er, at det så er nemmere at overbevise Skriftens folk, sådan at de troende ikke skal tvivle, mens de vantro bliver vildledt (74:31).

 

De, der vender sig bort, forbryder sig

Heden i Helvede er en af de frygteligste ting (74:35). De, der vender sig bort fra påmindelsen, og som kaldte Dommens dag for løgn og forbryder sig, vil bittert fortryde på Dommens dag. Ingen vil da kunne gå i forbøn for dem. De ønsker at få skriftsider forelagt (74:52), men den er en påmindelse, og de, der vil, kan lægge sig den på sinde!

------------ oOo ------------

Muhammed var tildækket

Vers 74:2: -Ifølge den islamiske tradition var Muhammed tildækket af klæde, fordi han var skræmt efter mødet med Gabriel (se denne Hadith)

Allah ønsker død over Walid ibn al-Mughira

Vers (74:19) hentyder ifølge den islamiske fortælling (hos Ibn Ishaq) til Walid ibn al-Mughira. Han var en stor mand i Mekka og en af af Muhammeds argeste kritikere. Han syntes, det var bekymrende, at Muhammeds ord lød så fortryllende. Så engang hvor der skulle være en festival i Mekka, anbefalede han alle at sige, at Muhammed var en troldmand, hvis budskab splittede mennesker. På grund af det åbenbarede Allah vers 11–25 i Sura 74.

En senere tilføjelse om de 19 engle

​Vers 74:31 er, ligesom vers 73:20 i suraen ovenfor, et senere indskud i suraen - en tilføjelse til den oprindelige tekst. Verset passer ikke sammen med de andre i stil, og er tydeligvis indskudt for at forklare vers 30.  

De ønsker at få skriftsider forelagt

Vers 74:52: Folk forlanger at se bevis i form af skriftsider. Det vidner om, at de må have været jøder eller kristne, hvis tradition jo netop anerkender deres religiøse skrifter som bevis. Det kan meget vel være, at de skriftsider, de ville se, var fra Toraen eller Bibelen. 

Engle torturerer de vantro i Helvede.

 

(5) Sura 1: Åbningen (7 vers) 

 

En bøn til Gud 

I den nådige og barmhjertige Guds navn: "Lovet være Gud, verdens Herre. Herskeren på dommens dag. Den Nådige og Den Barmhjertige. Dig tjener vi, og Dig beder vi om hjælp. Led os ad den lige vej! Vejen, der følges af dem, som Du viser nåde; ikke den, som følges af dem, som vreden rammer, eller af de vildfarne. (1:7

(Denne sura er ordret gengivet fra Ellen Wullf's oversættelse)

------------ oOo ------------

​Islams fadervor

Sura 1 indgår i enhver muslimsk tidebøn. Muslimer som passer deres 5 bønner, reciterer Sura 1 minimum 17 gange i døgnet. Den regnes som muslimernes Fadervor. Muhammed anbefalede ifølge en hadith, at man siger amen efter vers 1:7 .(Se her). Ifølge en anden hadith skal Muhammed have sagt, at jøderne er dem, som Allah er vred på (i vers 1:7), mens de kristne er de vildfarne.

Allah beder vel ikke til sig selv?

Hvis man tager helt bogstaveligt, at Koranen er "Allahs ord", så passer sura 1 ikke helt ind, for i så fald beder Allah jo til sig selv. Flere Koran-kommentatorer, heriblandt Ali Dasthi, har gennem tiderne peget på, at der er suraer i Koranen, som ikke kan have været "Allahs ord". Det gælder foruden sura 1 (Åbningen), Sura 113 (Daggryet) og sura 114 (Mennesket), som er besværgelser. Gud beder jo ikke til nogen. Det samme gælder enkeltvers som fx vers 6:104: "Der er kommet synlige tegn til jer fra jeres Herre ... Jeg er ikke jeres vogter". Disse er åbenlyst udtalt af et menneske. (Ibn Warraq, s. 170-171)    

bøn.png
 

(6) Sura 81: Indhyllingen (29 vers) 

 

Dette er en ædel udsendings ord 

Koranen beskriver Dommedag: Solen hylles ind, stjernerne styrter ned, bjergene sættes i skred (81:3) havene bringes i kog og den levende begravede spørger, for hvilken brøde hun blev dræbt som spæd (81:9). Skriftsiderne bredes ud, og himlen rives bort. Helvedesilden bliver tændt til de vantro, og Haven bringes nær til de troende.

 

Koranen sværger ved planeterne, at dette er en ædel udsendings ord (81:19) - og at udsendingen har magt og indflydelse hos "Tronens Herre" og er adlydt og troværdig (81:21). Han forsikrer tilhørerne, at deres fælle ikke er besat (81:22), og at dette her budskab ikke er en "bortstenet satans ord" (81:25)

------------ oOo ------------

Ligheder med den kristne Dommedags-vision

Vers 81:3: Der er mange lighedspunkter mellem Koranens beskrivelse af Dommedag og Johannes' åbenbaring, hvor der også er en stjerne, der styrter ned (kap. 8:10), et bjerg, som kommer i skred og styrter brændende i havet (kap. 8:8-9) og solen formørkes af røg (kap. 9:3). I andre suraer i Koranen kan du finde flere lighedspunkter med Johannes' dommedagsvision. Fx Dyret i åbenbaringen (sura 27), og visionen om En ny jord (sura 14).

 

Hedningenes drab på pigebørn

Vers 81:9: Ifølge den islamiske historie satte Muhammed en stopper for de hedenske araberes uskik med at slå pigebørn ihjel ved at begrave dem levende. Verset viser Allahs forargelse over den barbariske praksis. Tiden før islam kaldes i islam for jahiliyyah - "uvidenhedens tid". Ifølge islam var det Muhammed, som med islam bragte civilisationen. Vi ved dog i dag, at arabere i Mellemøsten i 600-tallet var kristne og ikke hedninge.

Udsendingens ord - ikke Guds?

vers 81:19 : Kan "Dette er en ædel udsendings ord?" egentlig være Guds ord? Meget peger på, at Koranen oprindeligt kan have været en gudstjenestebog eller prædikebog, baseret på Bibelen eller Toraen. Den ædle udsending behøver slet ikke at have været "Muhammed". Det kan have været en profet fra Bibelen. I konteksten af denne suras budskab om Dommedag, kan det have været én, der har varslet Dommedag - som for eksempel Daniel eller Johannes.

 

(7) Sura 111: Palmefibre (5 vers) 

Abu Lahab forbandes 

Koranen forbander Abu Lahab: Gid hans hænder måtte forsvinde, og at Abu Lahab selv måtte gå til (111:1) i flammende ild. Og gid at hans kone måtte bære brænde til ilden med et reb af palmefibre om sin hals. (111:5).

------------ oOo ------------

Abu Lahab var Muhammeds onkel

Abu Lahab betyder "Flammernes fader."Ifølge islamisk tradition var Abu Lahab Muhammeds onkel. Historien om sura 111 er beskrevet hos Ibn Ishaq: Muhammed ville advare Mekkas befolkning om Dommedag. Han gik derfor ud på Safa-bjerget og råbte alarm. Folk samledes, og Muhammed advarede om helvedes tortur. Abu Lahab blev irriteret over at blive kaldt til samling for dette: Han sagde: "Muhammed lover mig ting, jeg ikke kan se. Han påstår, det vil ske efter min død. Hvad har han lagt i min hånd?"  Herefter pustede han ned i sin hånd og sagde: “Må du forsvinde. Jeg kan intet se i dig af de ting, Muhammed siger". Efter den episode åbenbarede Allah forbandelsen. Abu Lahabs kone blev også forbandet, for hun var ond ved Muhammed og strøede torne, hvor han gik. Abu Lahab kaldes af muslimer "den første fjende af Islam". I 624 døde han af betændte bylder, og Allahs forbandelse gik således i opfyldelse - 11 år senere.

Abu Lahab var Kong Akab eller hans far

Sura 111 kan imidlertid meget vel være en omskrivning/misforståelse af historien fra Bibelen om Kong Akab. I 1. Kongebog kapitel 16 findes historien om Akab som var konge over Israel, og hans far Omri (Akabs far = Abu Akab). Akabs kone Jezabel var særlig ond og støttede afgudsdyrkelsen af Baal - og beordrede profeter slået ihjel. Men profeten Elias beviste med et flammende bål, at Jahve var den rigtige gud. Alt i suraen matcher således Akab-historien - også den flammende ild.

ahab.jpg

Kong Akab fra Det Gamle Testamente. Hans far (Abu Akab) var endnu mere ond, og det samme var hans kone Jezabel...

 

(8) Sura 87: Den Højeste (19 vers) 

Du glemmer kun hvis Allah vil 

Lovpris din Herres navn (87:1), Ham, som er den højeste, og som skaber og former og tilmåler og retleder. Han gør græsset grønt og derefter afsvedet og sort. Tilhøreren forsikres: Vi vil lade dig "læse op", og hvis du glemmer, så er det Guds vilje.  (87:7). Påmind folk! Vi vil gøre vejen til velfærd let (87:8).

 

​Det står i de tidligere skrifter

Koranen siger, at de gudfrygtige nok skal lade sig påminde. De, der renser sig, udtaler Guds navn og beder, vil det gå godt. Men de andre skal brænde i den store ild, hvor de hverken kan dø eller leve. De foretrækker det jordiske liv, selvom det hinsidige er meget bedre (87:17). Dette står i de tidligere skrifter om Abraham og Moses (87:19)

------------ oOo ------------

Herrens navn

Vers 87:1: Opfordringen til at lovprise Herrens navn minder meget om den samme opfordring i sura 96 ("læs op" i din Herres navn). "Påkald din Herres navn" er en almindelig vending på hebraisk (qara' be shem Yahwe), og dét at påkalde Herrens navn findes flere steder i Bibelen, blandt andet i Første Mosebog 4:26: "Dengang begyndte man at påkalde Herrens navn". Hver eneste sura i Koranen (undtagen sura 9) indledes med: "I den nådige og barmhjertige Guds navn".

Ifølge Bibelen og Toraen er Guds navn Jahve (2. Mosebog, 3,15), mens Gud er hans titel - på hebraisk Elohim og på aramæisk Elaha. Men islam anerkender ikke navnet Jahve. Ifølge Islam er Guds navn Allah. Dog er mange muslimer opkaldt efter Bibelens profeter, og i deres navne indgår Jahve faktisk: For eksempel betyder Yahya "Jahve er nådig", Zakariyya betyder "husk Jahve" og Ilyas betyder "min gud er Jahve" (eli-yahu). (Se evt. denne video af Apostate Prophet: How Allah Got His Name Wrong)

 

Det står i de skrifterne om Abraham og Moses

Vers 87:19: Læg mærke til, at Koranen forudsætter, at den/dem, som den henvender sig til, kender Abraham og Moses.

Toraen - et af de tidligere skrifter om Abraham og Moses.

 
 

(9) Sura 92: Natten (21 vers) 

Vi gør vejen til trængsel let

Koranen sværger ved natten og dagen, at Vi vil gøre vejen til medgang let for den, der giver bort og frygter Gud. Men for den, der er gerrig og selvtilstrækkelig og kalder det for løgn, så vil Vi gøre vejen til trængsel let (92:10). De skal komme til at brænde i den flammende ild, og deres ejendom vil intet nytte, når de falder. Men de gudfrygtige, som renser sig ved at give deres ejendom bort (92:18), bliver sparet.

(10) Sura 89: Daggryet (30 vers) 

Sådan vil det gå dem, der skaber fordærv

Ved daggryet og ti nætter! Er der ikke i dette en besværgelse for den, der har forstand? Husk hvad Gud gjorde med folkene Ād (89:6) og Thamūd, og ved Farao, ham med teltpælene (89:10): Han straffede dem, fordi de var overmodige og skabte fordærv. Deri er der et tegn. Sådan vil det gå.

 

Spar gerninger op til det hinsidige

Tilhørerne anklages: I er ikke gavmilde mod de fattige og forældreløse, I elsker jeres ejendom og fortærer den rub og stub (89:19). Når Dommedag kommer, og jorden knuses til pulver, og Helvede kommer nær, så skal menneskene nok lade sig påminde. Men da er det for sent. Så vil de ønske, at de havde investeret i det hinsidige, frem for det jordiske. Ingen kan straffe som Gud på dommedag. Koranen advarer: "Din herre holder udkig". (89:14)

------------ oOo ------------

Hvem var Ād og Thamūd?

Vers 89:6: Man mener, at Thamud er de samme som Nabatæerne (3. århundrede f. Kr. til ca. 106 e. K.r), mens Ād kan have været Edomitterne hvis kongerige Edom gik helt tilbage til det 13. århundrede f. Kr. Ordet Thamūd betyder muligvis blot "efter Ād". Disse gamle arabiske kongedømmer lå i det nordlige Arabien og vore dages Jordan, Sinai og det sydlige Israel og Syrien. Nabatæernes spektakulære ruiner ses i dag i blandt andet Petra (Jordan) og Al Ula (Saudi-Arabien). Ifølge Koranen blev Ad udslettet af en sandstorm, og Thamūd blev udslettet af et tordenslag.

Faraos teltpæle

Vers 89:10: Faraos teltpæle er formentlig pyramiderne. De er også nævnt i vers 38:17. I sura 78 skriver Koranen: "Har Vi ikke gjort jorden til et hvilested og bjergene til teltpæle?" (78:7). Pyramidernes form minder om bjerge.

 

De rige stammefæller i Mekka

Vers 89:19: Ifølge fortællingen var Muhammeds stammefæller i Mekka rige og utaknemmelige og nægtede at dele med de fattige. Muhammed var selv forældreløs.

Nabatæernes rige 2.jpg

Nabatæernes rige ...

 

(11) Sura 93: Morgenskæret (11 vers) 

Gud har ikke forladt dig

Koranen sværger ved morgenskæret: Din Herre har ikke forladt dig, og Han hader dig ikke (93:3). Det hinsidige er bedre for dig end det jordiske (93:4).

 

Han fandt dig forældreløs og gjorde dig rig

Din Herre fandt dig forældreløs (93:6), vildfaren og fattig. Han gav dig asyl, retledte dig og gjorde dig rig (93:8). Afvis ikke tiggeren, men fortæl ham i stedet om Guds nåde.  

------------ oOo ------------

 

Muhammed ville begå selvmord

Vers 93:3: En hadith fortæller, at Muhammed i starten var i krise og flere gange ville begå selvmord ved at kaste sig ud fra et bjerg. Dette var når ånden (Gabriel) ikke havde vist sig i et stykke tid. Men hver gang blev han reddet ved at Gabriel viste sig og sagde: "Du er i sandhed Allahs budbringer". Så blev han beroliget og gik ned igen. Se Bukhari 6982.

 

Abu Lahabs kone var ond ved Muhammed

Vers 93:3: En anden islamisk historie (vistnok fras Ibn Ishaq) fortæller, at Abu Lahabs kone (som er nævnt i sura 111) engang, hvor Muhammed havde været syg og ikke havde kunnet bede sin natlige bøn i nogle dage, sagde: "Jeg tror din Satan har forladt dig, for jeg har ikke set ham sammen med dig i tre nætter". Da blev verset om at "din Herre har forladt dig" åbenbaret for Muhammed.

Forældreløse Muhammed

Vers 93:6: Ifølge den islamiske fortælling, var Muhammed forældreløs. Senere blev han gift med Khadija og blev rig.

En magisk hymne

Sura 93 er formentlig en kristen hymne om at finde trøst, håb og taknemmelighed hos Gud. Dens indledning "ved morgenskæret" har - udover det poetiske - også et element af magi: Der er i Koranen mange eksempler på, at små suraer (hymner) indledes med en besværgelse/påkalden af naturkræfter. Man kan forestille sig, at det har skulle give dem en ekstra kraft.   

Morgenskær.jpg

Magisk morgenskær

 

(12) Sura 94: Udvidelsen (8 vers) 

 

Har Vi ikke højnet dit ry?

Har Vi ikke udvidet dit bryst for dig (94:1), taget dine byrder fra dig og højnet dit ry? Husk, at der sammen med trængsel er lindring (94:6). Når du er færdig, så stå op igen og anstreng dig for Gud.

------------ oOo ------------

 

Engle åbnede Muhammeds bryst

Vers 94:1: Hos Ibn Ishaq er der en historie om, at to engle kom og åbnede Muhammeds bryst og rensede hans hjerte, da han var 4 år gammel. Se også denne hadith. Men måske er suraen bare en kort hymne til trøst og taknemmelighed.

Rent hjerte.png

Profeten fik vasket sit hjerte.

 

(13) Sura 103: Eftermiddagen (3 vers) 

Mennesket er i fortabelse

Koranen sværger ved eftermiddagen at mennesket er i fortabelse (103:2). Dog ikke dem, der tror, gør gode gerninger og opfordrer hinanden til sandheden og til at holde ud.

 

(14) Sura 100: De galopperende (11 vers) 

Mennesket er voldsom i sin kærlighed til gods

Koranen sværger ved de galopperende heste, og ved dem, der går til angreb om morgenen (100:3), at mennesket er utaknemmeligt overfor Gud. Mennesket elsker gods og rigdom alt for voldsomt.

 

De vil blive dømt på Dommedag

Ved menneskene ikke, hvad der vil ske på Dommedag, hvor de døde skal genopstå fra gravene? På den dag vil Gud vide besked med, hvad der gemmer sig i folks hjerter (100:11). Bare vent. 

Dommen.jpg

Dommedag venter...

 

(15) Sura 102: Ønsket om at få mere (8 vers) 

 

I vil blive draget til ansvar for jeres vellevned

Koranen advarer: Jeres ønske om at få mere afleder jeres opmærksomhed, lige til I kommer i gravene (102: 2). Så skal I få at se: I skal få helvedesilden at se (102:6), og I vil blive draget til ansvar for jeres vellevned i denne verden (102:8).

------------ oOo ------------

 

Vellevned i Mekka

Vers 102:8: Ifølge den islamiske fortælling var Mekka et blomstrende handels-centrum, og den dominerende stamme, Quraysh, som også var Muhammeds stamme, var velstående købmænd. Men de havde kun fokus på deres rigdom, og de blev vrede over Muhammeds budskab.

Rige Quraysh.jpg

Muhammed prædiker for de rige Quraysh-købmænd

 

(16) Sura 108: Overflod (3 vers) 

Den der hader dig får intet afkom

Vi har skænket dig overflod (108:1). Derfor skal du bede og give slagtoffer. Den, der hader dig, får intet afkom / bliver afskåret (108:3).

------------ oOo ------------

 

Muhammed blev skænket overflod

Muhammed var ifølge den islamiske historie forældreløs og tilhørte en relativt fattig gren af Quraysh-stammen. Men han giftede sig med den rige enke Khadija og blev rig. På den måde skænkede Allah ham overflod.

Et obskurt vers

Vers 108:3: Der findes mange steder i Koranen, som ganske enkelt ikke giver nogen mening. Dette vers 108:3 er helt sikkert et af dem. Forklaringen er, at de formentlig er på aramæisk. De lærde, som i 7-800-tallets Bagdad skulle finde ud af, hvad Koranens tekst betød, kunne ikke aramæisk, som ellers 100-200 år tidligere havde været det gængse sprog til religiøse skrifter. Ifølge lingvisten Christoph Luxenberg, kan mange af de obskure steder i Koranen forstås, hvis de læses som aramæisk.

Islamiske fortolkere forklarer verset med, at Muhammeds modstandere i Mekka ondskabsfuldt mobbede ham og kaldt ham en fiasko, som aldrig ville opnå sit mål. Men så åbenbarede Allah verset, hvis mening er: "Nej, det er din fjende, som ikke vil blive en fiasko" (se fx her).

Muhammed og Khadijah.jpg

Muhammed og Khadija

 

(17) Sura 107: Bistand (7 vers) 

 

Ve dem som holder bistand tilbage

Koranen spørger: Hvad mener du om dem, der kalder Dommedag for løgn, og som afviser den forældreløse og ikke ansporer til at bespise den fattige (107:1)? Den svarer selv: Ve dem, som ikke beder ordentligt og til de rigtige tider, og som bare gør gode gerninger for et syns skyld - men holder bistanden tilbage (107:7).