SÅDAN BLEV KORANEN TIL - DEL 1:

HVAD DE ISLAMISKE KILDER FORTÆLLER 

Ifølge den traditionelle beretning blev Koranen åbenbaret til Muhammed mellem år 610 og 632. Efter hans død blev den nedskrevet, og den koran, som vi kender i dag, og som er Allahs nøjagtige ord, forelå allerede i 650.  Men ifølge de muslimske kilder selv var der dog et par komplikationer undervejs.    

Gabriel og Muhammed

Mange åbenbaringer var reaktioner

Du forestiller dig måske, at Koranens vers blev givet til Muhammed efter en plan, som kunne sikre, at Koranen kom til at indeholde akkurat de vers, der var brug for. Men det var ikke helt sådan, det gik til. Mange af Koranens vers er - ifølge såvel hadith (beretningerne om Muhammed) og anerkendte kommentarer til Koranen - reaktioner på ting, folk har sagt til Muhammed. 

 

Et par eksempler på åbenbaringer, der er reaktioner:

  • En del vers i sura 96 (Levret blod) åbenbaret som reaktion på Abu Jahl, der kom med spottende kommentarer til at Muhammed kastede sig ned i bøn.

  • Hele forbandelsen i sura 111 (Palmefibre) blev åbenbaret som reaktion på Abu Lahab, der beskyldte Muhammed for at love ting, man ikke kunne se.  

  • Hele sura 17 (Natterejsen) er nærmest et skoleeksempel på, hvordan mange af Koranens vers handler om at svare de skeptiske vantro. Mange suraer fra Mekka er fyldt med svar på de vantros udfordringer. De forlangte tegn og kaldte Koranen for digt eller gamle sagn. 

  • Hijabversene i sura 33 blev ifølge en hadith åbenbaret på direkte opfordring fra Umar, Muhammeds kumpan og svigerfar. Han foreslog Muhammed at tilsløre sine koner, hvorefter Allah så sendte hijabvesene ned. En anden hadith fortæller, at Umar lagde pres på profeten ved at belure hans koner mens de forrettede deres nødtørft, hvorefter Allah åbenbarede versene.

Hele Koranen er fyldt med utallige af den slags reaktioner. Historierne om versenes tilblivelse er beskrevet i hadtih. Det betyder, at mennesker - ifølge islams egne kilder - har haft enorm indflydelse på, hvad der står i Koranen. 

I Medina blev det ligefrem nødvendigt på at tidspunkt at formane de troende om ikke at spørge om så meget, for det kunne risikere at føre til åbenbaringer, som ingen reelt ønskede. Det kan vi se i Koranen selv: Formaningen findes i vers 5:101. Verset kommer sjovt nok kort efter forbuddet mod vin i vers 5:91Ifølge en hadith har Muhammed udtalt, at den værste synder blandt muslimer var ham, der blev ved med at spørge om noget og derved fremprovokerede et forbud i Koranen, som ellers ikke ville have været der.

Kaliffen Umar. Bestilte hijabversene, ifølge en hadith

Åbenbaringer blev justeret efter menneskers forslag

Én ting er, at vers blev åbenbaret som reaktion på spørgsmål. Men der er også eksempler på, at koranvers, som ellers var blevet åbenbaret af Allah, blev justeret efter at nogen havde foreslået ændringer. En hadith fortæller, at Muhammed engang dikterede et vers for sin sekretær, Zayd ibn Thabit, om at de, der kæmper for Allahs sag er bedre end de, der bare sidder hjemme. En blind mand overhørte det og sagde, at hvis han kunne, så ville han også deltage i jihad. Da kom en åbenbaring øjeblikkeligt til Muhammed, som ændrede verset, så folk med skavanker blev undtaget (4:95). Zayd ibn Thabit mente ifølge hadith'en at kunne iagttage, at Muhammeds lår blev tungt, mens åbenbaringen kom. 

Der er en historie om en anden af Muhammeds skrivere, Abdullah ibn Abi Sarh. Han var ellers rejst til Medina fuld af entusiasme for at følge Muhammed. Men efterhånden begyndte han at fatte mistanke om, at åbenbaringerne ikke var guddommelige. Mens Muhammed dikterede foreslog han forbedringer af versene. Muhammed godtog dem, fordi han syntes de lød godt. Abi Sahr skulle have tilføjet sætningen "Velsignet være Allah, den bedste af skabere" til vers 23:14. Abi Sahr ræsonnerede, at enten havde han fået en åbenbaring fra Allah, eller også var Koranen fup. Han forlod Medina og rejste tilbage til Mekka, hvor han fortalte om, hvordan han havde kunnet påvirke Koranen.  I sura 6 (Kvæget) er vers 6:93 efter sigende åbenbaret på grund af ham. Det siger, at ingen handler mere uret end den, der påstår at have fået en åbenbaring, når han ingen har fået. Abdullah ibn Abi Sarh var en af dem, som Muhammed beordrede dræbt, da han indtog Mekka. 

Abdullah ibn Abi Sahr - skriver ned mens Muhammed dikterer. Hans ord er måske med i Koranen

Koranen blev reciteret i flere dialekter

Allerede mens Muhammed levede blev Koranen reciteret på forskellige måder, fortæller hadith. En af Muhammeds følgere, en dygtig koranrecitator, kom engang i tvivl, da han og en anden mand reciterede samme vers forskelligt. De mente begge, at Muhammed havde reciteret verset præcist sådan, som de gengav det. Muhammed gav dem begge ret og forklarede, at englen Gabriel havde sagt, at der var syv rigtige måder. En hadith fortæller, hvordan handelsmanden Muhammed over for Gabriel fik pruttet sig frem til, at man kunne recitere i 7 dialekter, og at alle var rigtige.

 

(Det var næsten ligesom dengang, Muhammed over for Allah fik pruttet sig ned fra 50 til til 5 daglige bønner på sin himmelfærd, beskrevet i denne hadith). 

 

Men Allahs ord blev altså ikke reciteret ens hver gang. 

Koranrecitation - en islamisk disciplin. Ifølge hadith kan det gøres i 7 dialekter, som alle er rigtige

Ingen samlet Koran ved Muhammeds død

Da Muhammed døde i 632 fandtes der ingen samlet skriftlig Koran. En hadith fortæller, at 4 personer havde "samlet" den. Der eksisterede skriftlige dele i en eller anden form. Blandt andet havde Muhammed jo dikteret for skrivere som Abdullah ibn Abi Sarh, som havde skrevet ned på "palmeblade og skulderblade" mm. Men ellers havde Muhammed efter sigende først og fremmest formidlet Koranen ved at recitere den igen og igen, og de dedikerede følgere havde lært den udenad. Vi må formode, at de, der havde "samlet" Koranen havde memoreret den.

Frafaldskrigene og Umars første version

Efter Muhammeds død blev Abu Bakr (far til Muhammeds barnebrud Aisha) den 1. kalif efter Muhammed. Der udbrød næsten øjeblikkeligt forskellige oprør rundt omkring i de områder, der hørte under Medinastatens magt. Stammerne havde underkastet sig Muhammed enten af tvang eller fordi de ud fra hans succes vurderede, at han nok var profet. Men hvorfor skulle de underkaste sig hans efterfølger? Nogle af oprørene blev anført af selvbestaltede profeter. Disse krige blev kaldt "frafaldskrigene". Et af slagene i var Slaget ved Yamama i det centrale Arabien, hvor profeten Musaylimah (som muslimer i dag kalder "den falske profet") ledede et oprør. Muslimerne vandt slaget, men mange døde alligevel.

Ifølge en beretning blev Umar, en anden af Muhammeds nære følgesvende (ham der fremtvang hijabverset), bekymret over, at mange af de, der kunne Koranen udenad, var døde i slaget ved Yamama. Derfor blev Muhammeds tidligere sekretær, Zayd ibn Thabit bedt om at samle Koranen på skrift - ”fra palmeblade, flade hvide sten og fra menneskers hjerter”. Han samlede den på 2 år (han kunne efter sigende en del af den selv) og gav den til Umar, som blev den 2. kalif. Da Umar døde i 644 fik hans datter Hafsa den (hende som havde været gift med Muhammed og som Allah truede med skilsmisse i sura 66).

Shia-muslimerne har naturligvis en beretning om, at det var Ali (Muhammeds svigersøn), og ikke Umar, som samlede den første Koran. Nogle forskere er skeptiske over for historierne om den første koransamling, da historierne jo kan være opstået med det motiv at give æren til andre end Uthman. (Andre er også skeptiske overfor historien om den anden koransamling). 

Frafaldskrigene - nødvendiggjorde ifølge beretningen, at Koranen blev skrevet ned, da den ellers ville den gå tabt. I slaget ved Yamama blev mange af de, der kunne Koranen, dræbt.

Koranvers gik tabt

Ifølge en hadith fortalte Aisha (Muhammeds yngste kone), at koranversene om stening samt amning af voksne mænd kort efter Muhammeds død blev spist af et får, da det lå under hendes pude. Det manglende steningsvers er også omtalt i andre hadith. (Om amning af voksne mænd, se noten til sura 33 - eller denne kritiske artikel om hijabversene)  Da Koranen skulle samles manglede der ifølge Tafsir Qurtubi 200 vers i sura 33.

 

Det er således anerkendte islamiske kilder, som fortæller, at der mangler vers i Koranen, og at hele åbenbaringen således ikke er kommet med. 

Akkurat som det i øvrigt også er anerkendte islamiske kilder - og ikke Salman Rushdie - der fortæller om de sataniske vers, som Satan skulle have sneget ind i Koranen. Historien om de sataniske vers bakkes i øvrigt op af Koranen selv. Blandt andet vers 22:52 - læs mere om den historie her.

Får spiste vers fra Koranen om stening

Koranvers spist af får

Ifølge en hadith blev koranversene om stemin og amning af voksne mænd spist af et får umiddelbart efter Muhammeds død.

Uthmans Koran

Efter Umar blev Uthman den 3. kalif efter Muhammed. Han blev kalif i 644, 12 år efter Muhammeds død. Ifølge islamisk tradition var det ham, der fik samlet den "endelige" koran. Det muslimske rige var efterhånden blevet stort, og Umars koran var nu ikke den eneste samling. I nogle af rigets provinser havde dedikerede muslimer også samlet skriftligt koranmateriale (såkaldte kodeks).

 

På et tidspunkt bad en af Uthmans generaler ham om at lave en kanoniseret samling , fordi soldater fra forskellige provinser var i strid om, hvem der havde den rette forståelse af af Koranen. Sekretæren Zayd ibn Thabit blev igen sat på opgaven, og denne gang gjorde han sig rigtigt umage og lavede en revideret version. Den var færdig et sted mellem 650 og 656. Den nye Koran skulle nu være den gældende, og den blev sendt ud til rigets provinser, herunder bl.a. Basra, Bagdad, Damaskus, Alexandria, Jerusalem, Kairo og Aden, sammen med en ordre om, at alle andre versioner (kodeks) skulle destrueres.

 

De første koranafbrændinger blev således gennemført af dedikerede muslimer med det formål at slette sporene efter det, der ikke kom med i den kanoniserede koran. 

Bare rolig, dette e ikke en Koran der brænder

De første koranafbrændinger. Blev beordret af kaliffen selv.  Hvad var det mon, eftertiden ikke måtte se?

Forskellige læsninger

Men selv efter at Uthmans koran var blevet kanoniseret, var der stadig problemer med at opnå samme forståelse af, hvad den "rigtige" Koran var. Koranen kunne nemlig læses på mange forskellige måder. Dette skyldtes de arabiske skrifttegn. I skriften er der prikker, som viser hvilke konsonanter, der er tale om. Disse prikker manglede dengang. Det var heller ikke tydeligt, hvilke vokaler, der skulle være.

 

Først i 900-tallet, over 300 år efter Muhammeds død, lagde man sig fast på én bestemt måde at læse konsonanterne på. Derefter var der nu "kun" 7 eller 14 forskellige måder at læse skriften på, alt efter hvordan man læste vokalerne. Læsningerne var ikke blot forskellige måder at læse op, ligesom de forskellige recitationsmåder ovenfor.

 

Det var forskellige måder at læse teksten. De kunne faktisk have forskellig betydning.

Med og uden tegn: Forskellen på et af de helt gamle koranmanuskripter og færdigudviklet koranskrift (obs. ikke fra samme vers)

Den egyptiske Koranudgave fra 1924

Der blev aldrig officielt fastlagt et bestemt system for læsningen af vokalerne. Men efterhånden som tiden gik, fik nogle af versionerne overtaget frem for andre. I moderne islam er der to læsninger, og den gængse er den, der hedder "Asim af Kufa via Hafs". Den blev "blåstemplet" ved at det var den, der lå til grund for den egyptiske koranudgave i 1924. Det er den Koran, de fleste bruger i dag, og det er den, du finder i diverse oversættelser. Den anden læsning er udbredt nogle steder i Afrika.

 

Muslimer i dag tror, at 1924-koranen svarer til Uthmans koran fra 650-56, som igen er en nøjagtig gengivelse af Allahs ord til Muhammed.

1924-standarden: Denne koran er den standard, som al-Azhar universitetet lagde sig fast på i 1924. 

Et begrænset antal tolkninger

Ayaan Hirsi Ali beskriver i bogen Kætter (2015), hvordan der i århundrederne efter Muhammeds død var "rationalister" (Mutaziliterne), som argumenterede for, at de islamiske doktriner i højere grad skulle baseres på menneskelig fornuft og rationalitet. De tabte dog kampen til de såkaldte traditionalister, som argumenterede med, at "intellektet er fejlbehæftet" i modsætning til Allah.

 

På et tidspunkt i det 10. århundrede besluttede de islamiske lærde, at alle grundlæggende spørgsmål omkring teksten nu var besvaret, og at nye fortolkninger ikke skulle tillades. Episoden i det 10. århundrede omtales som "lukningen af vinduet til itjihad", dvs. lukningen af mulighederne for fortolkning. Den i dag blandt muslimer respekterede islamiske retslærde al Ghazali (1058-1111) var ærketraditionalist. Han afviste oldtidens filosoffer og mente, at "blind lydighed mod Allah er det. bedste bevis for islam" (s. 123 i Kætter). 

Der er i dag et begrænset antal godkendte fortolkninger af Koranen. Ifølge Ayaan Hirsi Ali støtter de 25 førende godkendte fortolkninger en voldelig fortolkning af vers 9:29.

Nogle muslimer prøver at gøre op med de voldelige og intolerante fortolkninger ved at fortolke Koranen på an anden måde. Men de fastholder stadig, at Koranen er Allahs ord, og at den Koran, vi kender i dag, er den samme som Uthmans koran, som skulle være nedskrevet i omkring 650, og som altså er den nøjagtige gengivelse af Allahs åbenbaring til Muhammed. Disse "reform-muslimer" udgør dog kun en meget lille minoritet. Aminah Tønnsen er en af dem. Hun har skrevet bogen Islam: Koran, Hadith, Sharia, hvor hun grundigt redegør for sin alternative fortolkning. Uheldigvis er det sådan, at hendes personlige tolkning ikke gør op med andre (problematiske) tolkningsmuligheder. Tværtimod understreger hun, at "ingen kender den rigtigte tolkning". Det er hendes måde at argumentere for hendes tolknings berettigelse.

 

Aminah Tønnsen fortæller dog også i bogen, at muslimer bliver advaret mod at læse hendes bøger og hjemmeside. Hvis Aminah Tønnsen havde levet i et såkaldt muslimsk land, havde det nok ikke været muligt for hende at udgive en bog, hvor hun eksempelvis stiller spørgsmålstegn ved hadith - også fra de anerkendte hadithsamlinger, Sahih al-Bukhari og Sahih Muslim. Nogle af de muslimske "tænkere", som hun refererer til, er blevet henrettet eller må leve i eksil på grund af deres synspunkter.  

al-Ghazali: Regnes i dag som en af islams største lærde gennem tiderne. Han afviste blandt andet (natur)loven om årsag og virkning som en illusion, idet alt jo er et resultat af Allahs vilje. 

Blev Koranen i virkeligheden konstrueret

Ikke-muslimer tror naturligvis ikke på, at Koranen rigtigt blev åbenbaret til Muhammed. Men mange tager det for givet, at islams fortælling om Koranens tilblivelse, som giver sig ud for at være historisk, er pålidelig. De tror, at Muhammed er en historisk person, at han levede i Mekka, og at han så bare var en falsk profet. Men det er faktisk slet ikke sikkert, at der levede en historisk Muhammed i Mekka, eller at det, vi kender som Koranen, kom fra hans mund. Historien om Uthmans koran, som du netop er blevet præsenteret for, kendes nemlig kun fra hadith, altså islams egne kilder. Hadith blev skrevet over 200 år efter Muhammeds død. 

På siden Koranens tilblivelse - del 2: Den revisionistiske historie kan du læse om, hvad nyere forkning har at sige om Koranens tilblivelse.   

En fortalelse?

Når man overvejer muligheden for, at Koranen kunne være konstrueret, kan man ikke undgå at lægge mærke til vers 20:133 fra Mekka, hvor "Allah" taler til Muhammed om de vantro: Det lyder: "De siger: "Hvorfor bringer han os ikke et tegn fra sin Herre?" Men har de da ikke fået det tydelige bevis i form af det, der står på de foregående sider?"

 

Hvordan kan der i åbenbaringsøjeblikket have været "foregående sider"?

Der er vist noget, som ikke helt stemmer...

Koransider. Vidste Allah hvad der stod "på de foregående sider", da verset blev åbenbaret til Muhammed? Og var Koranen i så fald dengang i kronologisk orden?

 
 
 
 
 
 
  • Grey Facebook Icon