Boganmeldelse. Hvorfor findes der ingen samtidige kilder fra "Muhammeds tid", som omtaler Muhammed, Koranen eller islam? Hvorfor står der i Koranen, at der er oliventræer, når disse ikke kan gro i Mekka? Der er noget ved den traditionelle historie om islams oprindelse, som ikke stemmer. Men i bogen "In the Shadow of the Sword" forsøger historikeren Tom Holland at spore, hvordan islam kan være opstået. Det var formentlig ikke i Mekka.
MYSTERIET OM ISLAMS OPRINDELSE
Historien om, hvordan islam blev formet af sin tid
I bogen "In the Shadow of the Sword: The Battle for Global Empire and the End of the Ancient World" fortæller historikeren Tom Holland historien om islams oprindelse. Eller rettere: Han fortæller historien om, hvordan islam blev formet. Af mennesker og ideer. Bogens pointe er, at islam opstod som et barn af sin tid, sen-antikken, en periode på 500 år mellem det 4. og det 8 århundrede.
Sen-antikken var en periode præget at imperier, der kæmpede om magten i Mellemøsten og omkring Middelhavet, og som ultimativt smuldrede eller svækkedes. Det var en periode præget af stor religiøs variation. Der fandtes for eksempel adskillige varianter og endda hybrider af jødedom og kristendom, for det var først i løbet sen-antikken, at disse religioners form blev slået fast.
Holland fører os gennem Perserriget og Det Nye Rom (Det Byzantinske Rige med Konstantinopel som hovedstad) til den religiøse smeltedigel, som Den Frugtbare Halvmåne var på det tidspunkt. Han fortæller om de religiøse ideer, der fandtes der, og hvordan de brydedes med hinanden i en tid, hvor dét at opnå politisk dominans som det naturligste i Verden hang sammen med, at man havde Gud på sin side.
Det er en spændende tur. Dels er sen-antikken en periode, mange ikke kender så godt - jeg har i hvert fald ikke selv lært om den i skolen. Dels viser Tom Holland tydeligt og veldokumenteret, at det, der idag udgør islams tankegods, allerede var til stede på den tid, hvor islam opstod, og på dette sted, nemlig ved Perserriges og Romerrigets grænser.
Islams kilder er ubrugelige som vidnesbyrd
Tom Holland er godt klar over, at det er følsomt at kigge på islam med historiske og ikke religiøse briller. Så han gør en del ud af at anerkende islam som en af De Store Religioner og fortælle, at også kristne og jøder har skrevet historie med det formål at skildre det hele som Guds vilje. Biskoppen Eusebius gjorde det allerede i 300-tallet, fortæller Tom Holland. Han kalder også islams fortælling om Muhammed for "The Greatest Story Ever Told".
Men han holder fast i, at den traditionelle fortælling om Muhammed mere skal ses som litteratur end som en historisk kilde. Det er der mange grunde til. Den tidligste Muhammed-biografi vi har, er Ibn Hishams biografi, og den blev først skrevet 170 år efter Muhammeds død.
Hadith, de utallige "overleveringer" om profetens gøren og laden, må også regnes for at være upålidelige. Sporene af fabrikation findes overalt, også i de såkaldt autentiske samlinger. Derudover fungerede hadith i deres samtid som grundlag for islamisk lov. Så hvis man ønskede en lov, gjaldt det om at opstøve en hadith, som kunne fortælle, at sådan havde Muhammed gjort. Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, at de fleste hadith har haft et helt andet formål end neutralt og omhyggeligt at viderebringe sand information om profeten.
Så til trods for sin indledende ærbødighed, erklærer Tom Holland islams eneste kilder - hadith - for stort set ubrugelige som historisk vidnesbyrd.
Ingen samtidige kilder om Muhammed
Noget af det, jeg blev overrasket over at læse, var, at der faktisk ikke findes arabiske kilder fra Muhammeds samtid, eller fra de efterfølgende mange år, som omtaler hverken Muhammed, Koranen eller Islam. Det er et stort mysterium, særligt i lyset af at han ifølge den islamiske fortælling skulle have erobret hele Arabien inspireret af sin nye religion, at hans eksempel skulle være så vigtigt at følge, og at der faktisk fandtes folk, som ville have været i stand til at skrive det ned.
Men først i 686 ser man endelig Muhammeds navn i en arabisk kilde, nemlig på en mønt. I 692 ser man så navnet Muhammed i inskriptionerne på den nyopførte Klippemoske i Jerusalem, og først på det tidspunkt omtales hans religion for første gang som islam.
Man kan med rette spørge: Hvor var islam indtil da? Hvad var islam indtil da?
Faktum er, at vi ikke ved, hvad der skete. Men Tom Holland prøver alligevel at finde ud af det.
HVAD KAN KORANEN FORTÆLLE OS?
Den nøgne Koran - uden de historier, der er bygget op omkring den
Tom Holland vurderer, at går an at bruge Koranen som kilde. Han støtter sig til den tyske forsker Gerd Rüdiger Puin, som studerede den såkaldte Sana'a-koran, et af de ældste koranmanuskripter, man har fundet. Puin fandt ikke tegn på bevidst forfalskning, hvilket ifølge Tom Holland gør Koranen nogenlunde troværdig som en kilde, der kan fortælle noget om islams oprindelse. I kapitlet "More Questions than Answers" undersøger han, hvad Koranen kan fortælle os. Dels om, hvornår den selv er fra, dels hvor Muhammeds liv udspillede sig.
Det er super spændende læsning, når man har læst både Koranen og historierne omkring den. For man ser den pludselig igen med friske øjne, når alle udenomshistorierne skrælles væk igen.
Da jeg læste Koranen første gang, var den rodet og forvirrende. Da jeg derefter læste Koranen kronologisk sammen med baggrundsstoffet (kommentarer og historier), trådte historien pludselig frem og gav mening. Koranen og historien passede som fod i hose. Jeg lod mig forføre lidt af det, og selvom jeg naturligvis ikke troede et sekund på, at Koranen er fra Allah, så kom jeg alligevel til at godtage historien om Muhammeds liv - for det passede jo så godt. Jeg stillede ikke spørgsmålstegn ved, om det nu også var foregået i Mekka, eller om "de vantro" nu også var polyteister. Jeg godtog alle årstallene og navnene uden at tænke over, hvor de kom fra.
Men faktisk indeholder Koranen forbløffende lidt, der kan forbinde den med tid, sted eller personer. Et par eksempler:
Muhammeds navn er kun nævnt 4 gange (3:144, 33:40, 47:2 og 48:29). Herudover er kun nævnt to andre navne på personer: Zayd (33:37) og Abu Lahab (111:1). Hvis man ikke kendte de historier, der er bygget op omkring Koranen, ville man ikke ane hvem de var.
Navnet Mekka er kun nævnt ét sted, nemlig i vers 48:24, hvor der omtales en sejr "i dalen ved Mekka". Der står intet om, at Mekka skulle være en by - eller endda være den by, hvor profeten kom fra. Ifølge Tom Holland har navnet Mekka aldrig været nævnt før det forekommer i Koranen. Aldrig i nogen kilder, nogensinde. Først i 741 nævnes navnet Mekka i en ikke-arabisk kilde. Det er svært at få til at passe med traditionens fortælling om, at Mekka skulle have været en livlig handelsby på Muhammeds tid.
Lå "Mekka" virkelig i Arabien?
Men når man læser Koranen uden dens klædning af kommentarer og udenomshistorier, dukker der pludselig andre spændende muligheder op. For eksempel behøver Koranens historie slet ikke at have udspillet sig i Mekka. Se selv:
Bekka
Koranen nævner for eksempel navnet Bekka (3:96) som det hellige sted, hvor Gud "satte det første hus for menneskene". Koranen fortæller, at Bekka var Abrahams sted (3:97). Men hvor var Bekka? Islamiske lærde siger, at Bekka er et gammelt ord for Mekka. Nogle mener, at Bekka er Kabaen. For dem er det naturligvis vigtigt, at knytte det hellige sted til Mekka, for ellers falder islams historie til jorden. Men faktum er, at intet understøtter det. Tom Holland argumenterer for, at Bekka kan have været Mamre ved Hebron, et sted som i 600-tallet var kendt som det sted, hvor Gud besøgte Abraham, og som også araberne holdt helligt.
Det giver rigtig god mening, at Muhammed skulle have fået sin inspiration, ikke i en afsides og isoleret ørkenflække befolket af polyteister, men langt tættere på de steder, hvor inspirationens ideer og opfattelser allerede florerede.
Oliventræerne og Lots hustru
Adskillige andre ting i Koranen indikerer, at "Mekka" ikke var Mekka. I vers 80:27-30 fortæller Allah for eksempel Muhammeds tilhørere, at Han har givet dem korn, druer, oliventræer og yppige haver. Problemet er bare, at det passer ikke på det tørre og golde Mekka. Et andet sted siger Allah til "de vantro", at de går forbi Lots Hustru og Sodomas døde om morgenen (37:137) og om natten. Stensøjlen Lots Hustru og bjerget Sodom findes ved Dødehavet i det nuværende Israel. Langt fra Mekka.
Muhammeds modstandere var ikke polyteister
Da jeg læste Koranen, virkede det som en selvfølge, at "de vantro" naturligvis er polyteistiske afgudsdyrkere. Islamisk tradition fortæller jo også, at Muhammed og hans mænd smadrede alle afgudsfigurerne, da de havde indtaget Mekka. Men er det nu også rigtigt? Koranen nævner intet om episoden. Den nævner de hedenske gudinder al-Lat, al-Uzza og Manat i sura 53. Men vers 26 og 27 antyder, at "de vantro" regnede dem for at være engle.
Tom Holland nævner den mulighed, at det samfund, Muhammed kom fra, kan have været en af de mange hybridformer i udkanten af det romerske rige. Fx et arabisk samfund, der var blevet kristent, men stadig holdt lidt fast i deres gamle hedenske religion. Helt åbenlyst er det i hvert fald, at Muhammeds tilhørere har kendt de bibelske navne og historie. Koranen forudsætter, at tilhørerne kender dem. Igen et spor i retning af, at vi måske befinder os væsentligt tættere på sen-antikkens religiøse strømninger i Den Frugtbare Halvmåne end Mekka.
HVAD BETYDER DET FOR FORSTÅELSEN AF ISLAMS HISTORIE?
Muhammed var en historisk person
Selvom Tom Holland afviser den islamiske traditions fortælling om Muhammed som historisk pålidelig, er han ikke i tvivl om, at Muhammed var en historisk person. Han mener, at sporene af ham findes i de ikke-arabiske kilder fra samtiden. Han mener for eksempel, at kaliffen Umar, den 2. kalif efter Muhammed, som ifølge samtidige kilder var en mægtig hersker og en streng asket, helt sikkert må have været inspireret af ham.
Men Quraysh var måske bare de stammer, der var allierede med romerne
Quraysh, Muhammeds stamme ifølge traditionen, er det dog mere tvivlsomt med. Ligesom med Mekka er der intet spor af Quraysh i nogen som helst kilder før mere end hundrede år efter Muhammeds død. Og selv da var det uklart, hvad og hvem Quraysh var. En mulighed er, at navnet stammer fra Syriac, et sprog, der blev brugt i Den Frugtbare Halvmåne, og at det ganske enkelt betød forbundsfæller. Det kan have været en betegnelse for de arabiske stammer, der havde været i forbund med romerne. Disse arabiske stammer var tidligere vandret mod nord for at tjene på romernes rigdomme. Nogle som lejesoldater, andre for at tjene på handel.
Den "rigtige" historie om striden mellem Muhammed og Quraysh, som gennemsyrer en stor del af Koranen, kan således meget vel have været denne: Da romerne blev svage - og kilden til velstand tørrede ud - vandt Muhammed simpelthen disse stammer over på sin side med sin arabiske religion, hvis mægtige Gud gav dem lov til at plyndre i Hans navn. Han opfordrede dem til igen at "udvandre tilbage til Gud". Det har krævet overtalelse, for de har løbet en risiko for tab. Måske har blev det en arabisk massebevægelse, da magtbalancen ændrede sig. Tom Holland gengiver nogle vers fra Koranen, som sagtens kan understøtte den historie. Blandt andet:
Den, der udvandrer for Guds sag, vil finde megen tilflugt og rummelighed på jorden. Hvis nogen forlader sit hus for at udvandre til Gud og Hans udsending, og døden derpå indhenter ham, så påhviler det Gud at lønne ham. Gud er tilgivende og barmhjertig (4:100).
De spørger dig om byttet. Sig: "Byttet tilhører Gud og Udsendingen (8:1)
Tænk på, da I var få og undertrykte på jorden og frygtede, at menneskene ville udrydde jer! (8:26)
Det giver rigtig god mening at læse Koranen i det lys, med helt nye briller. Jeg ville selv kunne supplere med flere vers, som også kunne tolkes ind i den historie. For eksempel Muhammeds gentagne understregninger af, at dette er en arabisk koran (fx 20:113, 12:2). Det er pointeret 16 gange. Eller at Muhammed er en af deres egne (62:2, 9:128).
Det er også lidt af en aha-oplevelse at opleve, hvor let Koranens vers kan tolkes ind i noget nyt, netop fordi den er så "renset" for henvisninger til konkrete personer, steder og begivenheder.
Men endnu engang får Tom Holland drevet sin hovedpointe hjem. Nemlig at Muhammeds religion ikke opstod som et lyn fra en klar himmel i en ørkenflække langt fra tidens strømninger. Som han skriver:
Langt fra at stå som noget fantastisk fjernt og afsides i forhold til tidsperiodens strømninger og turbulens, er Koranen i stedet det ultimative monument over dem.
Islam bliver til islam
I Koranen omtales de troende ikke som muslimer, og religionen omtales ikke som islam. De betegnelser dukker først op i slutningen af 600-tallet, mange år efter Muhammeds død. Tom Holland fortæller i kapitlet "The forging of Islam" historien om, hvordan islam blev islam. I grove træk er historien, som Tom Holland gengiver den, denne:
Oprør og splittelse
I 30 år efter Muhammeds død i 632, regeredes riget fra Medina af de fire retledte kaliffer, som skulle have været tæt på profeten. I deres periode ekspanderede det arabiske rige kraftigt. Den sidste af de retledte kaliffer var Uthman. Han kom fra den rige Umayyade-slægt, en slægt der før udvandringen til Medina ejede ejendomme i Syrien. Slægten var en del af Quraysh. Uthman sørgede for, at hans egen familie kom til fadet, hvilket ikke var så godt for rigets sammenhængskraft. Da han i 656 blev myrdet af en flok vrede egyptere, tog hans bror Mu'awiya, som var guvernør i Syrien, magten og regerede derfra. Umayaderne havde ry for at være grådige, og de gik ikke særligt meget op i profeten eller hans religion. Derfor ulmede splittelsen og oprøret efterhånden rundt omkring hos forskellige sekter. Dette på trods af at Mu'awiya holdt de troende beskæftiget med angreb på de kristne områder og nye erobringer.
Den mest truende oprører var den troende Ibn al-Zybay i Medina. I 683 måtte han flygte, da den nye kalif Yazids soldater hærgede Medina for at komme oprøret til livs. Han flygtede til "Guds Hus", Bakka, et sted med en kaba. Formentlig midtvejs mellem Alexandria og Kufa. Herfra han kæmpede videre. Ifølge Tom Holland havde han indset, at hvis man ville være herre over et stort imperium, var man nødt til at gøre det klart, at man havde Gud med sig. Det var ham, der i 686 fik støbt den første mønt med Muhammed.
Abd al-Malik promoverer Muhammed og islam
Magtkampene truede imperiet med opløsning og splittelse. Men så kom kaliffen Abd al-Malik til magten i Syren. Han slog oprørerne ned, men han tog ved lære af dem: Hvis man skal herske over et imperium, må der være noget, som forener dets folk. Abd al-Malik begyndte nu også at sende mønter i omløb, hvorpå der stod: I Allahs navn: Muhammed er Allahs sendebud". En statsreligion var født. Naturligvis med den mægtige og visionære Abd al-Malik som intet mindre end Khalifat Allah - Allahs stedfortræder - hvilket også stod på mønterne.
Det var faktisk først på dette tidspunkt, betegnelsen kalif blev introduceret. Og først efter at Abd al-Malik begyndte at promovere Muhammed, begyndte nogle kristne kilder at bemærke, at Muhammed faktisk havde haft et skrift. Først nu hedder religionen islam - underkastelse.
Som skabt til at skjule forbindelsen
I løbet af de næste 200 år blev alt om Muhammed og hans liv beskrevet og fastlagt ned i mindste detalje. Historien blev den, vi kender i dag: At islam startede med at Guds ord på mirakuløs vis blev åbenbaret til en analfabet, langt væk fra civilisationens centrum, i Mekka, omgivet af hedninge. Rammerne om islams tilblivelse (afsideshed og analfabetisme) er som skabt til at bevise, at islam i hvert fald ikke er vokset frem af de mange politiske og religiøse ideer, der florerede i Den Frugtbare Halvmåne i sen-antikken - men at Koranen naturligvis kun kan være den rene, ubesmittede vare, sendt direkte fra himlen, hvor den har eksisteret altid.
Men som Tom Holland udtaler et sted: Var den blevet sendt i enhver anden tidsperiode, havde det nok været lidt lettere at tro på.
ANBEFALING
In the Shadow of the Sword er i allerhøjeste grad rig på interessante oplysninger. Mange, mange flere end denne anmeldelse måske kan give indtryk af. Derfor kan den anbefales. Den bygger på et kæmpe research-arbejde, og den dækker et - efter min mening - super spændende og relevant emne.
Den er skrevet i en fortællende stil og i et rigt sprog. Det gør, at den ikke virker "tør". Men for en dansker er den faktisk lidt svær. Der var en del ord, som jeg var nødt til at slå op, og jeg plejer ellers ikke at have problemer med at læse bøger engelsk.
Jeg synes, Tom Holland rammer balancen mellem at være fortællende og at oplyse om kilder og fakta. Det er tydeligt, hvornår han blot diskuterer, hvad der måske kan være sket, og hvornår han føler sig på sikker historisk grund. Han falder ikke for fristelsen til at smøre for tykt på, ligesom Gyldendals Verdenshistorie. Han kan godt være malende, men ofte er det en tydelig gengivelse af andres malende historier. Eksempelvis fortæller han om Umayyade-kaliffen Yazids bekæmpelse af oprørerne i Medina i 683:
Trods en vis modig modstand, stormede Yazids hær de provisoriske "skyttegrave" og volde, udryddede forsvarerne og indtog byen. Historierne om, hvad der derefter skete, blev mere og mere bloddryppende for hver gang, den blev fortalt. Profetens by blev, siges det, hærget med sværdet i tre dage; og ni måneder efter plyndringen blev over tusind babyer født (s. 409)
Jeg ville ønske, at bogen blev oversat til dansk, så den blev mere tilgængelig. Dels på grund af det spændende og oplysende indhold. Men også fordi dens "ånd" er vigtig: Vi skal kunne se på islam med forskerens og historikerens øjne og behandle islam som ethvert andet undersøgelsesobjekt, som der kan stilles spørgsmålstegn ved og opstilles hypoteser om.
Islam skal gøres mindre hellig. Det er snart ved at være på tide nu, efter 1400 år.
EKSTRA
Se dokumentaren "Islam: The Untold Story"
På baggrund af bogen producerede Channel 4 i 2012 en dokumentar, som hed Islam: The Untold Story. Den blev vist én gang, hvorefter Channel 4 valgte at tage den af programmet, fordi den var "kontroversiel", og måske også fordi de modtog over 1000 klager samt nogle dødstrusler. Man kan dog stadig være heldig at finde den på YouTube.
Hvis du ikke orker at læse bogen, så se endelig filmen! Den varer 1½ time. Også her er Tom Holland særdeles ærbødig over for muslimers tro. Han prøver endda at bøje sig ned i bøn for Allah sammen med nogle beduiner, for at leve sig ind i det. Det lykkes dog ikke helt. I virkeligheden er han - heldigvis - tro over for sin faglighed som historiker.
Fra Islam: The Untold Story: Tom Holland kommer ikke helt ned i bøn
Tom Holland: In the Shadow of the Sword: Tha Battle for Global Empire and the End of the Ancient World. Little, Brown, 2012. Paperback.udgaven på billedet ovenfor er udgivet i 2013 af Abacus.
コメント