8. MEDINA 625-632 (Magten befæstes)

Et sammendrag af Koranens suraer

OBS: Dette sammendrag er i kronologisk rækkefølge, dvs. "åbenbaringsrækkefølge" ifølge islam.  Læs om kronologien her

Erobringen af Mekka.jpg

Allahs religion sejrer over al anden religion

 

(99) Sura 65: Skilsmissen (12 vers) 

Hold styr på ventetiden ved skilsmisse

Allah præciserer reglerne for skilsmisse: Man skal vente med at skille sig fra kvinderne til efter at ventetiden (på 3 måneder) er ovre. Man skal holde regnskab med ventetiden og ikke fordrive kvinderne fra deres huse. Kun hvis de har begået noget skamløst. Når ventetiden er udløbet, kan man vælge at beholde dem eller at skille sig fra dem. To mænd skal vidne på, at det går ordentligt til.

Kvinder der er for unge til at have menstruation

For kvinder, der er blevet for gamle til menstruation eller kvinder, der er for unge til menstruation, skal ventetiden være 3 måneder, hvis man er i tvivl om de kunne være gravide (65:4) Hvis en kvinde er gravid, når skilsmissen erklæres, er tidsfristen hendes nedkomst. Sådan er Allahs befaling. Allah minder om, at man får eftergivet sine onde handlinger, hvis bare man frygter Ham.

Hvis der er besvær, skal en anden kvinde amme faderens barn

Allah befaler, at man under venteperioden lader kvinderne bo hos sig, som man nu har råd til. Man må ikke gøre dem fortræd for at presse dem til at flytte. Er kvinden gravid, skal man sørge for hende indtil fødslen. Hvis hun så ammer for faderen, skal han give hende løn. De må rådføre sig indbyrdes "med ret og rimelighed". Men hvis de giver hinanden besvær, så skal en anden kvinde amme barnet for faderen (65:6). Manden skal give bort af det underhold, Allah har givet ham. Allah pålægger ingen mere, end Han har givet. 

Hvad der sker, hvis man ikke følger Allahs befalinger

Allah minder herefter igen om, hvordan det er gået med alle de byer, der trodsede Hans befalinger. De endte med at få en frygtelig straf. Derfor skal man frygte Allah og følge det, som Allah har sendt ned, og som Muhammed læser op. Det er Allahs tegn, og de skal føre de troende ud af mørket og ind i lyset (65:11). Den, der handler ret, kommer i haven med de rindende floder.

Syv himle og syv jorde

Allah nævner, at Han har skabt syv himle - og jorden har Han også skabt syv af. Allahs befaling kommer så ned gennem himlene og jorden(e) (65:12)

Se hele sura 65 på engelsk her

Til toppen

For ung til menstruation

65:4 regulerer skilsmisse fra "kvinder", der endnu ikke har fået menstruation, men hvor der alligevel kan være tvivl om hun kan være blevet gravid.

 

Muhammeds eget eksempel viser, at den slags var helt OK for de, der lavede eller fortolkede Koranen: Han fuldbyrdede sit ægteskab med Aisha, da hun var 9 og stadig legede med dukker (se her) I denne hadith undrer Muhammed sig over, hvorfor en af hans mænd ikke har giftet sig med en jomfru, som han kan "lege med".

De syv jorde

65:12: Nogle muslimer mener at dette vers beviser, at Koranen er guddommelig. For hvem andre end Skaberne selv kunne i 600-tallet vide, at jorden er opdelt i 7 lag, og at jordens atmosfære er opdelt i lag? Se her

Læs også

De syv jorde i Koranen

(100) Sura 98: Det klare bevis (8 vers) 

Det klare bevis er en udsending, der læser rene skriftsider op

Allah siger, at de vantro - både blandt Skriftens folk og de andre - ikke ville opgive vantroen før det klare bevis kom. Han fortæller, at det klare bevis var en udsending fra Allah (98:2), som læste rene skriftsider med sande tekster op for dem.

 

De vantro er de værste skabninger - de troende er de bedste

Skriftens folk delte sig først efter, at der klare bevis var kommet (98:4). Det eneste, de blev befalet, var at tjene Allah alene og holde bøn og give almisse. De, der er vantro, både blandt Skriftens folk og de andre, vil komme i Helvedes ild. De er de værste skabninger (98:6).  

De, der tror, er de bedste skabninger. De vil blive belønnet med Edens haver.

 

 

 

Se hele sura 98 på engelsk her

Til toppen

Muhammed prædiker

98:2 : Det klare bevis var en udsending, som "læste rene skriftsider op". Verset er interessant, fordi det indikerer, at Koranen oprindeligt har været en samling af skriftsteder fra Bibelen og Toraen, som så er blevet læst op. Ordet Koran kommer af det aramæiske  qeryan-a, som betyder "liturgisk skrift", dvs. prædikebog eller gudstjenestebog. 

Se også:

 

(101) Sura 59: Samlingen (24 vers) 

Allah drev jøderne ud

Allah fortæller, at alt lovpriser Ham, og at Han er Den Mægtige og Den vise. Det var Ham, der drev Skriftens folk ud af deres boliger ved "den første samling" (59:2). De troede, at deres fæstninger ville beskytte dem, men Allah indgød dem rædsel, så de "egenhændigt og med de troendes hænder" ødelagde deres huse. Det var Allah, der dømte dem til forvisning (59:3), og de har Helvede i vente, fordi de satte sig op imod Allah og Hans udsending.

Allah gav Udsendingen byttet

Allah gav så sin udsending byttet fra de fordrevne (59:6). Mændene skulle jo hverken drive på heste eller kameler for at få fat i det bytte. Allah giver sine udsendinge magt over hvem, Han vil. Byttet skal naturligvis også gå til de fattige, de forældreløse og de vejfarende. De troende skal tage imod det, som Udsendingen giver dem, og give afkald på resten. Byttet tilhører også de fattige udvandrere, som jo blev fordrevet (59:8).

 

Ingen bliver misundelige over, at byttet tildeles udvandrerne

Allah siger, at de, der boede i Medina og var troende inden udvandrerne kom (hjælperne), de elsker udvandrerne og kunne aldrig drømme om at misunde dem det, de nu får. De ser faktisk helst, at udvandrerne får det, også selvom de selv lider nød. De er forskånet for grådighed, og det vil gå dem godt, siger Allah (59:9). De, der først er blevet troende senere, de beder Allah om tilgivelse og om, at der ikke vil komme had mod nogen, der er troende, ind i deres hjerter (59:10).

 

Fjenden er svag fordi de er splittede og har ingen forstand

Allah fremhæver over for Muhammed, hvordan hyklerne undlod at komme deres vantro brødre blandt jøderne til hjælp, sådan som de havde lovet. Det viser, at de lyver. Det viser også, at de er mere bange for de troende, end de er for Allah. Og de er splittede. De kæmper ikke forenet, men holder sig i befæstede byer og bag mure. De er simpelthen dumme, siger Allah. Akkurat som med "de andre" kort tid forinden, som også fik "følgerne af deres færden" at smage (59:15).

 

Det er ligesom med Satan. Han frasiger sig også ansvaret for de vantro, der har fulgt ham, fordi han frygter Allah. Fælles for dem alle er, at de havner i Helvede.

De troende skal sejre

Allah siger til de troende, at de skal frygte Ham. De skal ikke være ligesom de gudløse. De, der hører til i Ilden står ikke på lige fod med de, der hører til i Haven. De, der hører til i Haven skal sejre (59:20).

 

Allah slutter af med, at Han har mange skønne navne, inklusiv Freden (59:23). Alt lovpriser Ham, og Han er Den Mægtige og Den vise. 

Se hele sura 59 på engelsk her

Til toppen

Kontekst:
Banu Nadirs ejendom

59:2: Det handler ifølge islamisk historie om fordrivelsen af den jødiske stamme Banu Nadir fra Medina. Overskriften "Samlingen" refererer til at de blev samlet inden forvisningen. Deres allierede blandt de arabiske stammer undlod at komme dem til hjælp. Emigranterne fra Mekka overtog klanens boliger. Den andel, Muhammed selv beholdt af Nadir-klanens ejendom, gjorde ham økonomisk uafhængig.

59:15 refererer  til den jødiske stamme Banu Qaynuqa.

Banu Nadir i deres fæstning
 

(102) Sura 24: Lyset (64 vers) 

100 piskeslag for utugt

Allah udstikker straffen for utugt: Hvis en mand og en kvinde begår utugt, skal de have 100 piskeslag hver. Man skal ikke have medfølelse, og en gruppe troende skal være vidne til deres straf (24:2). Men hvis nogen beskylder ærbare kvinder for utugt uden at have fire vidner på det, så skal de have 80 piskeslag.

 

Hvis man ikke har nogen vidner

Hvis en mand beskylder sin kone for utugt, uden at have fire vidner, så skal han fire gange kalde Allah til vidne på, at han taler sandt (24:6). Derefter skal han nedkalde Allahs forbandelse over sig selv, hvis han lyver. Konen kan så slippe for straffen, hvis hun bruger samme fremgangsmåde: Kalde Allah til vidne fire gange og nedkalde forbandelse over sig selv, hvis hun lyver.

Nogen er kommet med falske beskyldninger

Allah adresserer nu den aktuelle situation: Det var nogle blandt muslimerne, som kom med løgnen (24:11). Men de har ikke kunne fremføre vidner. De troende burde naturligvis straks have sagt, at det ikke tilkom dem at tale om den slags, og at det var en falsk beskyldning (24:16), i stedet for at fortælle det videre. Allah advarer dem mod nogensinde at gøre sådan noget igen. Nogen så gerne skamløsheden brede sig blandt de troende, siger Han. De vil blive straffet i det hinsidige. De, der retter falske beskyldninger mod ærbare kvinder skal være forbandede! Dårlige kvinder hører sammen med dårlige mænd. Gode kvinder hører sammen med gode mænd, og de vil blive frikendt for hvad folk siger (24:26).

Alle skal holde øjnene for jer selv og kvinderne skal skjule deres pryd

Allah forbyder derefter de troende at gå ind i andres huse uden at hilse, og de må heller ikke gå ind i andres huse uden tilladelse. Mænd skal holde øjnene for sig selv og vogte over deres køn (24:30). Det samme skal kvinderne, som også skal sørge for at tildække deres pryd. De må kun fremvise deres "pryd" for nære familiemedlemmer samt mandlige slaver uden kønsdrift. De må heller ikke stampe med fødderne, så man får et indtryk af, hvad de skjuler (24:31).

 

Slavepiger og prostitution - Allah er tilgivende

Allah anbefaler, at alle ledige bortgiftes. De der ikke har råd, må leve i afholdenhed. Hvis slaver ønsker ægteskabskontrakt, skal man lave en for dem. Man må ikke tvinge sine slavepiger til prostitution, hvis de ønsker at leve i ærbarhed. Men hvis nogle alligevel tvinger dem, så er Allah dog tilgivende og barmhjertig (24:33). 

Lysverset og mørkeverset

Allah siger til de troende, at Han har sendt oplysende tegn ned til dem. Allah er himlenes og jordens lys. Nærmest ligesom et lys i en olielampe med glas, der skinner, så det ligner lys over lys (24:35). Allah leder hvem Han vil til sit lys. Der findes mænd, som hverken lader handel eller andre gøremål aflede dem fra at tænke på Allah og holde bøn og give almisse i frygten for dommedag (24:37). De vil blive gengældt på smukkeste vis og blive forsørget med overflod hos Allah.

Men de vantros handlinger er som en luftspejling. De er intet. Eller de er som et bundløst hav med mørk himmel over. Mørke over mørke (24:40). Den som Allah ikke giver lys, har intet lys.

Dyrene er skabt af vand

Allah fortæller, at alting lovpriser Ham. Også fuglene. Han driver skyerne afsted på himlen. Han har sendt hele bjerge ned med hagl, som rammer hvem Han vil (24:43). Han har skabt hvert eneste dyr af vand (24:45). Han er i stand til alt. 

 

Allah har lovet at gøre muslimerne til efterfølgere på jorden

Der er nogle, som siger at de tror på Allah og Udsendingen. Men når udsendingen så dømmer imellem dem, så tvivler de alligevel, hvis det går dem imod. De handler uret. Rigtige troende siger "vi hører og adlyder", når de bliver kaldt hen til Allah og Udsendingen, så han kan dømme (24:51). Dem, der adlyder og frygter Allah og Udsendingen vil det gå godt. De vil sejre.

Muhammed skal sige: Adlyd Allah og adlyd Udsendingen!

 

Allah har lovet de troende, at Han vil gøre dem til efterfølgere på jorden (24:55). De skal tjene Ham og ikke sætte noget ved Hans side. De vantro vil ikke kunne unddrage sig på jorden, og senere vil de ende i helvedesilden.

Privatliv og fælles måltider er dog tilladt

Allah siger, at tre gange dagligt skal selv slaver bede om tilladelse til at komme ind, så de troende kan være private. Kvinder der ikke længere er i den fødedygtige alder behøver ikke at gå med slør, men det er dog bedre for dem, hvis de gør det. Slægtninge og venner og blinde og lamme begår ingen overtrædelse ved at spise i hinandens huse. Man skal blot hilse på hinanden med en god og velsignet hilsen fra Allah (24:61). 

Når profeten kalder, så kommer man

Allah indskærper over for de troende, at de ikke må gå før de har bedt Profeten om tilladelse, når har mødtes med ham om en sag. Og når Profeten kalder, så er det ikke som når enhver anden kalder. Allah ved, hvem der prøver at snige sig udenom. Men de, der sætter sig op mod Profeten skal tage sig vældigt i agt. De risikerer at blive ramt af en prøvelse eller få en pinefuld straf (24:63). Allah ved alt, hvad I laver!

Se hele sura 24 på engelsk her

Til toppen

Piskeslag

24:2: Lad ikke medfølelse gribe jer.

Kontekst:
Sladder om Aisha

24:11: Historien om verset er denne:

I 627 var Muhammeds unge hustru Aisha med på et af hans togter, hvor han tog sig en ny smuk kone fra den besejrede stamme. På vej hjem gik Aisha ud for at lede efter en halskæde. Hendes karavane, som skulle føre hende tilbage til Medina, forlod lejren uden hende. Næste morgen blev hun fundet og bragt tilbage af  den unge kriger Safwan. Derefter gik der rygter om, at de havde begået utugt. I denne hadith fortæller Aisha, at hun faldt i søvn, og at Safwan genkendte hende fra tiden før påbuddet om tilsløring. Heldigvis fik Muhammed - efter at Aisha havde fået sin menstruation igen - åbenbaringen fra Allah, som fortalte, at Aisha var uskyldig (24:16).

Slaver uden kønsdrift

24:31. Muslimerne kastrerede mandlige slaver. Allah kunne have gjort op med dette, hvis Han havde villet. Men i stedet påbød han kvinder at være tildækkede for alle, som de ikke var seksuelt forbudte for. Dermed gjorde Allah det meget besværligt at have mandlige slaver, der ikke var kastrerede.

 

(103) Sura 22: Valfarten (78 vers) 

 

Til de, der tvivler på genopvækkelsen: Allah har styr på, hvordan man gør!

Allah siger, at man skal frygte Ham og dommedag. Nogle er uenige og tvivler. De følger satanerne, siger Allah. Men Satan vil lede dem til helvedesilden. Det står skrevet.

 

Til de, der tvivler på genopvækkelsen, beskriver Allah hvordan Han har skabt mennesket: Først af støv, så af en dråbe, så af levret blod, så af en lille klump kød (22:5). Derefter hviler man i moders liv, og så fødes man som et lille barn. Så bliver man voksen, nogle dør, og andre går i barndom. Allah sender også vand ned over jorden, når den er død, og så vokser der alt muligt frem. Det viser, at Allah er i stand til alt - også at gøre de døde levende. Der er ingen tvivl om Dommedag, og at Allah vil genopvække de, der er i gravene.  

 

Til de, der tvivler på Allahs hjælp: Et reb til himlen

Men nogle er stadig uenige og tvivlende. Det, de tjener, er en skadelig skytsherre for dem (22:13). Allah siger til tvivlerne: "Hvis nogen tænker, at Allah ikke vil hjælpe ham i denne verden og den hinsidige, lad ham da strække sig op mod himlen med et reb og derpå skære det over! Så kan han jo se, om hans tryllekunst får det, han er vred over, til at forsvinde!" (22:15). Således har Allah sendt Koranen ned, som tydelige tegn (22:16).

Smeltede indvolde i Helvede, armringe af guld i Paradis

Allah fortæller om, hvad der vil ske på opstandelsens dag. Han vil dømme mellem de troende og jøder, sabier, kristne og magere, og dem, der sætter andre ved Allahs side. De troende og de vantro er to modparter, der strides om deres Herre. De vantro vil få klæder af ild, og de vil få skoldende vandt hældt over deres hoveder, så deres indvolde og hud smelter (22:20) Jernstave med modhager vil blive brugt til at straffe dem, og de kan ikke slippe væk. "Smag flammernes straf", vil der blive sagt. Men de troende vil kommer i haverne med de rindende floder, og de vil være klædt i silke og bære armringe af guld og perler (22:23).

 

Allah giver muslimerne et slagteritual

Allah siger, at de vantro, som lægger hindringer på vejen til Allah og det fredhellige bedehus [Kabaen], som Allah har skabt, skal straffes i Helvede. Allah gjorde "Husets sted" til bolig for Abraham (22:26) og befalede ham at rense det til dem, der går rundt om det og kaster sig ned. Allah befaler Muhammed at kalde til valfart, så folk vil komme til ham over ethvert bjergpas. Han fortæller, hvordan ritualerne skal være. Man skal undgå afgudbilledernes smuds. Men det er godt for de troende at holde Allahs ukrænkelige ting i ære, og have ritualer.

 

For ethvert folk har Allah lavet et slagteritual (22:34). For muslimerne er der bestemt nogle fede kameler, som skal stilles op på række, og som man må spise af, når de er faldet om på siden (22:36). Gudsfrygten fra ritualet vil nå Allah, selvom dyrenes kødet og blod ikke når Ham.

Allah giver tilladelse til at kæmpe og skal nok hjælpe

Allah forsvarer de troende og elsker ikke forrædderne. De, der bliver bekæmpet, har tilladelse til at kæmpe, fordi de har lidt uret. Allah vil hjælpe dem. Tilladelsen er givet til dem, der  blev fordrevet, blot fordi de troede på Allah (22:40). Hvis Allah ikke holdt nogle mennesker tilbage ved hjælp af andre, så ville de ødelægge de steder, hvor Allah tilbedes. Allah hjælper dem, der hjælper Ham. Tilladelsen er også givet til dem, der vil holde bøn, give almisse, påbyde det rette og forbyde det forkastelige, hvis de fik magt på jorden (22:41). Sagens udfald ligger hos Allah. 

Alle de tidligere udsendinge blev også beskyldt for at lyve

Allah minder Muhammed om, hvordan de tidligere folk også beskyldte deres udsendinge for at lyve. Så blev de tilintetgjort. Allah ved, at de vantro spørger hvornår dommedag kommer. Men en dag for Allah er som tusind år for menneskene (22:47). Allah har givet mange byer henstand, men så kom Han alligevel over dem. Og de, der prøver at svække Allahs tegn, kommer i Helvede. Muhammed skal sige, at han blot er en advarer.  

Alle udsendinge har oplevet at Satan indføjede vers

Allah siger, at også alle de tidligere udsendinge oplevede, at Satan indføjede noget. Allah har aldrig sendt en udsending, uden at det er sket, at når udsendingen havde et ønske, så indføjede Satan noget i hans ønske. Men Allah ophæver det, som Satan har indføjet, og derpå gør Allah sine tegn utvetydige (22:52). Allah gør så det, som Satan indføjer, til en fristelse for dem, der bærer en sygdom i hjertet. De er i dyb splittelse. Men de, der har fået viden, ved at Koranen er sandheden! De vil komme i lyksalighedens haver, mens de vantro, som kalder Allahs tegn for løgn, har en forsmædelig straf i vente. 

 

Allah hjælper den der gengælder. Han er overbærende og tilgivende

Allah siger, at hvis nogen gengælder et overgreb, der er begået mod ham, lige for lige, og derefter forulempes, så hjælper Allah ham. Allah er overbærende og tilgivende (22:60). Han er sandheden. Det som de vantro påkalder er bedrag.


Alt tilhører Allah. Han kan alt. Han holder himlen oppe, så den ikke falder ned over jorden uden Hans tilladelse (22:65). Han er fuld af medfølelse med menneskene. Han lader dem genopstå efter at de er døde, og på dommens dag vil Han dømme dem. Han ved alt.

Helvedesilden er værre end Koranen

Allah gør Muhammed opmærksom på, hvordan man kan se misbilligelsen i de vantros ansigter, når Hans tegn bliver læst op. De er lige ved at kaste sig over dem, der læser dem op. Muhammed skal fortælle dem, at der er noget, der er værre end Koranen: Ilden! (22:72)

I er udvalgt af Allah

Allah siger til de troende, at de skal kaste sig ned. Måske vil det gå dem godt. De skal kæmpe for Allah, som Han fortjener det. Allah har udvalgt dem (22:78). De er ikke pålagt noget besværligt i religionen. Allerede tidligere kaldte Han dem "dem der har overgivet sig til Allah". Nu gør Han det også i Koranen. Hold bøn, giv almisse, og hold fast ved Allah, siger Allah. Han er jeres skytsherre.

Se hele sura22 på engelsk her

Til toppen

Reb til himlen.jpg

Et reb til himlen?

22:15: Muslimske lærde er meget i tvivl om, hvad Allah mener med dette vers, som jo lyder lidt som nonsens. Der er mange gæt. Er det mon meningen at man skal hænge sig i rebet, eller skal man kravle op og se om man kan stoppe åbenbaringerne? Se nogle af de mange fortolkninger her. (man skal scrolle lidt ned)

Der findes dog folkeeventyr forskellige steder i verden om reb til himlen, og  i Bibelen er der jo historien om Jakob og himmelstigen. Men Koranen burde måske have været lidt tydeligere her.  

Hvor lå "Huset"?

22:26: I islamisk tolkning er "Huset" Kabaen i Mekka. Men "Huset" kan meget vel oprindeligt have været Templet i Jerusalem. Alle ritualerne passer. Jøderne valfartede til Templet og cirkulerer rundt om det. De ofrede også dyr dér. Og Templet var bygget på det sted, hvor Abraham ville ofre Isak. Der står intet sted i Koranen, at "Huset" er Kabaen i Mekka. 

Hvem blev fordrevet?

22:40: I den islamiske kontekst er dette vers den tilladelse, Allah gav til Muhammed om, at han gerne måtte bekæmpe Mekkanerne, fordi de havde fordrevet ham. Dette er beskrevet hos Ibn Ishaq 

 

Men hvis man accepterer tanken om, at "Huset" var Templet i Jerusalem, så toner en ny mulig historie frem: Tilladelsen til kamp kan have været givet til nogle af de jøder, som i 600-tallet blev fordrevet fra Jerusalem, først af perserne og senere af byzantinerne. Ifølge krønikeskriveren Sebeos (661) drog en alliance af jøder og ismaelitter (hvis leder var Mahmet!) mod det hellige land. Læs mere om det her: 

De sataniske vers igen

22:52: Endnu en reference til De sataniske vers. Ifølge Ibn Ishaq åbenbarede Allah verset for at trøste Muhammed, som var ulykkelig over at have bragt et vers fra Satan.

 

Se også:

  • Sura 53 - det var her, Satan havde indføjet noget

En satan
 

(104) Sura 63: Hyklerne (10 vers) 

Hyklerne lyver, når de bevidner at Muhammed er Allahs udsending

Allah fortæller om hyklerne. De siger til Muhammed, at de bevidner, at han er Allahs udsending. Men Allah bevidner, at hyklerne lyver (63:1). Hyklerne har lagt hindringer på Allahs vej. Det, de gjorde, var ondt: De var troende og blev derefter vantro. Muhammed skal vogte sig for dem, for de er fjenden. Måtte Allah bekæmpe dem, siger Allah (63:4). Han vil aldrig tilgive dem.

Hyklerne har ikke forstået, hvem skattene og magten tilhører

Hyklerne vil vil ikke give bort til dem, der er sammen med Muhammed. De har ikke forstået, at alle himlens og jordens skatte tilhører Allah (63:7). Hyklerne har også sagt, at hvis de vender tilbage til Medina, så vil de mest hæderlige i byen drive de dårligste [Muhammed og hans muslimer] ud.

 

De har ikke forstået, at magten tilhører Allah og Hans Udsending, og de troende (63:8)

Se hele sura 63 på engelsk her

Til toppen

Kontekst:
Trætte af muslimerne

Sura 63 blev ifølge muslimske fortolkere åbenbaret i forbindelse med invasionen af Banu Mustaliq i 627. Der blev taget fanger, bytte og tvangskonverteret. På vej hjem opstod der stridigheder mellem gruppen af emigranter fra Mekka, og gruppen af folk fra Medina.   

Abdullāh ibn Ubayy (som muslimer kalder "hyklernes leder" var vred over, hvad emigranterns tilflytning havde udviklet sig til, og udtalte:

 

"the most honourable will expel the meanest out of Madinah", og tilføjede: "They (the Muslims) have outnumbered and shared us our land. If you fatten your dog, it will eat you." (står her)

Flere tilbød derefter at dræbe Abdullah ibn Ubayy men Muhammed ville ikke risikere den modstand, det kunne afføde.

 

(105) Sura 58: Striden (22 vers) 

Forkasteligt at skille sig ved zihar

Allah har hørt, hvad kvinden, der stredes med Muhammed angående sin mand, har sagt. Derfor åbenbarer Allah, at det er forkasteligt at skille sig fra sin kone ved at sige "du er for mig som min moders ryg". Hvis man skiller sig fra sin kone med de ord og senere vil have hende tilbage igen, skal man frigive en slave (58:3), faste i to måneder eller bespise 60 fattige, før man kan røre hende igen. Dette er Allahs bud, og hvis man er vantro og sætter sig op imod Allah og Hans udsending, har man en pinefuld straf i vente. Allah ser alt hvad man gør! 

Nogle har forbud mod fortrolige samtaler

Allah ved alt, hvad der bliver sagt. Han er til stede som en ekstra person under alle hemmelige samtaler (58:7), og på opstandelsens dag vil Han stille alle til regnskab for, hvad de har sagt og gjort. Allah spørger Muhammed, om han ikke har set dem, der har fået forbud mod at føre fortrolige samtaler (58:8). De gør det alligevel. De undrer sig over, at Allah ikke straffer dem for det. Men de vil komme til brænde i Helvede, lover Allah.

Allah siger til de troende, at fortrolige samtaler kommer fra Satan, og hvis de vil føre fortrolige samtaler skal de gøre det i yderste frygt for Allah og ikke i oprørskhed mod Udsendingen (58:9).

 

Giv et bidrag for at tale med Udsendingen

Allah befaler, at de troende gør plads, når der bliver sagt "gør plads". Og at de rejser sig, når der bliver sagt "rejs jer" (58:11). Og hvis de vil tale fortroligt med Muhammed, så vil det være bedst for dem at give frivillig almisse forud for samtalen (58:12). Man kan dog nøjes med at betale den pligtige almisse og adlyde Allah og Udsendingen.

Hyklerne er tilhængere af Satan

Allah henleder igen Muhammeds opmærksomhed på hyklerne. De har gjort sig til venner med dem som Allah er vred på [jøderne]. De har gjort noget ondt (58:14). De har svoret falsk og lagt hindringer på Allahs vej (58:16). De er løgnere, som hører til i Helvede, og de er tilhængere af Satan (58:19). De, der sætter sig op mod Allah og Hans udsending er de laveste!

Allah og Hans Udsending vil sejre

Allah siger, at Han har skrevet: "Jeg vil sejre, Jeg og Min udsending!" (58:21).

De, der tror på Allah elsker ikke dem, der sætter sig op mod Allah og Hans udsending.

Ikke engang selvom det er deres fædre, sønner eller brødre (58:22).

Skilsmisse ved Zihar

Historien bag de første 6 vers i denne sura er, at kvinden Khawlah bin Tha’labah appellerede til Muhammed, som jo var Medinas hersker og lovgiver. Hendes mand benyttede sig af gentagne "skilsmisse ved zihar" mod hende. Hun mente at det var uretfærdigt, da kvinden ved zihar ikke var fri til at indgå nyt ægteskab.
 
Muhammed nægtede først at hjælpe hende, da der ikke forelå nogen åbenbaring fra Allah, som forbød det. Men efterfølgende kom åbenbaringen så.

Fædre og sønner

58:22 hentyder ifølge den islamiske fortælling til, at "hykleren" Abdullah ibn Ubayys søn, som havde været med på togtet mod Banu Mustaliq, (nævnt i Sura 63 ovenfor), ved ankomsten til Medina trak sværdet mod sin far, for hans disrespekt over for profeten.

Se hele sura 58 på engelsk her

Til toppen

 

(106) Sura 49: Kamrene (18 vers) 

 

Gå ikke foran Allah og Hans udsending

Allah fortæller de troende, hvordan de skal opføre sig over for profeten. De må ikke gå foran Allah og Hans Udsending (49:1). De må heller ikke tale så højt, så de overdøver profeten. De risikerer så, at deres handlinger bliver til intet (49:2). De, der råber på profeten uden for hans kamre, er uforstandige. De burde vente, til han kom ud.

Husk nu at undersøge om det er rigtigt

Allah siger til de troende, at de skal undersøge sagen, hvis en gudløs bringer dem nyt, så de ikke risikerer at uberettiget at ramme uskyldige (49:6). Allahs udsending er iblandt dem, og Allah har gjort religionen til noget smukt for dem og vakt deres had mod vantro, gudløshed og ulydighed (49:7).

Skab forlig mellem brødre

Allah siger, at hvis to grupper af de troende bekæmper hinanden, skal man skabe forlig. De troende er brødre. Troende må ikke gøre nar eller se skævt til deres egne (49:11). Det er grimt at fornærme sine brødre eller kalde dem øgenavne efter at man er blevet troende. Enhver der gør det, handler uret. Man må heller ikke bagtale hinanden.

 

Allah siger til menneskene: Vi skabte jer af mand og kvinde, og gjorde jer til folkeslag og stammer, så I kunne genkende hinanden. Den fornemste af jer er den, der er mest gudfrygtig (49:13). 

De rigtigt troende og mest gudfrygtige

Allah fortæller, at ørkenaraberne siger "vi tror". Men Muhammed skal sige til dem, at det gør de ikke. De burde i stedet sige, at de har overgivet sig til Allah (49:14). Men hvis de adlyder Allah og Hans udsending, vil Allah dog ikke trække det fra i regnskabet. De rigtigt troende er dem, der adlyder Allah og Udsendingen, som ikke tvivler, og som kæmper for Allahs sag med deres ejendom og liv (49:15)

Se hele sura 49 på engelsk her

Til toppen

Kontekst:
De ville gerne betale zakat

49:6 knytter sig til en historie: Efter at stammen Banu Mustaliq havde "omfavnet islam", sendte Muhammed en af sine mænd ud for at indsamle den pligtige "almisse" fra dem. Han blev dog bange inden han nåede frem. Formentlig på grund af tidligere fjendskab mellem stammerne.

 

Han tog hjem til Medina uden almisse og sagde, at de ikke ville betale. Muhammed var klar til at sende soldater afsted. Men så ankom en delegation fra stammen og fortalte, at de var oprigtigt troende og slet ikke havde set opkræveren. Se fx her og her

Ørkenaraberne

49:14: Sura 49 vurderes af muslimske lærde at være "åbenbaret" omkring 630. Dvs. efter erobringen af Mekka og på et tidspunkt, hvor Muhammed herskede over det meste af Arabien. Verset handler om nogle af de beduinstammer, som havde "omfavnet islam" og var blevet muslimer blot for at være i sikkerhed. De er ikke rigtigt troende, før de lever op til 49:15.

 

(107) Sura 66: Forbudet (12 vers) 

 

Allah sladrer til Muhammed

Allah spørger Muhammed, hvorfor han forbyder sig selv noget, som Allah har tilladt ham, blot for at gøre sine hustruer tilpas (66:1). Allah løser nu Muhammed fra hans løfter til hustruerne og fortæller, hvad der er sket: Profeten fortalte noget hemmeligt til en af sine hustruer, og så fortalte hun det videre. Men Allah afslørede det over for profeten.

 

Allah truer med skilsmisse

Allah advarer nu de to kvinder: De skal omvende sig til Allah. Hvis de rotter sig sammen mod profeten, så skal de vide, at Allah er hans skytsherre, og han har både Gabriel, de troende og englene til hjælpere (66:4). De skal også vide, at hvis Muhammed skiller sig fra dem, så vil Allah måske give ham hustruer, der er bedre end dem - og som har overgivet sig til Allah og er ydmyge og tjenende (66:5).

Er du troende eller vantro?

Allah advarer de troende [koner?]: De skal vogte sig for helvedesilden og de skånselsløse engle, der står klar til at smide folk i den. De vantro vil få gengæld for deres gerninger. Hvis de troende [koner?] angrer, vil Allah måske lade dem træde ind i haven sammen med profeten og de andre troende (66:8). Allah beordrer profeten til at bekæmp de vantro og hyklerne og være skånselsløs imod dem (66:9.)

Lots hustru var troløs

Allah fremhæver Lots hustru og Noahs hustru som eksempler til de vantro. De var begge gift med en af Allahs udsendinge men var troløse imod ham. Det hjalp dem ikke, at de var gift med udsendinge. De endte med at komme i Ilden sammen med de andre vantro (66:10).

 

Allah fremhæver Faraos hustru som et godt eksempel. Hun var troende selvom hun var gift med Farao. Også Maria, Amrams datter, var et godt eksempel. Hun værnede om sin mødom (66:12), indtil Allah blæste sin ånd ind, og hun troede på Allahs ord og skrifter.   

Se hele sura 66 på engelsk her

Til toppen

Kontekst:
Sex med slavepigen

Hafsa opdager Muhammed og Maria

Sura 66. Historien om suraen er:

En af Muhammeds hustruer, Hafsa, fandt ham i sin seng med slavepigen Maria. Hafsa blev vred, og Muhammed lovede, at det ikke skulle ske igen. Men så blev vers 66:1 åbenbaret fra Allah, som tillod Muhammed at fortsætte. Hafsa sladrede til Aisha, og konerne var sure. Men så fik Muhammed de åbenbaringer, der advarer hustruerne. Truslen om skilsmisse var alvorlig, idet profetens hustruer jo var erklæret for "de troendes mødre" og aldrig nogensinde kunne gifte sig igen (se sura 33). 

 

(108) Sura 64: Det gensidige bedrag (18 vers) 

 

Allah ved alt om jer

Allahs fortæller, at alting lovpriser Ham. Han har skabt skabt himlene og jorden - og menneskene, hvoraf nogle er vantro og andre er troende. Allah ved alt om menneskene: Hvad de holder hemmeligt, hvad de siger, og hvad de har i hjertet (64:4).

Tro på lyset som Allah har sendt ned

Allah spørger menneskene, om ikke de har hørt om, hvordan det gik med de tidligere folk, som var vantro. De vendte sig bort, da deres udsending kom med de klare beviser. Men de fik Allahs straf at smage, og en pinefuld straf venter dem på dommedag. De vantro tror ikke, at de vil blive genopvækket. Muhammed skal sige: "Jo sandelig, og det vil komme frem, hvad I har gjort" (64:7). Tro derfor på Allah og Udsendingen og på lyset, som Allah har sendt ned. Allah ved hvad I gør!

Adlyd

Allah siger, at dommedag er dagen for "det gensidige bedrag". Da vil de, der tror og handler ret, komme i haverne med de rindende floder og opleve den vældige sejr (64:9), mens de vantro kommer i Ilden. Allah befaler de troende: Adlyd Allah og Udsendingen!

 

Tag jer i agt for fjenderne blandt jeres hustruer og børn

Allah advarer de troende om, at de har fjender blandt deres hustruer og børn. "Tag jer i agt for dem", siger Allah. Børn og rigdomme er kun en fristelse. De troende skal i stedet frygte Allah så meget som de overhovedet kan. De skal høre, adlyde og give bort. Det er til fordel for dem selv. Det vil gå godt for dem der ikke er grådige (64:16). Man giver et lån til Allah, og man vil få sin investering mange gange igen. 

Allah ved alt, både det skjulte og det synlige.

Se hele sura 64 på engelsk her

Til toppen

Det gensidige bedrag

Sura 64 hedder på arabisk Al-TaghabunDet er svært at oversætte  præcist. På engelsk oversættes det med "Mutual Loss and Gain".

Taghabun er et udtryk relateret til handel. Det bruges her til at beskrive det, der sker på Dommedag. Da kommer det frem, hvem der er blevet bedraget i det store spil og hvem der har investeret rigtigt. Der ligger også i udtrykket, at der kan handles med gode og onde handlinger.    

Grunden til at ens nærmeste kan være ens fjende, er, at de kan lokke til at lave den forkerte investering.

 

Eksempler på handelstankegang i i Koranen:

  • Sura 35 - du kan håbe på en handel med Allah

  • Sura 42 - omvend dig og få tilgivelse for de onde handlinger

  • Sura 18 - de der ikke tror, deres gerninger vil blive til intet, og der vil ikke blive opstillet nogen vægt for dem

  • Sura 2 - Almisse i det skjulte kan sone onde handlinger

  • Sura 3 - de der blev dræbt for Allahs sag får eftergivet alle deres onde handlinger

  • Sura 49 - overdøv ikke profeten. Pas på jeres handlinger ikke bliver til intet

 

(109) Sura 61: Slagordenen (14 vers) 

Allah afskyr dem, der ikke kæmper

Allah siger, at alting lovpriser Ham. Han spørger de troende, hvorfor de siger noget uden at gøre det? Allah afskyr dem, der siger noget uden at gøre det, men Han elsker derimod dem, der kæmper for Hans sag - i slagorden (61:4). Allah minder om dengang, Moses' folk svigtede og krænkede ham (det gik ikke så godt for dem).

 

Jesus forudsagde Muhammeds komme

Allah minder også om dengang Jesus sagde, at han var Allahs udsending. Jesus sagde, at han var kommet for at bekræfte Toraen og bringe det glædelige budskab om, at der ville komme en udsending efter ham. Denne udsendings navn skulle være Ahmad [hvilket betyder "den højest lovpriste"] (61:6). Men selvom Jesus gav klare beviser, sagde folk til ham, at det var ren trolddom.

 

Islam vil sejre over al anden religion

Allah spørger retorisk: Hvem handler mere uret end dem, der fortæller løgne om Allah og vil slukke Allahs lys med deres mund! Allah vil gøre sit lys fuldkomment, selvom de vantro hader det (61:8). Han har sendt Muhammed ud med retledningen og den sande religion, og Han vil lade den sejre over al anden religion. Selvom de vantro hader det (61:9).

Allah lover en nært forestående sejr

Allah siger til de troende, at Han har en god handel til dem (61:10): De skal tro på Allah og Hans udsending og kæmpe for Allahs sag med deres liv og ejendom. Så Allah tilgive deres synder og lad dem slippe for straffen i Helvede, som de ellers skulle have haft. Det er den vældige sejr for dem. Allah har også endnu en ting til dem, som de vil elske: Allah hjælp og en nært forestående sejr (61:13).

 

Jesus kaldte også sine disciple til at være Allahs hjælpere

I skal være Mine hjælpere, siger Allah til muslimerne. Akkurat som dengang da Jesus spurgte disciplene, hvem der var hans hjælpere til Allah, og de svarede: "Vi er Allahs hjælpere". Dengang troede nogle af Israels børn, mens andre var vantro. Så hjalp Allah de troende mod deres fjende, og de vandt sejr (61:14).

 

Se hele sura 61 på engelsk her

Til toppen

Forudsagde Jesus Muhammed?

Jesus prædiker

61:6: Ifølge Koranen forudsagde Jesus en profet ved navn Ahmad (den lovpriste). Ahmad er samme navn som Muhammed. Man kan dog ikke genfinde i Det Nye Testamente, at Jesus skulle have talt om en kommende profet ved navn Ahmad. Nogle muslimer påstår, at forudsigelsen findes i Johannesevangeliet 14:16 (Hvori Jesus lover disciplene, at Helligånden vil komme) 

 

(110) Sura 62: Fredag (11 vers) 

 

Muhammed skal oplæse islam for andre end sit eget folk

Allah fortæller, at alt lovpriser Ham. Han lod Muhammed opstå som en udsending hos sit eget folk. En af deres egne. Dette for at han kunne læse op af Allahs tegn, både for sit eget folk og for dem, som endnu ikke har tilsluttet sig Allahs religion.

Sig til jøderne, at de er som et æsel, og at døden vil indhente dem

Allah siger, at de, som blev pålagt Toraen, men som ikke kunne bære den, er ligesom et æsel (62:5). Muhammed skal sige til jøderne, at de burde ønske sig døden, når nu de hævder, at det er dem, der er Allahs venner frem for alle andre (62:6). Men det ønsker de selvfølgelig ikke, for de frygter dommedag. Muhammed skal sige til jøderne, at den død, som de flygter fra, vil indhente dem (62:8).

 

Lad forretningerne ligge

Til de troende siger Allah, at de skal  lade forretningerne ligge om fredagen, når der kaldes til bøn. Efter bønnen skal de sprede sig ud i landet og stræbe efter Allahs gunst.  Allah ved godt, at de er tiltrukket af handel og adspredelse. Men Muhammed skal sige til dem, at det, der findes hos Allah er bedre (62:11).  

Se hele sura 62 på engelsk her

Til toppen

Kontekst:
Angrebet på Khaybar

62:5-8. Versene ses af nogle fortolkere som en optakt til angrebet på Khaybar (se sura 48 nedenfor).

 

(111) Sura 48: Sejren (29 vers).

Allah ville hjælpe Muhammed og tilgive alle hans synder

Allah siger til Muhammed, at Han har givet ham en åbenlys sejr. Det var fordi, Han ville tilgive Muhammed alle hans synder (48:2) og yde ham en mægtig hjælp. Han ville gøre de troende endnu stærkere i troen, og Han vil eftergive de troende mænd og kvinder alle deres onde handlinger og lade dem komme ind i paradiset, hvilket er en vældig sejr (48:5). Han ville straffe hyklerne og de vantro, mænd og kvinder. Allah forbander dem, og Helvede venter dem. 

 

Ørkenaraberne troede ikke på at muslimerne ville komme tilbage

Allah siger, at de der sværger troskab til Muhammed, sværger troskab til Allah. Det er Allahs hånd og ikke profetens, der ligger over deres, når de sværger. Hvis man bryder pagten bliver det værst for  én selv, men hvis man holder den, vil man få en vældig løn.

 

Nogle af ørkenaraberne var blevet tilbage i Medina under påskud af at deres folk krævede dem. "I troede nok, at Muhammed og muslimerne ikke ville komme tilbage", siger Allah til dem. "I havde onde tanker" (48:12). Allah minder om, at helvedesilden er beredt til de vantro.

 

Når muslimerne skal ud for at tage bytte

Allah forudser, at når Muhammed og hans mænd snart bryder op for at tage bytte, så vil ørkenaraberne med. Muhammed skal først nægte dem at tage med. Når de så brokker sig over, at de troende ikke under dem byttet (48:15), skal Muhammed sige til dem, at de vil blive indkaldt mod et folk, der har en stor styrke. Dem skal de kæmpe imod. Hvis de adlyder, vil Allah belønne dem, men hvis de igen svigter, venter der dem en pinefuld straf.

 

Allah fortæller Muhammed, at Han var meget tilfreds med de troende, da de svor troskab til Muhammed under træet. Han belønnede dem med en sejr kort efter og meget bytte, som de skulle tage (48:19-20). Allah har allerede indkredset endnu mere bytte, som de kan tage senere. (48:21). 

Allah skånede muslimerne for skam

Hvis de vantro havde valgt at kæmpe mod de troende, var de naturligvis snart blevet drevet på flugt. Allah er jo med de troende. Men Allah afholdt dem fra det. Han kunne have givet de vantro en pinefuld straf, i tråd med Hans sædvane. Men han gjorde det ikke, af hensyn til de troende, der eventuelt kunne være blandet med de vantro (48:25). På den måde skånede Allah de troende for den skam, de ville føle, hvis de kom til at trampe dem ned.

 

Allah lover de troende, at de - hvis Allah vil - vil komme til gå ind i Kabaen i sikkerhed og uden frygt. Allah vidste bedst, og Han havde fastsat en sejr kort efter.

 

Den sande religion skal sejre over al anden religion

Allah siger, at Han har sendt Muhammed med retledningen, for at lade den sande religion sejre over al anden religion (48:28). De, der er med Muhammed er strenge overfor de vantro, men barmhjertige mod hinanden. Man kan kende dem på deres mærke i ansigtet, som kommer af deres tilbedelse. I Toraen og Evangeliet er de beskrevet som korn, der får styrke og bliver tykke og ranke. Gennem dem vil Allah vække de vantros vrede (48:29).     

Se hele sura 48 på engelsk her

Til toppen

Kontekst: Fredsaftalen ved
Hudaybiyyah

48:1: Baggrunden for Sura 48 er, ifølge islamisk tolkning, Hudaybiyyah-traktaten i 628. Muhammed kom til Mekka på med 1400 mænd, klædt som pilgrimme. Mekkanerne nægtede dem adgang. ​Nogle af Muhammeds mænd var klar til kamp, men i stedet indgik Muhammed en fredaftale med Quraysh. Traktaten skulle garantere fred i 10 år og at muslimerne kunne komme på pilgrimsfærd året efter. Den var dog ydmygende for Muhammed, bl.a. fordi han blev nægtet at underskrive sig som  "Allahs budbringer". Flere af Muhammeds mænd var skuffede over at det ikke var kommet til kamp. Se denne  hadith. Men Allah kalder i sura 48 traktaten en stor sejr.

Byttet i Khaybar

48:15-21: Kun 6 uger efter Hudaybiyyah angreb muslimerne Khaybar, et jødisk samfund i en oase 150 km fra Medina. Hadith fortæller, at indbyggerne var uforberedte. Der blev taget slaver og masser af bytte. Det er beskrevet udførligt i diverse hadith'er, hvordan byttet blev fordelt.

 

De besejrede jøder fik derefter status af dhimmier og måtte betale halvdelen af deres produktion til muslimerne som jizyah. Muhammed tog den 17-årige enke Safiya efter en af Khaybars ledere til hustru umiddelbart efter at hendes mand var tortureret og dræbt. 

Allah fortolker evangeliet

48:29 refererer til Lignelsen om det voksende korn og sennepsfrøet. I Jesu lignelse er kornet og sennepsfrøet lig med Guds ord, der bliver sået og vokser i menneskene. Hos Allah er det så hadet til de vantro, som vokser.

 

Se evt. også:

  • Sura 7 - Allah fortolker historien om den rige unge mand

  • Sura 31 - Luqman er inspireret af lignelsen om sædemanden.

 

(112) Sura 5: Bordet (120 vers)

De vantro har opgivet håbet over for islam

Allah giver instruktioner om, hvad der er tilladt for de troende under pilgrimsfærden. De må ikke krænke de hellige steder og de hellige ting. De må ikke lade deres forbitrelse mod de, der tidligere forbød dem adgang til helligstederne, få dem til at begå overtrædelser. De skal frygte Allah. De behøver ikke at frygte de vantro, for de vantro har opgivet håbet over for Allahs religion (5:3).

 

Allah er nådig og tillader alt det gode - i hvert fald i dag

Muhammed skal sige til de troende, at i dag er de gode ting tilladt for dem. De må spise af alt det gode og skal blot huske at udtale Allahs navn over det. Ærbare kvinder blandt både de troende eller Skriftens folk er tilladte. Muslimerne skal blot give dem deres løn som ærbare mænd og ikke bedrive utugt (5:5). De skal rense sig inden bønnen, hvis de kommer fra nødtørftsstedet eller har haft sex. Hvis de ikke kan finde vand, kan de gøre det med tør jord. Allah ønsker ikke at gøre det besværligt for dem. Han vil blot fuldbyrde sin nåde. 

Husk jeres pagt og Allahs løfte

De troede skal huske den pagt, de indgik med Allah dengang de sagde "Vi hører og adlyder". De skal frygte Allah. Han ved hvad de tænker. De skal varetage retfærdigheden. Ikke noget med at handle uretfærdigt på grund af forbitrelse. Allah har lovet dem en vældig løn. De troende skal huske på, hvor nådig Allah var, dengang da Han holdt de vantros hænder tilbage fra dem (5:11). Så de skal  frygte Allah og sætte deres lid til Ham.  

 

Jøderne brød pagten og de kristne glemte påmindelserne

Allah fortæller, at Israels børn brød deres pagt med Ham. Alt hvad de skulle, var at holde bøn, give almisse og adlyde Allahs udsendinge. Så ville Allah lade dem komme ind i Paradis (5:12). Men de brød pagten, og nu har Allah forbandet dem. De rykker Allahs ord ud af sammenhæng, og de har glemt mange af Hans påmindelser. Allah siger til Muhammed, at han altid vil opleve forræderi fra jødernes side (5:13). Men Muhammed skal tilgive og bære over. Allah fortæller, at Han også indgik en pagt med de kristne. Men også de glemte mange af Hans påmindelser. Derfor har Allah vakt fjendskab og had mellem kristne og jøder (5:14). De vil blive dømt på dommedag.

 

Skriftens folk! Muhammed vil oplyse jer om det I har holdt skjult

Allah henvender sig nu til Skriftens folk: Muhammed er kommet for at oplyse dem om det, som de har holdt skjult af Skriften. Lyset og Koranen er nu kommet til dem fra Allah. Allah vil tilgive meget, og Han vil lede de, der følger Hans velbehag, ad fredens veje (5:16). Ud af mørket og ind i lyset. 

 

Jesus er ikke Gud - og I er ikke Guds børn!

Allah siger, at de, der siger at Jesus er Gud, er vantro (5:17). Hverken Jesus eller Maria ville jo kunne forhindre, hvis Allah ønskede at udslette dem. Allah har magten. Både jøderne og de kristne siger, at de er Guds børn, og at Gud elsker dem. Muhammed skal spørge dem, hvorfor Allah så straffer dem for deres synder. Nej, de er bare mennesker ligesom alle andre (5:18). Magten over alting tilhører Allah.

 

Husk da I ikke adlød Allah

Allah siger til Skriftens folk, at Muhammed er kommet for at advare dem, så de ikke kan undskylde sig på Dommedag med, at de ikke var blevet advaret. De skal huske på dengang, da Moses prøvede at få dem til at gå ind i det hellige land, sådan som Allah havde foreskrevet. Moses sagde til dem, at Allah havde vist dem nåde. Men de ville ikke adlyde, selvom Allah lovede dem sejr. De var bange for nogle kæmper, der var i landet. Som straf forbød Allah dem at gå ind i det hellige land og lod dem flakke rundt i 40 år.

 

Historien om Kain og Abel

Muhammed skal læse historien om Adams to sønner op for Skriftens folk. De bragte begge et offer, men Allah tog kun imod den enes. Den anden ville så dræbe sin bror. Broderen sagde, at Allah kun tager imod ofre fra de gudfrygtige, og at han bare kunne dræbe ham, for så ville han nemlig pådrage sig deres begges synd og komme i Ilden (5:29). Så dræbte han alligevel sin bror og angrede bagefter.

 

Allah forbød Israels børn at dræbe - men de forbrød sig

På grund af den historie har Allah foreskrevet Israels børn, at de ikke må dræbe et menneske, bortset fra hvis det sker som hævn (lige for lige), eller fordi vedkommende har skabt fordærv i landet. Ellers vil det svare til, at man har dræbt alle mennesker. Og hvis nogen skænker et menneske livet, vil det svare til, at man har skænket alle mennesker livet. Men på trods af Allahs forskrift gik nogle af Israels børn alligevel for vidt, da Allahs udsendinge bragte dem klare beviser (5:32).

 

Den fører krig mod Allah og skaber fordærv skal dræbes

Allah foreskriver nu, at gengældelsen for de, der fører krig mod Allah og Hans udsending og stræber efter at skabe fordærv i landet, er, at de bliver dræbt eller korsfæstet eller får deres hænder og fødder hugget af i modsat side. Eller bliver fordrevet fra landet. Plus selvfølgelig en vældig straf i det hinsidige (5:33). Dog ikke, hvis de når at omvende sig inden de troende får magten (5:34).

 

De troende skal frygte Allah og kæmpe for Hans sag, og de vantro vil få en pinefuld straf i Ilden. En tyv skal have hænderne hugget af (5:38). Hvis nogen omvender sig, vil Allah tilgive ham. 

 

Jøderne rykker Toraens ord ud af sammenhæng

Allah siger til Muhammed, at han skal ikke skal lade sig bedrøve af dem, der "kappes i vantro" (5:41). Det vil sige hyklerne, jøderne og de, der lytter til løgn. De rykker ordene i Toraen ud af sammenhæng og siger til folk, at de skal være på vagt over for det af Koranen, der ikke også findes i Toraen. Allah siger til Muhammed, at han kan ikke omvende dem. Men de vil få vanære i denne verden og dertil en vældig straf i det hinsidige.

De der ikke dømmer efter Toraen og Evangeliet er vantro

Allah fortæller, at Han sendte Toraen ned med retledning og lys, sådan at jøderne kunne dømme efter den. Allahs dømmekraft findes i Toraen (5:43), og de, der ikke dømmer efter det, Allah har sendt ned, er vantro (5:44).

Allah fortæller, at Han gav Jesus Evangeliet med retledning og lys til at bekræfte Toraen (5:46). De kristne skal dømme efter Evangeliet, og de, der ikke dømmer efter det, Allah har sendt ned, er gudløse (5:47).

 

Muhammed har nu fået Koranen med sandheden, som skal bekræfte både Toraen og Evangeliet. Muhammed skal dømme efter den, og han skal tage sig i agt for dem, der prøver at lokke ham til noget andet (5:48). Hvis nogen vender sig bort, så skal Muhammed vide, at Allah ønsker at ramme dem for deres synder.

 

Tag ikke jøder og kristne til venner

Allah forbyder de troende at tage jøder og kristne til venner. De er venner indbyrdes, og hvis man bliver venner med dem, så bliver man en af dem (5:51). Hyklerne mænger sig med dem, fordi de frygter konflikt og nederlag, selvom de har svoret, at de holder med de troende. Men måske vil Allah bringe sejren, og så vil de angre. Deres handlinger er forspildte. 

De troende skal vide, at hvis nogen frafalder deres religion, så vil Allah udskifte dem med andre, som elsker Ham - nogle, der er magtfulde over for de vantro og ydmyge over for de troende, og som vil kæmpe for Allahs sag (5:54). De der tager Allah, Udsendingen og de troende til venner vil sejre.

 

Jøderne blev til aber og svin

Allah formaner igen de troende om ikke at  tage jøder, kristne eller vantro til venner, hvis de spotter islam. De gør nar, når der kaldes til bøn. Muhammed skal håne Skriftens folk med, at de bare er vrede, fordi de troende tror på Allah og på alt, som Allah har sendt ned. Han skal fortælle dem om noget værre: Allahs gengældelse mod dem, som Allah er vred på, og som Han har forbandet. Han har gjort nogle af dem til aber og svin. Og afgudsdyrkerne er endnu værre stillet (5:60).

 

Koranen øger deres vantro

Jøderne påstår, de tror, men i virkeligheden er de vantro, siger Allah. De "kappes i synd" og fjendskab og fortærer ting, de ikke har ret til. Det er ondt. Hvorfor forbyder rabbinerne det ikke, spørger Allah. Allah fortæller Muhammed, at Koranen får vantroen og overmodet til at vokse hos mange af dem. Derfor har Han sat splid og had mellem dem. Mange af dem stræber kun efter at skabe fordærv (5:64). De efterlever ikke Toraen og Evangeliet, som Allah har sendt ned. Muhammed skal ikke fortvivle over, at Koranen blot øger vantroen hos mange af dem (5:68). Allah sluttede pagt med jøderne og sendte udsendinge til dem, men de beskyldte dem for løgn - og andre slog de ihjel (5:70).

Husk det nu - ellers får du ikke budskabet ud

Allah siger til Muhammed, at han skal fortælle om det, der er blevet sendt ned til ham. Det er vigtigt. Hvis Muhammed ikke gør det, får han ikke Allah budskab ud (5:67).

De der tror på treenigheden er vantro

Allah erklærer de der siger, at Messias er Guds søn, for vantro. Messias sagde jo netop, at enhver der sætter nogen ved Allahs side, vil komme i Ilden og ikke i Haven. De der siger, at "Gud er den tredje af tre" er også vantro. Messias var jo kun en udsending, og Maria var blot en sandfærdig kvinde. Begge tog jo føde til sig (5:75). Muhammed skal advare Skriftens folk om ikke at  gå for vidt i deres religion og ikke gå imod sandheden. Både David og Jesus har forbandet dem af Israels børn, som var vantro, oplyser Allah.

De kristne er mest venligt stemt

Allah bemærker over for Muhammed, at mange af Skriftens folk gør sig venner med de vantro. Hvis de troede på Allah og profeten ville de ikke gøre det. Jøderne og de, der sætter andre ved Allahs side, er mest fjendtligt stemt over for de troende, betror Allah (5:82). De kristne er mere venligt stemt, fordi deres munke og præster ikke er hovmodige. Nogle af dem bliver endda rørt over det, de kan genkende i Koranen og er klar til at vidne for den (5:83). Allah vil belønne dem for det. Men de vantro, hører til i helvedesilden! 

Forbyd ikke de gode ting - men undgå vin og hasardspil

Allah siger til de troende, at de ikke skal forbyde de gode ting, som Han har tilladt. Man skal blot ikke begå overtrædelser. Han formaner også de troende om ikke at bryde deres løfter. Man vil ikke blive stillet til regnskab for uoverlagte ord i en ed, men man må bøde, hvis man bryder eden. Boden består i at frigive en slave eller bespise 10 fattige (5:89). Vin, hasardspil og orakelpile er Satans værk, så det skal man undgå. Det kan skabe fjendskab og aflede opmærksomheden fra Allah (5:91​). De troende skal adlyde Allah og Udsendingen. Man må ikke nedlægge vildt, når man er på pilgrimsfærd, men fiskeri er tilladt. Allah har skabt Kabaen, den fredhellige måned og offerdyrene for menneskene. De skal vide, at Allah ved alt, og at Han er streng til at straffe.

Lad nu være med at spørge om alting

Allah siger til de troende, at de skal lade være med at spørge om noget, hvis ikke de vil bryde sig om svaret, hvis det bliver sendt ned med Koranen (5:101). Folk har før spurgt om ting, og så ville de alligevel ikke tro på svaret. Allah har ikke udpeget specifikke slags kameler som offerdyr. Det er de vantro, der finder på løgne. Men hvis man er retledt, kan de vildfarne ikke skade en. Herefter vejleder Allah om, hvordan man skal have vidner, når der laves testamente.

Jesus fik Allah til at sende et bord ned fra himlen

Allah fortæller, at Han i sin tid styrkede Jesus med den hellige ånd, sådan at han kunne tale til menneskene allerede i vuggen, og at Han også lærte Ham Toraen og Evangeliet. Allah tillod Jesus at helbrede den blinde og de spedalske og blæse liv i en fugl af ler (5:110).

 

Allah holdt også Israels børn væk fra Jesus, da han bragte de klare beviser, og Han åbenbarede for disciplene, at de skulle tro på Allah og Hans udsending. Disciplene overgav sig så til Allah (5:111). De bad dog om at få et bord sendt ned fra himlen, for at blive helt overbeviste (5:112). Jesus fik så Allah til at sende et bord ned. Men Allah advarede dem om, at hvis nogen af dem herefter stadig var vantro, så ville Allah straffe dem som ingen nogensinde er blevet straffet før (5:115).

Jesus har aldrig sagt, at han og Maria er guder foruden Allah

Allah fortæller, at Han selv har spurgt Jesus: Har du sagt til menneskene, at de skulle tage dig og din mor til guder foruden Mig? (5:116). Jesus svarede, at han havde kun sagt det, som Allah havde befalet, nemlig at menneskene skulle tjene Allah. Jesus sagde også, at det nu er Allah, der holder opsyn med menneskene (5:117). De er Allahs tjenere.      

Se hele sura 5 på engelsk her

Til toppen

Kontekst:
De vantro har opgivet håbet

Sura 5 vurderes af de islamiske koranfortolkere at være åbenbaret i 629. Hudaybiyyah-traktaten fra 628 gav muslimerne lov til at tage på pilgrimsfærd til Mekka. Den eftergivenhed tolker Allah tilsyneladende som at de har opgivet håbet over for islam. 

Se også:

  • Sura 48 - Allah kalder Hudaybbiyyah-traktaten en sejr

Prostitution i Koranen?

5:5 handler om midlertidige ægteskaber, Nikah al-Mut'ah, under pilgrimsfærden. 

 

Læs mere: 

Treenighed.jpg

Allah har en speciel forståelse af treenigheden

5:175:75 og 5:116: Disse vers antyder, at Allah ser den kristne treenighed som bestående af Allah, Jesus og Maria. I 5:17 og 5:75 understreges over for de vantro, at Maria og Jesus kun er mennesker (ikke guder). I 5:116 forsikrer Jesus (ifølge Allah) at han ikke har sagt til menneskene, at de skulle "tage ham og hans mor til guder" foruden Allah. 

 

Mere om Allahs forståelse:

  • Sura 6 - Hvordan skulle Allah kunne have et barn når Han ikke har nogen ledsagerske? (6:101)

Fredens vers

5:32: Citeres ofte i ambuteret form for at bevise, at islam forbyder at dræbe et andet menneske. Men læs det grundigt og i sammenhæng med vers 5:33. Vers 5:64 nedenfor beskylder jøderne for at skabe  fordærv. Ikke særligt betryggende efter vers 5:33 .... 

Aber og svin.jpg

Aber og svin

5:60: Allah forbandede engang nogle jøder og  forvandlede dem til aber og svin. 

Forbyd ikke de gode ting

5:87: Se baggrunden i denne hadith

Pas på hvad du spørger om. Det kan blive et forbud!

Baggrunden for vers 5:101 var angiveligt, at muslimerne spurgte Muhammed om alt muligt. Fx spurgte en mand om, hvem hans far var (Se her). En anden spurgte om pilgrimsrejsen var obligatorisk hvert år. Heldigt for Mekka, at Muhammed ikke svarede ja (se her)

Muhammed skulle derfor engang have udtalt (her), at  den syndigste blandt muslimerne er den der stiller et spørgsmål, som fører til at noget bliver forbudt, som ikke tidligere var forbudt. Bemærk forbudet mod vin i vers 5:91

Bordet fra Himlen

Den sidste nadver

5:112: Var det mon Den Sidste Nadver, der blev sendt ned fra himlen? Dette er et mysterium, som korankommentarerne ikke har svar på.

 

​​(113) Sura 9: Omvendelse (129 vers)

Pagten er opsagt - dræb dem hvor end I finder dem

Allah og Hans Udsending udsteder en erklæring om, at frigøre sig fra deres pagt med de vantro. De vantro kan få lov at drage frit rundt i 4 måneder. Men på dagen for den store valfart siger både Allah og Muhammed sig fri af dem. Det vil være bedst for dem, hvis de omvender sig (9:3). Når de 4 måneder er ovre, skal muslimerne dræbe dem, der sætter andre ved Allahs side, hvor end de finder dem (9:5). Muslimerne skal pågribe dem, belejre dem og ligge i baghold efter dem. Kun hvis de omvender sig, kan de få lov at redde livet. Hvis nogen søger tilflugt hos én, må man dog godt give dem beskyttelse og hjælpe dem ud af landet (9:6).

Det er i virkeligheden de andre, der bryder pagten

Som begrundelse spørger Allah retorisk, hvordan der kan være en pagt mellem Allah og Hans udsending og de, der dyrker guder ud over Allah. Eneste undtagelse er nogle få, som muslimerne har en særlig pagt med, og som ikke har brudt den. For dem skal pagten holde tiden ud (9:4). Allah siger, at de vantro helt sikkert ville bryde pagten, hvis det var dem, der havde magten. Det er dem, der begår overtrædelser og ikke holder deres forpligtelser (9:10). Kun hvis de omvender sig, er de muslimernes brødre.

Allah vil læge hjertet og bringe vreden til ophør ved at bekæmpe de vantro

Allah siger til de troende, at hvis afgudsdyrkerne bryder deres løfter og krænker religionen, så skal man bekæmpe deres ledere. For dem gælder der ingen eder. De har i sinde at fordrive Udsendingen, og det var dem, der begyndte (9:13). Kæmp mod dem!, siger Allah. Så vil Allah straffe dem ved jeres hånd (9:14) - og dermed bringe de troendes vrede til ophør.

 

Muslimerne skal ikke tro, at Allah vil lade dem være i fred. Han vil se, hvem der vil kæmpe, og hvem der overholder Hans bud om ikke at tage afguder eller vantro til venner (9:16).

Vær ikke venner med din familie hvis de er vantro

Allah befaler, at kun muslimer må besøge Kabaen (9:18). At tro og kæmpe for Allah er mere værd end bare at give pilgrimme noget at drikke og besøge Kabaen. De som udvandrede til Medina og kæmpede, har højest rang hos Allah. Det er dem, der vil sejre. De vil komme i lyksalighedens haver. De troende skal end ikke tage deres fædre og brødre til venner, hvis de er vantro. Hvis ens familie og ejendom er kærere for én end Allah og Hans Udsending og kampen for Allahs sag, så vent bare til Allahs dom på dommedag (9:24). 

Slut med pilgrimsfærd for alle andre end muslimer

Allah minder de troende om, hvordan Han har hjulpet dem. For eksempel ved slaget ved Hunayn, hvor de troende var mange, men alligevel vendte de ryggen til. Men så sendte Allah sit nærvær og nogle usynlige hære ned, så de vantro blev straffet (9:26). Når året er omme, må der ikke længere komme vantro i nærheden af Kabaen. De er urene (9:28). Hvis de troende frygter fattigdom, så kan Allah gøre dem rige af sin overflod, hvis Han vil. 

Bekæmp de kristne og jøderne

Allah befaler muslimerne at bekæmpe alle, der ikke tror på Allah og dommedag, og som ikke forbyder det samme som Allah og Udsendingen forbyder. Jøder og kristne, som ikke bekender sig til den rette religion, dvs. islam, skal bekæmpes indtil de føler sig underkuet og er rede til at betale jizyah (9:29).

 

 

 

 

 

Jøderne siger at Ezra er Allahs søn

Ifølge Allah påstår jøderne, at Ezra er Allahs søn. Og de kristne siger, at Jesus er Allahs søn. Måtte Allah bekæmpe dem! (9:30). De har taget sig herrer foruden Allah! De vil slukke Allahs lys med deres mund. Men Allah vil gøre sit lys fuldkomment (9:32). Han har sendt Muhammed og Koranen for at islam skal sejre over al anden religion, selvom de vantro hader det (9:33). Munkene og de skriftkloge puger sammen og er grådige. De vil blive brændemærket med alt deres guld og sølv, når Allah fyrer op i Helvede.

I skal ikke handle uret mod jer selv i de fredhellige måneder

Allah har foreskrevet, at der er 12 måneder i et år, hvoraf 4 er fredhellige. I den periode skal de troende dog ikke handle uret mod sig selv, men bekæmpe dem, der sætter andre ved Allahs side, ligesom disse også bekæmper de troende. Hvis man indsætter en skudmåned forstærker det kun vantroen, siger Allah (9:37).

Hvorfor vil I ikke rykke ud?

Allah spørger nu de troende: Hvad er der i vejen med jer? (9:38). Hvorfor vil I ikke rykke ud, når I bliver beordret? Foretrækker I det jordiske liv? Hvis ikke de rykker ud for Allahs sag, vil de få en pinefuld straf og blive erstattet af et andet folk. Allah minder om, at Han jo i sin tid hjalp Udsendingen, da han gemte sig i hulen, dengang de vantro fordrev ham. Dengang sendte Allah nærvær og usynlige hære ned (9:40). Allah befaler de troende at rykke ud. Med let oppakning eller med tung.

De var rykket ud hvis der havde været et let bytte

Allah betror Muhammed, at mange af dem ville være rykket ud, hvis der havde været tale om en let rejse og bytte i nærheden. Men nu kommer de med undskyldninger. De er løgnere. Allah bebrejder Muhammed, at han fritog dem uden at vide, hvem af dem der løj. Sande troende beder ikke om at blive fritaget, siger Allah (9:44). Men alligevel var det dog Allahs vilje, at tvivlerne ikke skulle med. De ville jo bare have skabt forvirring og fristet til frafald. Tvivlerne har før fristet til frafald (9:48). De beder om at blive fri for prøvelse, men de er allerede dumpet, siger Allah. De ender i Helvede. Muhammed skal sige til dem, at troende, der drager i kamp, kun kan forvente noget skønt.

 

Men løgnerne kan forvente Allahs straf, enten fra Allah selv eller ved de troendes hånd (9:52).

 

Folk sværger at være muslimer fordi de er skræmte

Muhammed skal sige til de modvillige og løgnerne, at uanset om de giver almisse frivilligt eller tvunget, så vil det ikke blive modtaget hos Allah (9:53). For de tror ikke. Allah fortæller Muhammed, at de ganske vist sværger at være troende, men i virkeligheden er de forskræmte folk (9:56). Nogle af dem er også utilfredse over at skulle betale almisserne. De er kun tilfredse, hvis de selv får noget af det. De burde være tilfredse og sætte deres lid til, at Allah nok skal give dem af sin overflod. Almisserne skal kun gå til de fattige, nødlidende og vejfarende - samt til dem, hvis hjerte skal vindes, de forgældede og så selvfølgelig til Allahs sag (9:60).  

Hyklerne frygter Muhammed, men de burde frygte Allah

Allah siger, at nogle af hyklerne krænker profeten ved at sige, at han lægger øre til hvad som helst. Muhammed skal sige til dem, at  de, der sætter sig op imod Allah og Hans udsending, har en pinefuld straf i vente. De sværger ved Allah for at gøre Muhammed tilpas. Men de burde i stedet stræbe efter at gøre Allah tilpas (9:62). Disse hyklere er bange for, at der skal blive sendt en sura ned og afsløre dem (9:64). Muhammed skal sige, at Allah nok skal afsløre dem. De vil så prøve at undskylde sig med, at de bare kom til at lade munden løbe. Men så skal Muhammed skal sige, at de er blevet vantro efter at have været troende (9:66).

 

Allah siger, at hyklerne hører sammen. De påbyder det forkastelige og forbyder det rette. Helvedes ild venter dem. Men de troende påbyder det rette og forbyder det forkastelige. De er venner indbyrdes (9:71). Allah har lovet dem, at de kommer i Haven, både mænd og kvinder (9:72).

Bekæmp de vantro og hyklerne

Allah befaler Muhammed at bekæmpe de vantro og hyklerne. Han skal være skånselsløs over for dem (9:73). Hyklerne sværger at de intet har gjort. Men de har sagt vantro ord og er blevet vantro efter at have overgivet sig til Allah. Det vil være bedst for dem, hvis de omvender sig. Allah kender deres hemmeligheder og fortrolige samtaler (9:78). De spotter stadig, og de har en pinefuld straf i vente. For de troede ikke på Allah og Hans Udsending.

Straffen er at man ikke må komme med næste gang

Allah fortæller Muhammed, at de der blev tilbage, mens de andre rykkede ud, var glade for det. Muhammed skal nægte dem at komme med på togter en anden gang (9:83), og Muhammed skal ikke bede over dem, når de dør. For de troede ikke. Når der bliver sent en sura ned, som beordrer de troende til at kæmpe sammen med Udsendingen, så beder de velhavende om at blive fritaget. De har intet forstået! Det er Udsendingen og de, der udvandrede og kæmpede, som det vil gå godt. 

​De rige bad om fritagelse

Allah nævner, at også nogle af ørkenaraberne var fulde af undskyldninger. De svage, de syge og dem, som ikke kunne finde noget at ride på, er undskyldt (9:92). Men de rige, som bad om fritagelse, de er smuds! (9:95) De vil ende i Helvede. Ørkenaraberne er meget vantro og hykleriske, og de ser almissen som en tvungen afgift og håber på, at skæbnen vil vende sig imod de troende (9:98). Men Allah har gjort haverne med de rindende floder klar til de, der gik forud, nemlig udvandrerne og hjælperne, og til de, der fulgte dem. Hyklerne blandt ørkenaraberne og blandt folkene fra Medina vil derimod blive straffet to gange, og derefter vil de også blive straffet i det hinsidige. Allah ved hvem de er.

 

Tilgivelse gennem almisse og handlen

Nogle af de, der blev tilbage, har imidlertid vedkendt sig deres synder. Muhammed skal tage almisse fra dem for at rense dem. Det er Allah, der tager imod omvendelsen og almissen, og Han er tilgivende og barmhjertig (9:104). Muhammed skal sige til dem, at de blot skal handle. Så vil Allah og Udsendingen se det, og de vil blive bragt tilbage til Allah. 

Der er bygget en oppositions-moske 

Der er nogen, der har lavet en moske for at skabe fortræd og splittelse og som støttepunkt for modstand. De siger, at den er til det bedste, men Allah ved, at de lyver (9:107). Muhammed skal aldrig stille op dér, siger Allah, og bygningen vil blive ved med at skabe tvivl og hykleri hos dem, indtil de dør. Allah er vidende og vis.

Solgt sig selv til Allah

Allah siger, at Han har købt de troendes liv og ejedom, mod at de kommer i Haven. De skal kæmpe for Allahs sag og dræbe og selv blive dræbt. Det løfte har Allah givet i både Toraen, Evangeliet og Koranen (9:111). Ingen er mere tro mod sit løfte end Allah, så de troende skal glæde sig over den handel. Det er den vældige sejr! Man skal ikke bede om tilgivelse for dem, der sætter andre ved Allahs side. Heller ikke selvom det er ens familie (9:113). De kommer i helvedesilden uanset hvad.

Jihad bliver godskrevet i Allahs regnskab

Allah husker de troende på, hvordan Han tilgav Muhammed og udvandrerne og hjælperne, selv efter at nogle af dem var ved at vige. Det samme med de tre (se ovenfor), der blev tilbage fra Tabuk, men som angrede og betalte almisse. Ingen - hverken folk fra Medina eller ørkenaraberne rundt om Medina - skulle være blevet tilbage efter Muhammed, og ingen skal sætte deres eget liv højere end profetens.

 

De troende skal vide, at hver gang de rammes af sult og udmattelse for Allahs sag, hver gang de gør noget, der ophidser de vantro, hver gang de gør fjenden fortræd, hver gang de giver bort, og når de overskrider et flodleje for Allahs sag - så får de det godskrevet som en retfærdig handling i regnskabet med Allah (9:120).

 

Vær skånselsløse

Allah siger til de troende, at de ikke skal rykke ud alle sammen på én gang. Han beordrer dem: Bekæmp de vantro, der er i nærheden af jer, og lad dem finde jer skånselsløse (9:123). Han er med de gudfrygtige. Allah siger, at de rigtigt troende kun bliver stærkere i troen, når der kommer en sura ned. Mens hyklerne, som "bærer en sygdom i hjertet", blot bliver endnu mere urene. De vil dø som vantro. De har intet forstået. De har ikke forstået, at de et par gange om året skal udsættes for prøvelse (9:126).

 

En af jeres egne

De troende skal vide, at der nu er kommet til en udsending til dem. En af deres egne, som føler med de troende (9:128). Hvis de vender sig bort, så skal Muhammed sige, at Allah er tilstrækkelig for ham, og at der ikke er nogen anden gud end Ham.

 

Allah er tronens Herre.   

Se hele sura 9 på engelsk her

Til toppen

Kontekst:
Årstal for sura 9

9:1-29 skulle ifølge koran-oversætteren Yusuf Ali være åbenbaret i år 630-31, efter de øvrige vers i sura 9.

9:30-129 omhandler ifølge den islamiske tolknig ekspeditionen til Tabuk i 630. På det tidspunkt var en tredjedel af den arabiske halvø under islamisk herredømme.

Sværdverset:

Allah opsiger Hudaybiyyah

9:5 kaldes sværdverset. Med det fik -

de vantro i Mekka og resten af det område, der var under muslimsk herredømme, ifølge den islamiske historie, nu valget mellem at konvertere, dø eller forlade landet inden for 4 måneder. Ifølge Hudaybiyyah-traktaten fra 628 skulle ingen ellers forhindres i at komme til Kabaen i den hellige måned. Men efter at muslimerne i 630 intog Mekka, vurderede Allah, at det var tiden at ophæve traktaten. Efter sværdverset var det således slut med vantro i Mekka.

Kontekst:
Slaget ved Hunayn

9:26: Slaget ved Hunayn fandt ifølge den islamiske historie sted 6 uger efter erobringen af Mekka i 630. Den muslimske hær var på 12.000 mand. Historien er, at muslimerne først måtte trække sig tilbage, men så råbte Muhammed: "Oh Allah, send din hjælp ned". Muslimerne vandt, og der blev taget et enormt krigsbytte.

Jizyah

9:29: Jizyah er en skat, som ikke-muslimer må betale for at bo i islamisk land. Det er koblet til dhimmi-status, som indebærer, at dhimmierne er underkuede.

Hvem er Ezra?

9:30: Ezra levede 480-440 f. Kr. Han var en jødisk præst og skriver, som vendte tilbage til Jerusalem efter eksilet i Babylon og genintroducerede Loven. Der er ikke nævnt i Toraen eller andre jødiske skrifter, at han skulle være regnet for Guds søn. 

Shirk - dyrkelse af guder ud over Allah - er blandt de værste forbrydelser for Allah. Ifølge vers 4:48 er shirk utilgiveligt. Med vers 9:30 var jøder nu også skyldige i shirk, sammen med de kristne og polyteisterne. Således er det fuldt ud retfærdigt, at de skal underkues.  

Kontekst:
Ekspeditionen til Tabuk

9:38: Ifølge islamisk fortolkning var det ekspeditionen til Tabuk i 630, som mange ikke ville rykke ud til. Muhammed mente, at en byzantinsk hær befandt sig i Tabuk. Men der var ikke så stor interesse for at tage afsted. Der var langt, der var tørke, og for nogle var høsten vigtig at få i hus. 

 

Det viste sig så også, da de kom frem, at der heller ikke var nogen byzantisk hær i Tabuk, hvilket Allah nok burde have informeret Muhammed om. Muslimerne kom dog alligevel hjem med det bytte, som var stillet i udsigt  (se her). Den muslimske hær blev efter sigende i Tabuk i 20 dage, og byerne Dumat al-Janda, Adruh, Jirba, og Ayla "indgik fred" med muslimerne og gik med til at betale jizyah.  

Hvis man bliver vantro efter at have været troende

9:66: At blive beskyldt for frafald og truet med straf var en alvorlig trussel. Der er mange hadith-eksempler på, at Muhammed beordrede frafaldne dræbt. Et par af dem:

Der blev sendt en sura ned og moskeen blev brændt

9:107: Historien om verset er: Nogle i Medina havde bygget moskeen al-Dirar. Det var den tredje moske i Medina, og de sagde, at den var for  de syge. Men på vej hjem fra Tabuk-ekspeditionen blev vers 9:137 åbenbaret for Muhammed, hvorefter han sendte nogle af sine krigere i forvejen, og de brændte moskeen. Retfærdiggørelsen var, at det var hyklere, som havde bygget moskeen, og at de sammen med en kristen munk konspirerede med romerne og ville bekæmpe og fordrive Muhammed med hjælp fra dem.

 

Det påståede plot blev "afsløret" ved at der blev sendt en sura ned, akkurat som det bliver truet med i vers 9:64. 

9/11-verset

9:111 kaldes af nogle for  9/11-verset. En teori er, at datoen for terrorangrebet var valgt på grund af symbolikken og for at iscenesætte angrebet som Allahs vilje og nærmest profeteret i Koranen.

9/11 terrorangreb
 

(114) Sura 110: Hjælpen (3 vers) 

Menneskene overgiver sig til Allah i flokke 

Allahs sidste budskab til Muhammed og menneskeheden er:

 

1. Når Allahs hjælp kommer, og sejren,
2. og når du ser menneskene i flokke træde ind i Allahs religion, 
3. lovpris da din Herre, og bed Ham om tilgivelse! Han er fuld af tilgivelse. 

(Direkte gengivet fra Ellen Wullfs oversættelse)

Hjælpen og sejren

Suraens arabiske navn er An-Nasr. Dette kan oversættes til både "hjælpen" og "sejren". Suraen skulle ifølge den islamiske tolkning  være  åbenbaret nogle måneder inden Muhammeds død.

Efter sejren over Mekka/Quraysh overgav mange arabiske stammer sig til islam, fortælles det. Enten af sikkerhedsgrunde eller fordi de ræsonnerede, at når Muhammed havde sejret over sit folk, så måtte han jo være profet. Kun to år efter erobringen var hele den arabiske halvø, ifølge islamisk historie, 

domineret af islam og alle arabiske stammer var omvendt.