Kvinder i Koranen

KVINDER I KORANEN

På denne rejse møder du Koranens kvinder, og du ser, hvad islams grundlæggende tekst har at sige om kvinder. Find ud af, hvad Allahs retledning til menneskeheden siger om kvinder.

 

Der er 14 ophold undervejs:

Nr. 1. Abu Lahabs kone - kvindelig islammodstand

I sura 111 (Palmefibre), syv suraer inde i Koranen, møder du møder du den første kvinde. Suraen er en forbandelse af Muhammeds onkel Abu Lahab og hans kone. Den har navn efter de palmefibre, som rebet om hendes hals, når hun skal bære brænde til den ild, hendes mand skal brænde i, er lavet af. Abu Lahabs kone var ifølge islamisk historie Muhammeds tante. Hun hed Umm Jamil. Ifølge overleveringen (ikke i Koranen) blev hun vred, da hun hørte om forbandelsen, og gik hen til Kabaen for at finde Muhammed. Hun havde en støder til en morter med. Da hun ikke fandt Muhammed, sagde hun i stedet til hans følger Abu Bakr, at hun ville have smadret hans mund med den, hvis han havde været der. Hun sagde:

Vi afviser den fordømte synder

Fra hans ord tager vi afstand

Hans religion afskyr og hader vi

Umm Jamil var en temperamentsfuld kvinde, der ikke var bange for at sige sin mening om Muhammeds åbenbaringer og hvis ord, hun mente, det rigtigt var. Måske var hun den første kvindelige modstander af islam. Ifølge en hadith sagde hun engang (lidt ufølsomt) til Muhammed, at "hans Satan" havde forladt ham, da han havde været syg i et par dage og ikke havde kunnet passe sin natlige bøn - og straks blev de første vers i sura 93 (Morgenskæret) åbenbaret (93:3). De fortæller, at Muhammeds herre ikke har forladt ham. 

Ekstra:

Endnu en kvindelig islamkritiker fra Muhammeds tid: Se noten om Asmaa bint Marwan i slutningen af sura 26 (Digterne). Hun er et eksempel på en kvindelig kritiker af Muhammed fra hans tid i Medina. Hun digtede om ham og advarede mod at følge en mand, som førte krig mod sine egne (dvs. Muhammed). Hun er ikke nævnt i Koranen, men historien er kendt fra ibn Ishaqs Muhammed-biografi. Hun blev myrdet. 

Al-Lat, al-Uzza og Manat i Koranen

Nr. 2: Allahs døtre - de tabte kvindelige idoler

I sura 53 (Stjernen) møder du de næste kvindelige væsener. Det er de tre gudinder al-Lāt, al-Uzzā og og Manāt. Folk i Mekka tilbad dem og regnede dem for at være Allahs døtre. Der står faktisk ikke direkte i Koranen, at de blev regnet for gudinder, kun engle (53:27 og 43:19). Vi ved blot, at de i tidligere kulturer har været gudinder. Fx var al-Uzza en gudinde hos Nabateanerne

 

Men vi ved fra Koranen, at Mekkanerne tilbad en gud ved navn Allah allerede før Muhammed begyndte at få åbenbaringer. Nogle mener, at Allah var en månegud (som på billedet), og at islams halvmånesymbol kommer af dette. Allah skulle så sammen med solguden have fået tre døtre.

 

I sura 53 benægter Allah, at al-Lāt, al-Uzzā og og Manāt er hans døtre, eller at de er engle, hvis forbønner Allah lytter til. Han begrunder det med, at det er under Hans værdighed at have fået døtre, når de vantro har fået sønner (53:21). Det ville være uretfærdigt. Historien bag benægtelsen er, at de "vantro" i Mekka nægtede at opgive deres gudinder/engle og var vrede over at Muhammed fornærmede dem. Muhammed fik så en åbenbaring, som anerkendte, at de var særligt ophøjede væsener, som Allah lyttede til. Mekkanerne blev glade og kastede sig endda ned i bøn sammen med Muhammed. Men så fandt Muhammed ud af, at den åbenbaring var en fejl. Den var fra Satan. Det er historien om De sataniske vers.

Suraen vidner om pigebørns værd og status på Muhammeds tid. Den vidner også om en gud, der ikke korrigerer dette og ophøjer kvinder, men i stedet gentager deres lave status i forsvaret af sin egen status. Allah valgte at sige, at gudinderne/englene var uværdige for ham, fordi de var kvindelige. Se også her:

Gudinderne/englene blev æret og anset som magtfulde væsener af folk i Mekka. Da de mekkanernes religion blev elimineret af islam, forsvandt også disse stærke kvindelige forbilleder.

Kvinder i Paradis i islam

Nr. 3: Må man få konen med sig ind i himlen?

Som kvinde kan man godt blive lidt usikker på, om Paradis også er for kvinder. Koranen taler nemlig stort set kun til mænd. Nu skal du udforske det. Du går til sura 36 (Ya Sin). Der står, at de troende i Paradis vil ligge tilbagelænet på hynderne sammen med deres hustruer. Hustruer til de troende kan nu ånde lettet op.

Næste stop er sura 56 (Det uafvendelige), som beskriver det efterliv, der venter de troende og de vantro. Der står, at de troende vil få jomfruer i Paradis, og at disse er fuldkomne kvinder. Her kan man som kvinde igen blive lidt i tvivl om, hvor vidt der er plads til én i Paradis. Vers 58 illustrerer meget tydeligt, at suraen er til mænd, da Allah spørger: Hvad med den sæd, I udtømmer?”.

Du går videre til sura 37 (De der står på række). Her står der ved vers 22, at de vantros hustruer vil følge dem i Helvede, sammen med afguderne. Nu bliver du måske igen urolig: Hvad hvis min mand er vantro? Følger jeg så automatisk med i Helvede?

I sura 40 (Den tilgivende) ser du, at englene vil bede Allah om, at de omvendte kommer i Paradis sammen med de af deres hustruer, der handlede ret. Så der er håb: Hvis du sørger for at handle ret, kan du komme med, hvis altså din mand omvender sig. Du er måske stadig lidt usikker på din situation, hvis han ikke gør.

 

I sura 43 (Pomp og pragt) vers ser du igen, at de troende vi træde ind i Paradis sammen med deres hustruer, og at de vil blive lyksaliggjort (43:70).

Du tager nu en tur ind i Medina-perioden, til sura 3 (Amrams slægt). I vers 14 taler Allah om "menneskenes kærlighed til deres børn, hustruer og ejendom". Menneskene ser det som noget smukt. Men Muhammed skal fortælle dem, at der i Paradis venter noget bedre, nemlig rene hustruer (3:15). Som kvinde håber du måske, at Allah også ser dig som en af "menneskene", og at det lidt uheldige ordvalg blot skyldes, at Han var nødt til at tilpasse åbenbaringerne, så mændene kunne forstå dem. Men er det ikke lidt klumset og ubetænksomt, at Han siger, at der er noget bedre i Paradis end dig og jeres børn. Antyder Han også, at du ikke er ren?

I sura 4 (Kvinderne) er der meget gode nyheder til kvinder. I vers 124 står der, at alle, der overgiver sig til Allah og gør gode gerninger, kommer ind i Paradis. Både mænd og kvinder. Ingen vil blive snydt. Du kan nu endelig for alvor ånde lettet op, uanset hvem du er gift med. I sura 66 (Forbudet) uddyber Allah pointen med eksempler på kvinder, der er kommet i Helvede, selvom deres mænd var Allahs udsendinge (Lots kone og Noahs kone), og kvinder der er kommet i Paradis uafhængigt af mænd (Faraos kone og Jomfru Maria). Pyh-ha!

Men Koranen fortæller ikke, hvad der så venter kvinder i Paradis, når nu deres mænd skal have jomfruerne. I sura 3 så du, at Allah havde skabt jomfruerne, fordi Han havde indsigt i sine tjenere. Kvinder må stole på, at de også vil blive lyksaliggjort, som der står i sura 43, og at Allah har den fornødne indsigt i kvinders drømme om evig lyksalighed. Jeg har set bekymrede muslimaer spørge de lærde om dette på nettet. De får en forklaring om, at de må stole på Allah, og at det ville have været blufærdighedskrænkende over for kvinder, hvis deres Paradis havde været lige så udpenslet som mændenes.

Jomfru Maria i Koranen

Nr. 4: Jomfru Maria værnede om sin mødom

I sura 19 (Maria) møder du jomfru Maria første gang. Koranen beskriver, hvordan Allahs ånd kom til Maria som et fuldkomment menneske. Maria pointerede at hun ikke var en skøge, men Allahs ånd beroligede med at han nemt kunne gøre hende gravid alligevel. Ifølge Koranen fødte Maria Jesus under et palmetræ. Historien er kendt fra Pseudo-Matthæusevangeliet, som er et af de apokryfe skrifter. Efter fødslen sagde folk til Maria, at hun havde gjort noget ”uhørt”. De kaldte hende også ”Arons søster” (19:28). Du spekulerer måske på, hvem Aron, det mon kunne være. I den efterfølgende sura 20 (Ta Ha), er Aron nævnt - som Moses' bror. Hmm, mystisk. Levede Moses og Aron ikke 1500 år før Maria? Men måske er det et tilfælde ... 

I sura 3 (Amrams slægt) møder du Maria igen. Koranen leder nu igen opmærksomheden mod Marias familieforhold. Der står, at Maria var datter af Amram. Men hov: I Det Gamle Testamente var Amram far til Moses, Aron og Miriam. Den arabiske version af navnet Maria er Maryam. Nej, det var nok alligevel ikke et tilfælde med "Arons søster" i sura 19. Men kan det virkelig passe, at Allah har forvekslet Maria (Maryam) og Miriam og ikke har styr på tidsregningen? Ja, det kan det. Hvorfor skulle Marias bror og far ellers nævnes ved fornavn i Koranen, hvis de blot var ukendte mænd? (Ifølge apokryfe kristne evangelier hed Jomfru Marias far i øvrigt Joachim)

 

Dette er lidt pinligt for Allah.

 

I sura 3 ser du også, at Allah "gjorde Maria ren" (3:42). Hendes renhed var hendes største udmærkelse. Tilbage i sura 21 (Profeterne) blev hun omtalt i vers 91 som ”hende der værnede om sin mødom”. I sura 4 (Kvinderne) vers 156 er Allah vred på jøderne, fordi de - ud over at have slået profeterne ihjel - har rettet en alvorlig falsk anklage mod Maria. Det har nok haft noget med hendes mødom at gøre. I sura 66 (Forbudet) fremhæver Allah igen Maria for at have værnet om sin mødom (66:12), udover selvfølgelig at tro på Allahs ord og skrifter. "Amrams datter" blev blev det nye forbillede for de arabiske kvinder, til erstatning for Allahs døtre, gudinderne.

I sura 5 (Bordet) tager Koranens behandling af Maria en ny drejning. Ved vers 17 står, at "hverken Jesus eller Maria" ville kunne forhindre Allah i at "udslette de, der siger at Jesus er Allahs søn". Hvad det mon handler om? Det handler om, at Allah argumenterer for, at Jesus og Maria ikke er guder. Du fortsætter til vers 75. Her afviser Allah treenigheden ved at, at pointere, at "Messias og Maria" kun er mennesker. Til slut går du ned til vers 116. Her siger Jesus til Allah, at han ikke har fortalt folk, at han og Maria er guder. Noget tyder på, at Allah har misforstået de kristnes opfattelse af treenigheden. 

 

Allah tror, at de kristne tror, treenigheden er Allah, Jesus og Maria. Ups!

 

Koranen hævder at bekræfte de tidligere skrifter (3:3). Men der er er noget, der ikke helt stemmer. Allah har vist ikke helt styr på de tidligere skrifter.

Jomfruer i Paradis i Koranen

Nr. 5: Jomfruerne i Paradis

Et besøg i Koranen er ikke fuldkomment før man har mødt jomfruerne i paradis, også kaldet hourier. Du møder dem første gang i sura 56 (Det uafvendelige). Du ser, at de har store sorte øjne, og at Allah har skabt dem som fuldkomne og "gjort dem til jomfruer", og at de er elskovsfulde. Der er lejer, som de troende kan ligge på, overfor hinanden, og for de, der ”gik forrest” og var blandt de første, der omvendte sig til islam, er der en særlig luksusudgave, hvor lejerne er rigt broderede, og hvor evigt unge drenge også går rundt iblandt dem (56:17).  

I sura 44 (Røgen) ser du igen de sortøjede jomfruer. De troende - som vil være klædt i silke og brokade - vil få dem til ægte. I sura 52 (Bjerget) kommer du igen i lyksalighedens haver, hvor både jomfruerne og de evigt unge drenge er. Du kan se, at de troende ligger tilbagelænet på lejer i række. I sura 78 (Budskabet) står der, at Paradisets kvinder har svulmende bryster (78:33), og at der i øvrigt serveres vin. I sura 83 (De Karrige) er det præciseret, at vinen er forseglet med moskus, og at der fra hynderne er udsigt til Helvede, så de troende kan more sig over at se de vantro blive tortureret i ilden (83:34).

Også i Koranens Medina-del er jomfruerne nærværende. Allerede i sura 2 (Koen) ved vers 25 lokker Allah med evig forsørgelse og rene hustruer i Paradis. Der står, at det er det gode budskab til de troende. Han frister igen i sura 3 (Amrams slægt) vers 15. Jomfruerne er bedre end hustruerne her på jorden, siger Allah, og Allah har skabt dem, fordi han kender sine tjenere.

 

I sura 55 (Den Barmhjertige) får vi igen et kig indenfor i Paradis: Allah fortæller nu, at man kan få jomfruer i afskærmede telte (55:72), (hvis man er for genert til at tage deres mødom på lejerne ved siden af de andre troende). Hverken mand eller djinn har taget deres mødom før (55:74), og der vil være grønne puder og skønne tæpper. Islams farve er grøn, fordi grøn er associeret med Paradis. I sura 76 (Mennesket) er det igen de unge drenge, der er nævnt. De er som udstrøede perler (76:19). De troendes klæder vil være af grønt silke, og de vil have armringe af sølv. I sura 22 (Valfarten) vers 23 er armringene nu af guld og perler.

 

Jo, Allah kender sine tjenere, som der står i 3:15.

Lots kone og døtre i Koranen

Nr. 6: Lots kone og døtre - hvad havde de gjort?

Historien om Lot er en af de hyppigt forekommende historier i Koranen. Derfor møder vi også Lots kone adskillige steder i den. Første gang er i sura 26 (Digterne). Her står, at Lots familie blev frelst, da Allah tilintetgjorde hans folk. Bortset fra "en gammel kone", der sakkede bagud (26:171). I sura 27 (Myrerne) lige efter kommer det frem, at det var Lots kone, som ikke blev frelst, og at Allah havde bestemt, at hun skulle sakke bagud (27:57).

Lots døtres skæbne er et temmelig pinligt kapitel i Det Gamle Testamente: Lot tilbød dem først til de liderlige mænd, som vil have hans gæster. Han prøvede endda at lokke dem med at døtrene var jomfruer. Senere begik han selv incest med dem. Incesthistorien er ikke med i Koranen, men i Koranens sura 11 (Hud) tilbyder Lot sine døtre til de liderlige mænd. Disse går dog i rette med Lot og siger ”Du ved godt at vi ikke har ret til dine døtre” (11:79). I sura 15 (al-Hidjr) gentages historien og det kommer frem, at mændene var fulde. Allah ser tydeligvis intet forkert i, at Lot vil give sine uberørte døtre til en flok fulde mænd. Tværtimod fortæller Koranen os i sura 21 (Profeterne), at Lot fik dømmekraft og er blandt de retfærdige (21:74-75). 

 

I sura 29 (Edderkoppen) sakker Lots kone igen bagud. Du har måske spekuleret på, hvorfor det mon skal straffes så hårdt, at man er lidt langsom. Men netop i sura 29 kan man faktisk tolke en mening med det: Suraen er åbenbaret på et tidspunkt, hvor Muhammed ville tilskynde sine følgere til at udvandre til Medina, hvor han var blevet hyret som profet. Lots historie bliver brugt som forbillede og læreeksempel: Lot udvandrede "til sin Herre" (29:26). Du husker fra Nr. 5, at der var ekstra belønning i Paradis til dem, der ”gik forrest”. På samme måde må der jo så være straf til dem, der "sakker bagud", når det gælder om af følge profeten. Muhammeds følgere kunne så gætte på, om Mekka mon vil blive udslettet ligesom Sodoma, når Muhammed havde forladt byen (se i vers 17:76-77, hvordan det plejer at gå). Det er i sura 29, at vi første gang i Koranen hører om "hyklere" (dem som ikke vil bringe ofre og kæmpe).

Sidste møde med Lots kone er i sura 66 (Forbudet) fra Medina, hvor hun fremhæves som et læreeksempel for Muhammeds koner. Læren er, at man ikke kan regne med at komme i Paradis, blot fordi man er gift med Allahs Udsending. Lots kone endte i ilden sammen med de vantro. Det kommer frem nu - i Medina - efter alle disse år - at hun var troløs (dvs. var vantro og løb med sladder). Så kan Muhammeds koner  lære hvordan det går med den slags. 

Lot tilbød sine uberørte døtre til at tilfredsstille de fulde mænd, og Lots kone var en vantro sladdertaske. Lot var blandt de retfærdige, men Lots kone kom i Helvede...

Ekstra:

I vers 37:137 siger "Allah" til de vantro, at de går forbi Lots kone om morgenen. Søjlen "Lots kone" findes ved Dødehavet. Forskere hævder, at Koranens handling måske slet ikke udspillede sig i Mekka, men langt nordligere. Vers 37:137 er med til at underbygge dette. Sammen med flere andre ting. Læs mere her.

Potifars hustru og Josef i Koranen

Nr. 7: Potifars skamløse hustru og hendes veninder

I sura 12 (Josef) møder du Potifars hustru, som også kendes fra Bibelen. Hun lykkedes næsten med at forføre Josef, men så viste Allah ham et advarende tegn, og han modstod fristelsen. Da de næsten blev opdaget, anklagede hun Josef for at ville forgribe sig på hende. Men hun blev afsløret ved at hans kjortel var revet i stykker bagpå og ikke foran. Da talte hendes mand (ifølge Koranen) til hende i flertal: ”Dette hører til jeres kvindelist! Jeres list er vældig!” (12:28).

 

Ifølge Koranen inviterede Potifars hustru nu alle de andre kvinder i byen til at se, hvor uimodståelig Josef var. Hun gav dem hver en kniv og sagde til Josef, at han skulle gå ind til dem. Alle kvinderne skar sig i hænderne, da de så hans guddommelige skønhed. Josef måtte bede Allah om hjælp for ikke at føle attrå efter kvinderne og "blive en af de uvidende". Allah hjalp ham og afvendte deres kvindelist. Historien om kvinderne og knivene er kendt fra den jødiske Midrash, hvor det også er forklaret, at knivene bare var til at spise frugt med, så det handlede ikke bare om selvskade.

 

Potifars hustru var en farlig kvinde, som ville lokke Josef til noget "ondt og skamløst" (12:24) og gøre ham til "en af de uvidende” (12:33).

 

Nutidige korankommentatorer og -fortolkere drager naturligvis parallellen til nutidens ”Vesten”, hvor kvinder har seksuel frihed og er ikke er i besiddelse af dydighed og blufærdighed (”modesty”). Sådan var det ifølge dem også i Ægypten på Josefs tid, hvor kvinderne jo helt uden skam talte om Josefs skønhed og indrømmede at ville forføre ham. Josefs oplevelse med kvinderne var Allahs måde at træne Josef på, så han kunne blive  styrket til at modstå fristelser og kunne opfylde sin hellige mission i et perverteret samfund. Står der i Maududis Towards Understanding the Quran.  

Sex-slaver i Koranen

Nr. 8: Slavinderne

I sura 23 (De troende) ser du for første gang slavinder nævnt i Koranen. Der står, at de troende, som skal arve Paradiset, er dem, som vogter deres køn. Dog ikke over for deres hustruer og slavinder. Det betyder, at de troende naturligvis kan have sex med deres slavinder. Du finder slavinderne igen i sura 70 (Himmelstigerne), hvor budskabet er det samme. Allah har tydeligvis ikke noget imod at man holder slavinder, tværtimod fortæller Han de troende, at de ikke behøver at vogte deres køn over for dem.

Du går nu til sura 33 (Forbundsfællerne) i Medina-perionden. I vers 50 fortæller Allah, hvilke kvinder, der er ”tilladte” for Muhammed. Det er blandt andet de slavinder, som Allah har givet ham som bytte. Sura 33 er åbenbaret i 627, hvor Muhammeds følgere havde foretaget adskillige togter rundt om i landet. I april 627 tog de alle kvinder og børn fra den jødiske stamme Banu Qurayza som slaver, mens alle stammens 600-900 mænd blev henrettet (læs om det her). Ved den lejlighed tog Muhammed også selv en sexslave, Rayhana, hvis mand var en af de dræbte. Hun nægtede at gifte sig med ham, selvom hun fik tilbuddet, og blev så holdt som slave. Og var dermed seksuelt "tilladt". Der må på det tidspunkt - efter at 600-900 kvinder og børn fra Banu Qurayza var blevet taget som "bytte" - have været rigtig mange slavinder i Medina. Husk at lægge mærke til, at Allah aktivt har "givet" slavinder som bytte - som en guddommelig gave.

Egne slavinder er altid "tilladte". Selv når de er gift. I sura 4 (Kvinderne) vers 24 fortæller Koranen de troende, hvilke kvinder, som er forbudte for dem. Det er blandt andet gifte kvinder - bortset altså fra, hvis man ejer dem som slavinder. Vers 24 blev åbenbaret efter slaget ved Hunayn i 630, hvor der blev taget 6000 fanger. Nogle af mændene var i tvivl, om det var forkert at have samleje med de kvindelige slaver, hvis mænd stadig levede. De var tilsyneladende vant til andre moralske regler. Men med vers 4:24 blev der givet guddommelig tilladelse. Se historien hos Dawud 2150 og Muslim 3433.

Eksemplet modsiger påstanden om, at islams indførelse skulle have været en forbedring af moralen hos de primitive arabere.

Inden du forlader slavinderne går du til sura 24 (Lyset). Her ser du ved vers 33, at nogen kunne finde på at tvinge deres slavepiger til prostitution for at tjene lette penge. Det billiger Allah dog trods alt ikke. Men Han ser alligevel mildt på overtrædelsen og siger, at hvis nogen alligevel tvinger dem, så vil Allah være tilgivende og barmhjertig.

 

Du har nu set, at slavinderne var til sex, at de blev taget som bytte, og at Allah aktivt støttede det.   

Romantik og ligestilling i Koranen

Nr. 9: Romantik og ligestilling for muslimaer

Måske har du hørt, at islam er ligestillingens og kvindefrigørelsens religion, og at kvinder i islam nyder høj status og respekt. Du skal nu undersøge, hvad Koranen siger om det.

Først skal du se Muhammeds berømte "opgør" med drab på nyfødte piger, som ofte fremhæves. Du starter i sura 81 (Indhyllingen). Her beskrives dommedag, hvor én af de ting, der sker, er, at den levende begravede vågner op og spørger, for hvilken brøde, hun blev dræbt som spæd. Det var det. 

 

Spring nu videre til sura 6 (Kvæget). Ved vers 151 beskrives Allahs vej (se Allahs vej og visdom), og et af Hans bud er, at man ikke må slå sine børn ihjel på grund af fattigdom. Du hopper nu til sura 16 (Bierne). Her påpeger Allah det forkerte i, at de vantro tilskriver Ham døtre (16:57), mens en af dem selv skammer sig så meget over at have fået en pige, at han overvejer, at grave det ned. Det er ondt at dømme sådan, siger Allah (16:59). 

Dette var opgøret, som det er beskrevet i Koranen.

Du skal naturligvis også besøge nogle af Koranens romantiske steder. I Mekka-perioden beskrives skabelsesprocessen mange gange, og flere steder fremhæves det, at Allah har skabt alting i par. På det tidspunkt levede Muhammed ifølge historien monogamt med Khadija. Besøg fx sura 75 (Opstandelsen) vers 39, sura 51 (De som hvirvler rundt) vers 49, eller den populære sura 78 (Budskabet) vers 8, for at se Allahs blik for, at vi hører sammen i par.

Et af de mest yndede romantiske steder i Koranen finder du i sura 30 (Byzantinerne). Her beskrives, hvordan Allah kan få genopstandelsen til at ske. Et tegn på at Han evner det er, at Han jo allerede har skabt alting. Blandt andet har Han skabt hustruen af manden og "sat kærlighed og barmhjertighed mellem dem" (vers 21).

Koranen byder også på ligestilling og kvinderettigheder. Gå til sura 2 (Koen) i Medina. Et af de vers, der ofte citeres, er vers 228, som siger, at Kvinder ”med ret og rimelighed” har ret til det samme, som de er forpligtet til. Dog glemmer man ofte at citere den sidste halvdel af sætningen, nemlig at mænd står et trin over kvinder. Verset handler om retten til at tage kvinden tilbage inden for den venteperiode, der er, efter at man har erklæret skilsmisse.

 

I slutningen af sura 3 (Amrams slægt) ved vers 195 finder du mere ligestilling: Kvinder kan også komme i Paradis. Både mænd og kvinder, som beder og kæmper, vil få en smuk belønning i Paradis. Dét er ligestilling.

I sura 4 (Kvinderne) er der flere banebrydende kvinderettigheder: Vers 19 forbyder de troende at modtage kvinder i arv mod deres vilje, og de må heller ikke presse kvinder til at levere ting tilbage, som de har givet dem. Der er også en opfordring til at leve sammen med sine koner, selvom man skulle føle sig frastødt af dem. Muhammed følte sig selv frastødt af sin hustru Sauda, som han havde giftet sig med, da han var relativt dårligt stillet i Mekka. Men heldigvis for hende fik han særtilladelse til at have mere end 4 hustruer (33:50), og hun afgav frivilligt sin "tur" til Aisha (se her).

 

Vers 4:20 påbyder, at hvis de troende alligevel vil udskifte en af konerne, så må de ikke tage det guld og sølv fra dem, som de har givet dem. Nogle muslimer mener, at islam var den første lov, der gav kvinder økonomiske rettigheder, 1300 år før ”Vesten” overhovedet tænkte på det. De henviser til vers 32, hvor der står, at både mænd og kvinder har andel i det, de selv har optjent, og bruger Khadija som illustativt eksempel. Retfærdigvis bør det dog nævnes, at Muhammeds første kone, Khadija, var en velhavende købmand, da Muhammed giftede sig med hende, og at dette faktisk var før islam og indførelsen af islamisk lov. 

Gå nu til sura 24 (Lyset). Her er der "ligestilling", hvad angår blufærdig opførsel. Her står nemlig, at både mænd (24:30) og kvinder (24:31) skal holde øjnene for sig selv og vogte deres køn. Kvindernes vers er dog noget længere end mændenes, da der også er regler for, hvem de må vise deres ”pryd” for. Det er ikke uddybet, hvad der menes med pryd, men vi får at vide, at kvinderne ikke må stampe i gulvet, så man får nys om den.

I sura 9 (Omvendelse) vers 71 finder du både venskab mellem kønnene og ligestilling. Her står, at de troende mænd og kvinder er venner indbyrdes, og at både mænd og kvinder kommer i Paradis, hvis de er troende. Verset står i en sammenhæng, der pointerer, at de troende ikke er venner med hyklerne.

Men du har nu set, at der rundt omkring i Koranen er vers, som muslimaer trods alt kan glæde sig over.     

Kvinder er pløjejord i Koranen

Nr. 10: Menstruation og pløjejord,

Selvom stemningen er god efter det hyggelige ophold i Nr. 9, skal du nu se nogle af Koranens mindre gode steder for kvinder.

Du starter i sura 2 (Koen), hvor du skal se på både menstruation og pløjejord. Ved vers 222 ser det ellers næsten ud som om, Allah er empatisk og har indføling med kvinders menstruationssmerter og hovedpine. Men nej. Allahs åbenbaring om, at menstruation er en plage, er henvendt til mændene. De må nemlig ikke have sex med kvinderne, før de (kvinderne) er rene igen.

I det efterfølgende vers 223 får mændene at vide, at deres kvinder er pløjejord for dem, og at de kan "gå til deres pløjejord, som de vil". Der knytter sig en hadith til dette vers. Den fortæller, at verset blev til, fordi en kvinde nægtede at have samleje bagfra med sin mand. Verset gav manden tilladelse fra Allah til at gøre det alligevel. "Bring det gode budskab til de troende!", står der i Koranen.

Inden du forlader sura 2, besøger du vers 282. Her ser det ikke så godt ud for ligestillingen, da der står, at en kvindes vidnesbyrd kun vægter halvt så meget som en mands. Hvis du har lyst til at vide hvorfor, så tjek Sahih al-Bukhari 2658. Verset er Koranens længste, og det handler om kontrakter.

 

I sura 4 (Kvinderne) får de troende i vers 3 at vide, at de kan gifte sig med op til 4 kvinder. Her er der ikke ligestilling. Dog skal mændene behandle dem ligeligt. Versets sammenhæng er behandling af forældreløse, og en løsning for forældreløse kvinder kan så være, at man gifter sig med en eller flere af dem. Du når måske lige at tænke, at det normalt er børn, når man omtaler som "forældreløse". Men det skal du ikke spekulere så meget på. Hvis du har lyst, kan du springe frem og se vers 4:129. Her erkender Allah, at man nok ikke kan behandle sine koner helt ligeligt. Det anbefales dog, at man ikke vender sig helt væk fra en af dem. Muhammed overvejede selv at skille sig fra Sauda, da hun ikke var seksuelt attraktiv, men hun gav "sin dag/nat" til Aisha og blev reddet af Muhammeds særtilladelse til flere end 4 koner (se nr. 11).

 

Du passerer arvereglerne i vers 4:11, hvor du ser, at hunkøn arver det halve af, hvad hankøn arver. I vers 23 handler det om, hvilke kvinder der er forbudte for mændene. Du når måske lige at notere, at steddøtre er tilladte for mænd. Dog kun, hvis han ikke har haft samleje med moderen, som han jo så må være gift med. Du prøver at forestille dig det ægteskab. Så ser du - stadig vers 23 - at Allah gerne vil være tilgivende og barmhjertig: ”Hvad der er sket, er sket”, siger Han. Tilgivelsen gælder vist alt det forbudte i vers 23, inklusiv sex med steddøtrene selvom man også skulle være kommet til at have sex med moderen. Allah har empati og vil gerne give lempelser. Mennesket er skabt svagt, står der i vers 28.

I vers 34 ser du, at mænd står over kvinder, fordi de har fået fortrin. Kvinder skal være lydige og vogte det skjulte, og hvis manden frygter, at hun ikke vil adlyde, skal han formane hende, lade hende alene i sengen og slå. Hvis kvinden så adlyder skal han ikke gøre mere mod hende. Det vers er så problematisk i et moderne samfund, at flere af dem, der har oversat Koranen til engelsk, har prøvet at mildne det ved at indføje, at man først skal slå efter at det andet er prøvet, og at man kun skal slå ”lightly”. Det lyder da også lidt bedre. Men faktum er, at det ikke står i den arabiske koran. Hvis en kvinde derimod frygter brutalitet fra sin mand, så er Koranens vejledning i vers 128, at det er bedst for dem at komme til forlig.

                                   

I sura 65 (Skilsmissen) ser du, at en mand kan blive skilt fra en kvinde, der er for ung til menstruation. Koranen anviser regler for det: Hvis han er i tvivl om, om hun nu alligevel skulle være gravid, så skal ventetiden være 3 måneder (66:4). Du lægger to og to sammen og erkender, at Allah accepterer sex med ”kvinder”, som endnu ikke har fået menstruation. Du tænker nu tilbage på de forældreløse "kvinder" i sura 4.

Mange vil gerne finde på undskyldninger for de vers, du har set her. Andre bruger dem. Faktum er at de står i Koranen og har status som Allahs retledning og "Guds ord".

Zainab i Koranen - sura 33

Nr. 11: Zainab og hijab

Sura 33 (Forbundsfællerne) bør læses fra ende til anden. Mange af dens vers er helt åbenlyst åbenbaret for at imødekomme Muhammeds seksuelle behov, og for at sikre at andre mænd ikke blev tiltrukket af hans koner. Vers 50 siger direkte, at flere kvinder er tilladt for profeten end de andre, og at dette er for, at profeten kan være "frit stillet".

 

Sura 33 gemmer på historien om Zainab. Hun var ifølge historien (al-Tabari) Muhammeds kusine og gift med hans adoptivsøn, Zayd. En dag kom Muhammed ind i Zayds hus og fandt Zainab alene og let påklædt. Muhammed ville have hende. Han fik så en åbenbaring, som afskaffede adoption. Det betød, at Zainab ikke længere var hans svigerdatter. Et forhold ville således ikke være incest. Zayd lod sig så skille fra hende. Dernæst fik Muhammed en åbenbaring om, at ægteskabet med Zainab var Allahs vilje. Så fulgte åbenbaringen om, at Muhammed til forskel fra alle de andre muslimer gerne måtte have flere end 4 koner samtidig. Zainab ville nemlig blive nr. 5. Læs sura 33 selv - og se historien træde frem.

 

Muhammeds koner bliver i sura 33 udnævnt til at være ”de troendes mødre” (33:6). Det sker i en sammenhæng, hvor ”mødre” betyder ”forbudt seksuelt” (nemlig i forbindelse med skilsmisseformen zihar). Muhammeds koner blev således forbudt for de andre mænd. For en sikkerheds skyld blev det også åbenbaret, at profetens koner skulle blive i deres huse, og at ingen nogensinde måtte gifte sig med dem (33:53). De fik streng besked af Allah på at føre sømmelig tale, så ingen blev "optændt" (33:32) og blev lovet dobbelt straf for at begå "skamløshed" (33:30).

 

Det blev også slået fast, at Muhammed absolut ikke er "de troendes fader" (33:40).  

 

Vers 53, 55 og især 59 er de såkaldte hijabvers. Hijab betyder både tilsløring og afskærmning. Vers 53 skulle være åbenbaret ved bryllupsfesten for Zainab. Her bliver det blandt andet åbenbaret, at kommunikation med profetens kvinder kun må ske gennem et forhæng. I vers 55 står der, hvem kvinderne så må vise sig for, og vers 59 foreskriver tilsløring for alle muslimernes kvinder, således at de kan ”blive genkendt og ikke forulempet”.

 

En hadith fortæller, at vers 59 blev åbenbaret efter ønske fra Umar, en af profetens nærmeste følgere. For at få den ønskede åbenbaring frem, belurede han profetens koner, mens de forrettede deres nødtørft. Måske synes han, at også hans kvinder skulle beskyttes mod andres lystne øjne, og at dette ville være nemmere med en guddommelig åbenbaring. (Dette er naturligvis bare et gæt).

Men det er da en lidt påfaldende sammenhæng, at Umar opfordrede Muhammed til at tilsløre konerne, hvorefter Allah nedsendte åbenbaringen (så han slap for at diskutere det med konerne), sådan som det er beskrevet i denne hadith

 

Historien er et sigende eksempel på, hvordan Allahs evige budskab til menneskeheden er blevet til. 

Der er nogle gange diskussion om, hvorvidt Allah med vers 33:59 mente fuld tildækning, eller om Han bare mente, muslimaerne ikke skulle være alt for nedringede. Det er en tåbelig diskussion, fordi præmissen er, at man skal følge det, Allah vil have. Dem, der bedst kan sandsynliggøre at vide, hvad Allah mente, vinder. Her har niqabfortalerne gode kort på hånden i hadith.

 

Hvis du vil argumentere mod tildækning af kvinder, har du større chance for at vinde, hvis du støtter dig til fornuften, end hvis du støtter dig til de islamiske skrifter. 

Ingen, der har læst sura 33, bør dog være i tvivl om, hvis behov Allahs evige åbenbaringer til menneskenes retledning tilfældigvis tilgodeså: En 57-årig profet, som selv lystede, og som frygtede at andre skulle lyste efter hans alt for unge og smukke hustruer.  

Aisha i Koranen - sura 24 vers 12

Nr. 12: Aisha og piskeslag

Lige efter hijabversene i sura 33 (Forbundsfællerne) lagde du måske mærke til nogle vers, der skælder ud over bagtalelse og sladder og ligefrem truer med, at de, der spreder rygter, vil få en forbandelse over sig og blive "pågrebet og dræbt på stedet"(33:60). Disse vers handler ifølge historierne om Aisha, Muhammeds yngste hustru.

 

I 627, hvor sura 33 blev til, var hun 13-14 år gammel. Muhammed var 58. De var blevet gift, da Aisha var 6 år gammel, og ægteskabet blev fuldbyrdet, da hun var 9. Adskillige hadith fortæller dette, og det bør heller ikke komme bag på dig efter Nr. 10 (om fx skilsmisseregler for "kvinder", der endnu ikke har fået menstruation).

 

I 627 var Aisha med Muhammed på et af hans togter, nemlig angrebet på stammen Banu Mustaliq. På dette togt blev 200 familier taget til fange, og Muhammed tog høvdingens smukke datter Juwayriyah og gjorde hende til sin hustru (allerede på togtet). På vejen hjem kom Aisha væk fra karavanen. Den unge kriger Safwan bragte hende tilbage. Dette førte til sladder om, at de to havde begået utugt. Der var 3 mænd, som sagde, at det var sket. Aisha kom hjem til sine forældre og var syg i en hel måned. Efter en måned (mentruationsperiode) kom der en guddommelig åbenbaring til Muhammed, som frikendte Aisha. Det er alt sammen beskrevet i Sahih al-Bukhari 4141.

I sura 24 (Lyset) ser du frifindelsen af Aisha i vers 11. Du ser også, at der skal 4 vidner til, for at man kan beskylde ærbare kvinder for utroskab, og at hvis man kommer med beskyldninger uden at have 4 vidner, så er straffen 80 piskeslag. Det er også her, du finder det ofte brugte citat: ”Gode kvinder hører sammen med gode mænd” (24:26). Man kan dog beskylde sin egen hustru for utugt uden andre vidner end sig selv. I så fald skal man kalde Allah til vidne. Kvinden har så en chance for at undgå straffen ved at kalde Allah til vidne på at manden lyver.

I sura 4 (Kvinderne) vers 15 var kvinders straf for utugt stuearrest til døden indtraf, mens det var lidt uklart, om der var straf til mændene. Nu i sura 24 (Lyset), hvor anklagen angår Muhammed personligt, ændres straffen for utugt til 100 piskeslag til begge parter. Det bliver også indskærpet, at både mænd og kvinder skal holde øjnene for sig selv. (Du husker ligestillingen fra Nr. 9.) Kvinder ikke må ”vise deres pryd” frem, men skal have sløret hen over eller ned over halsudskæringen. Det bliver også indskærpet, at ingen må gå ind i andres huse uden tilladelse. (Husk historien om Zainab) Alle ledige skal så vidt muligt bortgiftes (man kan ikke have ugifte ungkarle gående omkring).

 

Efter disse indskærpelser og forbud blev det nødvendigt med en åbenbaring, som beroligede de bange muslimer med, at de dog stadig godt må spise hos hinanden. Den åbenbaring finder du i vers 24:61.

Kravet om 4 vidner beskyttede i 627 Muhammed mod vanære. Desværre er en bivirkning af kravet, at det også stort set umuligt for kvinder at bevise voldtægt, når sharia gælder. Det er trods alt sjældent, at der er 4 vidner til en voldtægt, og man risikerer at blive straffet for utugt, hvis man ikke kan bevise, at der var tale om tvang.

Ekstra: Aisha som Koranskeptiker:

Aisha siges at have været intelligent, og hun kunne Koranen udenad. Hun var Muhammeds yndlingshustru. Nogle mener at vide, at sladder-episoden knyttede hende og Muhammed tættere sammen. Utallige hadith-overleveringer er tilskrevet Aisha. Det er værd at lægge mærke til, at der er tre hadith, som antyder hendes skepsis overfor Koranen som Allahs ord:

  1. Sahih al-Bukhari: Efter at vers 33:51, som tillod profeten at kalde kvinder de til sig, som han ønskede, blev åbenbaret, sagde Aisha til Muhammed: "Jeg føler at din Herre er hurtig til at opfylde dine ønsker og lyster"

  2. Sunan ibn Majah: Aisha fortæller, at der var vers i Koranen om stening og amning af voksne mænd (amningen var en konsekvens af hijabverset - se noten til sura 33). Disse vers blev tilfældigvis ædt af et får efter Muhammeds død. Mens de lå under hendes pude. Klart ...

  3. Sahih al-Bukhari: Aisha fortæller at profeten på sit dødsleje sagde, at han følte, hans pulsåre blev skåret over. Aisha kunne som nævnt Koranen udenad, så hun kendte naturligvis versene i sura 69 (Det kommende), som lyder:

 

"Nej! Jeg sværger både ved det, I kan se, og ved det, som I ikke kan se! Den [Koranen] er en ædel udsendings ord, og ikke en digters ord. [...] Havde han [Muhammed] udspredt løse rygter om Os, så ville Vi have grebet ham med den højre og skåret hans pulsåre over..."  (69:40-47)

Hafsas historie i Koranen - sura 66

Nr. 13: Hafsa - Allah sladrede om hende og truede med skilsmisse

I sura 66 (Forbudet) møder du Hafsa, endnu en af Muhammeds koner - og datter af Umar, en af Muhammeds nærmeste mænd, som senere blev den 2. kalif efter Muhammeds død. Hafsa er ligesom Zainab og Aisha ikke nævnt ved navn i Koranen. Men vers 4 og 5 henvender sig direkte til hende og Aisha. De advares mod at rotte sig sammen mod Muhammed, for han har Allah som personlig skytsherre. Dernæst trues de med, at Allah kunne give Muhammed nogle bedre hustruer, hvis han skilte sig fra dem. Denne trussel om skilsmisse var alvorlig, fordi ingen mænd jo nogensinde måtte gifte sig med Muhammeds koner, som du så i sura 33 vers 53.

Baggrunden for truslen om skilsmisse var, at Hafsa havde fundet Muhammed i sin seng med slavepigen Maria, skønt det var Hafsas ”tur”. Hafsa blev vred, og Muhammed lovede ikke at gøre det igen. Men så fik Muhammed en åbenbaring fra Allah om, at han ikke skulle forbyde sig selv noget, som Allah havde tilladt ham, blot for at gøre sine hustruer tilpas (vers 1). Husk på fra sura 33 at næsten alle kvinder var tilladte for Muhammed. Muhammed blev fritaget fra sit løfte til Hafsa (vers 2) og kunne nu fortsætte med at dyrke sex med Maria.

Hafsa sladrede herefter til Aisha om, hvad der var sket. Men så sladrede Allah til Muhammed om, at Hafsa havde sladret (vers 3). Herefter kom så truslen om skilsmisse. Læs sura 66 selv og se historien komme frem. Suraen er ikke så lang.

Prostitution i Koranen

Nr. 14: Prostitution i Koranen

Du har nu mødt mange kvinder i Koranen: Jomfruer, barnebrude, slavinder og almindelige hustruer. Du skal selvfølgelig også møde de prostituerede, for de findes også. Gå først til sura 33 (forbundsfællerne). Her genbesøger du vers 50, hvor det beskrives hvilke kvinder, der er tilladte for profeten. Du bemærker, at dem, som profeten har "givet deres løn", er tilladte for ham.

Du genbesøger også sura 4 (Kvinderne), vers 24. Det var det vers, som gjorde slavinder tilladte, selvom de var gift og deres mænd stadig levede. Du lægger nu mærke til, at verset også tillader mænd at "tragte efter kvinder med penge" og betale dem et pligtigt beløb for at "opnå nydelse" med dem. Dette er ikke utugt, står der, og man er stadig en ærbar mand.

Til slut går du til sura 5 (Bordet). Den er åbenbaret inden mændene efter indgåelsen af Hudaybiyyah-traktaten i 628 skulle på valfart til Mekka i 629. Allah ville nu tillade mændene alt det gode (5:5). Han tillod blandt andet ærbare muslimske kvinder eller kvinder fra Skriftens folk. Mændene skulle blot give dem deres løn som ærbare mænd og huske at rense sig inden bønnen efter sex.

Det, du har set er Nikah Mut’ah, midlertidigt ægteskab eller "glædesægteskab". Mut’ah betyder glæde eller fornøjelse. Manden betaler kvinden et beløb, hvorefter man har et ægteskab med hende indtil kontrakten udløber. Ifølge Koranen er det dog ikke prostitution.

Nogle mener, at Muhammed forbød det den dag, hvor Khaybar blev erobret i 628, hvilket var før pilgrimsfærden. Andre fremhæver, at Allah så tillod det igen ved pilgrimsfærden i 629. Det er lidt uklart, om det så kun var en midlertidig tilladelse. Ifølge en hadith var det først ved Muhammed "farvel-pilgrimsfærd" i 632, at profeten sagde, at Allah havde forbudt midlertidigt ægteskab indtil dommedag. Så her er endnu et emne, hvor fortolkere kan strides om bedst at vide, hvad Allah har ment. Den, der bedst kan sandsynliggøre at vide det det ud fra skrifterne og de lærdes vurderinger, vinder.

 

Men før Khaybar og under pilgrimsfærden i 629 mente Allah helt sikkert, at det var tilladt, for det fremgår af Koranen. Derfor har du nu mødt mænd og kvinder i Koranen, som køber og sælger sex, men som stadig er ærbare.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
  • Grey Facebook Icon