Sådan misinformerer Clio om islam

Opdateret: mar. 16

Vidste du, at jihad er at fremme fredelig sameksistens? At Koranens budskab er fred og forsoning? Og at Muhammed var tolerant og inkluderende?

Nå ikke? Men det lærer dine børn, når de bruger undervisningsportalen Clio, som står bag siden Religionsfaget.dk. Se her, hvordan Clio "ruster vores børn til fremtiden" ved at skjule en væsentlig del af sandheden om Koranen, Muhammed og Jihad.


Se godt på billederne. De er et fra Clios portal om islam. Hvad tror du, Clio lærer vores børn om sharia og jihad?


HVEM ER CLIO?

Clio er et privat firma, som tilbyder skolerne undervisningsmateriale. Mange folkeskoler abonnerer på Clio. Religionsfaget.dk er Clio's side for religion, og her tilbydes "komplette årsplaner og undervisningsforløb", som er opbygget efter Fælles Mål, og som gør det nemt for læreren. Lærere og elever logger ind via UNI login, hvilket signalerer, at Clio er blåstemplet af Undervisningsministeriet, og at man kan stole på materialet. Ifølge Clio's hjemmeside abonnerer 700 skoleledere i Danmark på Clios nyhedsbrev. Clio reklamerer med, at man ved at bruge deres tilbud "forbereder eleverne til fremtiden".

HVEM ER CLIOS EKSPERTER I ISLAM?

To kendte islamapologeter


Clio er ikke selv eksperter i islam, så de har selvfølgelig hentet hjælp udefra. De "eksperter", som har skrevet Clios tekster om islam, er Aminah Tønnsen og Jørgen Bæk Simonsen.


Men hvem er de, og hvad står de for?


Aminah Tønnsen er en dansk konvertit til islam. Hun har skrevet bogen Islam. Koran, Hadith, Sharia, som hun selv mener, kan bruges som en lærebog i islam. Det er jeg meget uenig i, da jeg mener, hun fører folk bag lyset om islam. (Se anmeldelsen). Derudover er hun kendt som aktiv debattør og islamapologet. Hun hævder, at islam "intetsteds favoriserer manden" (på trods af at Koranen helt åbenlyst gør det), og at kvindeundertrykkelse og ideer om voldelig jihad blot skyldes, at folk har "læst Koranen med hovedet under armen". Hun mener også, at man ikke skal tro på alle de hadiths, der fortæller mindre "heldige" ting om Muhammed - som fx at han opmuntrede til voldtægt af krigsbyttet (fx her og her), sagde at kvinder er mænd underlegne (fx her) og anbefalede amning af voksne mænd (fx her). Heller ikke selvom de står i Sahih al-Bukhari eller Sahih Muslim, som i sunni-slam regnes for troværdige.


Aminah Tønnsen repræsenterer en såkaldt progressiv tilgang til islam, hvilket er fint nok. Men hun er absolut ikke repræsentativ for mainstream islam. Hun vil netop nyfortolke islam. Og hun er under ingen omstændigheder en neutral ekspert. Hun har en agenda. Hun kalder kritik af islam for "hetz mod muslimer" og mener, at kritik og mistænkeliggørelse af islam "skader muslimers tilpasning" i det danske samfund (fx her). Altså en klar hensigt om ikke at "mistænkeliggøre" islam.



Jørgen Bæk Simonsen er lektor ved Institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet. Han er historiker og har specialiseret sig i religionshistorie og islam. Man skulle tro, han som forsker var mere neutral end Aminah Tønnsen. Men faktisk er han temmelig kontroversiel.


Han er blevet kritiseret for at nedtone Koranens, Muhammeds, og de centrale dogmers og doktriners betydning i islam og i stedet fremstille islam som en "foranderlig og fleksibel" størrelse, som bare er, hvad muslimer gør den til - og som man derfor ikke rigtigt kan sige noget om (fx her). Dette til trods for, at Islam er en ekstremt skriftbaseret religion. Ifølge kritikken agerer Jørgen Bæk Simonsen politisk i sin forskerrolle og ikke videnskabeligt. Under Muhammedkrisen fordømte han tegningerne, og efter Charlie Hebdo-massakren hævdede han, at terror ikke kan forklares med religion.


I forbindelse med udgivelsen af sin bog "Danskernes syn på islam" i 2004, forsikrede Jørgen Bæk Simonsen Kristeligt Dagblads læsere om, at islam hverken indeholder en missionsbefaling eller et mål om verdensherredømme, men blot "opfordringer til de troende om at "fremme det gode og forhindre det onde" (her). (Man må her gå ud fra, at han med islam mener Koranen). Uheldigvis "glemte" han at nævne de mange opfordinger i Koranen til at "kæmpe for Allahs sag" (fx 9:14) og målet om at "Allahs religion vil sejre over al anden religion (fx 61:9).


Jørgen Bæk Simonsen er absolut ikke en neutral ekspert. Han har en agenda, og den handler om at vi ikke må være ekskluderende over for muslimer (fx her) - og dermed over for islam. Altså en klar hensigt om ikke at "ekskludere" islam.


HVAD SIGER CLIO OM KORANEN?

Vejledningen, hvis indhold forbliver skjult

Afsnittet om Koranen for udskolingen er skrevet af konvertitten Aminah Tønnsen. Med et citat fortæller hun, at Koranen er en vejledning for dem, der tror på Gud.


Men hvad står der så i den fantastiske vejledning?


Det får vi kun en ekstremt overfladisk beskrivelse af. Aminah Tønnsen fortæller om Koranens indhold, at:


"langt den største del af åbenbaringerne handler om, hvordan man skal forholde sig til Gud og til hele Guds skabelse, mennesker, dyr og natur."

Det er ikke decideret usandt at sige, at Koranen handler om, hvordan "man skal forholde sig" til alting. Men hvordan skal man forholde sig, og til hvad? Det får man ikke at vide.


Faktum er, at Koranen i høj grad handler om dommedag. Suraene fra Mekka ("de første åbenbaringer") er spækket med trusler om helvedes straf til de vantro og løfter om, at man kan undgå straffen og komme i paradis, hvis man bliver en af de troende. Den måde, man skal forholde sig på, er at frygte Allah og adlyde Muhammed. Biblens profeter optræder i Koranen som kloner af Muhammed, som efterplaprer Muhammeds budskab: "Frygt Allah og adlyd profeten" (for ellers ...). I suraerne fra Mekka inderbærer dette (at adlyde) dog heldigvis mest at holde bøn og give almisse.


Suraerne fra Medina ("de senere åbenbaringer") fylder ca. 1/3 af Koranen. De opfordrer til kamp og fjendskab mod de vantro, og der dikteres straffe som piskeslag og håndsafhugning. Det har Aminah Tønnsen snedigt reduceret til denne sætning:


Senere åbenbaringer fortæller om sociale og politiske forhold på Muhammeds tid.

Det er heller ikke decideret usandt . Bortset fra at åbenbaringerne ikke "fortæller om" de sociale og politiske forhold. Koranen er jo som bekendt "Allahs ord", og Allah taler selvfølgelig til de troende i bydeform. Fx: "I der tror! Jeres forskrift er at gengælde et drab, lige for lige: En fri mand for en fri mand, en slave for en slave, en kvinde for en kvinde". (2:178).


Men hvilke sociale og politiske forhold er der egentlig tale om? Og hvad fortæller åbenbaringerne om dem? Det får skoleeleverne aldrig at vide.


Faktum er, at de sociale og politiske forhold var, at Muhammed etablerede en islamisk stat, hvor "Allah" og profeten dikterede, hvad der var lov, og hvor enhver opposition blev elimineret. Plyndring, erobring og "beskyttelsespenge" var en vigtig finansieringskilde for Medinastaten. Åbenbaringerne fra Medina er "Allahs" instruktioner til Muhammed og muslimerne i den proces. Det problematiske ved det er bare, at Koranen jo er Guds vejledning til muslimer.


Det ved Aminah Tønnsen udemærket godt. Derfor vælger hun - og Clio - at fortie, hvad Koranens indhold reelt er, og give danske skoleelever i 7. til 9. klasse det falske indtryk, at Koranen nærmest bare handler om at elske Guds natur, og at den i øvrigt nok ligner Biblen, fordi de to bøger jo har "en lang række profeter" til fælles.


Man skulle jo nødig mistænkeliggøre islam og skade muslimernes tilpasning...



HVAD SIGER CLIO OM MUHAMMED?

Rollemodellen for muslimer, som man intet kan vide om


Kildekritik - eller hvad?

Clios afsnit om Muhammed for udskolingen er skrevet af religionshistorikeren Jørgen Bæk Simonsen. Han lægger ud med den (tilsyneladende) "videnskabelige" vinkel, at "man kender meget lidt til den historiske Muhammed".

Men som repræsentant for den historiske saglighed undlader han sjovt nok at oplyse, hvorfor man ikke kan stole på de islamiske kilder - nemlig at de først er skrevet flere hundrede år efter Muhammeds formodede død, og at der har været stærke samtidige motiver hos de, der har skrevet dem.


I stedet fortæller han, at Koranen er en dårlig kilde til Muhammed, fordi den "ikke handler om Muhammed, men om Gud". Det er naturligvis ikke er derfor, den er en dårlig kilde. Det er slet ikke et kildekritisk argument, men en påstand om Koranens indhold.


Sandheden er, at hvis man læser Koranen kronologisk, så toner historien om Muhammed meget tydeligt frem. Koranen og fortællingen om Muhammed, som er beskrevet i biografierne om ham, passer sammen som puslespilsbrikker.


Muhammed som ideal

Jørgen Bæk Simonsen fortæller, at "de fleste muslimer" ser Muhammed som et ideal til efterligning. Interessant formulering. For med den gør han et helt centralt dogme i islam gennem 1400 år (autoriseret af Koranen selv; 33:21) til noget, som bare er "de fleste muslimers opfattelse". Det er blot et eksempel på, hvordan han gør islam udefinerbar og lig med muslimer. Forestil dig, at nogen beskrev kristendommen med formuleringen "de fleste kristne mener, at Jesus døde på korset for at frelse os fra vores synder". Nej vel. Det er en kerne-idé i religionen. Folk der ikke tror på det, kalder ikke sig selv kristne.


Nå. Men hvad var så idealet Muhammeds fantastiske gerninger?


Muhammeds gerninger: Forældreløs og udsat for intolerance

Tja. Vi får at vide, at Muhammed blev forældreløs, han fik sine første åbenbaringer i Hira-hulen som 40-årig, og at "Han blev klar over, at det var Gud ...". Og så får vi at at vide, at Muhammed blev tvunget til at forlade Mekka. Jørgen Bæk Simonsen forklarer, at det var fordi "Mekkas magthavere frygtede at hans budskab kunne skade handelen". Og da Muhammed så kom til Medina skete der dette:


Medina var beboet af både jøder og kristne, og det førte til, at hans åbenbaringer kom i kollision med både jødedommen og kristendommen

Interessant ordvalg: Åbenbaringerne kom i kollision, blot fordi der boede jøder og kristne? Jørgen Bæk Simonsen forklarer, at jøder og kristne afviste "Muhammeds udlægning" om at hans gud var den samme gud som deres.


Skoleeleverne, som læser teksten, får således det indtryk, at den stakkels Muhammeds åbenbaringer (som de jo har fået at vide handler om Gud) blev mødt med religiøs intolerance: Først fra Mekkas grådige magthavere, der fordrev ham på grund af profit, og derefter fra egiostiske jøder og kristne, som ikke ville dele deres gud. Jørgen Bæk Simonsen sørger omhyggeligt for også at give det indtryk, at islam i modsætning til de andre er tolerant og inkluderende. Han fremhæver nemlig, at "Muhammed og Koranen fastholder, at kristne og jøder er "bogens folk".


Det er en ekstremt fordrejet version af historien.


Sandheden er, at Arabisk polyteisme, jødedom og kristendom eksisterede side om side i Medina inden Muhammed kom. Ved Muhammeds død var der mærkeligt nok kun islam. Hvorfor mon? Muhammed fik efter ankomsten til Medina "åbenbaret" det ene koranvers efter det andet med hadtale mod jøderne. Disse guddommelige åbenbaringer blev brugt til at retfærdiggøre hans fordrivelse og massakre på de tre jødiske stammer i Medina. Hadtalen kan læses sort på hvidt i Koranen, og historien er beskrevet i både hadith og sira, ligesom der er henvisninger til den i Koranen. Da Muhammed var blevet til strækkelig magtfuld, fik han åbenbaringer, der opfordrede til at dræbe de "vantro", der ikke omvendte sig (9:5) og til at underkue kristne og jøder (9:29).


Men ok - man kan vel kalde det kollision ...



Muhammed tilbageerobrede Mekka

Alt det fortæller Jørgen Bæk Simonsen selvfølgelig ikke. Han vælger i stedet at fokusere på Abraham, som de tre religioner jo har tilfælles. Religionerne er "ikke er enige om, hvad Abraham foretog sig", skriver han. Han giver det indtryk, at "kollisionen" bare var en teologisk diskussion. Og videre skriver han:


Interessant ordvalg:Tilbageerobrede. Et virkelig spøjst ord at bruge for en saglig historiker. Har nogen andre i verdenshistorien mon nogensinde tilbageerobret et område, de aldrig har haft magten over? Det er selvfølgelig rent nonsens for at stille Muhammed i et moralsk pænt lys. Gad vide om han også "tilbageerobrede" hele resten af den Arabiske halvø? Man kan også undre sig over, hvorfor Jørgen Bæk Simonsen slet ikke nævner, at "renselsen" af Kabaen altså ikke bare foregik ved at Muhammed fjernede et par edderkoppespind og stænkede lidt velsignet vievand på stedet, men at polyteisternes hellige gudefigurer blev smadret og ødelagt? Hvorfor ikke? Det var jo Muhammeds ultimative triumf. Kronen på hans gerninger.


Men det får de danske skoleelever selvfølgelg ikke at vide.


Men hov. Hvad var de ideale gerninger?

For nu er teksten om Muhammed nemlig slut. Der er ikke mere. I det, der skal forestille at være beretningen om rollemodellen Muhammeds liv, fik skoleeleverne således aldrig noget at vide om hans forbilledlige handlinger.


Det eneste, vi får at vide, er, at de findes i hadith:


Jørgen Bæk Simonsen ved naturligvis godt, at det ikke er en gerning eller en handling at være forældreløs, blive tvunget til at forlade Mekka eller få sine åbenbaringer afvist. Han ved udemærket godt, hvad fortællingen om Muhammeds gerninger er. Han vælger bare at udelade det. Det gør han under et "videnskabeligt" dække af, at "man ved ikke ret meget om Muhammed som historisk person". Men faktum er, at man ved rigtig meget om den mytiske Muhammed. Og det er ham, der er idealet.


Ham får de danske skoleelever kun en nøje selekteret viden om. Nøje udvalgt til at skabe indtrykket af Muhammed som det tolerante offer. Ufatteligt.



HVAD SIGER CLIO OM JIHAD?



Hellig krig findes ikke i Koranen (!)

Afsnittet om Jihad er skrevet af Aminah Tønnsen. Ifølge hende - og dermed Clio - handler Jihad mest om personlig udvikling. Hun sørger for at skabe det indtryk, at islam er udsat for fordomme: Jihad oversættes "ofte" med "hellig krig", skriver hun, men ordet "hellig krig" findes slet ikke i Koranen. Underforstået, at det med "hellig krig" er en ren misforståelse, som bare skyldes fordomme og dårlig oversættelse. Men læg godt mærke til ordvalget: Ordet "hellig krig" findes ikke. Jeg ved ikke, hvad det præcist er for et "begreb", der ikke findes i Koranen, men der er masser af militær jihad i den.


Men det indtryk skal de danske skoleelever naturligvis ikke have.


Det er også værd at lægge mærke til, når Aminah Tønnsen skriver at "jihadbegrebet opfattes af de fleste muslimer" som en ikke-voldelig åndelig stræben. Med den formulering gør hun nu jihad til "hvad-muslimer-lægger-i-det". På den måde kan hun - helt uden at berøre, hvad begrebet jihad egentlig betyder i Koranen, hadith og Muhammedbiografierne - oplyse, at:


Jihad er ... en forpligtelse til at tage ansvar for samfundet ... og en aktiv indsats for at fremme retfærdighed, godhed og fredelig sameksistens

Fremmer fredelig sameksistens (!)

Det lyder jo fantastisk. Men ærligt talt: Det er næsten en joke, at jihad skulle "fremme fredelig sameksistens", og guderne må vide, fra hvilke kilder, Aminah Tønnsen har det. Ordet "fredelig sameksistens" findes i hvert fald helt sikkert ikke i Koranen.


Faktum er, at hadithsamlingerne er fyldt med fortællinger om jihad, forstået som at "kæmpe for Allahs sag" mod de vantro, og med sværdet. På Muhammeds tid var jihad noget, man "deltog i", og som man blev belønnet for med krigsbytte - eller med paradis, hvis man blev "martyr". Koranen støtter fuldt ud op om den voldelige type jihad. Som for eksempel i dette vers, hvor Allah lover syndsforladelse:


I, der tror! Skal jeg udpege en handel for jer, som vil frelse jer fra en pinefuld straf? I tror på Gud og Hans udsending og kæmper for Hans sag med jeres ejendom og jeres liv. Det er det bedste for jer, hvis I blot vidste det. Så vil Han tilgive jer jeres synder og lade jer træde ind i haver med rindende floder og i dejlige boliger i Edens haver. Det er den vældige sejr. (61:10-12)

Det er vist ikke til at tage fejl af, at det handler om at få stablet en hær på benene - og Allah lover endda sin hjælp til den forestående sejr i det efterfølgende vers 61:13. Havde der været tale om selvforsvar havde det nok ikke været nødvendigt at lokke med bytte og jomfruer ...

Pointen er naturligvis ikke, at alle nutidige muslimer har tænkt sig at rykke ud og kæmpe i militær slagorden, blot fordi der står disse vers i Koranen, eller fordi det var sådan, Muhammed (som jo ellers er idealet for alle muslimer) udøvede jihad.


Men det er et faktum, at jihad igennem 1400 år har betydet ... ja, hellig krig med det formål at etablere islamisk herredømme. Dette ved muslimer.


At hævde at jihad skulle fremme fredelig sameksistens (sådan som vi forstår det, nemlig ligeværdigt)... det er dog at smøre for tykt på.

Hvorfor dog ikke være ærlig omkring, hvad jihad historisk har betydet, og hvad det betyder i islams skrifter?


Den store og den lille jihad ... og forklaringen på terror

De fleste elever i udskolingen ved trods alt godt, at der findes islamisk terror, og at det muligvis har noget med jihad at gøre. Så det kræver selvfølgelig en forklaring.


Aminah Tønnsen forklarer derfor, at "nogle islamlærde" skelner mellem "den store og den lille jihad". Den store jihad er den åndelige stræben, mens den lille er, at "det er legitimt at forsvare sig, hvis man angribes". Læg mærke til ordene: Nogle islamlærde mener det. Grunden til, at hun formulerer sig sådan, er, at historien om "den store og den lille jihad" ikke er baseret på nogen af islams anerkendte og autoritative kilder men tværtimod modsiger dem. Derfor har den ingen gennemslagskraft hos islamiske lærde. (Islamisk "lærdom" handler om at finde svar på alting i islams autoritative skrifter). Til gengæld er den en fast bestanddel i alle lærebøger om islam målrettet danskere. Nu også hos Clio.


Aminah Tønnsen forklarer nu eleverne, at "nogle militante islamiske ideologier" forsøger at retfærdiggøre vold og terror "med henvisning til den lille jihad". Sandheden er desværre, at disse "ideologier" kalder sig islam og ikke henviser til nogen "lille jihad". De henviser til Koranen og til Muhammeds eksempel.


Koranens budskab om fred og forsoning (!)

Det ved Aminah Tønnsen godt. Men hendes mission er som bekendt, at de danske skoleelever skal få et godt indtryk af islam, så de ikke skader muslimernes tilpasning. Derfor sørger hun for at slutte sin tekst om jihad af med at give eleverne det indtryk, at Koranens budskab er fred og forsonling mellem mennesker:



Og tænk bare: Det, hun skriver, er måske ikke engang usandt. For det kan jo i princippet godt være, at "mange muslimer mener", at Koranens budskab er fred og forsoning. Det er jo ikke til at vide. Men Koranens budskab er helt åbenlyst ikke fred og forsoning, og havde Aminah Tønnsen skrevet det, havde hun løjet.


Hun gør sig umage med formuleringerne.


På den måde kan de danske skoleelever, som intet ved om Koranens indhold (hvilket Clio og Aminah Tønnsen selv har sørget for), få det tilsigtede indtryk: Nemlig at islam er udsat for grimme og intolerante fordomme. For jihad handler jo bare om at være en god muslim.


Det er sørme heldigt, at danske skoleelever - takket være Jørgen Bæk Simonsen - heller intet aner om, hvad Muhammed, idealet til efterligning, viser om at være en god muslim ...



ANBEFALING


Jeg vil aldrig nogensinde anbefale, at lærere bruger Clio eller Religionsfaget.dk, når de skal undervise i islam. Det er en tekst med et integrationspolitisk formål, og den gør ikke eleverne klogere på islam. Tværtimod.


Udeladelser og ord-manipulation

Den er usaglig, men værre endnu er den nærmest et studie i, hvordan man kan skabe et falsk billede uden direkte at lyve - og ydermere forklæde det som "faglighed". Jeg har set adskillige lærebogstekster, som udelader de ting ved islam, som moderne danskere naturligt ville føle skepsis mod, og som gøre et nummer ud af at lade som om, at myten om "den store og den lille jihad" virkelig er lig med islams doktrin om jihad. Alt det gør Clio også.


Men Clio er alligevel i en kategori for sig selv. Jo mere, jeg læste Aminah Tønnsens og Jørgen Bæk Simonsens nøje gennemtænkte formuleringer og valg af ord, jo mere forarget blev jeg over det.


Tænk, at en muslim, som godt kender de islamiske skrifter og doktriner, kan få sig selv til at skrive, at jihad går ud på at fremme "fredelig sameksistens". og at "hellig krig" ikke findes i Koranen. Og tænk, at en historiker kan få sig selv til at skrive, at Muhammed generobrede Mekka. Det virker også utroligt udspekuleret, når de i deres formuleringer bruger påstande som "mange muslimer mener", hver gang de ønsker at skabe et billede af islam, som ikke stemmer med islams fundamentale kerneideer og skrifter. For eksempel at Koranens budskab skulle være "fred og forsoning".


Alt dette giver helt gennemgående et rigtigt dårligt indtryk af falskhed og manipulation, og at man ikke kan stole på ordene. Hvad er en "retfærdig sag" egentlig? Hvad vil det sige, at være "en god muslim"? Er der noget lusk her? Bliver vi bevidst narret eller hvad? Når folk i dén grad er nødt til at fordreje og manipulere, så fornemmer man, at der er noget galt. Man mister tilliden.


Manglende skelnen mellem islam og muslimer

En ting, man som lærer bør være særligt skeptisk over for i Clios tekst om islam, er den fordummelse, der ligger i at gøre islam lig med muslimer. Det er et trick, som Aminah Tønnsen og Jørgen Bæk Simonsen bruger for at kunne formulere sig om islam på en måde, der skjuler islams doktriner. Men det forplumrer enhver samtale om islam, og det er ekstremt ødelæggende for den frie demokratiske debat om islams ideer.


Koranens status som Allahs ufejlbarlige ord og vejledning til de troende og Muhammeds status som det perfekte eksempel til efterligning er to helt grundlæggende ideer i islam. Og Koranens ord og Muhammeds gerninger er ikke defineret af, hvad en eller flere "muslimer mener". De er velbeskrevne. Det er vigtigt, at vi alle - både muslimer og vi andre - er opmærksom på, hvilke ideer, muslimernes hellige vejledning og rollemodel rent faktisk indeholder. De ideer skal kunne diskuteres og kritiseres, uden at det gøres til et spørgsmål om muslimer.


Et menneskesyn der skader integrationen

Bekymringen om, at integrationen skulle ødelægges af, at muslimer oplever andres modvilje mod deres religion, er selvfølgelig forståelig. Men løsningen er bare ikke at skjule sandheden og dyrke og bekræfte den skadelige forestilling at muslimer er lig med deres religion. For det er at fremme et helt forkert menneskesyn. Mennesker, hvis baggrund tilfældigvis er muslimsk, er individer, som kan og skal forholde sig til ideer, ligesom alle andre. Det er dén forestilling, vores lærere bør fremme i undervisningen. Det villie hjælpe integrationen langt bedre end at pådutte muslimer at repræsentere islam.

Et samfund, hvor man ikke kan kritisere dårlige ideer, og hvor oplysning skal vige for politiske hensyn, er dømt til at fejle. Er det sådan et samfund, vi ønsker for vores børn?


Det er dybt problematisk, at Clio nærmest aktivt fremmer uvidenheden og ydermere fremmer den udbredte fordummelse, at islam er lig med muslimer.


Fra Clios hjemmeside


#Misinformation #Jihad