SÅDAN BLEV KORANEN TIL

Ifølge de islamiske kilder

Ifølge den traditionelle beretning blev Koranen åbenbaret til Muhammed mellem år 610 og 632. Efter hans død blev den nedskrevet, og den koran, som vi kender i dag, og som er Allahs nøjagtige ord, forelå allerede i 650.  Men selv ifølge de muslimske kilder var der dog et par komplikationer undervejs. Læs om dem her.   

Gabriel og Muhammed

 

1. Mange åbenbaringer var reaktioner

Du forestiller dig måske, at Koranens vers blev givet til Muhammed efter en plan, som kunne sikre, at Koranen kom til at indeholde akkurat de vers, der var brug for til oplysning og frelse af menneskeheden. Men det var ikke helt sådan, det gik til. Mange af Koranens vers er - ifølge såvel hadith (beretningerne om Muhammed) og anerkendte korankommentarer - reaktioner på ting, folk har sagt til Muhammed. 

 

Et par eksempler på åbenbaringer, der er reaktioner:

  • En del vers i sura 96 belev angiveligt åbenbaret som reaktion på Abu Jahl, der kom med spottende kommentarer til at Muhammed kastede sig ned i bøn.

  • Hele sura 111 er ifølge Ibn Ishaq en forbandelse af Muhammeds onkel Abu Lahab, som reaktion på, at han beskyldte Muhammed for at love ting, man ikke kunne se.  

  • Hele sura 17 er nærmest et skoleeksempel på, hvordan mange af Koranens vers handler om at svare de skeptiske vantro. Mange suraer fra Mekka er fyldt med svar på de vantros udfordringer. De forlangte tegn og kaldte Koranen for digt eller gamle sagn. 

  • Hijabversene i sura 33 blev ifølge en hadith åbenbaret på direkte opfordring fra Umar, Muhammeds fælle og svigerfar. Han foreslog Muhammed at tilsløre sine koner, hvorefter Allah så sendte hijabvesene ned. Ligeledes bestilte Umar gentagne gange en præcisering fra Allah af alkoholforbuddet (Se her).

Hele Koranen er fyldt med utallige af den slags reaktioner. Historierne om versenes tilblivelse er beskrevet i hadtih. Det betyder, at tilfældige mennesker omkring Muhammed har haft enorm indflydelse på, hvad der står i Koranen - ifølge islams egne kilder. Men ok, hvis man er stærk i troen, ved man selvfølgelig, at Allah havde planlagt det hele på forhånd.   

I Medina blev det ligefrem nødvendigt på at tidspunkt at formane de troende om ikke at spørge om så meget, for det kunne risikere at føre til åbenbaringer, som ingen reelt ønskede. Det kan vi se i Koranen selv: Formaningen findes i vers 5:101. Verset kommer sjovt nok kort efter forbuddet mod vin i vers 5:91. Ifølge en hadith har Muhammed udtalt, at den værste synder blandt muslimer var ham, der blev ved med at spørge om noget og derved fremprovokerede et forbud i Koranen, som ellers ikke ville have været der.

Kaliffen Umar.jpg

Kaliffen Umar. Bestilte hijabversene, ifølge en hadith

 

2. Åbenbaringer blev justeret efter menneskers forslag

Én ting er, at vers blev åbenbaret som reaktion på spørgsmål. Men der er også eksempler på, at koranvers, som ellers var blevet åbenbaret af selveste Allah, blev justeret efter at nogen havde foreslået ændringer. En hadith fortæller, at Muhammed engang dikterede et vers for sin sekretær, Zayd ibn Thabit, om at de, der kæmper for Allahs sag er bedre end de, der bare sidder hjemme. En blind mand overhørte det og sagde, at hvis han kunne, så ville han også deltage i jihad. Da kom en åbenbaring øjeblikkeligt til Muhammed, som ændrede verset, så folk med skavanker blev undtaget (4:95). Zayd ibn Thabit mente ifølge hadith'en at kunne iagttage, at Muhammeds lår blev tungt, mens åbenbaringen kom. 

Der er en historie om en anden af Muhammeds skrivere, Abdullah ibn Abi Sarh: Han var rejst til Medina fuld af entusiasme for at følge Muhammed. Men efterhånden begyndte han at fatte mistanke om, at åbenbaringerne ikke var guddommelige. Mens Muhammed dikterede foreslog han forbedringer af versene. Muhammed godtog dem, fordi han syntes de lød godt. Abi Sahr skulle have tilføjet sætningen "Velsignet være Allah, den bedste af skabere" til vers 23:14.

 

Abi Sahr ræsonnerede, at enten havde han fået en åbenbaring fra Allah, da han foreslog tilføjelsen, eller også var Koranen fup. Han forlod Medina og rejste tilbage til Mekka, hvor han fortalte om, hvordan han havde kunnet påvirke Koranen.  I sura 6 (Kvæget) er vers 6:93 efter sigende åbenbaret på grund af ham. Det siger, at ingen handler mere uret end den, der påstår at have fået en åbenbaring, når han ingen har fået. Abdullah ibn Abi Sarh var en af dem, som Muhammed beordrede dræbt, da han indtog Mekka. Men Muhammed skånede ham, fordi hans fælle Uthman gik i forbøn for ham.

Abdullah ibn Abi Sahr - skriver ned mens Muhammed dikterer. Hans ord er måske med i Koranen. Den historie er naturligvis for god til ikke at fortælle, hvilket mange har gjort - se fx denne video.

 

3. Koranen blev reciteret i flere dialekter (ahruf)

Allerede mens Muhammed levede blev Koranen reciteret på forskellige måder, fortæller hadith. En af Muhammeds følgere, Ubayy bin Ka'b, en dygtig koranrecitator, kom engang i tvivl om Koranen, da han og en anden mand reciterede samme vers forskelligt. De mente begge, at Muhammed havde reciteret verset præcist sådan, som de gengav det. Muhammed gav dem begge ret og forklarede, at englen Gabriel havde sagt, at der var syv rigtige måder. En anden hadith fortæller en lignende historie, blot med Umar. 

 

Endnu en hadith fortæller, at Muhammed fik Gabriel til at læse Koranen op for ham på 7 måder. En anden hadith fortæller, hvordan handelsmanden Muhammed over for Gabriel fik pruttet sig frem til, at man kunne recitere i 7 dialekter, og at alle var rigtige. 

 

(Det var næsten ligesom dengang, Muhammed under sin himmelrejse over for Allah fik pruttet sig ned fra 50 til til 5 daglige bønner på sin himmelfærd, beskrevet i denne hadith. Profeten var vel en rigtig araber). 

 

Men Allahs ord blev altså ikke reciteret ens hver gang. Muslimske lærde har gennem tiderne haft svært ved at forklare, hvad det præcist betyder, at Koranen kan læses på 7 måder. 

Koran recitation.jpg

Koranrecitation - en islamisk disciplin. Ifølge hadith kan det gøres på 7 måder, som alle er rigtige

 

4. Ingen samlet Koran ved Muhammeds død

Da Muhammed døde i 632 fandtes der ifølge de islamiske overleveringer ingen samlet skriftlig Koran. En hadith fortæller dog, at 4 mænd havde "samlet" den. En af dem var sekretæren Zaid bin Thabit, som fortæller, at han engang indsamlede Koranen på tøjstykker.   

 

Så der eksisterede skriftlige dele i en eller anden form. Blandt andet havde Muhammed jo dikteret for skrivere som Abdullah ibn Abi Sarh, som havde skrevet ned på "palmeblade og skulderblade" mm. Men ellers havde Muhammed efter sigende først og fremmest formidlet Koranen ved at recitere den igen og igen, og de dedikerede følgere havde lært den udenad. Vi må således formode, at de, der havde "samlet" Koranen havde memoreret den.

 

5. Koranvers gik tabt - og forkerte vers sneg sig ind

Ifølge en hadith fortalte Aisha (Muhammeds yngste kone), at koranversene om stening samt amning af voksne mænd kort efter Muhammeds død blev spist af et får, da det lå på et papir under hendes pude. Det er lidt interessant, at der var papir til stede, for det fandtes ikke i Arabien på Muhammeds tid. Men det manglende steningsvers er også omtalt i andre hadithDa Koranen skulle samles manglede der ifølge Tafsir Qurtubi 200 vers i sura 33.

 

Det er således anerkendte islamiske kilder, som fortæller, at der mangler vers i Koranen, og at hele åbenbaringen således ikke er kommet med. Det er jo ikke så heldigt. Tænk at Allah tillader, at får æder hans åbenbaringer. Men så er det godt, at de islamiske lovgivere har hadith, så de ved, at versene har været der, og at at stening og amning af mænd rigtigt er forordnet af Allah.

Islamiske kilder (Ibn Ishaq/Ibn Hisham s.165) fortæller også om, hvordan Satan engang fik sneget nogle sataniske vers ind i Koranen. Han lagde simpelthen ordene på Muhammeds tunge, og Muhammed troede så, at de kom fra Allah. Han kom til at sige, at de 3 gudinder, som hans stamme tilbad, var ophøjede væsener, hvis forbønner Allah ville lytte til. Heldigvis opdagede Allah det, og versene blev anulleret. Historien om de sataniske vers "bekræftes" naturligvis af Koranen selv. Blandt andet vers 22:52 - læs mere om den historie her.

Koranvers spist af får

Ifølge en hadith blev koranversene om stemin og amning af voksne mænd spist af et får umiddelbart efter Muhammeds død.

 

6. Frafaldskrigene og Umars første version

Efter Muhammeds død blev Abu Bakr (far til Muhammeds barnebrud Aisha) den 1. kalif efter Muhammed. Der udbrød næsten øjeblikkeligt forskellige oprør rundt omkring i de områder, der hørte under Medinastatens magt. Stammerne havde underkastet sig Muhammed enten af tvang eller fordi de ud fra hans succes vurderede, at han nok var profet. Men hvorfor skulle de underkaste sig hans efterfølger? Nogle af oprørene blev efter sigende anført af selvbestaltede profeter. Disse krige blev kaldt "frafaldskrigene". Et af slagene i var Slaget ved Yamama i det centrale Arabien, hvor profeten Musaylimah (som muslimer i dag kalder "den falske profet") ledede et oprør. Muslimerne vandt slaget, men mange døde alligevel.

Ifølge en beretning blev Umar, en anden af Muhammeds nære følgesvende (ham der fremtvang hijabverset), bekymret over, at mange af de mænd, der kunne Koranen udenad, var døde i slaget ved Yamama. Derfor blev Muhammeds tidligere sekretær, Zayd ibn Thabit bedt om at samle Koranen på skrift - ”fra palmeblade, flade hvide sten og fra menneskers hjerter”. Ifølge historien var ibn Thabit modvillig. Han ville ikke gøre noget, som profeten ikke havde gjort. Men Umar og Abu Bakr fik ham overtalt. Han samlede den på 2 år (han kunne jo en del af den selv) og gav den til Umar, som blev den 2. kalif. Da Umar døde i 644, fik hans datter Hafsa den (hende som havde været gift med Muhammed og som Allah truede med skilsmisse i sura 66).

Shia-muslimerne har naturligvis en beretning om, at det var Ali (Muhammeds adoptiv- og svigersøn), og ikke Umar, som samlede den første Koran. Selv nogle af de mere fodslæbende traditionelle islamforskere er skeptiske over for historierne om den første koransamling. Historierne kan jo være opstået med det motiv at give æren til andre end Uthman. Andre er også skeptiske overfor historien om den anden koransamling. Men spørgsmålet er, om historierne er en reminicens af, at både Umar og Ali oprindeligt har haft en finger med i spillet med at fremstille nogle skrifter ... 

Frafaldskrigene.jpg

Frafaldskrigene - nødvendiggjorde ifølge beretningen, at Koranen blev skrevet ned, da den ellers ville den gå tabt. I slaget ved Yamama blev mange af de, der kunne Koranen, dræbt.

 

7. Uthmans Koran

Efter Umar blev Uthman den 3. kalif efter Muhammed. Han blev kalif i 644, 12 år efter Muhammeds død. Ifølge islamisk tradition var det ham, der fik samlet den "endelige" koran. Det muslimske rige var efterhånden blevet stort, og Umars koran var nu ikke den eneste samling. I nogle af rigets provinser havde dedikerede muslimer åbenbart også samlet skriftligt koranmateriale (mushaf).

 

På et tidspunkt bad en af Uthmans generaler ham om at lave en kanoniseret samling , fordi soldater fra forskellige provinser var i strid om, hvem der havde den rette forståelse af af Koranen. Sekretæren Zayd ibn Thabit (som tidligere havde hjulpet Umar) blev igen sat på opgaven, sammen med et par hjælpere. Hafsas gamle Koran blev fundet frem, og denne gang gjorde han sig rigtigt umage og lavede en revideret version. Uthman instruerede i, at Koranen skulle skrives i Qurayshs-stammens dialekt, for det var den dialekt, den var blevet åbenbaret i, sagde han. 

 

Koranen var færdig et sted mellem 650 og 656. Den nye Koran skulle nu være den gældende, og den blev sendt ud til rigets provinser, sammen med en ordre om, at alle andre versioner skulle destrueres. De første koranafbrændinger blev således gennemført af dedikerede muslimer med det formål at slette sporene efter det, der ikke kom med i den kanoniserede koran. 

Men ikke alle var enige. To af Muhammeds bedste Koraneksperter var uenige. Abdullah ibn Masud, mente at sura 1, sura 113 og 114 ikke skulle have været med, og han nægtede at udlevere sin egen koran.  Og Ubayy ibn Ka'b, som kunne hele Koranen udenad og tillige havde været skriver for Muhammed, mente, at der var to suraer, som ikke var kommet med. 

De første koranafbrændinger. Blev beordret af kaliffen selv.  Hvad var det mon, eftertiden ikke måtte se?

 

8. Forskellige læsninger (Qira'at)

Men selv efter at Uthmans koran var blevet kanoniseret, var der stadig problemer med at opnå samme forståelse af, hvad den "rigtige" Koran var. Koranen kunne nemlig læses på mange forskellige måder. Det skyldtes de arabiske skrifttegn. I arabisk skrift er der prikker, som viser hvilke konsonanter, der er tale om. Disse kaldes diakritiske tegn. De diakritiske tegn manglede i de første Koraner. De var ellers blevet udviklet, men man havde tilsyneladende ikke fundet det nødvendigt at bruge dem.

 

Det er lidt uklart, hvem der egentlig først tilføjede diakritiske tegn i Koranen. Nogle mener, det var Al-Duʾali fra Basra, som kaldes "Arabisk grammatiks fader". Andre mener, at det var den irakiske guvernør al-Hajjaj. Begge skulle have gjort det i slutningen af 600-tallet. Det var dog stadig heller ikke tydeligt, hvilke vokaler, der skulle være. Først i 900-tallet, over 300 år efter Muhammeds død, lagde man sig helt fast på én bestemt måde at læse konsonanterne på (Kilde: Ibn Warraq).

 

Efter at konsonanterne var lagt fast med de diakritiske tegn, var der nu "kun" 7 eller 14 forskellige måder at læse skriften på, alt efter hvordan man læste vokalerne. Disse forskellge læsninger kaldes Qira'at. Læsningerne var ikke blot forskellige måder at læse op, ligesom de forskellige recitationsmåder ovenfor. Der kunne være forskelle på ord. 

 

Der var således forskellige måder at læse teksten, og det kunne faktisk give forskellig betydning. Det er stadig lidt af et mysterium for muslimske lærde i dag, om der er 7 eller 10 forskellige tilladte læsninger, og hvordan det kan lade sig gøre, at der er så mange forskellige, når nu Koranen burde være perfekt bevaret og svare 100% til det, der blev åbenbaret. I et ikonisk interview i 2020, som efterfølgende er blevet slettet fra YouTube, fordi det var for pinligt, indrømmede den kendte og respekterede amerikanske islam-apologet (med en doktorgrad fra Yale i islamiske studier) Yasir Qadhi, at der var "huller" i historien om Koranens tilblivelse.

Gammel koranskrift.jpg
Sura 74 vers 31.jpg

Med og uden tegn: Forskellen på et af de helt gamle koranmanuskripter og færdigudviklet koranskrift (obs. ikke fra samme vers)

 

9. Den egyptiske Koranudgave fra 1924

Der blev aldrig officielt fastlagt et bestemt system for læsningen af vokalerne. Men efterhånden som tiden gik, fik nogle af versionerne overtaget frem for andre. I moderne islam er der 2 læsninger, og den gængse er den, der hedder "Asim af Kufa via Hafs". Den blev "blåstemplet" ved at det var den, der lå til grund for den egyptiske koranudgave i 1924. Det er den Koran, de fleste bruger i dag, og det er den, du finder i diverse oversættelser. Den anden læsning er udbredt nogle steder i Afrika.

 

Mange muslimer i dag tror, at 1924-koranen svarer til Uthmans koran fra 650-656, som så igen er en nøjagtig gengivelse af Allahs ord til Muhammed. Det er virkelig underligt i lyset af, at man egentlig godt ved, at tegnene (de diakritiske) først er kommet til senere, og at de hadith helt åbent fortæller om både tilrettede og spiste vers samt brændte versioner. Myten om den perfekte bevaring af Koranen er formentlig startet af osmannerne

 

Det er lykkedes den tidligere muslim og nuværende islamkritiker Hatun Tash, at opstøve over 30 arabiske koraner fra hele verden, hvis tekst på arabisk ikke stemmer overens. Det er er ikke noget mærkeligt i. Men det gennemhuller myten om, at der kun findes 'en Koran, og at den er Allahs ufejlbarlige ord. En del muslimer er chokerede over de mange koraner, og i 2021 blev Hatun Tash udsat for et knivangreb på Speakers Corner i London, som hun heldigvis er kommet sig over.

Koranen.jpg

1924-standarden: Denne koran er den standard, som al-Azhar universitetet lagde sig fast på i 1924. 

 

10. Et begrænset antal tolkninger

Ayaan Hirsi Ali beskriver i bogen Kætter (2015), hvordan der i århundrederne efter Muhammeds død (eller måske rettere efter Koranens senere samling) var "rationalister" (Mutaziliterne), som argumenterede for, at de islamiske doktriner i højere grad skulle baseres på menneskelig fornuft og rationalitet. Kaliffen al-Ma'mun (813 -833), under hvem "den arabiske guldalder" blomstrede i Bagdad, skulle efter sigende have støttet  mutazilismen. Men rationalisterne tabte kampen til de såkaldte traditionalister, som argumenterede med, at "intellektet er fejlbehæftet" i modsætning til Allah.

 

På et tidspunkt i det 10 eller 11. århundrede besluttede de islamiske lærde, at alle grundlæggende spørgsmål omkring teksten nu var besvaret, og at nye fortolkninger ikke skulle tillades. Episoden omtales som "lukningen af vinduet til itjihad", dvs. lukningen af mulighederne for fortolkning. Den i dag blandt muslimer højt respekterede islamiske retslærde al Ghazali (1058-1111var ærketraditionalist, skønt han også var "sufi", hvilket mange i det moderne Vesten tror, er en tilforladelig og spirituel form for islam. Men al-Ghazali afviste rationalismen og oldtidens græske filosoffer og mente, at "blind lydighed mod Allah er det. bedste bevis for islam" (s. 123 i Kætter). 

Der er i dag et begrænset antal godkendte fortolkninger af Koranen. Ifølge Ayaan Hirsi Ali støtter de 25 førende godkendte fortolkninger en voldelig fortolkning af vers 9:29.

Nogle muslimer prøver i dag at gøre op med de voldelige og intolerante fortolkninger ved at fortolke Koranen på en ny måde. De kalder det "nylæsning af Koranen". Men de fastholder stadig, at Koranen er Allahs ufejlbarlige ord, og at den Koran, vi kender i dag, er den samme som Uthmans koran og den nøjagtige gengivelse af Allahs åbenbaring til Muhammed. Derfor er det lidt op ad bakke for dem. Der står nu engang det, der står, og hadith-fortællingerne gør det umuligt at lade som om, at Allah bare talte til Muhammed i metaforer.  Det ville nok være bedre for disse nyfortolkere at tilslutte sig Christoph Luxenbergs tese om, at dele af Koranen er på aramæisk. Men så ville de nok ikke være muslimer ret meget længere. 

al-ghazali.jpg

al-Ghazali: Regnes i dag som en af islams største lærde gennem tiderne. Han afviste blandt andet (natur)loven om årsag og virkning som en illusion, idet alt jo er et resultat af Allahs vilje. 

11. Hvordan blev Koranen i virkeligheden til?

Ikke-muslimer tror naturligvis ikke på, at Koranen rigtigt blev åbenbaret til Muhammed. Men mange tager det alligevel for givet, at islams fortælling om Koranens tilblivelse, som giver sig ud for at være historisk, er pålidelig. De tror, at Muhammed er en historisk person, som levede i Mekka, og at han så bare var en falsk profet. Men det er faktisk slet ikke sikkert, at der levede en historisk Muhammed i Mekka, eller at Koranen kom fra hans mund.

 

Koranen afslører selv (mange steder), at der er noget, der ikke helt stemmer i historien. Den beskriver for eksempel et helt andet sted end Mekka (se her). Et sted står der også: 

De siger: "Hvorfor bringer han os ikke et tegn fra sin Herre?" Men har de da ikke fået det tydelige bevis i form af det, der står på de foregående sider? (20:133

 

Men hov! Hvilke sider? Koranen var jo ikke nedskrevet på sider, da Muhammed modtog sine åbenbaringer. Eller hvad? På siden Sådan blev Koranen til - historisk  kan du læse om, hvad nyere forkning har at sige om Koranens tilblivelse.   

Koransider. Vidste Allah hvad der stod "på de foregående sider", da verset blev åbenbaret til Muhammed? Og var Koranen i så fald dengang i kronologisk orden?