SURAER FRA MEKKA 619-620

RESUMÉ

Allah kunne sende et tegn hvis Han ville

Sura 26

Hvorfor har han ikke fået det som Moses fik?

Sura 28

Muhammed besøger himlen og får 10 bud

Sura 17

Det er et tegn at Allah tilintetgør byerne

Sura 11

Muhammeds tegn er Koranen og de 7 skræmmeeksempler

Sura 15

Tegn er nyttesløse over for de vantro

Sura 6

Muhammed besøger Helvede under sin rejse til himlene

(47) Sura 26: Digterne (227 vers)

Hvis jeg ville så kunne jeg give et Tegn

Allah fortæller, at Koranen er et tegn, det tydelige skrifts tegn (26:2). Han forklarer Muhammed, at hvis Han ville, så kunne Han sagten sende et tegn ned til fra himlen, som kunne gøre de vantro ydmyge (26:4). De vender sig væk og kalder det løgn. Allah undrer sig: Har de da slet ikke set alt det, Han har skabt? Alt det skabte er jo et tegn.

 

Allah gav Israels børn Faraos folks haver og skatte i arv

Allah fortæller igen om Moses. Allah gav ham besked på at gå til Faraos folk. Moses var bange for at blive kaldt løgner (26:12), og han frygtede også at blive straffet for det drab, han engang havde begået. Men Allah forsikrede Moses og Aron om, at de roligt kunne drage afsted med Hans tegn. Farao lod sig dog ikke overbevise, men så kastede Moses sin stav, som blev til en slange, og bagefter trak han sin hånd frem, og straks så den hvid ud (26:33). Derefter besejrede Moses Faraos troldmænd. Så fordrev Allah Faraos folk fra deres haver, kilder og skatte (26:57) og gav det i arv til Israels børn (26:59). Allah lod Moses dele vandet med sin stav. Sådan reddede Allah Moses' folk og lod Faraos folk drukne. Deri er der et tegn, siger Allah.

 

Abraham erklærede billedstøtterne for fjender

De fleste er ikke troende, konstaterer Allah. Så Muhammed skal læse beretningen om Abraham op for dem. Abraham kaldte de billedstøtter, som hans far og hans folk tilbad, for fjender (26:77). Han bad Allah om at lade ham være blandt de retfærdige, give ham et godt omdømme for eftertiden, og lade ham være blandt dem, der arver lyksalighedens have på genopvækkelsens dag. Abraham bad også Allah tilgive hans vildfarne fader. Men hverken sønner eller formue vil være til nogen nytte (26:88) på dommedag, hvor de vantro kommer i helvedesilden. Der vil ikke være nogen til at gå i forbøn for dem, og de ville ønske, de havde været blandt de troende. Deri er der et tegn, siger Allah.

De laveste fulgte Noah

Allah fortæller også om Noah. Hans folk beskyldte ham for løgn, da han sagde: Frygt Allah og adlyd mig! Noah forsikrede ellers, at han ikke krævede løn for det (26:109). Hans folk sagde: Skulle vi tro på dig, når de laveste følger dig? (26:111) Men Noah sagde, at han ikke kendte til, hvad de havde gjort, og at det alene var op til Allah at dømme dem (26:112). Han ville ikke jage en troende bort. Da truede hans folk ham med bortstening, hvis ikke han holdt inde. Noah bad Allah om at dømme mellem de troende og de vantro (26:118), og Allah frelste så Noah og de troende, og lod resten drukne. Deri er der et tegn, siger Allah.

Āds folk ville ikke ændre deres levevis

Også Ād beskyldte deres udsending for at lyve. De insisterede på at fortsætte deres levevis, for sådan havde deres fædre gjort, og de lyttede ikke til deres broder Hūd, da han sagde: Frygt Allah og adlyd mig! (26:131) Hūd forsikrede ellers, at han ikke forlangte nogen løn af dem. Så tilintetgjorde Allah dem. Deri er der et tegn, siger Allah. Men de fleste er ikke troende.

Thamūds folk mishandlede Allahs tegn

Salih fra folket Thamūd sagde det samme til sit folk: Frygt Allah og adlyd mig! (26:144) Han forsikrede også, at han ikke forlangte løn for det. Men de sagde: Du må være forhekset. Du er kun et menneske. Kom med et tegn, hvis vi skal tro på dig. Så viste han dem hunkamelen (se sura 91) og sagde, at de ikke måtte gøre den fortræd. Men de skar haserne over på den. Så straffede Allah dem. Deri er der et tegn, siger Allah.

Lots folk var blevet advaret

Også Lots folk beskyldte ham for at lyve. Han bad heller ikke om løn, men sagde blot: Frygt Allah og adlyd mig! (26:163). Lot sagde til sit folk, at de var gået for vidt, fordi de gik til mænd og ikke til deres koner. Men de truede med at fordrive ham, hvis ikke han holdt inde. Så frelste Allah Lot og hans familie, bortset fra en gammel kone, der sakkede bagud (26:171). Allah lod en ond regn ramme de andre. De var blevet advaret. Deri er der et tegn, siger Allah.

 

Shuaybs folk fik hvad de bad om

Shuayb sagde det samme til Skovtykningens folk (Madyan): Frygt Allah og adlyd mig. Han formanede dem om ikke at snyde med vægten. Men de sagde, at han kun var et menneske og beskyldte ham for løgn. Lad stykker af himlen falde ned over os, hvis du taler sandt, sagde de (26:187). Da kom Allahs straf over dem. Deri er der et tegn, siger Allah.

Koranen er et tegn

Allah uddyber, at Koranen er et tegn: Den er nedsendt fra alverdens Herre af en pålidelig ånd (26:193) og på et klart arabisk sprog. Den er lagt på Muhammeds hjerte, så han kunne advare. Det er et tegn, at den allerede findes i tidligere skrifter, og at de lærde blandt jøderne kender den (26:197).

 

Hvis den var blevet sendt ned til en, der ikke talte arabisk, så ville araberne jo ikke have troet på den (26:199). Allah er dog klar over, at de fleste først vil tro på den, når de møder straffen. Men Allah er ikke uretfærdig: Han har kun tilintetgjort byer efter at de er blevet advaret. Allah forsikrer, at det ikke er satanerne, der er kommet med den Koranen (26:210). Det er de slet ikke i stand til, og de bliver selvfølgelig holdt på afstand af den.

 

Allah ser dig, Muhammed

Muhammed får at vide, at han ikke må påkalde andre end Allah, for så bliver han straffet (26:213). Han skal tage imod enhver, der vil følge ham (26:215). Hvis de vantro sætter sig op imod ham, så skal han sige som Abraham: "Jeg siger mig fri af det I gør". Muhammed skal sætte sin lid til Allah. Allah er Den Hørende og Den Vidende, og Han ser Muhammed, når Han stiller sig op (26:218). 

De der kun hævner sig, og de der begår uret

Allah afslutter suraen med at loven, at satanerne vil komme ned over løgnerne og synderne - og over digterne, som de vildfarne også følger (26:224). Men ikke over dem, der tror og gør gode gerninger, og som kun hævner sig, når de har lidt uret.

 

De, der begår uret skal få at se, hvordan deres skæbne vil vende sig (26:227).

Se hele sura 26 på engelsk her

Toppen af siden

En mægtig profet

Moses. Det er et af Allahs tegn, at Faraos folk druknede.

 

Læg i øvrigt mærke til, at her i sura 26 og i Sura 7  kaster Moses sin stav og hans hånd bliver hvid efter at han er draget af sted til Farao. I Sura 20 sker det inden Moses drager afsted til Farao.

Ikke kritisk med sine følgere

26:111: Noahs folk sagde at de laveste følger ham. Se også vers 26:215: Muhammed skal tage imod enhver, som vil følge ham. 

 

  • Sura 11 - De ringeagtede fulgte Noah og hans søn druknede

Hun sakkede bagud

26:171: Allah fortæller i sura 27 nedenfor, at den gamle kone var Lots hustru. Se også: 

  • Sura 29 - Lots kone brugt som eksempel inden udvandringen til Medina

  • Sura 66 - Lots kone var faktisk troløs

Stykker af himlen faldt ned

26:187: De vantro gjorde engang grin med dette. I Sura 8 mindes Allah dengang de sagde: "Lad det regne ned over os fra himlen med sten"

Muhammed og digterne

26:224: Digte blev på Muhammeds tid brugt som et redskab til kritik. Muhammeds forhold til digtere var efter sigende anstrengt. I beretningerne om Muhammeds liv er der flere eksempler på digtere, som gjorde grin med Muhammed og senere blev dræbt. 

 

Et af de mere kendte eksempler på digtere, der blev dræbt, er Asmaa bint Marwan fra Medina, som blev dræbt mens et af hende børn lå ved brystet. Illustration: Zengabooks.

 

(48) Sura 27: Myrerne (93 vers)

Allah narrer dem, der ikke tror

Allah gentager, at Koranen er et tegn. Et tydeligt skrifts tegn (27:1). Den vil retlede de troende, men narre de, der ikke tror. Allah vil lade deres handlinger fremstå for dem i et smukt lys (27:4), men i virkeligheden har de en ond straf i vente.

 

Salomon kunne høre myren

Allah minder Muhammed om, hvordan Han talte til Moses fra ilden og viste ham sine tegn. De udsendte har intet at frygte fra Allah. Faraos folk, derimod, var gudløse og fornægtede Allahs tegn. Og se bare, hvordan det endte for dem.

 

Allah fortæller også, at David og Salomon fik viden. Salomon havde en hel hærskare af djinner, mennesker og fugle. Da hærskaren engang blev drevet ind i myrernes dal, var der en myre, der sagde til de andre myrer: Gå ind i jeres boliger, så de ikke knuser jer uden at vide det (27:18). Salomon blev fornøjet over myrens ord, så han bad Allah om at anspore ham til at være taknemmelig (27:19).

 

Dronningen af Saba overgav sig til Allah

Salomon fik derefter dronningen af Saba overbevist om Allahs storhed: Hun kom fra et vantro folk (27:43), der tilbad solen. Satan havde ladet deres handlinger fremstå i et smukt lys for dem og hindret deres vej til Allah (27:24). En dæmon blandt djinnerne fik hendes trone bragt til Salomon, så de kunne se, om hun ville lade sig retlede (27:41). Da dronningen så Salomons pragtfulde palads, overgav hun sig til Allah og sagde: Jeg har handlet uret mod mig selv!

Allahs budskab førte til strid

Allah minder om Salih, som forsøgte omvende Thamud fra det onde til det gode (27:46). Straks var deres samfund delt i to, der stredes mod hinanden. Deres huse ligger nu øde hen, fordi de handlede uret. Deri er der et tegn.

 

Allah minder også om Lot. Han forsøgte at advare sit folk, der skamløst gik til mænd i stedet for kvinder. De blev straffet med en ond regn, mens Lot og hans husfæller blev frelst. Undtagen hans kone, som Allah havde bestemt skulle være en af dem, der sakker bagud (27:57).

Bevis at jeres guder findes

Muhammed skal spørge sine tilhørere: Hvad er bedst? Allah eller det, I sætter ved Hans side? Han skal fortælle dem, at Allah kan bønhøre og retlede og gøre dem til efterfølgere på jorden (27:62). Allah har skabt alting første gang og vil gøre det igen. Hvis nogen påstår, at der findes andre guder end Ham, skal Muhammed sige: Kom med jeres bevis, hvis I siger sandheden! (27:64).

Bare vent. Der vil komme et dyr frem på dommedag

Men de vantro tror dog stadig ikke på, at man kan genopstå, når man er blevet til støv (27:67). De bliver også ved med at spørge, hvornår Muhammeds trussel så bliver til virkelighed (27:71). Muhammed skal sige, at det måske er tæt på, og at alt det skjulte står i et tydeligt skrift. Hvis man sætter sin lid til Allah, så følger man den åbenlyse sandhed. Allah fortæller, at Han på dommedag vil lade et dyr komme frem på jorden og tale til menneskene om, at de ikke troede på Hans tegn (27:82). Så vil de vantro blive kastet på hovedet i ilden (27:90). 

 

Jeg er blevet befalet at tjene Kabaens Herre

Allah siger: Jeg har kun fået befaling om at tjene Herren over dette sted [Kabaen], som Han har erklæret fredhelligt - og til at læse Koranen op. Den, der lader sig retlede, gør det til fordel for sig selv. Jeg er kun en advarer (27:91).

(UPS! Er vers 27:91 mon Muhammeds ord - og ikke Allahs?)

Se hele sura 27 på engelsk her

Toppen af siden

Allah og Satan gør det samme

27:4: Allah lader de vantros handlinger fremstå i et smukt lys

27:24: Satan lader Sabas folks handlinger fremstå i et smukt lys

Hun overgav sig til Allah

27:24: Dronningen af Saba så Salomons pragt og overgav til til Allah.

Det store dyr i åbenbaringen

Koranens dommedagsforestilling er tydeligt inspireret af Johannes' åbenbaring. Men forestillingen om dyret på dommedag er forskellig.

 

Koranen vers 27:82 siger, at der vil komme et et dyr frem på jorden, som vil tale med menneskene om deres manglende tro.

I Bibelen, hos Johannesvil både en drage, et dyr fra havet og et dyr fra jorden komme frem.

Om dyret fra havet fortælles: Det vil få givet magt, og mange vil tilbede det magtfulde dyr, som vil føre krig mod og besejre de hellige.

Om dyret fra jorden fortælles: Det vil udøve det første dyrs magt ved hjælp af tegn. Det vil forføre menneskene til at tilbede det første dyr. Det vil ved hjælp af det første dyrs billede få de, der ikke vil tilbede dyret, dræbt.

 

Dyret fra jorden tolkes ofte som den falske profet (også nævnt i åbenbaringen). Dyret fra havet tolkes som Satan.

 

(49) Sura 28: Historien (88 vers)

Historien om Moses uddybes

Allah fastslår igen, at Koranen er et tegn (28:2). Herefter fortæller Han igen om Moses og Farao, og denne gang uddybes dele af historien. Allah fortæller, hvordan Han rådede Moses' mor til at kaste ham i havet (28:7). Han fortæller også, hvordan Faraos hustru ville tage Moses til sig (28:9). Allah beskriver også episoden, hvor Moses slog en mand ihjel med et næveslag, hvorefter Moses kaldte sin handling for Satans værk og bad Allah om tilgivelse. Herefter måtte Moses flygte til Midyan. Allah gentager historien om ilden, hånden der blev hvid og staven, der blev til en slange. I denne fortælling sker disse mirakler det inden Moses drog til Farao (se noten om Moses i sura 26).  

I denne version af historien optræder nu også Hāmān. Farao giver ham besked på at bygge et højt tårn, så Farao kan stige op og se om Allah er der, eller om Moses lyver. Farao og hans hærstyrker var hovmodige, og Allah kastede dem derfor i havet (28:40). Moses fik så Skriften, efter at Allah havde tilintetgjort "de tidligere slægtled".

Hvorfor har han ikke fået det som Moses fik?

Allah siger til Muhammed, at han skal advare et folk, som ingen tidligere har advaret (28:46). De skal ikke kunne sige, hvis ulykken rammer, at de ikke fik muligheden for at følge Allahs tegn. Men da Allah så sendte dem sandheden, spurgte de bare: Hvorfor har han ikke fået noget ligesom det, som Moses fik? (28:48).

 

Men Allah forklarer: De var jo også vantro over for Moses' tegn. Muhammed skal sige til dem, at de jo bare kan komme med et Skrift, der er bedre end Toraen og Koranen - hvis de kan! (28:49). De er vildfarne og handler uret. Men dem, som Allah har givet Skriften før, de tror på Koranen og kalder den "sandheden fra vores Herre" (28:53). De vil få deres belønning. Allah siger til Muhammed: Du kan ikke retlede dem, du helst vil (28:56). Allah retleder hvem Han vil. 

 

De vantros bekymring

En af de vantros bekymringer er, at hvis de følger Koranen, bliver de revet bort fra deres land (28:57), hvis de lytter til Muhammed. Men Allah fortæller, at Han jo netop har tilintetgjort byer, fordi folkene ikke lyttede til Han udsendinge. På dommedag vil alle folk blive spurgt, hvad de svarede Allah udsendte, da de kom til dem. De vantro vil blive spurgt: Hvor er de nu, dem som I hævdede var ved Allahs side? (28:74). Der vil blive sagt til dem: Kom frem med jeres bevis! Da vil sandheden gå op for dem.

 

Kora og hans viden var et dårligt forbillede

Allah fortæller Kora fra Moses' folk som et læreeksempel: Kora havde fået rigdom af Allah, men han gik for vidt og mente, at rigdommene var opnået i kraft af hans egen viden (28:78). De fra hans folk, der elskede det jordiske liv, så op til ham og ønskede, at de havde fået det samme som han. De tænkte: Han har lykken med sig. Men så lod Allah Kora og hans hus synke i jorden. De, der dagen før havde ønsket sig i hans sted, måtte nu sige: Det ser ud til, at det ikke går de vantro godt (28:82).

 

Allah formaner til sidst Muhammed på det strengeste: Han må ikke lade de vantro holde ham borte fra Allahs tegn, og han må ikke være en af dem, der sætter andre ved Hans side (28:87). Alt går til grunde, undtagen Allah.

Se hele sura 28 på engelsk her

Toppen af siden

Faraos hustru

Ifølge Det Gamle Testamente var det Faraos datter, som tog Moses til sig. På billedet ses Moses' søster Miriam, som fortæller, at hun kender en, der kan amme Moses. ​Faraos hustru har en høj stjerne hos Muhammed (se Bukhari 3411), og i sura 66 fremhæver Allah hende og Maria som mønster-eksempler for Muhammeds koner.

Hāmān

Se hvem  Hāmān var i sura 40.

Skriftens folk tror på Koranen

Se også: Skriftens folk kaster sig grædende ned i tilbedelse. Sura 17 

Hvem var Kora?

I Det Gamle Testamente var Kora en mand, der sammen med 250 levitter udfordrede Moses' lederskab. Deres opsætsighed resulterede i, at jorden åbnede sit gab og slugte dem alle samme, inklusiv deres familer og alle deres ejendele, og de røg direkte ned i dødsriget.  

 

(50) Sura 17: Natterejsen (111 vers)

Natterejse til det fjerneste bedehus

Allah starter med at prise Ham, der lod Muhammed rejse om natten fra Kabaen til det fjerneste bedehus for at vise ham Allahs tegn (17:1).

Advarsel til Israels børn

Allah fortæller, at han gav Skriften til Moses for at retlede Israels børn. I Skriften har Allah forkyndt, at Israels børn to gange vil skabe fordærv på jorden og blive straffet for det. Det er til deres egen fordel, hvis de handler rigtigt. Første gang vil Allahs tjenere (17:5) drage hærgende gennem husene. Anden gang vil de trænge ind i Templet og ødelægge alt. Allah advarer: Hvis de skaber fordærv igen, vil Han også straffe dem igen (17:8).

 

Omvend jer - det er til jeres egen fordel

Allah siger, at det er Koranen, der viser viser den mest rigtige vej. De, der tror, kan se frem til en stor løn, mens der venter en pinefuld straf til dem, der ikke tror. Alle vil få deres skrift fremlagt på dommedag, og hvis man har ladet sig retlede er det til egen fordel. Hvis ikke er det til skade for en selv.

Proceduren for tilintetgørelse af byer

Allah er dog retfærdig, så straffer kun efter at have sendt en udsending ud. Proceduren er: Når Allah ønsker at tilintetgøre en by, så sørger Han for, at de, der lever i vellevned i byen opfører sig gudløst. Så kommer udsendingen og advarer dem, hvorefter ordet kan gå i opfyldelse og Allah kan jævne byen med jorden (17:16).

 

I det jordiske liv giver Allah sine gaver til hvem Han vil. Nogle bliver begunstiget frem for andre. Men Allah har skabt Helvede til dem, der går efter det flygtige liv. Det er meget bedre at stræbe efter det hinsidige. Der er nemlig højere rangtrin og større begunstigelse (17:21).

Allahs version af de ti bud

Allah åbenbarer nu noget af sin visdom. Der er ti anvisninger: 

  • Sæt ikke nogen gud sammen med Allah (17:22)

  • Vær gode mod jeres forældre (17:23)

  • Giv til slægtninge, fattige og vejfarende (17:26) men vær heller ikke for rundhåndet (17:29)

  • Dræb ikke jeres børn af frygt for at blive forarmede (17:31)

  • I må ikke nærme jer utugt (17:32)

  • Tag ikke et menneskes liv, med mindre det sker med rette (17:33). Hvis nogen bliver dræbt med urette, er hans nærmeste bemyndiget. Men denne må ikke gå for vidt med drab.

  • Gå ikke efter forældreløses formue (17:34)

  • Snyd ikke med vægten (17:35)

  • Følg ikke noget, hvorom du ingen viden har (17:36)

  • Gå ikke knejsende omkring på jorden (17:37)

 

Alt dette er ondt og forhadt hos Allah. Allah uddyber det første bud: Hvis man sætter nogen anden gud sammen med Allah, bliver man kastet i Helvede (17:39), og det er groft fornærmende at påstå, at Allah skulle have taget sig døtre blandt englene (17:40), mens man selv har fået sønner.

 

Allah svarer på ofte stillede spørgsmål

Allah har fremlagt alt i Koranen for at Muhammed kan påminde sit folk. Men alligevel kan Allah konstatere, at folks modvilje kun øges, når de bliver påmindet (17:41). Allah hjælper derfor Muhammed med svar på nogle spørgsmål:

 

  • Når de påstår at Allah har døtre: Hvis der var andre guder, så ville disse jo stræbe efter at komme tæt på Allah. Nej, Allah er højt hævet over de andre (17:43). De vantros afguder konkurrerer faktisk om, hvem der kommer Allah nærmest (17:57).  

  • Hvorfor afviser folk Koranens budskab? Det er fordi Allah har sat et usynligt forhæng op mellem dem og Muhammed, når han læser Koranen op. Allah har dækket deres hjerte til, så de intet forstår (17:46)

  • Når de siger at de troende følger en mand, der er forhekset: (17:47) Det er fordi de selv er faret vild (17:48).

  • Skal vi virkelig genopvækkes, når vi er gået i forrådnelse? (17:49) Muhammed skal sige: Ja, om I så var sten eller jern! (17:50)

  • Hvem skal så bringe os tilbage? Svaret er: Ham der har skabt jer første gang.

  • Ha! Hvornår det så vil ske? Det kan meget vel være snart (17:51). Der findes ikke den by, som Allah ikke vil tilintetgøre eller straffe inden opstandelsens dag. Det er nedfældet i Skriften (17:58).

 

Allah sender ikke tegnene, fordi der er dårlige erfaringer med det

Allah forklarer Muhammed, han har begunstiget nogle profeter frem for andre (17:55). David fik fx salmer. Det, der afholder Allah fra at sende tegnene, er, at de tidligere slægter har kaldt dem for løgn (17:59). Der er dårlige erfaringer: Allah sendte jo Thamūd hunkamelen, men de mishandlede den. Derfor sender Allah nu kun tegn, når Han vil vække frygt. Men Allah har ladet Muhammed se et syn. Det, han så, havde Allah kun skabt for at sætte menneskene på prøve. Allah fortæller, at Muhammed har set det forbandede Zaqqumtræ (17:60). 

De ville have taget Muhammed til sig som ven

Allah minder Muhammed om, hvordan de vantro engang nær havde lokket ham bort fra Allahs lære, så han sagde noget forkert om Allah. De ville have taget Muhammed til sig som ven (17:73). Hvis ikke Allah havde støttet ham, ville han næsten have givet efter - og så ville Allah have straffet ham dobbelt, både i livet og i døden (17:75).

De havde nær skræmt Muhammed bort

Allah fortæller, at de vantro også nær havde skræmt Muhammed bort og fordrevet ham (17:76). Men hvis det var lykkedes, ville det være gået dem, som det det plejer at gå, når udsendinge forlader deres by: Tilintetgørelse! Allahs sædvane på det punkt er ikke ændret. Allah vejleder Muhammed i at bede ekstra. Han skal bede om at få bemyndigelse og hjælp, og han skal sige: Sandheden er kommet og bedraget gik bort (17:81). Muhammed får at vide, at han har fået en stor gunst fra Allah. Allah kunne fjerne alt, hvad Han har åbenbaret, hvis Han ville. Så ville Muhammed ikke have nogen til at tale sin sag over for Allah. 

Allah svarer på flere spørgsmål

Allah giver nu flere svar, som Muhammed kan give vantro, når de spørger:

 

  • Når de spørger om ånden, dvs. Gabriel: Den udgår af Allahs befaling. I har kun lidt viden. Et menneske ville aldrig kunne fremstille noget som denne Koran (17:88). Ikke engang mennesker og djinner, hvis de slog sig sammen!

  • Når de siger: Vi vil ikke tro dig før du viser os nogle tegn, eller: Vi vil ikke tro på din opstigning (17:93) før du sender et skrift ned til os, som vi kan læse op. Muhammed skal sige: Jeg er blot et menneske og en udsending .

  • Når de spørger, hvorfor Allah kun har sendt et menneske: Hvis det var sådan, at engle roligt kunne vandre omkring på jorden, så havde Allah selvfølgelig sendt en engel ned (17:95)

  • Når de er skeptiske overfor, at der ikke er nogle vidner på, at Muhammed får budskabet fra Gabriel: Muhammed skal sige: Allah er tilstrækkelig som vidne (17:96). De, som ikke tror, vil blive ført til Helvede i samlet flok på opstandelsens dag, med ansigtet mod jorden.

De, der har viden, kaster sig ned i tilbedelse

Allah slutter af med at understrege, at Koranen er sandheden. Skriftens folk, som har fået viden inden Koranen kom, kaster sig nu grædende ned i tilbedelse (17:109), når hører Koranen. 

Men de, der holder op med at tro efter at have været troende, og som har åbnet deres hjerte for vantroen, dem vil Allahs vrede komme over, og de har en vældig straf i vente.

Se hele sura 17 på engelsk her

Toppen af siden

Templets ødelæggelse

17:8: Jerusalems 2. ødelæggelse i år 70. Templet ødelægges af romerne. Allah havde forudsagt det, siger Han selv, og det kan ske igen. Jerusalems første ødelæggelse var i 586 f. Kr. hvor Babylonerne brændte templet og hærgede byen.  

Kunstner: Nicolas Poussin

De ti bud

17:9: Koranen viser vejen til det, der der mere rigtigt. Da Moses trådte ned fra bjerget med de ti bud oplevede hele folket tordenbragene og lynglimtene og hornklangen og så bjerget hyllet i røg. Ingen kunne være i tvivl om, at det måtte være guddommeligt. Læs historien i Det Gamle Testamente

De sataniske vers spøger igen

Vers 17:73 handler om episoden med de sataniske vers. Se også:

 

  • Sura 53 - her skulle de sataniske vers have stået

  • Sura 25 - de vantro siger at de nær var blevet forledt

Muhammeds rejse til himlen

Vers 17:1, 17:60 og 17:93 hentyder til Muhammeds natterejse. Historien er, at Muhammed på én nat først foretog en rejse til "det fjerneste bedested", dvs. Jerusalem, hvor al-Aqsa moskeen i dag ligger. Her bad han til Allah. Derefter steg Muhammed sammen med englen Gabriel op i himlen, hvor han blandt andre mødte Adam, Jesus, Moses og Abraham. Han mødte også Allah og forhandlede med Ham om, hvor mange gange, folket skulle bede. Episoden er beskrevet i adskillige hadith, fx denne. Natterajsen regnes som et af Muhammeds mirakler.

Muhammed på himmelfart, på den himmelske hest Buraq, som betyder "lyn"

 

51) Sura 10: Jonas (109 vers)

Allah har fremlagt sine tegn nøjagtigt

Allah taler fortsat om tegn og pointerer, at disse vers er det vise skrifts tegn. Menneskene undrer sig fortsat over, at en af deres egne er udsendt som advarer, og de vantro kalder Muhammed for troldmand. Men Allah har skabt himlene og jorden på 6 dage, hvorefter Han satte sig på tronen (10:3). Og Han vil skabe alle igen på dommedag, så de kan få gengæld for deres handlinger: De troende vil komme i lyksalighedens haver, og de vantro, som er tilfredse med de jordiske liv (10:7), vil brænde i helvedesilden og drikke kogende vand, Dette fordi de var vantro (10:4). Allah har fremlagt sine tegn nøjagtigt for dem, der har viden: Han har skabt solen til at skinne og månen som et lys (10:5), og Han har givet månen faser, sådan, at man kan beregne årstal. Forskellen mellem nat og dag er også et tegn.

 

De ser deres handlinger som noget godt

Mange påkalder kun Allah, når de har brug for hjælp. Men når Han så har fjernet deres modgang, glemmer de alt om det. De tror, de gør noget godt, men de handler uret. Allah har tidligere tilintetgjort folk, der ikke ville tro, selvom deres udsendinge bragte de klare beviser (10:13)

Kan vi ikke få lavet om på Koranen?

Når Muhammed læser Allahs tegn op som klare beviser (10:15), så beder de vantro om at få en anden Koran eller at få lavet om på den. Muhammed skal sige, at han jo ikke kan sætte sig op mod Allah. I så fald ville han blive straffet. De må komme til fornuft: Hvis ikke det havde været Allahs vilje, at de skulle kende Koranen, så havde Muhammed jo ikke læst den op for dem (10:16).

 

Det bliver fundet på list mod Allahs tegn

De vantro undrer sig stadig over, hvorfor Allah ikke bare har sendt et tegn ned til Muhammed. Profeten skal sige: Vent bare. Kun Allah kender det skjulte. (10:20). Allah fortæller, hvordan der ofte bliver fundet på list imod Hans tegn. Fx når Han har reddet nogle fra uvejr på havet. Så går de bare tilbage igen og nyder det jordiske liv (10:23). På dommedag vil ingen redde dem. Det er akkurat, som når Allah først sender regn og gør jorden frugtbar. Så tror jordens ejere, at de har magt over den. Men så mejer Allah det hele ned. Sådan fremlægger Allah sine tegn nøjagtigt (10:24)

De, der handler godt, har det skønneste i vente, men de, der har begået onde handlinger vil få en gengældelse, der svarer dertil: Fornedrelse og Ilden. Til evig tid (10:27).

 

Ingen andre end Allah kunne have fundet på Koranen

Allah forsyner Muhammed med argumenter for, hvorfor man alene skal følge Allah:

 

  • Kan de andre måske skabe første gang og derpå bringe det tilbage? (10:34)

  • Retleder nogle af de andre måske til sandheden ligesom Allah? (10:35)

  • De, der tror på andre ud over Allah, følger kun løse formodninger (10:36)

  • Ingen andre end Allah kunne finde på denne Koran, og der er ingen tvivl om, at den er en nøjagtig fremlæggelse af Skriften (10:37).

 

Allahs ord kan ikke ændres

De vantro siger ganske vist, at Muhammed har fundet på den. Men kan de måske komme med en sura magen til? (10:38). Nej. De kalder det blot for løgn, fordi de ikke fatter betydningen. Man kan bare se, hvordan det gik med dem, der tidligere kaldte det for løgn! De blinde vantro vil fortryde, når de ser straffen. Allah ved alt, hvad der bliver sagt og gjort - også når Muhammed læser op af Koranen! (Så pas på!) Alt er optegnet i et tydeligt skrift. Allahs venner har intet at frygte, og Muhammed skal ikke lade sig påvirke af det, de vantro siger. Allahs ord kan ikke ændres - det er den vældige sejr (10:64).

Allah bevarede Faraos krop som et tegn

Muhammed skal fortælle dem om Noah. Hans folk kaldte ham løgner - og se hvordan det gik med dem. De var blevet advaret. Han skal også fortælle dem om Moses. Da Moses og Aron viste Farao og hans øverste Allahs tegn, kaldte de det trolddom og sagde: Er du kommet til os for lede os væk fra det, vore fædre holdt sig til, for at I to kan få magt i landet? Vi tror jer ikke! (10:78).

Men Moses og Aron fik deres folk til at sætte deres lid til Allah. Allah åbenbarede, at de skulle sørge for at lave en bederetning i deres huse og holde bøn (10:87). Herefter bad Moses Allah om at udslette Faraos rigdom (10:88), og det endte med at Farao druknede. Da Farao var druknet, ville han omvende sig over for Allah. Allah besluttede så at bevare hans krop som et tegn til de kommende slægter (10:92).

 

Hvis Muhammed er i tvivl om dette, så kan han blot spørge nogle af Skriftens folk.  Muhammed skal ikke være blandt dem der tvivler, eller blandt dem, der kalder Allahs tegn for løgn. For så vil han være blandt de fortabte (10:95)

Hvis Allah ville, var alle troende

Allah fortæller, at der aldrig nogensinde har været by, der ville tro. Jonas’ folk var de eneste. Så ophævede Allah den straf, Han ellers havde tiltænkt dem. Hvis Allah ville, så troede alle (10:99). Muhammed kan ikke tvinge dem. Ingen kan tro uden Allahs tilladelse. Muhammed skal blot fortsætte med at fortælle om Allahs tegn. Også selvom hverken tegn eller advarsler hjælper på dem, der ikke tror. Han skal fortælle dem, at det er til deres egen fordel, hvis de tror - og hvis ikke, så er det til skade for dem selv. Muhammed er ikke deres værge. Han skal blot følge Koranen og holde ud indtil Allah fælder sin dom. Allah er den bedste dommer (10:109)

Se hele sura 10 på engelsk her

Toppen af siden

Skabelsen - et tegn

10:3: Når Allah kan skabe dette på 6 dage, plus solen og månen til at lyse op, mon så ikke også Han kan klare at skabe det hele igen på dommedag?

Læs om skabelsen:

Derfor er den guddommelig

10:37: Ingen andre end Allah kunne have fundet på den. Se også:

 

  • Sura 17 - Selv hvis mennesker og djinner hjalp hinanden ville de ikke kunne lave noget som denne Koran

Faraos krop er bevaret

10:92: Allah har bevaret Faraos krop. Billedet viser mumien af Ramses II. Ifølge muslimske hjemmesider er der er fundet salt i ham, hvilket beviser, at han var Farao og at Koranen er sand. Se fx her.

 

(52) Sura 11: Hud (123 vers)

Meningen med det hele

Allah siger: "Jeg er jer en advarer" (11:2) Herefter fortæller Han om, hvordan Allah skabte jorden på seks dage, og at Hans trone var over vandet. Allah forklarer, at det hele er skabt for at sætte menneskene på prøve og se, hvem der handler smukkest (11:7).

Er Muhammed flov?

Allah antyder, at Muhammed af skam fortier noget af det, Allah har åbenbaret for ham. For de vantro spørger jo, hvorfor der ikke er blevet sendt en engel sammen med ham (11:12), eller de siger, at han har fundet på det. Muhammed skal fastholde, at han kun er en advarer. Han skal sige: Så kom med ti suraer magen til, som I har fundet på (11:13).

 

Man skal ikke tvivle! De, der tror, har et klart bevis at holde sig til med Koranen. Beviset er, at et vidne nu læser det op, og at Moses' skrift jo forelå før, og var et forbillede (11:17)

 

Allah pointerer igen, at de, der finder på løgne om Ham og lægger hindringer for andres vej til Allah vil være fortabte (11:22). Men de, der tror og gør gode gerninger hører til i Haven. De vantro er blinde og døve, mens de troende er seende og hørende. De står ikke på lige fod (11:24).

Allah fortæller nu mere om, hvad de tidligere udsendinge har været udsat for at modstand og spot.

  • Noah, en hidtil skjult version af historien (11:49): Hans folk sagde til ham: Noah, du er kun et menneske, og det er kun var de mest ringeagtede, der følger dig. De sagde: Rent ud sagt; I har ikke noget fortrin frem for os, og vi tænker, at I lyver (11:27). Noah sagde, at han havde et klart bevis, som dog var usynligt (11:28). "I er uvidende", sagde han. Allah ville straffe mig, hvis jeg jog de troende bort. Hans folk sagde: Noah, du har stredes med os om dette længe. Bring os nu det, du truer os med. Eller har du fundet på det? (11:35). Så åbenbarede Allah for Noah, at kun de, som allerede tror, vil tro. Noah fik besked på at laste skibet med sin familie, to af hvert slags dyr samt de troende. Så blev der sagt: Bort med de folk, der handler uret (11:44). Noahs søn blev tilbage, og Noah råbte: "Kom med. Du skal ikke være sammen med de vantro". Men sønnen mente, han kunne søge tilflugt på et bjerg. Noah anråbte Allah og sagde "han er min søn". Men Allah sagde: Noah, han er ikke en af din familie. Bliv ikke en af de uvidende" (11.46). 

  • Hūd: Han blev sendt ud for at advare sit folk med samme budskab som Noah: Tjen ikke andre guder end Allah. Hans folk sagde til ham: Hūd, du har ikke bragt os noget klart bevis. Vi vil ikke opgive vores guder alene på dit ord. Vi tror ikke på dig (11: 53). En af vore guder må have ladet noget ondt fare i dig. Hūd sagde sig derpå fri af deres afguder og advarede: Hvis I vender jer bort, vil Allah lade et andet folk følge efter jer. Men folket afviste Allahs tegn og fulgte deres tyranner. De blev udslettet. Bort med Āds folk (11:60). 

  • Sālih blev også sendt ud. Hans folk sagde: Sālih, vi havde forhåbninger til dig før dette. Vil du forbyde os at tjene det, som vore fædre har tjent? Vi er stærkt tvivlende (11:62). Sālih sagde, at han havde et klart bevis, og at ingen ville kunne hjælpe ham mod Allah, hvis han satte sig op mod Ham. "I bringer mig kun i fortabelse", sagde han. Så kom Allahs hunkamel til dem som et tegn, men de kar de haserne over på den. Efter tre dage kom "skriget" over dem, og bagefter lå de livløse i deres boliger. Bort med Thamud (11:68)

 

  • Abraham: Følte sig først utryg ved Allahs udsendinge, men de sagde "frygt ikke" og fortalte, at de var sendt ud til Lots folk". Så kom hans hustru til at le. Derefter gav de hende det gode budskab om Isak (11:71). Hun spurgte, hvordan hun, som var gammel, kunne få et barn. Men de sagde: Allahs velsignelse være over jer, I Husets folk" (11:73). Abraham prøvede at tale dem fra at udslette Lots folk, men fik at vide, at han skulle holde sig fra det. Afgørelsen var faldet. 

  • Lot: Da udsendingene var hos Lot, kom byens mænd, som tidligere havde begået onde handlinger, til Lots hus. Lot tilbød dem at tage sine døtre. Men mændene sagde: "Du ved at vi ikke har ret til dine døtre. Du ved, hvad vi vil" (11:79). Udsendingene fortalte Lot, at han skulle tage afsted, og at ingen måtte kigge sig tilbage. Kun Lots hustru. Hun skulle nemlig rammes af det samme som de andre (11:81). Næste dag blev byen ødelagt i en regn af sten.

 

  • Shuayb blev sendt ud til Madyan med samme budskab som de andre: Tjen ingen anden gud end Allah. Hans folk sagde: Shuayb, befaler din bøn dig, at vi skal opgive det, som vore fædre har tjent, eller at vi ikke må gøre med vor ejendom, hvad vi vil? (11:87). Shuayb sagde, at han havde et klart bevis. "Jeg ønsker ikke at komme på kant med jer med det, jeg forbyder jer", sagde han. "Bed om tilgivelse, så I ikke bliver ramt af det samme som de andre folk". Men de sagde: Shuayb, vi forstår ikke hvad du siger, og vi ser, at du er svag blandt os. Hvis det ikke var for din slægt, ville vi bortstene dig. Du betyder intet for os (11:91). Da sagde Shuayb: "I kan handle, som I vil! Også jeg handler. I skal få at se". (11:93). De blev tilintetgjort. Bort med Madyan (11:95).

  • Moses blev sendt ud med Allahs tegn og en klar bemyndigelse. Men folket fulgte Farao. Han vil gå i spidsen for sit folk på dommedag og lede dem lige ned til Ildens drikkested (11:98). Det er deres forbandelse.

 

Sådan griber Allah fat i byerne, fordi der handles uret i dem. Det er et tegn (11:103).

 

Hold ud

Allah siger til Muhammed og de troende: Hold ud og hold bøn ved dagens to yderpunkter og om natten. Gode gerninger vil få onde til at forsvinde (11:114) Hvis Allah ville, kunne Han have gjort menneskene til ét fællesskab. Men nogle vil altid være uenige. På den måde vil Allahs ord komme til at gå i opfyldelse: At Han vil fylde Helvede med djinner og mennesker tilsammen (11:119) [se også sura 38 ].

Allah fortæller Muhammed alt dette om de tidligere udsendte for at styrke hans hjerte. Når de siger ham imod, skal han skal blot sige det samme som Shuayb: "I kan handle, som I vil. Også vi handler!"

Se hele sura 11 på engelsk her

Toppen af siden

Den lille forskel

11:7: I Koranen er det tronen, der svævede over vandene, i Biblen er det Guds ånd.

De ringeagtede fulgte Noah

11:27: En ny udvikling af fortællingen fra sura 26. I sura 6 får Muhammed besked på, ligesom Noah ikke at vise nogle af sine følgere bort. 

Lot tilbyder sine døtre

11:78: Lot tilbyder sine døtre til sit folk, der tidligere have hengivet sig til onde gerninger. Se også: 

Gode gerninger ophæver onde

Vers 11:114 blev ifølge en hadith åbenbaret, da en mand havde kysset en ikke tilladt kvinde og informerede Muhammed om det. Så åbenbarede allah vers om at hvis man bad om natten, så ville det kunde opveje de mindre synder. Manden spurgte så: Gælder det kun for mig? Muhammed svarede, at det gælder alle troende.

(Riyad as-Salihin 1044)

 

(53) Sura 12: Josef (111 vers)

Jakob advarede Josef

Allah indleder igen med at Koranen er et tegn (12:1). Han fortæller historien om Josef og hans brødre: Josef fortalte sin far, at han havde drømt, at stjernerne, solen og månen bukkede for ham. Jakob advarede ham om at fortælle sine brødre om drømmen, for så ville de lægge onde planer. Satan er nemlig en åbenlys fjende af mennesket (12:5). Alligevel skete det, og brødrene lagde onde planer. De kastede Josef i brønden, kom falsk blod på hans tøj, og Josef blev solgt og endte i Ægypten. Her lærte Allah Josef at tyde drømme.

Josef bad Allah om hjælp mod begær og kvindelist

I Ægypten prøvede hustruen til ham, Josef boede hos, at forføre ham. Men Allahs advarende tegn reddede Josef: Han ville ellers have begæret hustruen. Men Allah ville afvende det onde og skamløse fra Josef (12:24). Josef stod imod og afviste hende. Hustruen prøvede at beskylde Josef for at ville gøre hende fortræd, men hun blev afsløret ved at Josefs tøj var flænget i ryggen og ikke foran. Hendes mand sagde: "Dette hører til jeres kvindelist. Jeres list er vældig" (12:28) Kvinderne i byen sladrede forarget om skandalen, men så inviterede hun dem på besøg, så de selv kunne se Josef. Alle kvinderne skar sig i hænderne, da de så, hvor smuk han var. Hustruen ville have Josef i fængsel, hvis ikke han gjorde som hun ville. Men Josef bad Allah om hjælp til mod deres kvindelist, så han ikke ville føle attrå efter kvinderne og blive en af de uvidende (12:33). Så kom han i fængsel, trods sin uskyld.

 

Josef prædikede islam i fængslet

I fængslet tydede Josef drømme for to af sine medfanger. Han belærte dem også om, at der kun er én gud, at alene Allah kan dømme, og at dette er den rette religion (12:40). Så hjalp Josef Kongen med at tyde drømmen om de syv fede og de syv magre køer. Josef kom ud af fængslet. Han blev renset for historien med kvinderne, som indrømmede, at Josef var uskyldig. Josef fortalte kongen om, hvordan Allah havde forbarmet sig dengang, hvor sjælen ellers havde påbudt det onde (12:53) Josef blev en mægtig mand.

Jakob vidste, at han ikke skulle opgive håbet

Da hungersnøden indtraf, kom Josefs brødre til Ægypten for at få forsyninger. Josef krævede, at de skulle bringe deres yngste bror til ham, og det gjorde de. De lovede Jakob at bringe ham hjem igen. Men Josef holdt ham tilbage under påskud af, at han havde stjålet kongens drikkeskål, og brødrende måtte tage tilbage uden deres bror. Men Jakob var en sand troende. Han sagde til brødrene: Opgiv ikke håbet om Allahs medlidenhed. Kun de vantro opgiver håbet om Allahs medlidenhed" (12:87). Han sagde også: "Jeg ved noget fra Allah, som I ikke ved (12:86). Hav tålmodighed".

Satan var skyld i det hele

Historien endte med at Josef afslørede sin identitet for sin familie, og alle faldt ned i tilbedelse. Allah havde gjort Josefs drøm til sandhed. Allah hjælper sine udvalgte. Det var Satan, der satte ondt blod mellem Josef og hans brødre. Josef overgav sig til Allah i taknemmelighed og bad om at, at Allah ville sætte ham blandt de retfærdige (12:101

 

Hjælpen kom, når udsendingene havde opgivet

Allah fortæller Muhammed, at selvom Muhammed ville ønske det, så er de fleste er ikke troende (12:103). De fleste tror på Allah, men de sætter andre ved Hans side (12:106). Det er ikke godt nok. De kan ikke vide sig sikre for Allahs straf. Muhammed skal fortsætte med at kalde dem til Allah.

Muhammed får at vide, at når de tidligere udsendinge havde opgivet håbet og følte sig beskyldt for at lyve, så kom Allahs hjælp altid til dem. Så frelste Allah de troende, mens de, der forbrød sig fik Hans magt at mærke (12:110).Dette er ikke fortællinger, der er opfundet. Det er en bekræftelse af det, der forelå tidligere, en nøjagtig fremlæggelse af alting" (12:111).

Se hele sura 12 på engelsk her

Toppen af siden

Begær og kvindelist

Potifars hustru prøver at forføre Josef. Se forskelle og ligheder ved at læse Biblens historie om Josef

Historien om Kvinderne og knivene stammer fra den jødiske Misdrash, som blandt andet indeholder gamle folkesagn og historier. Her er det forklaret, hvad Allahs tegn var (han så Jakob), og at kvinderne havde knive, fordi de skulle bruge dem til at spise frugt.

Kun de vantro opgiver håbet

Josef genforenes med Jakob og sine brødre.

Bekræftelse af det tidligere

Se også tidligere:

Sura 35 - Koranen er en bekræftelse

Sura 26 - Det er et tegn at Koranen findes i de tidligere skrifter

 

(54) Sura 15: al-Hidjr (99 vers)

De vantros tid skal nok komme

Allah indleder med, at Hans ord er "Skriftens og en tydelig Korans tegn" (15:1). Han forsikrer Muhammed: De vantro nyder livet nu, men de skal få se. De vil komme til at ønske, at de havde overgivet sig til Allah. Intet folk kan ændre på den tidsfrist, Allah sat for, hvornår deres by skal tilintetgøres. De vantro siger, at Muhammed er besat, og de spørger, hvorfor han ikke bringer dem englene, hvis han taler sandt (15:7). Men udsendinge er altid blevet spottet (15:11) - og Allahs sædvanlige indgreb har altid fundet sted efterfølgende (15:13).

 

Sataner forfulgt af stjerneskud

Allah siger, at selv hvis Han åbnede himlens porte for de vantro, ville de stadig ikke tro. Han har sat stjernebilleder på himlen, og han bevogter den mod sataner. Bortset dog fra de sataner, der lytter i smug - de bliver forfulgt af et stjerneskud (15:18). Allah har bredt jorden ud og sat bjerge på den og forsørget mennesket med forråd og vand. Han har skabt mennesket af ler, af fugtigt mudder (15:26), og djinnerne har Han skabt af ild (15:27).

Allah lokkede Satan på afveje

Allah fortæller igen historien om djævelen Iblīs, som nægtede at kaste sig ned for mennesket. Allah bortviste ham, men gav ham henstand indtil den fastsatte dag. Fordi Allah lokkede Iblīs på afveje vil Iblīs indtil dommedag lokke alle på afveje ved at lade det jordiske fremstå for dem i et smukt lys (15:39). Undtagen de troende, som er rene af hjertet. Allah syntes, at dette er er "en ret vej" (15:41). De der følger Satan vil mødes i Helvede, som har syv porte (15:44). De gudfrygtige kommer i haver med kildevæld. Han vil trække deres had ud af deres hjerter, og de vil ligge som brødre på lejer over for hinanden. 

Lot tilbyder sine døtre til de fulde mænd

Allah befaler nu Muhammed at fortælle om Abraham og Lot. Da Abraham fik besøg af Allahs udsendinge, ville han først ikke tro på det gode budskab om Isak. Men så lod han sig overbevise og sagde: Hvem andre end de vildfarne kan miste troen på sin Herres barmhjertighed? Lot kendte ikke udsendingene, men han beskyttede sine gæster, da byens mænd kom. De ravede berusede rundt og sagde til Lot, at de havde forbudt ham at omgås alverdens mennesker. Så tilbød Lot de fulde mænd, at de kunne tage hans døtre (15:71). På grund af dette reddede Allah Lot og hans familie, undtagen hans kone, som Allah havde bestemt skulle være en af dem der "sakker bagud" (15:60). Ved solopgang jævnede Allah byen med jorden. Dette er et tegn.

 

Allahs hævn ramte al-Hidjr

Allahs hævn ramte senere også byen al-Hidjr. De handlede uret, beskyldte de udsendte for at lyve og vente sig bort fra Allahs tegn. De huggede deres huse ind i bjergene for at være i sikkerhed, men det nyttede ikke. Intet var til nytte for dem. Al-Hidjr og historien om Lot er tydelige skræmmebilleder (15:79).

 

Dette tegn har Allah givet Muhammed

Allah siger til Muhammed, at Han har givet ham syv læreeksempler og den mægtige Koran (15:87). Timen vil komme. Muhammed skal ikke misunde de vantro, hvad de har, og han skal være venlig mod de troende. Allah har advaret dem, der deler Koranen op og ikke tror på det hele. Muhammed skal gøre, hvad han er befalet og vende sig væk fra dem, der sætter andre ved Allahs side. Allah vil beskytte ham mod spotterne (15:95). 

Se hele sura 15 på engelsk her

Toppen af siden

Stjerneskud som skyts

15:18: Sataner, der i smug prøver at udspionere, hvad der sker i himlen, vil få et stjerneskud efter sig. Se også:

 

  • Sura 37 - oprørske sataner beskydes

  • Sura 67 - Nederste himmel smykket med lys som skyts mod satanerne

  • Hadith - Muhammed uddyber over for sine følgere, at satanerne lytter i himlen og så bliver beskudt (også her)

Mændene var fulde

Historien om Lot er fortsat fra sura 11.

Se mere om Lots kone:

  • Sura 29 - hun sakkede bagud

  • Sura 66 - hun var troløs

Al-Hijr. Fortidsminder i Saudi Arabien. Her boede muligvis Thamud. 

De gådefulde syv

I vers 15:87 fik Allah ikke sagt helt præcist, hvad de syv læreeksempler er. Derfor er det genstand for fortolkning. Mange fortolker det som de syv vers i sura 1. Andre mener, at det kan være de syv måder, Koranen er åbenbaret på. Endnu andre mener, at man ikke skal lægge sig fast på noget, fordi Allah ved bedst.

 

I den kronologiske kontekst er det dog ret tydeligt, at de syv læreeksempler er skræmmehistoriene om Noah, Ad, Thamud, Madyan, Lot og Farao og enten Abraham eller Saba som den syvende.

 

Allah har igennem de sidste mange suraer haft fokus på at udvikle, hvad Muhammeds tegn er. Muhammed har nu et svar på, hvorfor Allah ikke har sendt noget tegn ned til ham. Tegnene er Koranen og skræmmeeksemplerne.

 

(55) Sura 6: Kvæget (165 vers)

Tegn er nyttesløse over for de vantro

Allah indleder med, at han har skabt jorden, himlen, mørket og lyset. Han har skabt mennesket af ler og sat en bestemt tidsfrist for det, og Han ved alt. Alligevel vil folk ikke tro. Uanset hvor mange tegn, der kommer, uanset hvor mange byer, Allah har tilintetgjort, så vender de sig væk og kalder sandheden for løgn.


Derfor kan Allah ikke sendt en engel ned

Allah siger til Muhammed, at selv hvis der var blevet sendt et skrift ned på papyrus, som de vantro kunne røre ved, så ville de alligevel bare have kaldt det trolddom (6:7). De spørger, stadig, hvorfor der ikke er sendt engle ned. Men hvis Allah gjorde det, så ville dommen jo falde med det samme, og de ville ikke kunne få henstand. Allah kunne heller ikke have gjort Muhammed til en engel, for det ville bare forvirre de vantro (6:9).

 

Derfor kan Muhammed kan ikke gøre andet end det han gør

Muhammed skal i stedet opfordre dem til at rejse omkring i landet og se, hvordan det er gået med de folk, der kaldte Allahs tegn for løgn. Han skal fortælle folk, at der ingen tvivl er om opstandelsens dag, og at han, Muhammed, er blevet befalet at være den første, der overgiver sig til Allah (6:14). Muhammed skal forklare dem, at ham jo ikke kan sætte sig op imod Allah, for risikerer han at pinsler på dommedag. Den åbenlyse sejr er at undgå Allahs straf (6:16).

Der er stærke vidner på at Koranen er sand

Muhammed skal også spørge dem: Hvilket vidnesbyrd vejer tungest? Muhammed har selveste Allah som vidne på, at han taler sandt. Kan de vantro bevidne, at der findes andre guder ved siden af Allah? (6:19). Han skal også sige fra Allah, at jøderne og de kristne, som tidligere har fået Skriften, de kender den som deres egne sønner (6:20).

Muhammed ville ønske, at han fik et tegn

Om de vantro så fik hvert eneste tegn serveret, så ville de alligevel ikke tro på det. De bliver ved med at kalde Allahs tegn for "sagn fra tidligere slægter" (6:5), og de bliver ved med at sige, at der kun findes det jordiske liv. Allah ville ønske, at Muhammed kunne se dem, når de skal dømmes (6:30). Det, de bærer på, er ondt (6:31).

 

Allah ved, at Muhammed inderligt ville ønske, at han kunne skaffe et tegn (6:35). Men Allah trøster ham: Det er ikke Muhammed personligt, de beskylder for at lyve. Det er blot Allahs tegn, som de kalder for løgn (6:33). Allah forklarer, at hvis Han ville, så havde han retledt alle. "Vær ikke en af de uvidende", siger Allah til Muhammed. De, der kalder Allahs tegn for løgn er døve og stumme.  

De blev ikke ydmyge

Allah fortæller, hvordan Han igen og igen har sendt udsendinge ud. Hver gang ramte Han folkene med ulykke i håb om, at de så ville blive ydmyge. Men Satan gjorde, at de ikke blev ydmyge. Satan lod deres gerninger fremstå i et smukt lys for dem (6:43). Men så ødelagde Allah alt for dem og udryddede dem.

 

Muhammed må ikke jage nogen af de troende bort

Muhammed skal fortsætte med at advare om den straf, som vil ramme, hvis man kalder Allahs tegn for løgn (6:49). Muhammed må ikke jage nogen troende bort. Det er ikke hans opgave at stille dem til regnskab (6:52). Hvis nogen af uvidenhed har gjort noget ondt, men omvender sig, så er Allah tilgivende og barmhjertig (6:54). Muhammed skal ikke følge de vantros lyster. Han har et klart bevis fra Allah, og det tilkommer kun Allah at dømme (6:57). Allah har magten. Han ved, hvad Hans tjenere laver, og Han har sendt vogtere ud for holde øje (6:61). De, der blot tager religion som tidsfordriv vil få en pinefuld straf i Helvede og drikke kogende vand, fordi de var vantro (6:70). 

Bevisførelse: Hvem er der størst grund til at frygte?

Allah fortæller, at Han engang lod Abraham se himlenes og jordens rige. Først så Abraham en stjerne, derefter månen og til sidst solen. Alle tre ville han kalde Herre. Men alle tre gik ned i horisonten. Så besluttede han sig i stedet for at tilbede den, der havde skabt det hele, og sige sig fri af sit folks afguder. Hans folk stredes med ham om det. Men så lærte Allah Abraham, hvad han skulle sige som bevisførelse. Abraham sagde til sit folk:

Hvorfor skulle jeg frygte jeres afguder, når I ikke frygter at sætte dem ved Allahs side uden Hans bemyndigelse? Hvem af os har størst ret til at føle sig i sikkerhed? (6:81)

 

Skriften, dømmekraften og profetien

Allah nævner Abrahams efterkommere, som Han har retledt: Isak, Jakob, Noah, David, Salomon, Job, Josef, Moses, Aron, Zakarias, Johannes, Jesus, Elias, Ismael, Elisa, Jonas og Lot. Allah gav dem Skriften, dømmekraften og profetien. De er de retledte, og det er dem, man skal følge. 

 

Koranen belærer jøderne om noget de ikke vidste

De, der benægter, at Allah har sendt noget ned til et menneske, værdsætter ikke Allah efter fortjeneste! Muhammed skal spørge jøderne: Hvem sendte Skriften ned til Moses? I jøder gør Skriften til ark af papyrus, som I viser frem. Men I holder meget skjult", siger Allah. Nu bliver de med Koranen belært om, hvad hverken de eller deres fædre vidste (6:91).

 

Allah siger til Muhammed, at han bare skal lade dem more sig med deres meningsløse diskussioner. Koranen er et velsignet skrift, og den er sendt ned til bekræftelse af de tidligere skrifter. Ingen handler mere uret end den, der lyver om Allah. Eller som påstår at have fået en åbenbaring, når han ingen har fået, og som siger, at han vil sende noget ned ligesom det, Allah har sendt ned  (6:93).

Det skabte er et tegn på, at Allah har skabt det

Allah fortæller, at Han har fremlagt alle tegnene nøjagtigt ved at skabe alting og frembringe liv og død. Vand, korn, vindruer, oliven og granatæbler har Han skabt. Alligevel sætter de vantro djinnerne ved Allahs side, selvom de jo bare er skabt af Allah. Og de lyver Ham sønner og døtre på. Men hvordan skulle Allah kunne have børn, når han ikke har nogen kone? (6:101). Allah er højt hævet over den slags. Der er kommet synlige tegn fra Allah, og det er til ens eget bedste, hvis man kan se dem og ikke er blind (6:104).

 

Spot ikke de vantros guder

Allah formaner nu de troende om, at de ikke skal ikke spotte de vantros guder, sådan at de i fjendskab og uvidenhed begynder at spotte Allah. De ser jo deres handlinger i et smukt lys, hvilket Allah slev har ladet ske. Men engang vil de stå til regnskab over for Allah (6:108).

De ville tro, hvis der bare kom et tegn - tror de

De vantro har ganske vist svoret, at de ville tro, hvis der kom et tegn. Men hvordan kan de egentlig vide det? Nej, Allah ved, at de ikke ville tro, uanset om Han så sendte engle ned, lod de døde tale til dem eller bragte alting hen foran dem (6:111). De kan kun tro, hvis Allah vil det. Og Allah har med vilje lavet det sådan, at satanerne blandt mennesker og djinner er profeternes fjender (6:112). Muhammed skal ikke tvivle, og han skal ikke adlyde dem, for de vil lede ham væk fra Allahs vej!

Allah garanterer, at både menneskene og de væsener, som de har sat ved Allahs side, vil blive straffet med Ilden for ikke at have lyttet til deres udsendinge. Det vil ikke nytte, at de forsvarer sig med, at de har haft god nytte af hinanden (6:128).

I må gerne spise kvæget

Allah kommenterer de vantros skikke. De vantro siger, at de giver noget af høstudbyttet og kvæget til Allah og noget til dem, de sætter ved Hans side. Men Allah siger, at i virkeligheden går det hele til de andre (6:136). De har også regler om, at ikke alle må spise lastdyr og ungdyr, og at kvinder ikke må spise det, der er i bugen på kvæget. Afguder får dem til at dræbe deres børn, siger Allah (6:137). Muhammed skal sige, at intet er forbudt at spise, bortset fra selvdøde dyr, blod og svinekød (6:145).

Kom med vidner på at Allah har forbudt at spise kvæget

Allah forklarer, at Han har forbudt nogle andre ting for jøderne. Det var som straf for deres oprørskhed (6:146). De vantro siger ganske vist, at hvis Allah havde villet, så havde hverken de eller deres fædre sat noget ved Hans side, og de havde ikke erklæret noget forbudt (6:148). Muhammed skal udfordre dem til at komme med vidner på, at Allah har erklæret det forbudt. Hvis de så vidner, skal Muhammed ikke vidne sammen med dem. Han skal i stedet læse op for dem, hvad Allah har forbudt (6:151).

 

Dette er Allahs vej:

  • I må ikke sætte noget som helst ved Allahs side

  • Vær gode mod jeres forældre

  • Dræb ikke jeres børn på grund af fattigdom (6:151)

  • Begå ikke skamløse handlinger, hverken åbenlyst eller skjult

  • Dræb ingen, med mindre det sker med rette

  • Rør ikke den forældreløses formue før myndighedsalderen, med mindre det sker for det bedste

  • Giv fuldt mål og rigtig vægt

  • Tal sandt når I vidner, også når det drejer sig om en slægtning

  • Overhold pagten med Allah

Dette er Allahs vej. Den lige vej. Man må ikke følge nogen anden vej (6:153).

Abrahams trosbekendelse - den rigtige religion

Allah opsummerer: Han gav Moses Skriften som en nøjagtig fremlæggelse af alting (6:154). Nu har Allah sendt Koranen ned, for at Muhammeds folk ikke skal kunne sige, at de ikke har fået den. De, der kalder det løgn har en ond straf i vente. Muhammed skal sige til dem , at han er blevet ledt af den lige vej, nemlig Abrahams trosbekendelse. En rigtig religion (6:161).

 

Abraham var gudsøgende og satte ikke noget ved Allahs side. Muhammed skal tage afstand fra dem, der vil dele religionen op i forskellige retninger (6:159). Allah vil dømme dem. Muhammed skal sige, at han er blevet befalet at være den første, der overgiver sig. Han skal sige til sine tilhørere: Allah har indsat jer som efterfølgere på jorden (6:165).

 

Nogle har Allah hævet i rang over andre, men det er blot for at prøve alle gennem det. Og Alleh er hurtig til at straffe.  

Se hele sura 6 på engelsk her

Toppen af siden

Rejs omkring i landet

Ruiner fra Petra i Jordan. Muhammed havde ifølge islamisk tradition selv rejst omkring i landet på handelsrejser.

Nogle mener, at Petra faktisk var "Mekka". Se fx Jay Smith (lang video

Allah kopierer Abu Jahl

6:33: En hadith fortæller, at Allahs trøstende ord om ikke at tage afvisningerne personligt, faktisk kom fra Abu Jahl. Se Jami at-Tirmidi 44-3064

Hvad havde de gjort?

6:52: Koranen antyder flere steder, at nogle af Muhammeds tidlige følgere havde gjort noget uacceptabelt, som folk tog afstand fra. Nogle af Muhammeds tidlige følgere havde begået "alvorlige forbrydelser"  (se her) Læs mere:

  • Sura 26 - Noah havde også suspekte følgere men ville ikke dømme dem

  • Sura 39 - Allah åbenbarer, at Han kan tilgive det ondeste, hvis man er gudfrygtig

Abdullah ibn abi Sahr skriver Koranen

Den første apostat

6:93 handler om Abdullah ibn Abi Sarh. Han var - ifølge beretningen - en ung mand fra Mekka, som blev tiltalt af islam og tog Medina for at følge Muhammed (det var i Medina-perioden). Han blev skriver for Muhammed og skrev suraer ned. Men han begyndte at komme i tvivl.

 

En dag skrev han sura 23 mens Muhammed dikterede. I vers 23:14 stoppede Muhammed efter ordet "skabning". Abdullah fortsatte så med "Velsignet være Allah, den bedste af skabere". Muhammed syntes det lød godt og sagde, at sådan var det åbenbaret. Det bekræftede Abdullahs mistanke om, at Koranen ikke var fra Allah. Han mente, at enten var han lige så guddommeligt inspireret som Muhammed, eller også var Koranen opdigtet.

 

Han tog tilbage til Mekka og fortalte om, dette. Da Mekka blev erobret i 630 var han på Muhammeds dødsliste

Abu Jahl forsvarer sine guder

6:108 Historien bag dette vers er, at Abu Jahl skulle have sagt: "Ved Allah, Muhammed. Enten stopper du med at forbande vores guder, eller vi vil forbande den gud, du tjener". (Beskrevet hos Ibn Ishaq)

​Mere om Abu Jahl

 

  • Sura 96 - Allah forbander Abu Jahl

  • Sura 75 - vendte sig væk og gik

  • Sura 8 - dræbt under slaget ved Badr 624

Hvis Allah havde villet

Husk: Allah sagde i sura 10 vers 16: Hvis ikke det var Allahs vilje, at I skulle kende Koranen, så havde Muhammed jo ikke læst den op. 

En gudssøgende

Abrahams trosbekendelse er den rigtige religion, ifølge Koranen. Abraham var parat til at dræbe Isak, men dog ikke på grund af fattigdom. Heldigvis forhindrede Allah det. Se også:

 

(56) Sura 37: De der står på række (182 vers)

Satanerne beskydes fra himlen

Allah sværger ved englene, der står på række og geled, og ved dem, der læser en påmindelse op: Der er kun én gud. Allah har smykket den underste himmel med stjerner, som beskytter den mod oprørske sataner, som bliver beskudt (37:8) Bortset fra de sataner, som når at opfange noget. De bliver forfulgt af stjerneskud.

De, der driver spot, vil blive de små

Allah vil have Muhammed til at spørge de vantro, om de mener, at det skulle være vanskeligere for Allah at genskabe dem end alle andre. Allah fortæller, at Han har skabt dem af klæbrigt ler. Allah bemærker, at Muhammed undrer sig over at de driver spot (37:12). De bliver ved med ikke at tro på Allahs tegn og at både de og deres forfædre skal genopvækkes efter at være blevet til knogler. Muhammed skal svare dem, at de vil blive genopvækket, og så vil de blive de små! (37:18)

 

Skulle vi opgive vores guder for en digter, der er besat?

På dommedag vil de med et skrig indse, at de har taget fejl. Både de, deres hustruer (37:22) og deres afguder vil blive ført til Helvede i samlet flok. Sådan behandler Allah dem, der forbrød sig, og som hovmodigt sagde: Skulle vi opgive vores guder for en digter, der er besat? (37:36). I Helvede skal de spise frugterne af Zaqqumtræet i Helvede. Træets frugter er som sataners hoveder (37:65). Derefter skal de drikke kogende vand, inden de igen skal tilbage i Ilden. De var blevet advaret!  

 

Scene i Paradis: Vennen havde nær bragt ham i fortabelse

Allahs tjenere kommer til gengæld i lyksalighedens haver. Der vil de hvile på lejer over for hinanden (37:44). Der vil være drikke, som man ikke bliver sløv eller får ondt i hovedet af, og der vil være kvinder med store smukke øjne og ærbart sænkede blikke (37:48). Der vil udspille sig følgende scene, mens de ligger der på lejerne: Én vil fortælle, at han havde en ven, som sagde til ham: "Er du en af dem, der tror på at vi skal genopvækkes, når vi er blevet til knogler?"  Nu ser han sin ven lige midt i Helvede. "Ved Allah!", udbryder han: "Du havde nær også bragt mig i fortabelse!" (37:56). At opnå Paradis er den vældige sejr, og man skal handle for at opnå det (37:60).

Ordet over Allahs tjenere: Fred være med dem

Alle Allahs tidligere tjenere og udsendinge vil også være i lyksalighedens haver:

  • Noah, som var en af Allahs tjenere, og hvis folk Allah lod drukne. Til de efterfølgende slægter efterlod Allah ordet over ham: Fred være med Noah.

  • Abraham, som gik løs på de afgudsbilleder, han fader og hans folk tilbad. De ville brænde Abraham på et bål, men Allah ydmygede dem. Senere drømte Abraham, at han skulle ofre Isak. Både Abraham og Isak var så troende, at de ville gennemføre det (37:102), men Allah råbte til ham, at drømmen nu var gjort til sandhed, så de kunne nøjes med at give et andet slagtoffer. Til de efterfølgende slægter efterlod Allah ordet over ham: Fred være med Abraham.

  • Moses og Aron, hvis folk Allah frelste og lod sejre, og som Allah gav det tydelige skrift. Til de efterfølgende slægter efterlod Allah ordet: Fred være med Moses og Aron.

  • Elias, som skældte sit folk ud for at påkalde Baal, og som folket beskyldte for at lyve (37:127). Allah efterlod ordet over ham: Fred være med Il Yasin.

  • Lot, hvis husfæller Allah frelste, bortset fra en gammel kone, som sakkede bagud (37:135). Hun gik til sammen med de andre fra byen.

  • Jonas, som flygtede fra Allah og blev slugt af fisken, men som Allah kastede op på landjorden igen, fordi han trods alt lovpriste Ham. Han lod en græskarplante vokse hen over ham og sendte ham ud til over hundrede tusinde, som troede og derfor undgik Allahs straf og fik lov at nyde livet for en stund.

De vantro går forbi Lots kone

De vantro burde virkelig komme til fornuft, mener Allah. De går jo forbi Lots kone og de andre fra Sodoma om morgenen og om natten (37:137-138). 

Skulle Allah foretrække døtre?

Muhammed skal sige til de vantro, at Allah ikke har nogen døtre. Skulle Allah have døtre, når de har sønner? Skulle Han foretrække døtre frem for sønner? (37:153). De lyver! Muhammed skal sige: Fremlæg jeres skrift hvis I siger sandheden! (37:157). De sætter også slægtskab mellem Allah og djinnerne. Men Allah er højt hævet over, hvad de siger.

 

De udendte får hjælp: Allahs hær vil sejre

Allahs siger til Muhammed, at Hans ord er allerede kommet til Hans udsendte tjenere. De vil få hjælp. Allahs hær vil få sejr (37:173). Muhammed skal blot vende sig bort fra de vantro for en tid. De vil få se. Når straffen kommer, bliver det ondt for dem, der er blevet advaret. Men Fred være med de udsendte

Se hele sura 37 på engelsk her

Toppen af siden

Beskyttende stjerner

Se også:

Zaqqumtræet, hvis frugter de vantro skal spise i Helvede.

Kunstner: Shahhh

Den lille forskel

37:127: Ifølge det Gamle Testamente vandt Elias over Baals profeter, hvorefter folkemængden faktisk troede på ham og han fik Baals profeter slagtet.

Lots kone

37:137: De vantro kommer forbi Lots kone om morgenen og om natten. Lots kone og Mount Sodom ligger ved Dødehavet ...

En profeti?

37:173: Det er første gang, Allah "hær" nævnes. Billedet viser Slaget ved Badr. Se sura 8.

 

(57) Sura 31: Luqman (34 vers)

Underholdende tale

Allah indleder igen med at understrege, at dette er "det vise skrifts tegn". Det er til retledning for dem, som handler godt, holder bøn, giver almisse og tror på det hinsidige. De vil komme i lyksalighedens haver. Nogle mennesker foretrækker underholdende tale for i uvidenhed at lede bort fra Allahs vej og spotte den. Men de vil få en pinefuld straf.

Visdommen: Vær taknemmelig, ellers ...

Allah har skabt himlene uden synlige støtter og sat bjerge på jorden, for at den ikke skal ryste. Han har sendt vand ned, udbredt dyr og ladet ting vokse frem. Dem, som nogle sætter ved Hans side, har intet skabt. De, der tilbeder dem, handler uret og befinder sig i stor vildfarelse.

 

Allah fortæller, at det var Ham, der gav Luqmān visdommen, som lyder: Vær taknemmelig mod Allah. Er man taknemmelig er det til fordel for én selv. Men er man utaknemmelig... Allah rig og prisværdig (31:12).

 

Luqmans visdom

Luqman formanede så sin søn: Sæt ingen anden ved Allahs side (31:13). Allah tilføjer, at Allah har pålagt mennesket at tage vare på sine forældre. Man skal være taknemmelig mod Allah og mod sine forældre. Men man skal ikke adlyde forældrene, hvis de vil presse én til at sætte noget ved Allahs side (31:14).

 

Alt vil nemlig komme for dagen hos Allah. Som Luqman sagde til sin søn: Om det så ikke vejer mere end et sennepskorn, eller om det ligger på en klippe, så vil Allah bringe det for dagen (31:16). Luqman gav derefter sin søn nogle flere leveregler:

  • Hold bøn - og påbyd det rette og forbyd det forkastelige (31:17).

  • Bær tålmodigt, hvad der rammer dig

  • Vræng ikke af folk og vær ikke selvtilfreds (31:18)

  • Gå med afmålte skridt og tal med sænket stemme (31:19)

 

Hvad nu hvis fædrenes religion er Satan?

Allah spørger: Har menneskene slet ikke set alt det, Han har skabt og sat i dets tjeneste? Både det synlige og det skjulte. De vantro vil strides med Muhammed om Allah, selvom de hverken har en retledning eller et oplysende skrift at holde sig til. De siger, de vil følge det, deres fædre har holdt sig til. Men hvad nu hvis det, deres fædre har fulgt, er Satan, som lokker dem til straffen i helvedesilden? (31:21).

 

De vantro er enige i at Allah har skabt jorden og himlene

Allah siger, at Muhammed ikke skal lade sig bedrøve af deres vantro (31:23). De vil få en hård straf af Allah (31:24). Lige nu lader Allah dem bare nyde livet lidt. De medgiver ganske vist, at Allah har skabt jorden og himlene (31:25). Men de er uvidende. De har slet ikke sans for Hans storhed, for de sætter andre ved hans side og er troløse og utaknemmelige.

 

Allahs siger til menneskene: Frygt Allah, frygt dommens dag, lad jer ikke bedrage af det jordiske liv, og lad ikke Satan bedrage jer om Allah (31:33)

Se hele sura 31 på engelsk her

Toppen af siden

Hvem var Luqman?

Luqman var en vis mand, som ifølge legenden levede omkring 1100 f.Kr. Man regner med, han var fra Nubien, det nuværende Etiopien. Han har også været en arabisk sagnfigur. Luqman var allerede en legende på Muhammeds tid. Legenden blev indlemmet i islam ("approprieret"), og mange muslimer ser Luqmans råd som opskriften på god børneopdragelse.

Sennepsfrø og klippegrund

31:16: Luqman siger, at alt vil komme for en dag over for Allah, uanset at det ikke vejer mere end et sennepsfrø eller ligger på en klippe.

 

I Jesu lignelse om sædemanden indgår også sennepsfrø og klippegrund. Her er frøet Guds rige, som kan vokse til en stor plante, men som har sværere ved at spire, når det falder på klippegrund.

Se også:

  • Sura 48 - Allah refererer til lignelsen om det voksende korn og sennepsfrøet

 

(58) Sura 34: Saba (54 vers)

De vantro tror at en djinn er faret i Muhammed

Allah bemærker, at de vantro siger, at Timen ikke vil komme. Muhammed skal sige, at det vil den, og så vil intet undslippe Allah. Om det så vejer så lidt som et støvgran. Alt er optegnet i Allahs tydelige skrift, og alle vil få gengæld. De vantro vil få en pinefuld straf.

 

De laver også grin med Muhammed, fordi han går rundt og fortæller, at man vil blive samlet igen, når man er revet i stumper og stykker (34:7). De mener, der er faret en djinn i ham. Men de er i den yderste vildfarelse. Allah kunne lade dem synke i jorden eller lade stykker af himlen falde ned over dem, hvis Han ville (34:9).

Djinnerne har ikke viden om det skjulte, ligesom Allah

Allah fortæller om, hvordan Han lod både bjergene og fuglene synge med på salmernes omkvæd sammen med David (34:10). Salomon fik vinden i sin tjeneste, og Allah lod en kobberkilde flyde for ham, og satte nogle djinner til at arbejde for Salomon med at bygge paladser og statuer. Allah truede dem med ildens straf, hvis ikke de adlød. Da Salomon døde, opdagede djinnerne det først ved, da et dyr havde gnavet Salomons stok igennem, så han faldt om. Hvis djinnerne havde haft viden om det skjulte, så kunne de have undgået en del af deres slavearbejde (34:14).  

Sabas folk var utaknemmelige og bad om det forkerte

Allah fortæller om et tegn i Saba: Allah havde givet folkene to frugtbare haver, som de kunne spise af. Men de var utaknemmelige. Så lod Allah en flodbølge komme over dem (34:16), og derefter havde de to ufrugtbare haver. De blev revet i stumper og stykker og gjort til beretninger, fordi de handlede uret mod sig selv og bad om at få gjort deres dagsrejser længere (34:19).

 

De vantro vil opdage, at de har tjent djinnerne

Muhammed skal sige til de vantro, at dem, de tilbeder ud over Allah ikke formår noget. Ikke så meget, som et støvgran vejer (34:22). Det ikke nytter at påkalde dem, og Allah vil drage dem til ansvar for det.

De vantro siger, at de aldrig vil tro på Koranen. Allah ville ønske, at Muhammed kunne se, når de får lænkerne lagt om halsen hos Ham. Så vil de mundhugges. De svage af dem vil skyde skylden på lederne, som befalede dem at gøre andre ligeværdige med Allah. Allah vil spørge englene, om det var dem, de vantro tjente. Men englene vil svare: Nej, de tjente djinnerne.

 

Muhammed er ingen djinn

Når Muhammed læser Koranen op for de vantro som klare beviser, siger de, at det er opdigtet løgn og åbenlys trolddom - og at Muhammed bare vil holde folk væk fra deres fædres guder. Men også de tidligere folk kaldte det jo for løgn. Muhammed skal sige til dem fra Allah: "Jeres frænde er ingen djinn (34:46). Han advarer blot om straffen, og han beder ikke engang om løn for det".

 

Muhammed skal sige til dem, at Allah slynger sandheden ud (34:48), og at bedraget kan ikke skabe, sådan som Allah kan. Hverken første gang eller på dommedag. Allah ville ønske, at Muhammed kunne se deres rædsel, når de ikke kan undslippe Hans straf (34:51). 

Se hele sura 34 på engelsk her

Toppen af siden

En diskussion om djinnerne

I sura 34 tror de vantro, at en djinn er faret i Muhammed, mens Allah på den anden side siger, at de vil finde ud af, at de har tjent djinnerne. Allah må forsikre, at Muhammed ikke er en djinn. Læs mere:

  • Sura 72 - mere om djinner

  • Sura 23 - de vantro tror, der er faret en djinn i Muhammed.

Sabas haver

Saba lå i det, der i dag er Yemen. En dæmning understøttede en blomstrende kultur, men den kollapsede i år 575. På billedet ses ruinerne af det gamle Marib i Yemen, som menes at være det gamle Saba.

 

(59) Sura 39: Flokkene (75 vers)

De forstandige er bedre end de uvidende

Allah pointerer, at religionen tilkommer Ham alene. Han har skabt mennesket af ét væsen, Han har sendt fire par kvæg ned til mennesket, og Han skaber mennesket i moders liv gang på gang. Allahs bryder sig ikke om mennesker, der er utaknemmelige. De påkalder Ham, når de har modgang, men lige så snart Han har hjulpet dem, glemmer de at være taknemmelige og gør andre ligeværdige med Ham.

 

Muhammed skal sige til den utaknemmelige, at han  kan nyde blot livet lidt endnu i sin vantro, inden han ender i Ilden. Til de troende, der ydmygt kaster sig ned i bøn om natten, skal han sige: De uvidende er ikke på lige fod med jer (39:9).

En mand med kun én herre er bedre

De kloge er dem, som lytter til Allahs ord og frygter Ham. De forstår, at kornets cyklus er et tegn på, at Allah er herre over liv og død. Allah har sendt Koranen ned med læreeksempler (39:23), som først skræmmer men siden blødgør hjerterne hos dem, som Allah vil. De tidligere folk troede ikke, og de fik lov at smage vanæren.

 

Allah har i Koranen givet alle slags lignelser. Et eksempel er en mand, som har mange herrer, der strides om ham. Han er ikke er lige med en mand, der kun har én herre. Ingen handler mere uret end de, der fortæller løgne om Allah. De kommer i Helvede. Men de, der frygter Allah, vil få alt, hvad de ønsker. Allah vil eftergive det ondeste, de har gjort, og belønne det bedste, de har gjort (39:35).

 

De vantro skræmmer Muhammed med deres guder

Allah spørger Muhammed, om ikke Allah er tilstrækkelig for ham, når de vantro skræmmer ham med deres afguder (39:36). Ingen kan blive ledt vild, når de følger Allah, som er mægtig og rede til hævn (39:37).

Muhammed skal sige til dem, hvis Allah har bestemt sig for, at give ham modgang, så ville deres kvindelige guder ikke kunne ophæve det (39:38). De kan ikke gå i forbøn. Forbønnen tilhører Allah alene.

Alle falder om, når der blæses i hornet

Allah pointerer, hvor vigtigt det er, at man overgiver sig til Ham inden Hans straf indtræffer. Hvis man gør det, vil Han være barmhjertig og tilgivende. Når de vantro de ser straffen på dommedag, vil ønske, de kunne vende tilbage og gøre det om. Men det kan de ikke.

 

Der vil ske dette: Når der blæses i hornet første gang, vil alle falde om som ramt af lynet. Når der blæses i hornet igen, genopstår alle straks (39:68). Så bliver Skriften lagt frem, og profeterne og vidnerne bringes hid. De vantro drives i flokke til Helvede. Ved porten vil vogterne spørge dem, om ikke der kom en udsending til at advare dem. De vil bekræfte. Derefter bliver de sendt ind i Helvede. Men de, der frygtede Allah, drives i flokke til Haven. Der vil de sige: Lovet være Allah, som holdt sit løfte og gav os jorden i arv (39:74).

Se hele sura 39 på engelsk her

Toppen af siden

Koranens læreeksempler

39:23: Læreeksemplerne handler om de tidligere folk samt Toraens straffehistorier. Se også:

 

  • Sura 15 - Allahs tegn er Koranen og de syv læreeksempler

Det ondeste I har gjort

39:35: Historien om verset er, at to mænd, som havde begået et stort antal mord og megen utugt forhørte sig hos Muhammed, om deres tidligere gerninger mon kunne anses for forældet, hvis de konverterede. Da åbenbaredes verset. (Bukhari 4810)

Hornblæseren

Ærkeenglen Israfil blæser to gange i hornet på dommedag. Læs mere:

  • Sura 27 - der vil komme et dyr frem på dommedag

  • Sura 69 - himlen vil revne

 

(60) Sura 40: Den tilgivende (85 vers)

De pønser på at falde over dig

Allah siger, at Han vil tilgive dem, der omvender sig og angrer. Det er kun vantro, der strides om Allahs tegn, og Muhammed skal ikke lade sig narre af det. Noahs folk og andre, der kom efter, kaldte det også for løgn. Ethvert fællesskab har pønset på at falde over sin udsending, siger Allah. Men så faldt Allah over dem i stedet (40:5). 

 

Englene vil gå i forbøn for de omvendte

Allah fortæller, at  englene, der står omkring Hans trone, vil gå i forbøn for dem, der omvender sig, og bede Ham skåne dem for helvedesildens straf og lade dem komme i Paradis sammen med de af deres fædre, hustruer og efterkommere, som har handlet ret (40:8). Men til de vantro vil englene råbe: Allahs afsky for jer er større end jeres afsky for jer selv (40:10). De vantro vil tigge om en udvej. Men det er for sent. Allah vil sige: Sådan er det, fordi I var vantro og kun troede, hvis andre blev sat ved Allahs side (40:12). Muhammed skal advare om at dommedag nærmer sig. De vantro vil ikke have nogen til at gå i forbøn for dem. Deres guder kan ikke noget. De tidligere folk, hvis ruiner man kan se, havde ingen til at beskytte sig mod Allah.

En troende mand advarede Faraos folk

Allah fortæller om dengang, Han sendte Moses ud med Sine tegn til Farao, Hāmān og Kora. De ville slå både Moses og israelitternes sønner ihjel. Men en troende mand fra Faraos folk, som holdt sin tro skjult, advarede: "Mit folk! Jeg frygter at der skal ske det samme for jer, som der skete for Noahs og Āds og Thamūds folk (40:31).

 

Så beordrede Farao Hāmān til at bygge et højt tårn til sig, så han kunne nå op til himlen og se Moses' gud. Han mente nemlig det var løgn. Sådan blev Farao vildledt, så hans onde handling fremstod for ham som noget smukt. Men Faraos listige plan førte kun til hans ødelæggelse. Den troende mand blev ved med at advare: "Mit folk! Jeg kalder jer til frelsen, men I kalder mig til ilden, når I vil have mig til at sætte noget ved Allahs side". Men det var forgæves. Allah beskyttede manden, men straffen ramte Faraos folk. Allerede nu er de udsat for Ilden, og når Timen kommer, vil de få den aller strengeste straf.

Alle er lige i Helvede

Allah beskriver igen, hvordan de vantro vil mundhugges, når de kommer i Ilden. Medløberne vil have lederne til at tage noget af deres straf (40:47). Men Allah har dømt: De er alle i Ilden. De vil spørge om de kan få lempet deres straf med blot én dag. Men Helvedes vogtere vil spørge, om der ikke var udsendinge, som advarede dem. Der vil ikke være nogen hjælp at hente.

 

Allah vil også hjælpe i det jordiske liv

Men Allahs udsendinge og de troende skal nok få hjælp. Både i det jordiske liv og på dommedag (40:51). Muhammed skal bare holde ud: Allahs løfte er sandhed. Den blinde er ikke lige med den seende, og de, der tror, er ikke lige med de, der handler ondt (40:58). De, der er for hovmodige til at tjene Allah alene, vil være de små, når de går ind i Helvede. 

 

De var tilfredse med den viden, de havde

Allah fortæller endnu engang, hvordan Han har skabt mennesket: Først af støv; siden af en dråbe og dernæst af levret blod (40:67). Han kan gøre alt, hvad Han beslutter. De, der kalder det for løgn vil blive slæbt afsted med kæder om halsen i kogende vand og blive brugt som brændsel i Helvede. Sådan er det, når man med urette har opført sig selvsikkert og løssluppent på jorden.

 

Allah siger, at det tilkommer ikke nogen udsending at bringe tegn uden Hans tilladelse. Men når afgørelsen kommer, så dømmer Allah med sandhed (40:78). Udsendingene bragte deres folk klare beviser, men folkene var tilfredse med den viden, de allerede havde, og de drev spot (40:83). Det nyttede dem ikke, at de først blev troende, da straffen faldt

Se hele sura 40 på engelsk her

Toppen af siden

Hvem var Haman?

40:36. Haman var ifølge Koranen en stor mand hos Farao og en af de onde (ca. 1300 f. Kr.). Han ville sammen med Farao have Israels sønner dræbt.

I Biblen er der også en Hāmān. Han hører til i historien om Esther. Her var Haman en stor mand hos den persiske konge (ca. 400 f. Kr.). Han ville have alle jøder i Persien dræbt, men Esther fik dem reddet. Muslimer, som kender historien, mener, at de to skurke, der begge hed Hāmān, ikke har noget at gøre hinanden.

40:31_ Den troende mands advarsel til Faraos folk er en anakronisme. Folket Thamud levede nemlig fra ca. 800 f.Kr. og frem til en tid nær Muhammeds.

Haman fra Esters bog

Døm med sandhed

I sura 21 får vi at vide, at Muhammed har bedt Allah om at dømme med sandhed

 
  • Grey Facebook Icon