8. MEDINA 625-632
Eller: Muhammed i Koranen
65. Skilsmissen
98. Det klare bevis
59. Samlingen
24. Lyset
22. Valfarten
63. Hyklerne
58. Striden
49. Kamrene
Guds religion sejrer over al anden religion
Muhammed i Koranen
Suraerne på denne side er vist i den rækkefølge, som de ifølge Egyptian Standard Chronological Order (1924) skulle være åbenbaret for Muhammed. Ifølge den skulle de være åbenbaret ca. 625-32, da Muhammeds magtposition var etableret i Medina og han efterhånden også fik erobret Mekka og store dele af Arabien.
Suraerne vidner om, at de troendes samfund ikke var et enigt samfund. Det ses blandt andet i sura 63 om hyklerne og i sura 9, som rummer et opgør med disse. Koranens sidste suraer rummer også et endeligt opgør med de forskellige "vantro" grupper.
Til mange suraer og passager er der knyttet historier om episoder i Muhammeds liv. For eksempel er der til sura 24 knyttet historien om, at Muhammeds unge kone Aisha blev beskyldt for utugt, og til sura 66 hører historien om, hvordan Allah gav profeten guddommelig tilladelse til at dyrke sex med slavepigen Maria, selvom han havde lovet konerne at lade være. Historierne skaber en meget livagtig illusion om, at Koranen er tæt knyttet til profetens liv. Men er den nu også det? Faktisk optræder ordet Muhammed (eller Ahmed) kun 5 gange i Koranen, og i alle tilfælde kan det være indsat i en senere bearbejdning af den oprindelige tekst. Se for eksempel sura 61, som hævder at "Ahmed" er forudsagt i evangeliet - eller sura 48, hvor der har været behov for at indskyde, at Muhammed er Guds udsending.
Måske var det oprindeligt Jesus, der var Guds Udsending i Koranen - Det klare bevis, som nævnes i sura 98.
Opdateret juni 2022
(99) Sura 65: Skilsmissen (12 vers)
Hold styr på ventetiden
Oh, profet! Reglerne for skilsmisse er: I skal vente med at skille jer fra kvinderne til efter at ventetiden (på 3 måneder) er ovre. I skal holde regnskab med ventetiden og ikke fordrive kvinderne fra deres huse - med mindre de har begået noget skamløst. Når ventetiden er udløbet, kan I vælge at beholde dem eller at skille jer fra dem. To mænd skal vidne på, at det går ordentligt til.
Ventetid for kvinder, der er for unge til at have menstruation
For kvinder, der er blevet for gamle til menstruation eller kvinder, der er for unge til menstruation, skal ventetiden være 3 måneder, hvis man er i tvivl om de kunne være gravide (65:4). Hvis en kvinde er gravid, når skilsmissen erklæres, er tidsfristen hendes nedkomst. Sådan er Guds befaling. De, der frygter Gud, får eftergivet deres onde handlinger.
Hvis der opstår vanskeligheder, skal en anden kvinde amme faderens barn
Under venteperioden, lad da kvinderne bo hos jer, som I nu har råd til. Gør dem ikke fortræd for at presse dem til at flytte. Er hun gravid, sørg for hende indtil fødslen. Hvis hun så ammer for jer, så giv hende løn. I må rådføre jer indbyrdes "med ret og rimelighed". Men I giver hinanden besvær, så skal en anden kvinde amme barnet for faderen (65:6). Man skal give bort af det, man kan. Gud pålægger ingen mere, end Han har givet.
Hvad der sker, hvis man ikke følger Allahs befalinger
Husk, hvordan det gik med alle de byer, der trodsede Herrens og Hans udsendings befalinger. De endte med at få en frygtelig straf. Frygt derfor Gud. Han har sendt en påmindelse ned til jer, en udsending, som læser Hans tegn op for jer, som skal føre de troende ud af mørket og ind i lyset (65:11). Den, der handler ret, kommer i haven med de rindende floder.
Syv himle og syv jorde
Gud har skabt syv himle - og jorden har Han også skabt syv af. Hans befaling kommer så ned gennem disse. Gud er i stand til alt (65:12).
------------ oOo ------------
For ung til menstruation
Vers 65:4 regulerer skilsmisse fra "kvinder", der endnu ikke har fået menstruation, men hvor der alligevel kan være tvivl om hun kan være blevet gravid. Ifølge adskillige hadith'er blev Muhammed gift med Aisha, da hun var 6 år gammel og fuldbyrdede ægteskabet, da hun var 9 og stadig legede med dukker (se her).
De syv jorde
Vers 65:12: Nogle muslimer mener at dette vers beviser, at Koranen er fra Gud: For hvem andre end Skaberen selv kunne i 600-tallet vide, at jorden er opdelt i 7 lag (de 7 jorde), og at jordens atmosfære er opdelt i lag (de 7 himle)? Adskillige hadith'er (fx Bukhari 2454) fortæller dog, at de syv jorde var noget, man kunn "synke ned igennem" (hvis man uberettiget tog andres land), og ifølge en hadith (Tirmidhi 3298) vidste Muhammed, at de 7 jorde er under os, og af der er 500 år imellem dem. Muhammad Ibn Abd Allah Kisai (ca. 1200) beskrev i "Tales of the Prophets" de 7 jorde som forskellige niveauer af Helvede (gengivet her).
ideen om syv himle kendes fra mange religioner og går måske helt tilbage til sumererne. I sumerernes religion var der også 7 porte til Helvede, hvilket genfindes i islam. I jainismen, en indisk religion, er der også syv underverdener.
Koranen giver regler for ventetid, når man skiller sig fra kvinder, der er for unge til menstruation.
(Billedet er fra Imran Firasats film Aisha and Muhammad)
(100) Sura 98: Det klare bevis (8 vers)
Det klare bevis er en udsending
De vantro blandt Skriftens folk og de, der sætter andre lige med Gud, ville ikke opgive vantroen før det klare bevis kom til dem: En udsending fra Gud (98:2), som læste rene skriftsider med sande tekster op for dem.
De vantro er de værste skabninger
Skriftens folk blev først delt efter at det klare bevis var kommet (98:4). Det eneste, de blev befalet, var at tjene Gud alene og holde bøn og give almisse. De, der er vantro, både blandt Skriftens folk og de, der sætter andre ved Hans side, vil komme i Helvedes ild. De er de værste skabninger (98:6).
De, der tror, er de bedste skabninger. De vil blive belønnet med Edens haver.
------------ oOo ------------
De værste dyr: De rabbinske jøder og de trinitære kristne
Vers 98:6 fortæller meget klart, hvem de troendes fjender var: De vantro blandt Israels folk, dvs. de rabbinske jøder, som til forskel fra kristne jøder ikke troede på Jesus som Messias. Kristne jøder var formentlig de troendes allierede. De troendes fjender var også de af de kristne, som troede, at Jesus var Guds søn og ikke blot en udsending fra Gud. De troende har formentlig selv været en slags kristne. Det er sandsynligt, at Koranens troende så sig selv som repræsentanter for såvel den sande mosaiske tro som den sande kristendom. Se også:
En udsending fra Gud. Var Jesus mon oprindeligt det klare bevis?
(101) Sura 59: Samlingen (24 vers)
Gud drev jøderne ud
Alt lovpriser Gud, den Mægtige og Vise. Det var Ham, der drev Skriftens folk ud af deres boliger ved "den første samling" (59:2). De troede, at deres fæstninger ville beskytte dem, men Gud indgød dem rædsel, så de "egenhændigt og med de troendes hænder" ødelagde deres huse. Det var Gud, der derefter dømte dem til forvisning (59:3), og de har Helvede i vente, fordi de satte sig op imod Gud og Hans udsending.
Gud gav Udsendingen byttet
Gud gav så sin udsending byttet fra de fordrevne (59:6). Mændene skulle jo hverken drive på heste eller kameler for at få fat i det bytte. Gud giver sine udsendinge magt over hvem, Han vil. Det skal naturligvis også gå til de fattige, de forældreløse og de vejfarende. De troende skal tage imod det, som Udsendingen giver dem, og give afkald på resten. Byttet tilhører også de fattige udvandrere, som blev fordrevet (59:8).
Ingen bliver misundelige
De, der boede i området og var troende inden udvandrerne kom, de elsker udvandrerne og kunne aldrig drømme om at misunde dem det, de nu får. De ser faktisk helst, at udvandrerne får det, også selvom de selv lider nød. De er forskånet for grådighed, og det vil gå dem godt (59:9). De, der først er blevet troende senere, de beder Gud om tilgivelse og om, at der ikke vil komme had mod nogen, der er troende, ind i deres hjerter (59:10).
Fjenden er svag fordi de er splittede og har ingen forstand
Har du set, hvordan hyklerne undlod at komme deres vantro brødre blandt Skriftens folk til hjælp, sådan som de havde lovet? Det viser, at de lyver. Det viser også, at de er mere bange for de troende, end de er for ud. Du tror de er forenede. Men de er splittede og kæmper indbyrdes. De holder sig i befæstede byer og bag mure. De er simpelthen uden forstand. Akkurat som "de andre" kort tid forinden, som også måtte smage "følgerne af deres færden" (59:15).
Det er ligesom med Satan. Han frasiger sig også ansvaret for de vantro, der har fulgt ham, fordi han frygter Gud. Fælles for dem alle er, at de havner i Helvede.
De troende skal sejre
Frygt gud! Vær ikke ligesom de gudløse. De, der hører til i Ilden står ikke på lige fod med de, der hører til i Haven. De, der hører til i Haven skal sejre (59:20).
Gud er den nådige og barmhjertige. Han har mange skønne navne, inklusiv Freden (59:23). Alt lovpriser Ham, og Han er Den Mægtige og Den vise.
------------ oOo ------------
Fordelingen af Banu Nadirs ejendom
Vers 59:2: "Samlingen" refererer ifølge den islamiske fortolkning til, at den jødiske stamme Banu Nadir blev samlet og dømt til forvisning fra Medina. Banu Nadir blev fordrevet kort tid efter Slaget ved Uhud år 625 (se sura 3). Det skete efter at Muhammed havde fået en guddommelig besked fra himlen om, at de pønsede på at slå ham ihjel. Banu Nadirs allierede blandt de arabiske stammer undlod at komme dem til hjælp. Emigranterne fra Mekka overtog klanens boliger. Den andel, Muhammed selv beholdt af Nadir-klanens ejendom, gjorde ham økonomisk uafhængig. "De andre" i vers 59:15 refererer så til den jødiske stamme Banu Qaynuqa, som blev fordrevet i 624, kort efter Slaget ved Badr (se sura 8).
Man skal holde sig for øje, at hverken Medina, Muhammed eller Banu Nadir er nævnt i sura 59. Historien om Banu Nadir er først kendt fra Ibn Ishaq, som levede ca. 100 år efter "Koranens tid" . Men Koranen vidner alligevel om, at nogle jøder engang er blevet fordrevet fra deres boliger (et eller andet sted), ag at en udsending har fordelt byttet mellem de troende.
Allah fik Skriftens folk til at komme ned fra deres fæstninger og overgive sig.
(102) Sura 24: Lyset (64 vers)
100 piskeslag for utugt
Vi har sendt denne sura ned og gjort den forpligtende: Hvis en mand og en kvinde begår utugt, skal de have 100 piskeslag hver. I skal ikke have medfølelse med dem, og en gruppe troende skal være vidne til deres straf (24:2). Men hvis nogen beskylder ærbare kvinder for utugt uden at have 4 vidner på det, så skal de have 80 piskeslag.
Hvis man ikke har 4 vidner
Hvis en mand beskylder sin kone for utugt uden at have fire vidner, så skal han 4 gange kalde Gud til vidne på, at han taler sandt (24:6). Derefter skal han nedkalde Guds forbandelse over sig selv, hvis han lyver. Konen kan så slippe for straffen, hvis hun bruger samme fremgangsmåde: Kalde Gud til vidne 4 gange og nedkalde forbandelse over sig selv, hvis hun lyver.
Falske beskyldninger
Det var en gruppe blandt jer, som kom med løgnen (24:11). Men de har ikke kunnet fremføre 4 vidner. I troende burde naturligvis straks have sagt, at det ikke tilkom dem at tale om den slags, og at det var en falsk beskyldning (24:16), i stedet for at fortælle det videre. Hvis man ikke kan fremføre 4 vidner er det løgn i Guds øjne . Gør aldrig nogensinde sådan noget igen. Nogle så gerne skamløsheden brede sig blandt de troende. De vil blive straffet i det hinsidige. De, der retter falske beskyldninger mod ærbare kvinder skal være forbandede! Dårlige kvinder hører sammen med dårlige mænd. Gode kvinder hører sammen med gode mænd, og de vil blive frikendt for hvad folk siger (24:26).
Alle skal holde øjnene for sig selv!
I troende!. Gå ikke ind i andres huse uden at hilse eller uden tilladelse. Mænd skal holde øjnene for sig selv og vogte over deres køn (24:30). Det samme skal kvinderne, som også skal sørge for at tildække deres "pryd". De må kun fremvise deres "pryd" for nære familiemedlemmer samt mandlige slaver uden kønsdrift. De må heller ikke stampe med fødderne, så man får et indtryk af, hvad de skjuler (24:31).
Hvis slavepiger tvinges til prostitution - Gud er tilgivende
Alle ledige skal bortgiftes. De der ikke har råd, må leve i afholdenhed. Hvis slaver ønsker ægteskabskontrakt, skal man lave en for dem. Man må ikke tvinge sine slavepiger til prostitution, hvis de ønsker at leve i ærbarhed. Men hvis nogle alligevel tvinger dem, så er Gud dog efterfølgende tilgivende og barmhjertig (24:33).
Lysverset og mørkeverset
Vi har sendt oplysende tegn ned til jer. Gud er himlenes og jordens lys. Nærmest ligesom et lys i en olielampe med glas, der skinner, så det ligner lys over lys (24:35). Gud leder hvem Han vil til sit lys. Der findes mænd, som hverken lader handel eller andre gøremål aflede dem fra at tænke på Gud og holde bøn og give almisse i frygten for Dommedag (24:37). De vil blive gengældt på smukkeste vis og blive forsørget med overflod hos Gud.
Men de vantros handlinger er som en luftspejling: De er intet! Eller de er som et bundløst hav med mørk himmel over. Mørke over mørke (24:40). Den, som Gud ikke giver lys, har intet lys.
Dyrene er skabt af vand
Alting lovpriser Gud. Også fuglene. Gud driver skyerne afsted på himlen. Han har sendt hele bjerge ned med hagl, som rammer hvem Han vil (24:43). Han har skabt hvert eneste dyr af vand (24:45). Han er i stand til alt.
Adlyd Gud og Udsendingen
Der er nogle, som siger at de tror på Gud og Udsendingen. Men når Guds udsending så dømmer imellem dem, så tvivler de alligevel, hvis det går dem imod. De handler uret. Rigtige troende siger "vi hører og adlyder", når de bliver kaldt hen til Gud og Hans udsending, så han kan dømme (24:51). Dem, der adlyder og frygter Gud og Udsendingen vil det gå godt. De vil sejre.
Sig: "Adlyd gud og adlyd Udsendingen! "
Gud har lovet de troende, at Han vil gøre jer til efterfølgere på jorden (24:55). I skal tjene Ham og ikke sætte noget ved Hans side. De vantro vil ikke kunne unddrage, hverken på jorden eller senere - hvor de vil ende i helvedesilden.
Privatliv og fælles måltider
I troende! Tre gange dagligt skal selv slaver bede om tilladelse til at komme ind, så de troende kan være private. Kvinder der ikke længere er i den fødedygtige alder behøver ikke at gå med slør, men det er dog bedre for dem, hvis de gør det. Slægtninge og venner og blinde og lamme begår ingen overtrædelse ved at spise i hinandens huse. Man skal blot hilse på hinanden med en god og velsignet hilsen fra Gud (24:61).
Når profeten kalder, så kommer man
I troende! I ikke må gå, før I har bedt Profeten om tilladelse, når I har mødtes med ham om en sag. Og når Profeten kalder, så er det ikke som når enhver anden kalder. Gud ved, hvem der prøver at snige sig udenom. Men de, der sætter sig op mod Profeten skal tage sig vældigt i agt. De risikerer at blive ramt af en prøvelse eller få en pinefuld straf (24:63). Gud ved alt, hvad I laver!
------------ oOo ------------
Sladder om Aisha
Vers 24:11 fortæller om en løgn, der er blevet spredt. Den islamiske historie om verset er denne: I 627 var Muhammeds unge hustru Aisha med på et af hans togter, hvor han tog sig en ny smuk kone fra den besejrede stamme. På vej hjem gik Aisha ud for at lede efter en halskæde. Hendes karavane, som skulle føre hende tilbage til Medina, forlod så lejren uden hende. Næste morgen blev hun fundet og bragt tilbage af den unge kriger Safwan. Derefter gik der rygter om, at de to havde begået utugt. 3 mænd sagde, at det var sket. Men der skulle jo 4 vidner til. I denne hadith fortæller Aisha, hvad der skete. Heldigvis fik Muhammed - efter at Aisha havde fået sin menstruation igen - en åbenbaring fra Allah (vers 24:16), som fortalte, at Aisha var uskyldig.
Mandlige slaver uden kønsdrift
Vers 24:31: Kvinder på godt vise deres "pryd" for mandlige slaver uden kønsdrift. Muslimer har igennem mange århundreder kastreret mandlige slaver - en praksis, som har medført ubeskrivelig lidelse. Rigtig mange slavedrenge - over 75% - døde af operationen. Koranens påbud om, at kvinder skal være tildækkede for alle, som de ikke var seksuelt forbudte for, gjorde det besværligt at have mandlige husslaver, der ikke var kastrerede. Verset legitimerer kastrerede slaver.
Lad ikke medfølelse gribe jer
(103) Sura 22: Valfarten (78 vers)
Frygt Dommedag
Frygt jeres Herre. Jordskælvet på Dommedag bliver så stort, at den ammende glemmer sin baby og den gravide aborterer. Folk vil være som fulde. Men nogle er uenige og tvivler og følger satanerne. Men Satan vil lede dem til helvedesilden!
Gud har styr på genopvækkelsen
I, der tvivler på genopvækkelsen: Vi har skabt jer af støv, så af en dråbe, så af levret blod, så af en lille klump kød (22:5). Derefter hviler man i moders liv, og så fødes man som et lille barn. Så bliver man voksen, nogle dør, og andre går i barndom. Vi sender også vand ned over jorden, når den er død, og så vokser der alt muligt frem. Gud er i stand til alt - også at gøre de døde levende. Der er ingen tvivl om Dommedag, og at Gud vil genopvække de døde fra gravene.
Hvis du tvivler, så gør et eller andet med et reb til himlen
Men nogle er stadig uenige og tvivlende. Det, de tjener, er en skadelig skytsherre for dem (22:13). Hvis nogen tænker, at Gud ikke vil hjælpe ham i denne verden og den hinsidige, lad ham da strække sig op mod himlen med et reb og derpå skære det over! Så kan han jo se, om hans tryllekunst får det, han er vred over, til at forsvinde! (22:15). Således har Vi sendt Koranen ned, som tydelige tegn (22:16).
Gud vil dømme mellem de forskellige trosretninger
På opstandelsens dag vil Gud dømme mellem de troende og jøder, sabier, kristne (naṣārā), magere, og dem, der sætter andre ved Guds side. De troende og de vantro er to modparter, der strides om deres Herre. De vantro vil få klæder af ild, og de vil få skoldende vandt hældt over deres hoveder, så deres indvolde og hud smelter (22:20) Jernstave med modhager vil blive brugt til at straffe dem, og de kan ikke slippe væk. "Smag flammernes straf", vil der blive sagt. Men de troende vil komme i haverne med de rindende floder, og de vil være klædt i silke og bære armringe af guld og perler (22:23).
Gud giver araberne et slagteritual
De, der er vantro og lægger hindringer på vejen til Gud og Det fredhellige bedehus, som Gud har skabt, skal straffes i Helvede. Gud gjorde "Husets sted" til bolig for Abraham (22:26) og befalede ham at rense det til dem, der går rundt om det og kaster sig ned i bøn.
Du skal kalde til valfart, så folk vil komme til dig over ethvert bjergpas, så de på bestemte dage kan udtale Guds navn over det kvæg, Han har forsørget dem med. Bagefter skal de rense sig, opfylde deres løfter og gå rundt om Det gamle Hus. Sådan ska det være. Det er godt for dem, som holde Guds ukrænkelige ting i ære. Undgå afgudsbilledernes smuds og at tale udsandt.
Så kommer slagtningen ved Det gamle Hus. For ethvert folk har Gud lavet et slagteritual (22:34). For jer er der bestemt nogle fede kameler, som skal stilles op på række, og som I må spise af, når de er faldet om på siden (22:36). Gudsfrygten fra ritualet vil nå Gud, selvom dyrenes kødet og blod ikke når Ham.
Tilladelse til at kæmpe
De, der bliver bekæmpet, har tilladelse til at kæmpe, fordi de har lidt uret. Tilladelsen er givet til dem, der blev fordrevet, blot fordi de troede på Gud (22:40). Hvis Gud ikke holdt nogle mennesker tilbage ved hjælp af andre, så ville de ødelægge mange klostre, kirker, synagoger og bedehuse, hvor Gud tilbedes. Tilladelsen er også givet til dem, der vil holde bøn, give almisse, påbyde det rette og forbyde det forkastelige, hvis de fik magt på jorden (22:41). Gud hjælper dem, der hjælper Ham. Sagens udfald ligger hos Gud.
De spørger, hvornår Dommedag kommer
Du skal vide - når de beskylder dig for at lyve - at også, Noahs, Abrahams og Lots folk (og mange andre) også beskyldte deres udsendinge for at lyve. Så blev de tilintetgjort. De spørger, hvornår Dommedag kommer. Men én dag hos Gud er som tusind år for menneskene (22:47). Gud har givet mange byer henstand, men så kom Han alligevel over dem. De, der prøver at svække Guds tegn, kommer i Helvede. Sig: "Jeg er blot en advarer".
Alle udsendinge har oplevet at Satan indføjede vers
Vi har aldrig tidligere sendt udsendinge eller profeter, uden at det skete, at Satan indføjede noget i deres ønsker. Men Gud ophæver det, som Satan har indføjet, og derpå gør Gud sine tegn utvetydige (22:52). Det, som Satan indføjer, gør Han til en fristelse for dem, der bærer en sygdom i hjertet. De er i dyb splittelse. De, der har fået viden, ved at det er sandheden fra Gud! De vil komme i lyksalighedens haver, mens de vantro, som kalder Guds tegn for løgn, har en forsmædelig straf i vente.
Gud hjælper den, der gengælder
Hvis nogen gengælder et overgreb, der er begået mod ham, lige for lige, og derefter forulempes, så hjælper Gud ham. Gud er overbærende og tilgivende (22:60). Han er sandheden. Det, som de vantro påkalder, er bedrag.
Alt tilhører Gud. Han kan alt. Han holder himlen oppe, så den ikke falder ned over jorden uden Hans tilladelse (22:65). Han er fuld af medfølelse med menneskene. Han lader dem genopstå efter at de er døde, og på Dommens dag vil Han dømme dem. Han ved alt.
Helvedesilden er værre
Du vil opdage, hvordan man kan se misbilligelsen i de vantros ansigter, når Vore tegn bliver læst op. De er lige ved at kaste sig over dem, der læser dem op. Fortæl dem, at der er noget, der er langt værre: Helvedesilden! (22:72)
I er udvalgt af Gud
I, der tror: Kast jer ned i bøn. Måske vil det gå jer godt. I skal kæmpe for Gud, sådan som som Han fortjener det. Gud har udvalgt jer (22:78), og I er ikke pålagt noget besværligt i religionen. Abrahams trosbekendelse! Allerede tidligere kaldte Han jer "dem der har overgivet sig til Gud" (l-mus'limīna). Nu også i Koranen. Hold bøn, giv almisse, og hold fast ved Gud. Han er jeres skytsherre.
------------ oOo ------------
Et reb til himlen?
Vers 22:15: Muslimske lærde er meget i tvivl om, hvad Allah kan have ment med dette vers: Er det mon meningen at man skal hænge sig i rebet, eller skal man kravle op og se om man kan stoppe åbenbaringerne? Se nogle af de mange fortolkninger her. (man skal scrolle lidt ned). Der findes dog folkeeventyr mange steder i verden om reb til himlen, og i Bibelen er der jo historien om Jakob og himmelstigen.
Husets sted - hvor er det?
Vers 22:26: Ifølge islamisk tolkning er "Huset" (Det fredhellige bedehus) Kabaen i Mekka. Men "Huset" kan meget vel oprindeligt have været Templet i Jerusalem. Alle ritualerne passer: Jøderne valfartede til Templet og cirkulerede rundt om det. Jødernes valfart kaldtes Hag, mens muslimernes kaldes Haij, hvilket er det samme ord. De ofrede også dyr dér og udtalte Guds ord over dem. Templet var bygget på det sted, hvor Abraham ville ofre Isak. Dette sted var kendt som "Det sted, hvor Abraham stod foran Gud". Der står intet sted i Koranen, at "Huset" skulle være en Kabaen i Mekka, og ingen havde i det 7. århundrede hørt om, at et øde sted i Hedjaz - mere end 1000 km fra de steder, hvor han ifølge Bibelen skulle have været - skulle være Abrahams sted". Læs mere under Sura 2.
Hvem blev fordrevet og hvorfra?
Vers 22:40: Ifølge den islamiske tolkning er dette vers den tilladelse, Allah gav til Muhammed, til at han og de fordrevne muslimer fra Mekka gerne måtte bekæmpe Mekkanerne, fordi disse havde fordrevet dem. Muslimerne endte så med at erobre Mekka - Muhammeds største triumf. Dette er beskrevet hos Ibn Ishaq, ca. 130 år efter de formodede begivenheder. Men faktisk er der stort set intet i Koranen, som indikerer forfølgelse og fordrivelse af de troende, mens Koranen blev prædiket. Koranens indignation handler om spot og afvisning, og ordet Mekka er ikke nævnt én eneste gang i den såkaldte Mekka-del.
Derimod ved vi fra historiske kilder, at jøder i 600-tallet blev fordrevet fra Jerusalem, først af perserne (som efter pres fra de kristne fordrev de jødiske ledere, som kortvarigt havde haft magten efter Sassanidernes erobring i 614) og senere af byzantinerne (som generobrede Jerusalem i 630). Krønikeskriveren Sebeos (661) fortæller (her), at en gruppe fordrevne jøder fra Edessa bad araberne om hjælp, hvorefter "Mahmet" forenede araberne i religion, og jøder og arabere i forening gik mod Det Hellige Land. Araberne endte med at erobre Jerusalem omkring 637, og kilder fortæller, at en gruppe jøder var sammen med dem.
De sataniske vers igen
Vers 22:52: Ifølge Ibn Ishaqs Muhammedbiografi åbenbarede Allah dette vers for Muhammed for at trøste ham efter episoden med de sataniske vers. Muhammed var ulykkelig over at have bragt et vers fra Satan. Se historien i Sura 53.
Måske var "Huset" i Koranen oprindeligt Templet i Jerusalem?
(Billedet er fra Similarities between Masjid al-Haram and the Jewish Temple)
(104) Sura 63: Hyklerne (10 vers)
Hyklerne lyver
Når hyklerne kommer til dig, så siger de: "Vi bevidner, at du er Guds udsending". Men Gud bevidner, at hyklerne lyver (63:1). De har lagt hindringer på Guds vej. Det, de gjorde, var ondt: De var troende og blev derefter vantro. Vogt dig for dem, for de er fjenden. Måtte Gud bekæmpe dem. (63:4). Han vil aldrig tilgive dem.
Hyklerne har ikke forstået, hvem magten tilhører
Hyklerne siger til andre, at de ikke skal give bort til dem, der er hos Guds udsending. De har ikke forstået, at alle himlens og jordens skatte tilhører Gud (63:7). De har også sagt: "Hvis vi vender tilbage til byen, så vil de mest hæderlige i byen drive de dårligste ud".
De har ikke forstået, at magten tilhører Gud og Hans udsending, og de troende (63:8)
------------ oOo ------------
Hyklernes leder
Sura 63 blev ifølge den muslimske historie åbenbaret i forbindelse med invasionen af Banu Mustaliq i 627. Der blev taget fanger, bytte og tvangskonverteret. Men på vej hjem opstod der stridigheder mellem gruppen af emigranter fra Mekka, og gruppen af folk fra Medina. Abdullāh ibn Ubayy (som muslimer kalder "hyklernes leder") var vred over, hvad emigranternes tilflytning havde udviklet sig til, og udtalte:
"the most honourable will expel the meanest out of Madinah", og tilføjede: "They (the Muslims) have outnumbered and shared us our land. If you fatten your dog, it will eat you." (står her)
Derpå blev suraen åbenbaret. Flere tilbød derefter at dræbe Abdullah ibn Ubayy men Muhammed ville ikke risikere den modstand, det kunne afføde.
Abdullah ibn-Ubayy (i midten) kaldes Hyklernes leder.
(105) Sura 58: Striden (22 vers)
Forkasteligt at skille sig ved zihar
Kvinden, der stredes med dig angående sin mand, har klaget til Gud, og Gud har hørt hendes klage. Det er forkasteligt at skille sig fra sin kone ved at sige "du er for mig som min moders ryg" (58:2). Det er falske ord: De er ikke deres mødre! Hvis man skiller sig fra sin kone med de ord og senere vil have hende tilbage igen, skal man frigive en slave, faste i to måneder eller bespise 60 fattige, før man kan røre hende igen. Dette er Guds bud, og hvis man er vantro og sætter sig op imod Gud og Hans udsending, har man en pinefuld straf i vente. Gud ser alt hvad man gør!
Fortrolige samtaler
Gud ved alt, hvad der bliver sagt. Han er til stede som en ekstra person under alle hemmelige samtaler (58:7), og på opstandelsens dag vil Han stille alle til regnskab for, hvad de har sagt og gjort.
Har du set dem, der har fået forbud mod at føre hemmelige samtaler? (58:8). De gør det alligevel. De undrer sig over, at Gud ikke har straffet dem for det. Men de skal nok komme til brænde i Helvede. I, der tror! Fortrolige samtaler kommer fra Satan, og hvis I vil føre fortrolige samtaler, skal I gøre det i yderste frygt for Gud og ikke i oprørskhed mod Udsendingen (58:9).
Bidrag for at tale fortoligt med Udsendingen
I, troende! Gør plads, når der bliver sagt "gør plads". Og rejs jer, når der bliver sagt "rejs jer" (58:11). Hvis I vil tale fortroligt med Udsendingen, så vil det være bedst for jer at give frivillig almisse forud for samtalen (58:12). Man kan dog nøjes med at betale den pligtige almisse og adlyde Gud og Udsendingen.
Hyklerne er tilhængere af Satan
Har du set dem, som har gjort sig til venner med dem som Gud er vred på? De har gjort noget ondt (58:14). De har svoret falsk og lagt hindringer på Gud vej (58:16). De er løgnere, som hører til i Helvede, og de er tilhængere af Satan (58:19). De, der sætter sig op mod Gud og Hans udsending er de laveste!
Jeg og Min Udsending vil sejre
Gud har skrevet: "Jeg vil sejre, Jeg og Min udsending!" (58:21). Hvis I tror på Gud, så elsker I ikke dem, der sætter sig op mod Gud og Hans udsending. Ikke engang selvom det er jeres fædre, sønner eller brødre (58:22).
------------ oOo ------------
Skilsmisse ved zihar
Vers 58:2: Historien om verset er, at en kvinde, hvis mand benyttede sig af gentagne "skilsmisse ved zihar" mod hende, appellerede til Muhammed. Skilsmisse ved zihar er, når manden siger til konen: "Du er for mig som min moders ryg" (dvs seksuelt forbudt). Hun mente at det var uretfærdigt, da kvinden ved zihar ikke var fri til at indgå nyt ægteskab. Muhammed nægtede først at hjælpe hende, da der ikke forelå nogen åbenbaring fra Allah. Men efterfølgende kom åbenbaringen så. Den forbød dog ikke zihar.
Koranens tekst virker især harm over selve udtrykket. Også sura 33 udtrykker Koranen, at talemåden er forkert, fordi hustruer jo ikke bliver ens mødre, blot fordi man siger det - ligesom adoptivsønner heller ikke bliver sønner, blot fordi man siger det.
Fædre og sønner
Vers 58:22 hentyder ifølge den islamiske fortælling til, at "hykleren" Abdullah ibn Ubayys søn, som var dedikeret musim og havde været med på togtet mod Banu Mustaliq, (nævnt i Sura 63 ovenfor), ved ankomsten til Medina trak sværdet mod sin far - og var klar til at slå ham ihjel - for hans disrespekt over for profeten.
En kvinde klagede til Allah og blev bønhørt
(106) Sura 49: Kamrene (18 vers)
Gå ikke foran Gud og Hans udsending
I troende! I må ikke gå foran Gud og Hans Udsending (49:1). Hæv ikke jeres stemme over profetens, og tal ikke højt til ham, sådan som nogle af jer gør til hinanden. I risikerer, at jeres handlinger bliver værdiløse! (49:2) De, der råber på dig uden for dine private kamre, har ingen forstand. De burde have ventet tålmodigt, til du kom ud.
Hvis han adlød jer, kunne det gå galt
I troende! Hvis en af de gudløse bringer jer nyt, så undersøg sagen, så I ikke risikerer at ramme uskyldige uberettiget (49:6). Guds Udsending er iblandt jer. Hvis han adlød jer i mange sager, kunne det let gå galt. Gud har i sin nåde gjort religionen til noget smukt for jer og vakt jeres had mod vantro, gudløshed og ulydighed. Det er den rette vej.
De troende er brødre
Hvis to grupper af de troende strides indbyrdes, skal I skabe forlig mellem dem. De troende er brødre, så skab fred mellem jeres brødre. Lad være med at gøre nar ad andre. Måske er de bedre end jer! Det gælder også kvinder. I skal ikke se skævt til deres egne (49:11) eller kalde folk øgenavne. Noget af det værste er blive kaldt gudløs efter at man er blevet troende. Enhver der gør det, handler uret. I må heller ikke bagtale hinanden eller snage.
Vi skabte jer af mand og kvinde, og gjorde jer til folkeslag og stammer, så I kunne genkende hinanden. Den fornemste af jer er den, der er mest gudfrygtig (49:13).
De troende adlyder og kæmper
Ørkenaraberne siger "vi tror". Sig til dem, at det gør de ikke, og at de i stedet burde sige, at de har overgivet sig til Gud (49:14). Men hvis de adlyder Gud og Hans udsending, vil Gud dog bære over med det og ikke trække det fra i regnskabet.
De troende er dem, der adlyder Gud og Hans udsending, som ikke tvivler, og som kæmper for Guds sag med deres ejendom og liv (49:15)
------------ oOo ------------
Umar hævede sin stemme over profetens
Vers 49:1: Historien om verset (her) er, at Umar og Abu Bakr (Muhammeds nærmeste følgere) engang blev uenige og prøvede at overdøve hinanden, så man slet ikke kunne høre profetens afgørelse. Men så åbenbarede Allah verset. Der er også historier tilknyttet de efterfølgende vers. De handler om en delegation fra en primitiv arabisk stamme, som ikke kunne finde ud af at udvise passende etikette, men råbte på profeten og vadede igennem hans private gemakker for at finde ham.
Man skal undersøge sagen
Vers 49:6: Til verset knytter sig denne historie: Efter at stammen Banu Mustaliq var blevet nedkæmpet og havde "omfavnet islam", sendte Muhammed en af sine mænd ud for at indsamle den pligtige almisse fra dem. Opkræveren blev dog bange inden han nåede frem. Formentlig på grund af tidligere fjendskab mellem stammerne. Han tog hjem til Medina uden almisse og sagde, at de ikke ville betale. Muhammed var klar til at sende soldater afsted. Men så ankom en delegation fra stammen og fortalte, at de var oprigtigt troende og slet ikke havde set opkræveren. Se fx her og her
Ørkenaraberne er nogle hyklere
Vers 49:14 handler om nogle af de beduinstammer, som havde "omfavnet islam" og var blevet muslimer blot for at være i sikkerhed. De var naturligvis først rigtigt troende, hvis de adlød og kæmpede for Allahs sag. Muslimske lærde har vurderet, at sura 49 er "åbenbaret" omkring 630, hvor Muhammed herskede over det meste af Arabien.
Ørkenaraberne (beduinerne) var ikke rigtigt troende ...
(107) Sura 66: Forbudet (12 vers)
Gud sladrede til profeten
Profet! Hvorfor forbyder du dig selv noget, som Gud har tilladt - blot for at gøre dine koner tilpas (66:1). Gud løser dig nu fra dine løfter. Profeten fortalte noget hemmeligt til en af sine hustruer, og så fortalte hun det videre. Men Gud afslørede det over for profeten.
Koranen truer med skilsmisse
I to kvinder! Omvende jer til Gud - for I er kommet på afveje! Hvis I rotter jer sammen mod profeten, så skal I vide, at Gud er hans skytsherre, og han har både Gabriel, de troende og englene til hjælpere (66:4). I skal også vide, at hvis han skiller sig fra jer, så vil Gud måske give ham hustruer, der er bedre end jer - og som har overgivet sig til Gud og er ydmyge og tjenende (66:5).
Vogt jer for helvedesilden og profeten!
I troende! Vogt jer for helvedesilden og de skånselsløse engle, der står klar til at smide folk i den. De vantro vil få gengæld for deres gerninger. Hvis I angrer, vil Gud måske lade jeg komme ind i haven sammen med profeten og de andre troende (66:8).
Profet! til at bekæmp de vantro og hyklerne! Vær skånselsløs imod dem! (66:9)
Lots hustru var troløs
Lots hustru og Noahs hustru er eksempler for de vantro: De var begge gift med en af Gud tjenere men var troløse imod ham. Det hjalp dem ikke, at de var gift med Guds tjener. De endte med at komme i Ilden sammen med de andre vantro (66:10).
Faraos hustru er et godt eksempel. Hun var troende selvom hun var gift med Farao. Også Maria, Amrams datter, var et godt eksempel. Hun værnede om sin mødom (66:12), og Gud blæste sin ånd ind i hende. Hun troede på Gud ord og skrifter.
------------ oOo ------------
Sex med slavepigen
Den islamiske historie om sura 66 er: En af Muhammeds hustruer, Hafsa, fandt ham i sin seng med slavepigen Maria. Hafsa blev vred, og Muhammed lovede, at det ikke skulle ske igen. Men så blev vers 66:1 åbenbaret fra Allah, som frigjorde Muhammed fra hans løfte. Hafsa sladrede til Aisha, og konerne var sure. Men så fik Muhammed nogle åbenbaringer, der truede hustruerne med skilsmisse. Historien findes bl.a. hos al-Tabari (hør historien fortalt af Dr. Yasir Qadhi her - fra minut 54). De tafsir, som er tilgængelige på engelsk, insisterer dog på, at hele blot handlede om, at profeten havde drukket honning og var kommet til at love ikke at gøre det igen.
Hafsa overraskede Muhammed, mens han havde sex med slavepigen Maria.
(108) Sura 64: Det gensidige bedrag (18 vers)
Gud ved alt om os
Alting lovpriser Gud. Han har skabt skabt himlene og jorden - og menneskene, hvoraf nogle er vantro og andre er troende. Gud ved alt om menneskene: Hvad de holder hemmeligt, hvad de siger, og hvad de gemmer i deres hjerter (64:4).
Tro på lyset som Gud har sendt ned
Har I ikke hørt om, hvordan det gik med de tidligere folk, som var vantro? De vendte sig bort, da deres udsending kom med de klare beviser. Men de fik Guds straf at smage, og der venter dem derudover en pinefuld straf på Dommedag. De vantro tror ikke, at de vil blive genopvækket. Sig til dem: "Jo sandelig vil I blive genopvækket, og da vil det komme frem, hvad I har gjort" (64:7). Tro derfor på Gud og Udsendingen og på lyset, som Gud har sendt ned. Gud ved hvad I gør!
Dagen for det gensidige bedrag
Dommedag er dagen for "det gensidige bedrag". Da vil de, der tror og handler ret, få eftergivet deres synder. De vil komme i haverne med de rindende floder og opleve den vældige sejr (64:9), mens de vantro kommer i Ilden. Adlyd derfor Allah og Udsendingen!
Tag jer i agt for fjenderne blandt jeres hustruer og børn
I troende. Tag jer i agt. I har fjender blandt jeres hustruer og børn (64:14). Husk, at børn og rigdomme er kun en fristelse. Frygt i stedet Gud så meget som I overhovedet kan. I skal høre og adlyde - og give bort. Det er til fordel for jer selv. Det vil gå godt for dem der ikke er grådige. De, som giver et smukt lån til Gud, vil få deres investering mange gange igen.
Gud ved alt, både det skjulte og det synlige.
------------ oOo ------------
Hvad er det gensidige bedrag?
Vers 64:9: Sura 64 hedder på arabisk Al-Taghabun. Det er svært at oversætte præcist, fordi det er et arabisk udtryk. På engelsk oversættes det med "Mutual Loss and Gain". Taghabun er et udtryk relateret til handel. Det bruges her til at beskrive det, der sker på Dommedag: På den dag kommer det frem, hvem der har investeret rigtigt i det store spil, og hvem der er blevet bedraget. Der ligger også i udtrykket, at der kan handles med gode og onde handlinger. Grunden til at ens nærmeste kan være ens fjende (jævnfør vers 64:14), er, at de kan lokke til at lave den forkerte investering.
Ifølge den islamiske tradition var Muhammed handelsmand inden han blev profet. Der er en del eksempler på handelstankegang i i Koranen:
-
Sura 35 - Du kan håbe på en handel med Allah
-
Sura 42 - Omvend dig og få tilgivelse for dine onde handlinger
-
Sura 18 - De der ikke tror, vil få annulleret alle deres gode gerninger, og der vil slet ikke blive opstillet nogen vægt for dem (til at opveje gode og onde gerninger) på Dommedag.
-
Sura 2 - Almisse i det skjulte kan sone onde handlinger
-
Sura 3 - De, der bliver dræbt for Allahs sag, får eftergivet alle deres onde handlinger
-
Sura 49 - Overdøv ikke profeten - i så fald risikerer I, at jeres gode handlinger annulleres
Der er masser af handels-logik i Koranen.
(109) Sura 61: Slagordenen (14 vers)
Gud elsker dem, der kæmper for Hans sag
Alting lovpriser Gud. Men ... I troende! Hvorfor siger I noget uden at gøre det? Gud afskyr dem, der siger noget uden at gøre det. Men Han elsker derimod dem, der kæmper for Hans sag - i slagorden, i rækker - som en fast struktur (61:4). Husk, hvordan Moses' folk i sin tid svigtede og krænkede ham: Guds udsending var iblandt dem, men de veg bort.
Jesus forudsagde en kommende udsending ved navn Ahmad
Jesus sagde engang til sit folk: "Israels børn! Jeg er Guds udsending til jer. Han sagde, at han var kommet for at bekræfte Toraen og bringe det glædelige budskab om, at der ville komme en udsending efter ham. Denne udsendings navn skulle være Ahmad ("den højest lovpriste") (61:6). Men selvom Jesus gav klare beviser, sagde folk til ham, at det var ren trolddom.
Den sande religion vil sejre over al anden religion
Hvem handler mere uret end dem, der fortæller løgne om Gud, og som vil slukke Guds lys med deres mund? Gud vil gøre sit lys fuldkomment, selvom de vantro hader det (61:8). Han sendte sin udsending ud med retledningen og den sande religion, og Han vil lade den sejre over al anden religion - selvom de, der sætter andre ved Hans side, hader det (61:9).
Gud lover en nært forestående sejr
I troende! Lad Mig guide jer til en god handel (61:10): Tro på Gud og Hans udsending og kæmp for Guds sag med jeres liv og ejendom. Så vil Gud tilgive jeres synder og lade jer slippe for straffen i Helvede, som I ellers skulle have haft. Det er den vældige sejr. Gud har også endnu en ting til jer, som I vil elske: Hans hjælp - og en nært forestående sejr (61:13).
Jesus kaldte også sine disciple til at være Guds hjælpere
I troende! I skal være Guds hjælpere. Akkurat som dengang da Jesus spurgte disciplene, hvem der var hans hjælpere til Gud, og de svarede: "Vi er Guds hjælpere". Dengang troede nogle af Israels børn, mens andre var vantro. Så hjalp Gud de troende mod deres fjende, og de vandt sejr (61:14).
------------ oOo ------------
Forudsagde Jesus Muhammed?
Vers 61:6: Ifølge dette vers forudsagde Jesus en profet ved navn Ahmad (den lovpriste). Ahmad er samme navn som Muhammed. Man kan dog ikke genfinde i Det Nye Testamente, at Jesus skulle have talt om en kommende profet ved navn Ahmad. Nogle muslimer påstår dog, at forudsigelsen findes i Johannesevangeliet 14:16 (hvori Jesus lover disciplene, at en talsmand/hjælper vil komme til dem, hvilket i kristen teologi fortolkes som Helligånden).
Men ifølge Edouard-Marie Gallez (References to Muḥammad in the Koran: Lost Years since 1949?) er det dog sandsynligt, at forudsigelsen af Ahmed (den lovpriste) kan være en senere indføjelse i Koranens oprindelige tekst. Der findes nemlig to kendte versioner af vers 61:6. Begge starter med: "Da Jesus, Marias søn, sagde: "Israels børn! Jeg er Guds udsending til jer"... og slutter med: "... sagde de: "Dette er åbenlys trolddom!". Derimellem er forudsigelsen af den kommende profet. Men indskuddet med forudsigelsen er forskellig i de to versioner, og kun den ene nævner navnet "Ahmad" (den lovpriste). Verset fungerer helt åbenlyst bedre uden den indskudte forudsigelse.
Se mere om Muhammed i Koranen under sura 48.
Jesus bad sine disciple om at være Guds hjælpere ...
(110) Sura 62: Fredag (11 vers)
En udsending fra folket uden skrift - en af deres egne
Alting lovpriser Gud. Han sendte til folket uden skrift (the unlettered) en udsending - en af deres egne - så han kunne rense dem og læse op af Guds tegn og lære dem Skriften og Visdommen, selvom de tidligere havde været vildledte (62:2) - og så han også kunne læse den op for andre folk, som endnu ikke har sluttet sig til dem .
Jøderne kunne ikke bære Toraen
De, som blev pålagt Toraen, men som ikke kunne bære den, er ligesom et æsel, der bærer bøger (62:5). De kalder Guds tegn for løgn. Sig til jøderne, at de burde ønske sig døden, når nu de hævder, at det er dem, der er Guds venner frem for alle andre (62:6). Men det ønsker de selvfølgelig ikke, for de frygter Dommedag. Sig til jøderne, at den død, som de flygter fra, vil indhente dem! (62:8)
Fredagsbønnen
I troende! Lad forretningerne ligge og tænk på Gud, når der kaldes til bøn om fredagen (62:9). Efter bønnen skal I sprede jer ud i landet og stræbe efter Guds gunst. Gud ved godt, at I er tiltrukket af handel og adspredelse. Når de øjner adspredelse, løber de derhen og lader dig stå tilbage. Sig til dem, at det, der findes hos Gud er meget bedre.
------------ oOo ------------
Folket uden skrift
Vers 62:2: Folket uden skrift (l-umiyīna, the unlettered) var dem, som ikke var Skriftens Folk - hvilket passede på araberne. Disse behøver ikke at have været hedninge. Tværtimod har de formentlig været kristne. vi ved også fra kilder som fx Sozomenus (400-450), at der fandtes arabere i Mellemøsten, som på et tidspunkt var blevet omvendt til jødedom. De praktiserede jødiske skikke og blev set som efterkommere af Ismael - og var senere også blevet kristne. De blev kaldt Hagarenere eller ismaelitter. Til forskel fra Israelitterne, som jo fik Skriften i arv via Moses, var Ismaelitterne folket uden Skrift. Vers 62:2 giver en forklaring på, hvad "Profeten uden skrift", som er nævnt i Vers 7:157, betyder. "Uden skrift" (unlettered) betyder ikke analfabet - men fra det folk, som ikke er Skriftens folk. Se også:
Optakt til angrebet på Khaybar
Vers 62:5- 62:8 ses af nogle fortolkere som en optakt til angrebet på Khaybar (se sura 48 nedenfor).
Hvorfor fredagen?
Vers 62:9 nævne, at der kaldes til bøn om fredagen. Men hvorfor fredag? Dels handler det om afstandtagen fra de andre religioner: Hos jøderne er sabbaten (lørdag) den religiøse dag. Det var den dag, Gud hvilede efter Skabelsen. Hos kristne er søndagen den religiøse dag, fordi det var den dag, Jesus genopstod. Men Koranen opponerer både mod Korsfæstelsen (4:157) og ideen om, at Gud skulle være blevet udmattet efter Skabelsen (50:38). Den anerkender, at Gud pålagde Skriftens folk at overholde sabbatten, men forklarer så, at sabbatten kun blev pålagt dem som bod for ulydighed.
At fredag er blevet muslimernes dag, kan netop skyldes, at den er nævnt i vers 62:2. "Fredag betyder på arabisk "dagen for forsamling", mens de øvrige ugedage er opkaldt efter deres nummer (søndag er 1). Så måske har verset oprindeligt blot lydt: "når der kaldes til bøn på dagen for forsamling" - og efterfølgende er ugens 6. dag så blevet navngivet "dagen for forsamling". Det er bestemt en mulighed. Adskillige hadith'er oplyser dog, at fredag er den dag, hvor Adam blev skabt, og hvor han kom ind i Paradis. Og at Dommedag vil finde sted på en fredag (se fx Muslim 885b).
Gud sendte end profet blandt de, som ikke var Skriftens folk - en af deres egne
(111) Sura 48: Sejren (29 vers).
Gud har givet en åbenlys sejr
Vi har givet dig en åbenlys sejr (48:1). Det var for at tilgive alle dine tidligere synder og yde dig en mægtig hjælp. Gud ville gøre de troende endnu stærkere i troen, og Han vil eftergive de troende mænd og kvinder alle deres onde handlinger og lade dem komme ind i Haven, hvilket er en mægtig sejr (48:5). Han ville straffe hyklerne og de vantro, mænd og kvinder. Dem forbander Gud, og Helvede venter dem.
Du er sendt ud for at de kan tro på Gud og Hans udsending
Vi har sendt dig ud som advarer og forkynder af det gode budskab, for at I kan tro på Gud og Hans udsending og lovprise Ham morgen og aften (48:9).
De der sværger troskab til dig, sværger troskab til Gud. Det er Gud hånd og ikke din, der ligger over deres, når de sværger. Hvis man bryder pagten bliver det værst for én selv, men hvis man holder den, vil man få en vældig løn.
Ørkenaraberne troede ikke på sejr og blev hjemme
Nogle af ørkenaraberne blev tilbage under påskud af at deres folk krævede dem. Sig til dem, at Gud godt ved, hvad de gør. I troede nok, at Udsendingen og de troende ikke ville komme tilbage. I havde onde tanker (48:12). Husk på, at helvedesilden er beredt til de vantro.
Når I snart skal ud for at tage bytte
Når I snart bryder op for at tage bytte, så vil ørkenaraberne plage om at komme med. Du skal først nægte dem at tage med. Når de så brokker sig over, at I ikke under dem byttet (48:15), så sig til dem, at de vil blive indkaldt mod et folk, der har en stor styrke. Dem skal de kæmpe imod. Hvis de adlyder, vil Gud belønne dem, men hvis de igen svigter, venter der dem en pinefuld straf.
Gud var meget tilfreds med de troende, da de svor troskab til dig under træet. Han belønnede dem med en sejr kort efter og meget bytte, som de skulle tage (48:19-20). Gud har allerede indkredset endnu mere bytte, som I kan tage senere. Gud er i stand til alt (48:21).
Gud afholdt jer fra at kæmpe - i dalen ved Mekka
Hvis de vantro havde valgt at kæmpe mod jer, ville de naturligvis snart være blevet drevet på flugt. Gud er jo med de troende. Men Gud afholdt jer fra at kæmpe mod hverandre i dalen ved Mekka, efter at have give jer sejren over dem (48:24). Han kunne ellers have givet de vantro en pinefuld straf, helt i tråd med Hans sædvane. Men han gjorde det ikke.
I skal nok komme til Det fredhellige bedehus
Det var ellers de vantro, som forhindrede jer i at komme frem til Det fredhellige bedehus med de dyr, som I ville ofre (48:25). Men Gud gjorde det af hensyn til de troende, der eventuelt kunne være blandet med de vantro. Således skånede Gud de troende for den skam, de ville føle, hvis de skulle komme til at trampe uskyldige ned.
Men Gud gøre drømmen til sandhed for sin udsending: Om Gud vil, vil I komme til gå ind i Det fredhellige bedehus i sikkerhed, med hovedet raget, og uden frygt. Gud vidste bedst - og Han havde fastsat en sejr kort efter.
Den sande religion skal sejre over al anden religion
Gud har sendt sin udsending ud med retledningen, for at lade den sande religion sejre over al anden religion (48:28).
Muhammed er Guds udsending. De, der en med ham, er strenge overfor de vantro, men barmhjertige mod hinanden. Man kan kende dem på deres mærke i ansigtet, som kommer af deres tilbedelse. I Toraen og Evangeliet er de beskrevet som korn, der vokser og bliver tykke og ranke. Gennem dem vil Gud vække de vantros vrede (48:29).
------------ oOo ------------
Fredsaftalen ved Hudayybiyah var en sejr
Vers 48:1: Ifølge islamisk tolkning er baggrunden for verset Hudaybiyyah-traktaten i 628: Muhammed kom ifølge historien til Mekka på med 1400 mænd, klædt som pilgrimme og klar til at besøge Kabaen. Mekkanerne nægtede dem adgang. Nogle af Muhammeds mænd var klar til kamp, men i stedet indgik Muhammed en fredsaftale med Mekkas ledere. Traktaten skulle garantere fred i 10 år - og at muslimerne kunne komme på pilgrimsfærd året efter. Den var dog lidt ydmygende for Muhammed, bl.a. fordi han blev nægtet at underskrive sig som "Allahs budbringer". Flere af Muhammeds mænd var skuffede over at det ikke var kommet til kamp. Se denne hadith. Men i Sura 48 kalder Allah traktaten en stor sejr.
Byttet i Khaybar
I vers 48:15-21 lover Gud de troende bytte. Ifølge den islamiske fortolkning hentyder det til angrebet på Khaybar, et jødisk samfund i en oase 150 km fra Medina, som ellers havde ry for at have en vældig styrke. Angrebet skete 6 uger efter Hudaybiyyah-traktaten. Muslimerne havde frit spil og behøvede nu ikke at frygte Mekkanerne, som de jo havde en fredsaftale med. Hadith'er fortæller, at indbyggerne i Khaybar var uforberedte. Der blev taget slaver og masser af bytte, og det er beskrevet udførligt, hvordan byttet blev fordelt.
Mekka i Koranen
Vers 48:24 er det eneste sted i Koranen, hvor navnet Mekka er nævnt - og det fremgår ikke engang, om Mekka er en by. Kun at et slag blev afværget i dalen ved Mekka. Læs mere om, hvorfor Mekka i Hedjaz ikke kan have været kulisse for Koranen i: Koranens geografi peger væk fra Mekka
Det fredhellige bedehus
Det fredhellige bedehus nævnt i vers 48:25, som de troende var blevet forhindret adgang til, har formentlig været Templet i Jerusalem. Se også:
-
Sura 22 - Om valfarten og "Husets sted"
-
Sura 2 - Den nazaræiske læsning: Jerusalem var målet for de troende
Muhammed og lignelsen om det voksende korn
Vers 48:29 er ét af de kun 4 steder i Koranen, hvor navnet Muhammed er nævnt (der er 5 steder, hvis man tæller Ahmed med i sura 61). Men det er muligt, at verset - eller de dele af verset, som præciserer, at det er Muhammed, der er Guds udsending, og som hævder, at muslimerne er beskrevet/forudsagt i Toraen og Evangeliet, er en senere tilføjelse til den originale tekst. Dette argumenterer teolog og koranforsker Eduard-Marie Gallez for (her).
En anden mulighed er, at titlen Muhammed (som jo betyder Den lovpriste) refererer til Jesus. I tidlig syrisk kristendom var Muhammed en betegnelse for Jesus, som disse kristne så som udsending og profet, og ikke som Guds søn. Verset bærer tydelige spor af lignelsen om det voksende korn og sennepsfrøet (Markus, kap. 4), hvilket gør det oplagt, at det handler om Jesus. Jesus kunne også være streng ved de vantro - fx da han "rensede" Templet (Markus, kap. 11).
Se også:
(112) Sura 5: Bordet (120 vers)
Instrukser om valfarten
I troende! Kvæg er tilladt, men vildt er ikke. I må ikke krænke de hellige steder eller offerdyrene eller andre, som valfarter til Det fredhellige hus. Lad ikke jeres bitterhed mod de, der tidligere har hindret jer adgang til Det fredhellige bedehus, få jer til at begå overtrædelser. Frygt Gud. Selvdøde dyr, blod og svinekød er forbudt, og også det, der er slagtet på stenaltrene. I behøver ikke at frygte de vantro, for de har opgivet håbet over for jeres religion. Frygt Mig. I dag har jeg gjort jeres religion fuldkommen for jer. Gud er tilgivende og barmhjertig. (5:3).
Ærbare kvinder er tilladte, når de får deres løn
De spørger dig om, hvad der er tilladt. Sig, at i dag er de gode ting tilladt. Det, som de, der har fået Skriften, spiser, er tilladt for jer. Ærbare kvinder blandt både de troende eller fra de, der har fået Skriften før jer, er tilladte. I skal blot give dem deres løn som ærbare mænd og ikke begå utugt (5:5). I skal rense jer inden bønnen, hvis I kommer fra nødtørftsstedet eller har haft sex. Hvis I ikke kan finde vand, så rens jer med tør jord. Gud ønsker ikke at gøre det besværligt for jer. Han vil blot fuldbyrde sin nåde.
Vær retfærdige - lad ikke bitterheden påvirke jer
I troende! Husk på Guds nåde og på den pagt, I indgik med Ham, dengang I sagde "Vi hører og adlyder". Frygt Gud. Han ved, hvad I føler. I skal være retfærdige. Lad ikke bitterhed påvirke jer til at handle uretfærdigt. Gud har lovet jer en vældig løn, mens de vantro kommer i Helvede. Husk på, hvor nådig Gud var, dengang da Han holdt de vantros hænder tilbage fra jer (5:11). Så frygt Gud og stol på Ham.
Israels børn brød pagten med Gud
Israels børn brød deres pagt med Gud. Alt hvad de skulle, var at holde bøn, give almisse og adlyde Guds udsendinge. Så ville de komme ind i Paradis. Men de brød pagten, og nu har Vi forbandet dem. De rykker Guds ord ud af sammenhæng, og de har glemt mange af Hans påmindelser. Du vil altid opleve forræderi fra deres side - undtagen fra nogle få af dem (5:13). Tilgiv dem og bær over.
Vi sluttede også pagt med dem, der kalder sig kristne (naṣārā). Men også de glemte mange af deres påmindelser. Derfor har Vi vakt fjendskab og had mellem dem, lige til opstandelsens dag (5:14). Da vil Gud dømme.
Udsendingen vil gøre tingene klart for Skriftens Folk
I Skriftens folk! Vor udsending er kommet for at gøre meget af det, I plejede at skjule af Skriften, klart for jer. Lys og et klart skrift er nu kommet til jer fra Gud. Gud vil tilgive meget, og Han vil lede de, der følger Hans velbehag, til fredens vej (5:16). Ud af mørket og ind i lyset.
Gud er ikke Messias, Marias søn!
De, der siger, at Gud er Messias - Marias søn - er vantro! Sig til dem, at ingen ville kunne forhindre Gud i at udslette Messias og hans mor og alle på jorden, hvis Han ville. Herredømmet er Guds (5:17). Både jøderne og de kristne (naṣārā) siger, at de er Guds børn, som Han elsker. Spørg dem, hvorfor Gud så straffer dem for deres synder. Nej, de er bare mennesker ligesom alle andre (5:18). Herredømmet er Guds.
Husk dengang folket I ikke lyttede til Moses
I Skriftens folk! Vor udsending er kommet for at advare jer efter en periode uden udsendinge - I I kan ikke undskylde jer på Dommedag med, at I ikke var blevet advaret. Husk hvordan Moses i sin tid prøvede at få sit folk til at gå ind i det hellige land, sådan som Gud havde foreskrevet. Moses sagde, at Gud havde vist dem nåde. Men de ville ikke adlyde, selvom Gud lovede dem sejr. De var bange for nogle kæmper, der var i landet. Som straf forbød Gud dem at gå ind i det hellige land og lod dem flakke rundt i ørkenen i 40 år!
Historien om Kain og Abel
Læs historien om Adams to sønner op for dem. De bragte begge et offer, men Gud tog kun imod den enes. Den anden ville så dræbe sin bror. Broderen sagde: "Gud tager kun imod ofre fra de gudfrygtige. Dræb mig bare, for så vil du pådrage dig vores begges synder og komme i Ilden" (5:29). Men han dræbte alligevel sin bror. Så sendte Gud en ravn ud, som skrabede i jorden, for at vise ham, hvordan han kunne skjule sin brors lig - og så angrede han (5:31).
At dræbe et menneske (med mindre det er tilladt) er som at dræbe alle mennesker
På grund af den historie har Gud foreskrevet Israels børn: Hvis nogen dræber et menneske, bortset fra hvis det sker som hævn (lige for lige), eller fordi vedkommende har skabt fordærv i landet, så vil det svare til, at han havde dræbt alle mennesker. Og hvis nogen skænker et menneske livet, vil det svare til, at han har skænket alle mennesker livet. Men på trods af Guds forskrift gik nogle af Israels børn alligevel for vidt, da Guds udsendinge bragte dem klare beviser (5:32).
Straffen for at skabe fordærv
Gengældelsen for dem, der fører krig mod Gud og Hans udsending og skaber fordærv i landet, er at blive dræbt eller korsfæstet, eller at de får deres hænder og fødder hugget af i modsat side - eller bliver fordrevet fra landet. Plus selvfølgelig en vældig straf i det hinsidige (5:33). Dog ikke, hvis de når at omvende sig inden de troende får magten (5:34).
En tyv skal have hænderne hugget af (5:38). Hvis nogen omvender sig, vil Gud tilgive ham.
De rykker ordene ud af sammenhæng
Udsending! Sørg ikke over dem, der styrter ind i vantroen. Det er hyklerne, eller det er dem, der er jøder, og som lytter til løgn eller til folk, som ikke er kommet til dig. De rykker ordene ud af sammenhæng og siger: "Vær på vagt over for det, I ikke allerede har fået". Du kan ikke omvende dem. Gud ønsker ikke at omvende dem. De vil få vanære i denne verden og dertil en vældig straf i det hinsidige.
Toraen blev sendt for at jøderne kunne dømme efter den
Hvis de kommer til dig, kan du dømme mellem dem eller lade være. Hvis du dømmer, så døm retfærdigt. Men hvordan kan de gøre dig til dommer, når de har Toraen, hvori Guds dømmekraft findes? Nej. De er ikke troende! Vi sendte Toraen, for at de, der er jøder, kunne dømme efter den. I den foreskrev vi: Liv for liv, øje for øje, næse for næse, øre for øre, tand for tand og for sår skal der være gengældelse (5:45). De, der ikke dømmer efter det, som Gud har sendt ned, er forbrydere!
Evangeliet blev sendt for at Evangeliets folk kunne dømme efter den
Vi gav Jesus Evangeliet med retledning og lys til at bekræfte Toraen (5:46). Evangeliets folk skal dømme efter Evangeliet. De, der ikke dømmer efter det, som Gud har sendt ned, er forbrydere!(5:47).
Til dig har vi åbenbaret ...
Til dig har Vi åbenbaret Skriften i sandhed, som en bekræftelse af Skriften, som var før, og som en guide over den. Døm efter det, som Gud har sendt ned! Lad dem ikke lokke dig væk fra den sandhed, der er kommet til dig (5:48). Hvis nogen vender sig bort, så vid, at Gud vil ramme dem. Ønsker de sig tilbage til uvidenhedens tid? Hvem er vel bedre til at dømme end Gud?
Tag ikke jøder og kristne (naṣārā) til venner
I troende! Tag ikke jøder og kristne (naṣārā) til venner. De er venner indbyrdes, og hvis man bliver venner med dem, så bliver man en af dem (5:51). Se hvordan tvivlerne mænger sig med dem, fordi de frygter at skæbnen skal vende. Men måske vil Gud bringe sejren eller en afgørelse, og så vil de fortryde. Deres handlinger er forspildte.
Hvis nogen af jer frafalder, så vil Gud udskifte jer med andre, som elsker Ham - og som er ydmyge mod de troende og hårde mod vantro, og som vil kæmpe for Guds sag (5:54). De, der har Gud og Udsendingen og de troende som venner, vil sejre.
Dem, som Gud blev vred på, blev til aber og svin
Tage ikke nogen af de, der har fået Skriften før jer, eller de vantro, til venner, hvis de spotter jeres religion. Når der kaldes til bøn, gør de grin med det. Sig til dem: "I Skriftens folk! I er bare vrede, fordi vi tror på Gud og på alt, hvad Han har sendt ned, og fordi de fleste af jer er ulydige." Fortæl dem om dem, som Gud blev vred på og gjorden til aber og svin! Og de, der dyrker falske guder er endnu værre stillet! (5:60).
Mange af dem stræber kun efter at skabe fordærv
De påstår, de er troende, men i virkeligheden er de vantro. De kaster sig ud i synd og overtrædelser og spiser det, der er forbudt. Det er ondt. Hvorfor forbyder rabbinerne det ikke? De siger at Guds hånd er lænket! Måtte Gud forbande dem for det! Vi har sat splid og had mellem dem. Mange af dem stræber kun efter at skabe fordærv (5:64). Hvis de efterlevede Toraen og Evangeliet og det, som Gud har sendt ned til dem, så kunne de spise det, der var over dem og under dem. Der er dog et fællesskab blandt dem, som er moderate. (5:66).
Det, der er sendt ned til dig, styrker deres vantro
Udsending! Fortæl dem om det, der er blevet sendt ned til dig. Ellers får du ikke Guds budskab ud (5:67). Og sig til Skriftens folk, at de intet har at holde sig til, førend holder sig til Toraen og Evangeliet og det, der er sendt ned til dig. Men det, der er sendt ned til dig, får vantroen til at vokse hos mange af dem. Fortvivl dog ikke over de vantro. De troende og de, som er jøder, sabier og kristne (naṣārā), og som tror på Gud og Dommedag, de behøver ikke at frygte (5:69).
De, der siger at Gud er Messias og den tredje af tre, er vantro
De, der siger, at Gud er Messias, Marias' søn, er vantro. Messias sagde jo selv: "Israels børn! Tjen min Herre. De, der sætter nogen ved Hans side, kommer ikke i Haven, men i Ilden". De der siger, at "Gud er den tredje af tre" er også vantro. Der er kun én Gud! Messias var kun en udsending, og Maria var blot en sandfærdig kvinde. Begge tog føde til sig (5:75). Sig: "Vil I virkelig tjene noget ud over Gud!"
De fjendtligt og de mere venligt stemte
Advar Skriftens folk om ikke at gå for vidt i deres religion og ikke gå imod sandheden. Både David og Jesus, Marias søn, har forbandet de af Israels børn, som var vantro, fordi de var oprørske og begik overtrædelser. Hvad de gjorde var ondt. Du vil se, at mange af dem gør sig venner med de vantro.
Hvis de troede på Gud og Profeten og det, der blev sendt ned til ham ville de ikke gøre det (5:75).
Du vil se, at de, der er mest fjendtlige over for de troende, er jøderne og de, der sætter andre ved Guds side (5:82). De kristne (naṣārā) er venligere stemt, fordi deres munke og præster ikke er hovmodige. Når de lytter til det, der blev sendt ned til Udsendingen, ser du nogle dem blive rørt til tårer (5:83). Gud vil belønne dem for det. Men de vantro, hører til i helvedesilden!
Undgå vin og hasardspil
I troende! Forbyd ikke de gode ting, som Han har tilladt. I skal blot undgå at begå overtrædelser. Bryd ikke jeres løfter. I vil ikke blive stillet til regnskab for uoverlagte ord i en ed, men hvis I bryder eden, må I frigive en slave eller bespise 10 fattige (5:89). Vin, hasardspil og orakelpile er Satans værk, som han har sat i verden for at skabe fjendskab mellem jer og aflede jeres opmærksomhed fra Gud - så det skal I holde jer væk fra (5:90). Adlyd Gud og Udsendingen og pas på! Pas på at I ikke begår overtrædelser.
Kabaen
I må ikke nedlægge vildt, når I er viet til valfart (i Ihram). Hvis nogen gør det, skal de bøde ved at give noget som offergave til Kabaen. Hvad der tidligere er sket, vil blive tilgivet, men hvis man gør det igen, vil Gud tage hævn! Gud har skabt Kabaen, Det fredhellige Hus til støtte for menneskene, og også de fredhellige måneder og offerdyrene og halskransene (5:97), for at I skal vide, at Gud ved alt. Han ved, hvad I viser og hvad I skjuler. Han er streng til at straffe, og han er tilgivende.
Lad nu være med at spørge om alting
Lad være med at spørge om noget, hvis ikke I vil bryde jer om at høre svaret, når Koranen bliver åbenbaret (5:101). Folk har før jer spurgt om ting, og så ville de alligevel ikke tro på svaret og blev dermed vantro. Gud har ikke udpeget specifikke slags kameler som offerdyr. Men de vantro finder på løgne.
Jesu mirakler
Gud styrkede Jesus med den hellige ånd, sådan at han kunne tale til menneskene allerede i vuggen. Han lærte ham Skriften og Visdommen, Toraen og Evangeliet. Han lod Jesus helbrede den blinde og de spedalske og blæse liv i en fugl af ler og holdt Israels børn borte fra ham, da de vantro af dem sagde: "Dette er ren trolddom" (5:110).
Gud sendte et bord ned fra himlen
Jeg åbenbarede for disciplene: "Tro på Mig og Min udsending!" Disciplene overgav sig så til Gud (5:111). De spurgte så Jesus, Marias søn: "Kan Gud sende et bord ned fra himlen? Vi ønsker at spise af det, så vi kan få ro i vores hjerter, og så kan vi vide, om du siger sandheden." Jesus fik så Gud til at sende et bord ned som et tegn, og så de kunne have en fest, for de første som de sidste (5:114). Men Gud advarede dem om, at hvis nogen af dem herefter stadig var vantro, så ville Han straffe dem som ingen nogensinde er blevet straffet før.
Jesus har aldrig sagt, at han og Maria er guder
Gud spurgte: "Jesus, Marias søn. Har du sagt til menneskene, at de skulle tage dig og din mor til guder foruden Mig?" (5:116) Jesus svarede, at han havde kun sagt det, som Gud havde befalet: ’Tjen Gud, min og jeres Herre!’ Jesus sagde til Gud, at han havde forklaret menneskene, at mens han var iblandt dem, var han vidne for dem. Men efter at Gud kaldte ham bort, er det Gud, der holder opsyn med menneskene (5:117). Menneskene er Guds tjenere. Gud sagde: "Dette er dagen, hvor de sandfærdige vil blive belønnet og komme i haven med de rindende floder til evig tid."
------------ oOo ------------
Mekka aller Jerusalem?
Sura 5 vurderes af de islamiske koranfortolkere at være åbenbaret i 629. Hudaybiyyah-traktaten fra 628 (Se Sura 48) gav muslimerne lov til at tage på pilgrimsfærd til Mekka, og suraen indeholder en del instruktioner om, hvordan de troende skal forholde sig under pilgrimsfærden. En alternativ historisk fortolkning er dog, at suraen handler om arabernes (og deres jøde-kristne allierede) erobring af og indtog i Jerusalem ca. 637, som skulle være sket ved at Jerusalems patriark overgav byen uden kamp efter en længere belejring. Læs mere om, hvorfor "Det fredhellige bedehus", som er målet for pilgrimsfærden, formentlig er Templet i Jerusalem og ikke Kabaen i Mekka under sura 22.
Kabaen er dog nævnt i 5.95 og 5.97 - som det eneste sted i Koranen. Men hvilken Kaba? Kaba betyder kube. Den bygning, vi i dag kender som Kabaen i Mekka, er ikke en kube. Men det inderste rum, Det allerhelligste i Templet i Jerusalem var en perfekt kube, som foreskrevet i 1. Kongebog 6.20.
Prostitution i Koranen?
Vers 5:5 handler om midlertidige ægteskaber eller "glædesægteskaber", Nikah al-Mut'ah, under pilgrimsfærden. Mut’ah betyder glæde eller fornøjelse. Manden betaler kvinden et beløb, hvorefter man har et ægteskab med hende indtil kontrakten udløber. Læs mere om fænomenet i afsnittet Prostitution i Koranen
Koranens forståelse af treenigheden
Vers 5:17, 5:75 og 5:116: I disse opponerer Koranen mod en "treenighed" bestående af Gud, Jesus og Maria. For eksempel forsikrer Jesus (ifølge Koranens vers 5:116) at han ikke har sagt til menneskene, at de skulle "tage ham og hans mor til guder" foruden Gud. Måske har der i 600-tallet været en kristen sekt, som har dyrket denne "treenighed". Men Koranens opfattelse af treenigheden kan meget vel bero på en misforståelse og uvidenhed om den kristne trosbekendelse. Allerede på kirkekoncilet i Konstantinopel i 381 blev Helligånden beskrevet som den tredje part af den hellige treenighed. Se også:
Kain og Abel - og "Fredens vers"
Vers 5:32 - "at dræbe et menneske er som at dræbe hele menneskeheden" citeres ofte i amputeret form (uden undtagelserne og uden fortsættelsen i vers 5:33) for at bevise, at islam forbyder at dræbe et andet menneske. Men hele historien - som handler om Kain og Abel, selvom deres navne ikke er nævnt i Koranen - er formentlig "lånt" fra jødisk folklore. Historien om ravnen, som skraber i jorden for at vise, hvordan man begraver den døde (5:31), minder om Jonathans Targum og Jerusalem Targum (gengivelser af den jødiske bibel, Tanakh, på aramæisk), hvor det dog var Adam, som ravnen kom til. I den jødiske Mishna fortolkes mordet på Abel som at det ikke blot var Abels blod, som skreg til Kain, men også alle hans efterkommeres, som Kain havde dræbt ved at dræbe sin bror.
Var jøder og kristne venner indbyrdes?
Vers 5:51 hævder, at jøder og kristne (naṣārā) var venner med hinanden. Kristne kaldes masihiun (følgere af Messias) på arabisk - ikke naṣārā. Det er et historisk faktum, at kristne og jøder var fjender i starten af 600-tallet. Jøderne havde gjort oprør mod Heraclius i 614, og Heraclius forfulgte jøderne og tvang dem til enten at lade sig døbe eller blive fordrevet. Der fortælles om grusomme massakrer på begge sider. Det taler for, at Koranens naṣārā, som i dag oversættes med "kristne", kan have været nazaræere, eller en lignende en jøde-kristen sekt. "De troende" i Koranen, som i dag tolkes til at være muslimer, har formentlig set sig selv som masihiun - følgere af Messias, Marias (ikke Guds) søn. Læs mere om "Den nazaræiske læsning" af Koranen under sura 2.
Det gradvise forbud mod alkohol
Vers 5:90 forbyder muslimer alkohol. Men Koranens budskab om alkohol er blandet: Vers 16:67 beskriver, hvordan Allah i sin gavmildhed har givet menneskene berusende drikke. Vers 2:219 fortæller, at der er både synd og nytte forbundet med vin, men at synden er større end nytten. Vers 4:43 anviser, at man ikke skal gå til bøn, når man er så beruset, at man ikke ved, hvad man siger. Så hvad gælder egentlig? Islams forklaring er, at alkoholforbuddet kom gradvist, fordi druk var så almindeligt, at Allah af strategiske grunde ville afskaffe det på en "blid" måde. Sunan Abi Dawud 3670 fortæller, at det var Umar (Muhammeds fælle, svigerfar og 2. kalif efter Muhammed), som hver gang efterspurgte "en tilfredsstillede forklaring om vin" fra Allah, hvorefter åbenbaringerne kom.
Pas på hvad du spørger om
Vers 5:101: Baggrunden for verset var angiveligt, at muslimerne spurgte Muhammed om alt muligt. Fx spurgte en mand om, hvem hans far var, og fik et svar, som han ikke havde lyst til at høre (Se her). En anden spurgte om pilgrimsrejsen var obligatorisk hvert år. Heldigt for Mekka i dag, at Muhammed ikke svarede ja (se her). Muhammed skulle derfor engang have udtalt (her), at den syndigste blandt muslimerne er den der stiller et spørgsmål, som fører til at noget bliver forbudt, som ikke tidligere var forbudt.
De apokryfe historier om Jesus
Vers 5:110: Historien om Jesus, som laver en fugl af ler og blæser liv i den, kendes fra det apokryfe kristne skrift Thomas' barndomsevangelium. Den findes også i sura 3. Se flere apokryfe historier om Jesus i sura 19.
Bordet fra himlen - indstiftelsen af nadveren
Vers 5:114: Bordet, som ifølge Koranen blev sendt til disciplene, er formentlig en omskrivning af historien om den sidste nadver (Matthæus, 26) og indstiftelsen af det kristne nadver-ritual og en årlig fejring af dette. Dette er oplagt, da "bordet" skal være et "tegn" og en tilbagevendende fest.
"Bordet", som blev sendt ned fra himlen var formentlig den sidste nadver.
(113) Sura 9: Omvendelse (129 vers)
Dræb dem, der sætter andre ved Gud side, hvor end I finder dem
Gud og Hans Udsending opsiger deres pagt med dem, der sætter andre ved Guds side. I kan bevæge jer frit i landet i 4 måneder. Men på dagen for den store valfart er Gud og Hans Udsending fri af alle forpligtelser. Det vil være bedst for jer, hvis I omvender jer (9:3). Når de 4 måneder er ovre, så dræb dem, der sætter andre ved Guds side, hvor end I finder dem (9:5). I skal pågribe dem, belejre dem og ligge i baghold efter dem. Kun hvis de omvender sig, kan de få lov at redde livet. Hvis nogen af dem søger beskyttelse hos dig, må er det i orden at give den og hjælpe dem ud af landet.
Det er dem, der bryder pagten
Hvordan skulle der kunne være en pagt mellem Gud og Hans udsending og de, der sætter andre ved Guds side? Eneste undtagelse er dem, som I indgik pagt med ved Det fredhellige bedehus, og som opfører sig ordentligt over for jer. For dem skal pagten holde tiden ud. Hvis det var de andre, der havde magten, ville de helt sikkert ville bryde pagten. De overholder jo ikke forpligtelser over for de troende. Nej, det er dem, der begår overtrædelser (9:10). Kun hvis de omvender sig, er de jeres brødre i religionen.
Gud vil straffe dem ved jeres hånd
Hvis de bryder deres løfter og krænker religionen, så bekæmp deres ledere. For dem gælder der ingen løfter. Kæmp mod dem! Det er folk, som har brudt deres løfter og har i sinde at fordrive Udsendingen. Så vil Gud straffe dem ved jeres hånd (9:14) - og dermed hele de troendes hjerter og fjerne vreden i dem.
De, der sætter andre ved Guds side har ikke ret til at besøge Guds bedehuse. Kun de, der tror på Gud og Dommedag må besøge Det fredhellige bedehus (9:18).
De, der kæmper, har højest rang
Havde I troet, at Gud vil lade jer være i fred? Nej, Han vil se, hvem der vil kæmpe, og hvem der overholder Hans bud om ikke at have venner ud over Ham og Udsendingen (9:16).
At tro og kæmpe for Guds sag er mere værd end blot at give pilgrimme noget at drikke og besøge Det fredhellige bedehus. De som udvandrede, og som kæmpede for Guds sag, har højest rang hos Gud. Det er dem, der vil sejre. Evig lyksalighed venter dem.
I, troende! Tag end ikke jeres fædre og brødre til venner, hvis de foretrækker vantroen. Hvis jeres familie og ejendom er kærere for jer end Gud og Hans Udsending og kampen for Guds sag, så vent bare til Guds dom på Dommedag! (9:24).
Husk, hvordan Gud har hjulpet jer mange gange. For eksempel ved Hunayn, hvor I var mange, men alligevel vendte I om. Men så sendte Gud sit nærvær og nogle usynlige hære ned og straffede de vantro (9:26).
De, der sætter andre ved Guds side, er urene
Når året er omme, må de, der sætter andre ved Guds side, ikke længere komme i nærheden af Det fredhellige bedehus. De er urene (9:28). Hvis I frygter fattigdom: Gud gøre jer rige af sin overflod, hvis Han vil.
Blandt Skriftens folk - bekæmp der ikke tror på den sande religion
Bekæmp alle, der ikke tror på Gud og Den sidste dag, og som ikke forbyder det samme som Gud og Udsendingen forbyder. Blandt Skriftens folk skal I bekæmpe dem, som ikke bekender sig til den sande religion, indtil de er rede til at betale jizyah og føler sig underkuet (9:29).
De har taget rabbinere og munke til herrer ud over Gud og Messias
Jøderne påstår, at Ezra er Guds søn. Og de kristne siger, at Jesus er Guds søn. Måtte Gud bekæmpe dem! (9:30) De har taget sig deres rabbinere og munke til herrer ved siden af Gud og Messias, Marias søn - selvom de blev befalet kun kun at tilbede én Gud (9:31). De vil slukke Guds lys med deres mund. Men Han vil gøre sit lys fuldkomment. Han sendte Sin udsending med retledningen og Den sande religion for at den skal sejre over al anden religion, selvom de vantro hader det (9:33).
Mange af rabbinerne og munkene puger sammen og er grådige på andres bekostning. De vil blive brændemærket med alt deres guld og sølv, når Gud fyrer op i Helvede!
Der er kun 12 måneder i et år!
Gud foreskrev ved Skabelsen, at der er 12 måneder i et år, hvoraf 4 er fredhellige. Det er den rigtige religion! I den periode skal I ikke handle uret mod sig selv. Bekæmp alle dem, der sætter andre ved Guds side, ligesom de også bekæmper alle jer. Udsættelse af den fredhellige måned (ved at indsætte en skudmåned) forøger kun vantroen (9:37). Gud har forbudt det, men de vantro gør det tilladt.
Hvorfor vil I ikke rykke ud?
I troende! Hvad er der med jer? (9:38). Hvorfor vil I ikke rykke ud, når I bliver beordret til det? Foretrækker I det jordiske liv frem for efterlivet? Hvis ikke I rykker ud for Gud sag, vil I få en pinefuld straf og blive erstattet af et andet folk. Hvis ikke I hjælper ham - Gud hjalp ham, da de vantro fordrev ham, dengang da de to var i hulen og han sagde: "Fortvivl ikke, Gud er med os". Så sendte Gud sit nærvær og nogle usynlige styrker ned (9:40). Så ryk ud og kæmp for Guds sag, med let oppakning eller med tung!
De var rykket ud hvis der havde været et let bytte
Mange af dem ville være rykket ud, hvis det havde været en let rejse og bytte i nærheden. Men nu kommer de med undskyldninger. Men de lyver. Må Gud tilgive dig, at du fritog dem uden at vide, hvem af dem der løj. Sande troende beder ikke om at blive fritaget! Havde de oprigtigt ønsket at rykke ud, havde de forberedt sig på det. Men det var Gud, som ville, at de ikke skulle med. De ville jo bare have skabt forvirring og fristet til frafald, som de før har gjort. De beder om at blive fri for prøvelse, men de er allerede dumpet. De ender i Helvede. Fortæl dem, at de troende, der drager i kamp, skal sætte deres lid til Gud. Han er skytsherre. Kun det, som Gud vil, kan ramme dem. De kan vente sig én af de to skønneste ting. Men I løgnere kan se frem til Gud straf, enten fra Gud selv eller ved de troendes hånd (9:52).
De er skræmte
Sig til de modvillige og løgnerne, at uanset om de giver almisse frivilligt eller tvunget, så vil det ikke blive modtaget hos Gud (9:53). For de tror ikke. De sværger ganske vist, at de hører til jer, men de er blot forskræmte folk (9:56). Hvis de kunne skjule sig, så havde de gjort det. Nogle af dem er også utilfredse over at skulle betale almisserne. De er kun tilfredse, hvis de selv får noget af det. De burde være tilfredse og sætte deres lid til, at Gud nok skal give dem af sin overflod. Almisserne skal kun gå til de fattige, nødlidende og vejfarende - og til dem, hvis hjerte skal vindes, de forgældede - og så selvfølgelig til Guds sag (9:60).
De frygter at en sura bliver sendt ned
Nogle blandt dem krænker profeten ved at sige: "Han lytter til hvad som helst". Sig: "Han lytter af godhed for jer, og han tror på de troende". De, der modsætter sig Gud og Hans udsending, havner i Helvede. De sværger ved Gud for at tækkes jer, men de burde i stedet stræbe efter at gøre Gud tilfreds (9:62). Hyklere er bange for, at der skal blive sendt en sura ned og afsløre dem (9:64). Sig til dem, at de blot kan spotte - Gud nok skal afsløre det, de frygter. De vil så prøve at undskylde sig med, at de bare kom til at lade munden løbe. Men sig, at der ikke er noget undskyldning, og at de er blevet vantro efter at have været troende (9:66).
Hyklerne hører sammen. De påbyder det forkastelige og forbyder det rette. Helvedes ild venter dem. Men de troende påbyder det rette og forbyder det forkastelige. De er venner indbyrdes, og de får lov at kommer ind i Haven med de rindende floder, både mænd og kvinder (9:72).
Bekæmp de vantro og hyklerne
Profet, bekæmp de vantro og hyklerne. Vær skånselsløs over for dem (9:73). Hyklerne sværger at de intet har gjort. Men de har sagt vantro ord og er blevet vantro efter at have overgivet sig til Gud. Det vil være bedst for dem, hvis de omvender sig. Gud kender deres hemmeligheder og hemmelige samtaler (9:78). De spotter stadig. De har en frygtelig straf i vente, fordi de ikke troede ikke på Gud og Hans udsending.
De må ikke komme med næste gang
De, der blev tilbage, mens de andre rykkede ud, var glade for det. Du skal nægte dem at komme med på togter en anden gang. Bed ikke over dem, når de dør. For de troede ikke (9:84). Når der bliver sendt en sura ned, som befaler de troende at kæmpe sammen med Udsendingen, så beder de velhavende om at blive fritaget. De har intet forstået! Men Udsendingen og de, der udvandrede og kæmpede,dem det vil gå godt.
De rige bad om fritagelse
Også nogle af ørkenaraberne var fulde af undskyldninger. De svage, de syge og dem, som ikke kunne finde noget at ride på, er undskyldt (9:92). Men de rige, som bad om fritagelse, de er smuds! (9:95) De vil ende i Helvede. Ørkenaraberne er meget vantro og hykleriske, og de ser almissen som en tvungen afgift og håber på, at skæbnen vil vende sig imod de troende. Men Gud har gjort Haverne med de rindende floder klar til de, der gik foran, nemlig udvandrerne og hjælperne, og til de, der fulgte dem. Hyklerne - både blandt ørkenaraberne og i Medina (9:101) - vil derimod blive straffet to gange, og derefter vil de også blive straffet i det hinsidige. Gud ved godt, hvem de er.
Tilgivelse gennem almisse og handlen
Nogle af dem har imidlertid vedkendt sig deres synder. Måske vil Gud tilgive dem. Tag almisse fra dem for at rense dem. Det er Gud, Den tilgivende, som der tager imod omvendelsen og almissen (9:104). Sig til dem, at de blot skal handle. Så vil Gud og Udsendingen og de troende se det, og de vil blive bragt tilbage til Gud.
Hyklerne har bygget et bedehus
Nogle har bygget et bedehus for at skabe vantro og splittelse mellem de troende og som et samlingssted for de, der tidligere førte krig mod Gud og Hans udsending. De siger, at de ønsker kun det bedste, men Gud er vidne på, at de lyver (9:107). Stil aldrig op dér. Deres bygning vil blive ved med at skabe tvivl og hykleri hos dem, indtil de dør. Gud er vidende og vis.
Solgt sig selv til Gud
Gud har købt de troendes liv og ejedom, mod at de kommer i Haven. De skal kæmpe for Guds sag og dræbe og selv blive dræbt. Det løfte har Gud givet i både Toraen, Evangeliet og Koranen (9:111), og hvem er mere tro mod sit løfte end Gud? Så glæd jer over den handel. Det er den vældige sejr! Det nytter ikke at bede om tilgivelse for dem, der sætter andre ved Guds side. Heller ikke selvom det er jeres familie (9:113). De kommer i helvedesilden uanset hvad.
Jihad bliver godskrevet i Guds regnskab
Gud er tilgivende og barmhjertig. Husk hvordan Han tilgav Profeten og udvandrerne og hjælperne, selv efter at nogle af dem havde været ved at vige. Det samme med de tre, der blev tilbage. Da det stod klart for dem, at de ikke havde andre end Gud til at søge tilflugt hos, da tilgav Han dem.
Ingen - hverken folk fra Medina eller ørkenaraberne - skulle blive tilbage efter Guds udsending, og ingen skal sætte deres eget liv højere end hans. For hver gang de rammes af sult, tørst og udmattelse for Guds sag, når gør de vantro rasende og gør fjenden fortræd, når de giver bort for Guds sag, og når de krydser en dal for Guds sag - hver gang får de det godskrevet som en retfærdig handling i regnskabet med Gud (9:120).
Vær skånselsløse
I skal ikke rykke ud alle sammen på én gang. Bekæmp de vantro, der er i nærheden af jer, og lad dem finde jer skånselsløse (9:123). Gud er med de gudfrygtige. De sande troende bliver kun stærkere i troen, når der kommer en sura ned. Men hyklerne, som "bærer en sygdom i hjertet", bliver blot endnu mere urene. De har intet forstået, og de vil dø som vantro. Forstår de da slet ikke, at de et par gange om året skal udsættes for prøvelse (9:126).
En af jeres egne
Der er nu kommet til en udsending til jer - en af deres egne, som føler med de troende (9:128). Hvis de vender sig bort, så sig: "Gud er tilstrækkelig for mig. Der er ingen anden Gud end Ham. Han er tronens Herre".
------------ oOo ------------
Overordnet om sura 9
Sura 9 blev ifølge den traditionelle fortælling åbenbaret som en af de sidste inden Muhammeds død (i 632), på et tidspunkt hvor Muhammed havde erobret Mekka og herskede over store dele af den arabiske halvø. De første 29 vers skulle ifølge koran-oversætteren Yusuf Ali være åbenbaret i år 630-31 - efter de øvrige vers, som omhandler ekspeditionen til ekspeditionen til Tabuk i 630. Nogle islamforskere mener, at suraen kan stamme fra tiden efter arabernes erobring af Jerusalem (ca. 637).
Sura 9 adskiller sig fra alle andre suraer i Koranen ved at den ikke indledes med indgangsbønnen "I den nådige og barmhjertige Guds navn" (Bismillāh). I Sana'a-manuskriptet, som er det ældste større kendte koran-manuskript, står der endda i det nedre lag følgende vejledning til prædikanten ved sura 9: "Sig ikke Bismillāh". Nogle muslimske lærde tolker, at den manglende Bismillāh skyldes, at suraen gør op med de vantro og hyklerne, og at Gud var vred, da Han åbenbarede den, og derfor ikke gad være nådig og barmhjertig. Andre lærde hælder til forklaringen i Tirmidhi 3086, nemlig at Muhammed døde uden at have fortalt sine følgere, om Sura 8 og Sura 9 skulle være én lang sura eller opdelt i to. De valgte så at opdele dem, men turde ikke indsætte Bismillāh, fordi dette ikke var blevet åbenbaret.
-
Læs mere om Sana'a-manuskriptet i afsnittet Hvad fortæller de tidlige koran-manuskripter?
Sværdverset
Vers 9:5 kaldes sværdverset. Med det fik "de, som satte andre ved Guds side" (som i dag fortolkes som hedninge, men formentlig har været kristne) valget mellem at konvertere, blive dræbt eller forlade landet inden for 4 måneder. Verset er efterfølgende blevet brugt som model for det valg, muslimske erobrere giver hedninge.
Hunayn
Vers 9:26: Slaget ved Hunayn fandt ifølge den islamiske fortælling sted 6 uger efter erobringen af Mekka i 630. Historien er, at den muslimske hær var på 12.000 mand, men at muslimerne begyndte at trække sig tilbage. Men så råbte Muhammed: "Oh Allah, send din hjælp ned". Muslimerne vandt, og der blev taget et enormt krigsbytte. Se mere om Slaget ved Hunayn under Sura 4 - "Sex med krigsbyttet".
Dhimmi-regler
Vers 9:29 foreskriver, at "de af Skriftens folk, som ikke bekender sig til den sande religion", skal betale jizyah og føle sig underkuede. Jizyah er en skat, som jøder og kristne må betale for at bo i et land under islamisk herredømme. Det er koblet til dhimmi-status, som indebærer, at dhimmierne er underkuede. Dhimmi-lovene er en del af Sharia.
"Skriftens folk" fortolkes i dag som både jøder, kristne og muslimer, hvoraf kun muslimerne bekender sig til "den sande religion". Men som blandt andet Odon Lafontaine har vist, var Skriftens folk i Koranen oprindeligt jøderne - Israels børn, Moses' folk (ses tydeligt i fx 4:153). Blandt Skriftens folk bekendte en lille gruppe sig så til "den sande religion" (se fx 3:113 og 5:66) og var allierede med De troende. På et tidspunkt er denne alliance blevet brudt, og da islam senere blev formet som en særskilt religion, har man ønsket at sløre mindet om den jødiske alliance.
Hvem var Ezra?
Vers 9:30: nævner Ezra. Han var en jødisk præst og skriver, som levede levede 480-440 f. Kr.. Han vendte tilbage til Jerusalem efter eksilet i Babylon og genintroducerede Loven. Ingen jødiske skrifter antyder, at han skulle være regnet for Guds søn. Men med vers 9:30 var jøder nu også skyldige i shirk (flergudsdyrkelse, den værste forbrydelse i Islam) ligesom de kristne og andre flergudsdyrkere. Dermed er det fuldt retfærdigt, at de skal underkues.
Ekspeditionen til Tabuk
Vers 9:38: Ifølge den islamiske fortælling var det ekspeditionen til Tabuk i 630, som mange ikke gad rykke ud til. Muhammed mente, at en byzantinsk hær befandt sig i Tabuk. Men der var ikke så stor interesse for at tage afsted. Der var langt, der var tørke, og høsten var vigtig at få i hus. Det viste sig så også, da Muhammeds hær kom frem, at der heller ikke var nogen byzantisk hær i Tabuk, hvilket Allah nok burde have informeret Muhammed om på forhånd. Muslimerne kom dog alligevel hjem med bytte. Den muslimske hær blev nemlig i Tabuk i 20 dage, og byerne Dumat al-Janda, Adruh, Jirba, og Ayla "indgik fred" med muslimerne og gik med til at betale jizyah.
Gud hjalp ham dengang i hulen
Vers 9:40 hentyder ifølge den islamiske fortælling til dengang, hvor Muhammed og Abu Bakr skjulte sig i Thawr-hulen efter at være flygtet fra Mekka, hvor de flergudsdyrkende mekkanere ville slå Muhammed ihjel. Der blev sendt 100 kamelryttere afsted efter de flygtende, og rytterne fandt hulen og var på vej ind. Men så opdagede de et stort edderkoppespind i indgangen og ræsonnerede, at der ikke var nogen derinde. På den måde blev Muhammed og Abu Bakr reddet af Allah.
Medina hed ikke Medina endnu!
Vers 9:101 og 9:120 nævner "folk i Medina". Men den by, som vi i dag kender som Medina, hed jo Yathrib på "Muhammeds tid" og kom først senere til at hedde Madinat-Un-Nabi (Profetens by), senere forkortet al-Madinah (byen). Da "medina" egentlig bare betyder by, kan Medina i Koranen have været en hvilken som helst by. "Folk i Medina" kan blot have været byboere - i modsætning til beduinerne (ørkenaraberne).
Der blev sendt en sura ned og moskeen blev brændt
Vers 9:107 er tilknyttet denne historie: Nogle "hyklere" i Medina havde bygget moskeen al-Dirar. Det var den tredje moske i Medina, og de sagde, at den var for de syge. Men på vej hjem fra Tabuk-ekspeditionen blev vers 9:107 åbenbaret for Muhammed, hvorefter han sendte nogle af sine krigere i forvejen, og de brændte moskeen. Retfærdiggørelsen var, at de, som havde bygget moskeen, sammen med en kristen munk konspirerede med romerne og ville bekæmpe og fordrive Muhammed med hjælp fra dem. Det påståede plot blev således "afsløret" ved at der blev sendt en sura ned, akkurat som det bliver truet med i vers 9:64.
9/11-verset
Vers 9:111 kaldes af nogle for 9/11-verset. De mener, at datoen for terrorangrebet var valgt på grund af symbolikken og for at iscenesætte angrebet som Allahs vilje og nærmest profeteret i Koranen. Datoen er også symbolsk, fordi den markerer Islams hidtidige højdepunkt i kampen mod Vesten, nemlig da muslimerne stod uden for Wiens porte i 1683. D. 12. september 1683 angreb østrigske og polske tropper ottomannerne og trængte dem tilbage.
Dræb dem, der sætter andre ved Guds side, hvor end I finder dem ... (Sværdverset, vers 9:5)
(114) Sura 110: Hjælpen (3 vers)
Menneskene overgiver sig til Gud i flokke
Koranens sidste budskab til menneskeheden er:
1. Når Guds hjælp kommer, og sejren,
2. og når du ser menneskene i flokke træde ind i Guds religion,
3. lovpris da din Herre, og bed Ham om tilgivelse! Han er fuld af tilgivelse.
(Direkte gengivet fra Ellen Wullfs oversættelse)
------------ oOo ------------
Happy ending
Efter sejren over Mekka/Quraysh overgav mange arabiske stammer sig til islam, fortælles det. Enten af sikkerhedsgrunde eller fordi de ræsonnerede, at når Muhammed havde sejret over sit folk, så måtte han jo være profet. Kun to år efter erobringen var hele den arabiske halvø, ifølge islamisk historie,
domineret af islam og alle arabiske stammer var omvendt. Islam fortsatte sin sejrsgang under de efterfølgende kaliffer, og i løbet af kun 30 år var hele Mellemøsten erobret. 100 år senere, i 750, strakte det muslimske imperium sig fra Spanien i vest til Indien i Øst.
Mange har dog undret sig over, hvordan en lille håndfuld arabere fra en ukendt flække i Hedjaz' ørken på så kort tid kunne erobre det halvdelen af den kendte verden, og hvordan det kan være, at kristne kilder fra 600-tallet intet fortæller om, at de nye arabiske magthavere havde en særlig religion ved navn "islam" og heller ikke omtaler dem som "muslimer". Det er også et mysterium, at ingen skrev noget ned om profeten Muhammed og hans gerninger i de første 100 år efter hans død, til trods for han jo må formodes at have været et forbillede for alt, hvad erobrerne foretog sig. Det kan du læse mere om her:
De brune områder viser de arabiske erobringer år 661. Det mørkebrune område skulle være erobret under Muhammed.
