NYE TANKER OM KORANEN

Koranen er slet ikke, hvad man tror, og jeg har fået et nyt syn på den, siden jeg startede hjemmesiden..

Status efter 3 år

I august 2021 har Korankaffe snart eksisteret i 3 år, og derfor er det tid til en status. Jeg er nemlig blevet klogere i løbet af den tid, der er gået. 

 

Jeg oprettede hjemmesiden i 2018, fordi jeg gerne ville vise andre, hvad jeg selv havde opdaget ved at læse Koranen. Jeg ville også gerne opmuntre andre til selv at læse den, så de selv kan se og vurdere, hvad der står i den. Siden skulle være en hjælp til det. Der mangler ordentlig information om, hvad Koranens indhold egentlig er. Vores lærebøger er ikke ærlige, og vores undervisere er ikke klædt ordentligt på.  

Den kronologiske læsning gav god mening

En central del af Korankaffe er det kronologiske sammendrag af Koranen og de "guidede ture" om forskellige temaer. Begge steder gik jeg kronologisk frem. Kronologisk vil sige, at kapitlerne er ordnet i den rækkefølge, hvori de ifølge diverse lærde skulle være blevet åbenbaret for Muhammed. Det gav rigtig god mening, da jeg lavede det: Koranen forvandledes fra en rodet og usammenhængende tekst til en del af en historie. Man kunne opdage nye overraskende ting i den, for eksempel at en del ting i Koranen ikke helt matcher det ideelle billede af profeten og hans budskab og gerninger, som fortalere for islam ellers gerne vil fremstille.    

Men der er problemer med historien  

Men der er god grund til at være skeptisk over for historien om Muhammed. Den burde slet ikke hedde historien, men fortællingen om Muhammed. Allerede i 1970'erne pegede såkaldte revisionistiske forskere på, at historien om Muhammed først blev skrevet ned 125-200 år efter hans formodede død. Hadith (den såkaldte mundlige tradition om Muhammed) blev først skrevet ned over 200 år efter hans død, og ingen ved, hvornår hadithproduktioen egentlig sluttede. Det er en kendt sag, også blandt muslimer, at mange er fabrikerede. I princippet kan alle være fabrikerede.

 

Som om det ikke er problematisk nok, kan ingen arkæologiske fund bekræfte den islamiske fortælling. Og de få kilder fra Muhammeds eget århundrede, der nævner ham, placerer ham i Mesopotamien og Palæstina, som en leder af de arabiske erobringer dér. Derudover bærer Koranen tydeligt præg af at være sammensat af "lån" fra alle mulige andre religioner - primært jødedommen og kristendommen. Og som sidste søm i ligkisten indikerer Koranen kraftigt, at den er blevet prædiket et helt andet sted end Mekka.

Nysgerrig på den rigtige historie

Men hvad så? Det er jo ikke tilfredsstillende bare at være skeptisk og udtrykke forbehold.  Jeg blev nysgerrig på, hvad der så rigtigt kan være sket. Det har ført til, at jeg har lavet siderne "Sådan blev Koranen til - historisk" og "På sporet af den historiske Muhammed". Jeg har selvfølgelig ikke fundet det endegyldige svar. Men jeg har fundet ud af, at det er et område, hvor der sker mange spændende til i disse år. Arbejdet med disse sider - og al den information jeg har søgt i processen - har fået mig til at se Koranen på en helt ny måde. En måde som egentlig hele tiden har været helt oplagt.  

 

Koranen var oprindeligt slet ikke et helligskrift 

Jeg ser nu Koranen som noget, der oprindeligt kan have været en slags prædikebog med skitser til prædikener, suppleret med instruktioner til prædikanten. Det passer helt oplagt med Koranens form: Pludselig giver det mening, at den virker rodet og ustruktureret, og at den hele tiden skifter mellem at henvende  sig til "Muhammed" og til hans muligvis skiftende publikum. Koranen henvender sig  i øvrigt slet ikke ét eneste sted til en "Muhammed". Det er blot sådan, man automatisk tolker det, når man kender profethistorien. Det er jeg også kommet til i mit sammendrag og i mine guidede ture.  

 

Hvis man ser Koranen som en prædikebog med noter, giver også pludselig mening, at Koranens forfatter(e) nogle gange kalder sig selv "jeg" og andre gange "vi" - og samtidig  konsekvent omtaler Allah i 3. person. Og at forfatteren ikke altid har helt styr på historierne og fx tror, at Jomfru Maria er søster til Moses og Aron.

 

Det passer også med det faktum, at de tidlige koranmanuskripter, man har fundet, er fyldt med synlige rettelser i teksten, og at der ikke er sat diakritiske tegn (selvom de faktisk fandtes dengang). Hvem ville dog have turdet at korrigere Guds ord? Og hvorfor gjorde man sig ikke umage med at gengive budskabet så nøjagtigt som muligt? Det oplagte svar er, at det var oprindeligt slet ikke tænkt som et helligskrift. Det var til internt brug. Måske regnede forfatterne endda med, at Dommedag var lige om hjørnet og regnede derfor ikke med, at deres prædikebog skulle bruges til kommende generationer. 

 

Koranen var oprindeligt en del af en helt anden historie

Men ikke nok med det. Jeg ser nu også Koranen som en del af en helt anden historie end den traditionelle profetfortælling. Koranens religiøse afsender eller "inspirator" kan have været en jødisk-kristen sekt. Koranen har formentlig været et led i en mission, som skulle omvende kristne arabere inden Dommedag og opildne dem til at erobre Jerusalem - stedet hvor man dengang mente, at Dommedag skulle bryde løs. 

 

Det passer oplagt med Koranens indhold: Den kompromisløse jødiske monoteisme, de gennemgående advarsler mod at "sætte nogen ved Allahs side" (Jesus), og det faktum at Koranen tydeligt forudsætter, at dens tilhørere kender de bibelske profeter og historier.

 

Det passer også med dens overvældende fokus på Dommedag, som kan komme når som helst, og ikke mindst dens referencer til "Huset", som også kaldes Det fredhellige bedehus (Masjid al-Haram). "Huset" fortolkes i dag som Kabaen i Mekka. Men der står ikke ét eneste sted i Koranen, at det er tilfældet. Alt passer til gengæld på Templet i Jerusalem, selv Safa og Marwa, som er henholdsvis Scopusbjerget og Moriabjerget (Tempelbjerget). Det passer også med de historiske begivenheder i brændpunktet mellem det Byzantinske og det Persiske imperium i starten af det 7. århundrede, og særligt omkring Jerusalem. Dér var nogen, der erobrede, nogen der blev fordrevet, og nogen for hvem det var vigtigt at kunne besøge deres helligsted. 

 

Det er stadig uklart, hvilken rolle, en "historisk Muhammed" har haft i forhold til Koranen - om han har prædiket den, om han har været bagmand til den, om han var en Messiasfigur eller om han "bare" var miltær leder under erobringerne - eller måske en leder af et arabisk oprør mod Perserne og arabernes (Tayyayes) første konge. Uanset hvad er jeg ret sikker på, at han ikke anede, at han var stifter af en ny religion ved navn islam. Jeg er overbevist om, at de virkelige historiske begivenheder er nogle helt andre end den myte, som i 1200 år har været fremstillet som "historisk". 

Er den kronologiske fortælling så stadig relevant? 

Når man først har set Koranen på den måde, er det umuligt at gå tilbage til at tro på profethistorien. Den forvandler sig til en konstruktion, eller måske rettere en særdeles kreativ, ja, næsten genial, omfortolkning af både Koranen og af de oprindelige historiske begivenheder.  Spørgsmålet er så, om det kronologiske sammendrag stadig er relevant. Er det ikke bare med til at styrke og reproducere den falske fortælling? 

Jeg er nået frem til, at kronologien stadig kan være relevant. Der er nemlig to vigtige historier om Koranen og Muhammed:

 

  1. Den islamiske fortællng, som blev fastlagt under Abbassidene (fra midten af 700-tallet og de næste århundreder). Den har lige siden været basis for islam. Den er vigtig som idé. Hvis man vil vide, hvad muslimer forventes at tro på, er den den, man skal kende. Den har legitimeret sharialov og jihad (og gør det stadig), og den har reguleret muslimers liv og selvforståelse i over 1000 år.  

  2. Den rigtige historie, som reelt har udspillet sig i 600-tallet, og som vi kun er ved at opdage. I dén historie er den kronologiske opdeling måske også relevant, hvis man blot tager den med et gran salt. Også i den historie er der formentlig en periode med missioneren (svarende til "Mekka-suraerne") og en periode med action (svarende til "Medina-suraerne"). Og det er meget sandsynligt, at sura 9 også her er en af de sidste - fra efter arabernes erobring af Jerusalem omkring 637. 

Formidling om islam skal rumme begge dele. Begge dele er vigtige.

 

Derfor beholder jeg det kronologiske sammendrag og mine temaer. Men jeg har revideret indholdet en smule, så det forhåbentligt bliver bliver mere tydeligt, at der faktisk er to kontekster til Koranens tekst: Islams fortælling, og de mulige rigtige begivenheder omkring Koranens tilblivelse.

De er et stærkt potentiale i den rigtige historie

Det er uhyre vigtigt, at forskere og lærebøger begynder at vise interesse for den rigtige historie om, hvordan islam er blevet til, og hvad der rigtigt skete dengang i 600-tallet. Så det bliver en del af den almindelige dannelse om islam at blive præsenteret for, hvad Koranen også kan have været, og hvilken historisk kontekst, den kan have været en del af.

 

Som det er nu, lærer gymnasieelever, at historien om Muhammed er rigtig historie, mens der omhyggeligt skelnes mellem den mytiske Jesus og den historiske Jesus. Det er både misinformation og forskelsbehandling. Jeg håber, at det kun skyldes, at lærebogsforfatterne endnu ikke kender til den nyere forskning i islam (selvom den som nævnt har været kendt længe). Men det er da et svigt af dimensioner, at vores universitetsansatte forskere ikke har formidlet de nye ideer og teorier til danskerne. De har i stedet haft travlt med at forske i fortolkning og fremstille islam som "hvad muslimer gør det til".

Måske er vi ikke helt dér endnu. Men prøv at tænke på, hvilken læring der i fremtiden kan være for gymnasieelever ved at læse en sura fra Koranen med to forskellige fortolkningsbriller på: Én med den islamiske profetfortælling som kontekst, og én med en mere historisk kontekst.   

Skrevet august 2021

Mit håb var at vise, hvad Koranen var fuld af, og at inspirere flere til selv at læse Koranen. 

Sanaa-manuskriptet blev fundet i Sanaa i Yemen i 1972, Der er en nedre tekst, som er skrevet over med en nyere øvre tekst. 

Safa og Marwa findes i Jerusalem. Billedet viser udsigten fra Safa (Scopusbjerget) til Marwa (Moriabjerget).  

Muhammeds biografi blev først skrevet af Ibn Ishaq på bestilling af abbassidekaliffen al-Mansur. Vi kender dog ikke den biografi. Kun en senere redigering af ibn Hisham (d. 833).