Det var tider, dengang vi ikke behøvede at tage hensyn til frygt og krænkelse
Islam fortalt for danskere i 1919
Det er interessant at se, hvordan historien om islams opståen blev fortalt for 100 år siden af folk, som var helt fri for frygt for at vække muslimers vrede eller stille muslimer i et dårligt lys. Før hensynets og forsigtighedens tid. Bogen indeholder - som det naturligste i verden - en illustration med Muhammed.
Jeg ville se, hvordan islam blev beskrevet af mennesker, hvis eneste motiv var at formidle historien levende og tilgængeligt. For dem var islams opståen blot en del af historien om de gamle riger.
Kapitel 8 i Bind 1, "Islams første århundrede, er skrevet af enten historikeren Frank le Sage de Fontenay selv, eller orientalisten Johannes Østrup.
Et riges opståen
Kapitlet starter med at fortælle om det arabiske samfund før islam: Beduinerne "flakkede omkring i ørkenen med deres hjorder, som på Patriarkernes tid, og hjalp på deres knappe kår ved røveri". De fik udlevet deres krigslyst gennem blodhævnsfejder, står der.
Dernæst kommer historien om Muhammed og hans liv. Med religionen og sværdet formåede han at samle de uciviliserede ørkenstammer. Det fortælles, hvordan hans efterfølgere udkæmpede magtkampe, og hvordan de med hård hånd fastholdt erobringerne og udvidende riget, så det i starten af 700-tallet strakte sig fra det gamle perserrige i øst til den Iberiske Halvø i vest. Det er historien om et riges og en magts opståen.
Og naturligvis blev islam udbredt med sværdet. Der blev ført erobringskrige. Kristne konverterede for at undgå den ekstra skat. Og plyndringstogene mod Spanien blev igangsat "for at skaffe Berbernes stridbarhed og byttelyst afløb". .
Kapitlet slutter med, at islams "angreb på kristenheden" blev vist afgørende tilbage, da den byzantinske feltherre i 718 Leo III tvang den islamiske stormagt hjem efter dens belejring af Konstantinopel. Men der står også, at "islam stræbte stadig" mod det nye Europas hovedlande, som stadig famlede efter Romerrigets fald. Sådan slutter fortællingen om islams første århundrede fra 1919 - med en lille teaser til kommende kapitler i Verdenshistorien.
Kilderne til Muhammed vurderes - lidt
Kapitlets beretning om Muhammed og hans liv er baseret på de islamiske kilders fortælling. Forfatteren mener, at vi på grund af den nedskrevne Koran ved mere om Muhammeds liv og lære end om nogen andens af de store religionsstiftere. Men han forholder sig dog alligevel kritisk og skriver, at der gennem tiderne opstod et utal af overnaturlige historier om profeten. Om forfølgelsen og fordrivelsen fra Mekka, står der fx:
De senere Sagn, der overdriver hans modgang, taler om en flugt og en forfølgelse; det er dog ikke givet, at hans rejse har været forbunden med nogen fare.
Men set med 2018-øjne er der naturligvis grund til at være endnu mere skeptisk over for fortællingen om Muhammed, end forfatteren til Gyldendals Illustrerede Verdenshistorie var. Det er nemlig ikke givet, at vi ved mere om Muhammed, end om de andre store religionsstiftere. Det vil jeg undersøge nærmere i den næste bog, jeg læser: In the Shadow of the Sword af Tom Holland.
Det hele er ikke så værdiladet som i dag
Det sjove og skønne ved at læse 1919-beretningen om Muhammed er stilen. Den vil gerne vil fortælle en levende historie, samtidig med at det skinner tydeligt igennem, at forfatteren ikke tror på islam. Så selvom forfatteren egentlig er kritisk overfor de mange "sagn", fortæller han alligevel gladeligt, at Muhammed var "stilfærdig og pålidelig", at han "levede lykkelig" med Khadija, at Umar var "en fremragende personlighed", og at den "ganske unge" Aisha var "glimrende".
Der står dog også, at fra at være en "drømmer" i Mekka, blev Muhammed i Medina en "statsmand", som "arbejdede målbevidst og hensynsløst for sin magt". "Statsmand" og "drømmer" er jo egentlig positive ord, mens "hensynsløst" set fra 2018 er negativt. Mit indtryk er, at ordene faktisk mere er tænkt som beskrivende, og egentlig slet ikke er så værdiladede. Fokus er på historien. Det er bare os her i 2018, der er vant til, at man enten er for eller imod.
En "hysterisk" Muhammed og en "trættende" Koran
Forfatternes vurdering af islams religiøse indhold skinner klart igennem. Muhammeds åbenbaringer er beskrevet sådan her:
Stundom faldt han da til jorden i febersved; vi må vel tænke os, at han har været stærkt hysterisk, så indre indtryk har taget ydre form
Koranen beskrives sådan her:
Koranen er forfattet i rimet prosa, tit fin og vægtig, især hvor Dommedag og Guds vælde og visdom afmales; men tankegangen er så tilfældig og springende, at det hele falder ret trættende. På de første troende virkede den overmægtigt; selv en mand som Umar kunne synke bevidstløs om ved foredraget.
Islam, Muhammeds religion, beskrives som "let og simpel". Sådan så islam ud, set med danske historieformidleres øjne i 1919.
Fint overblik
Men faktisk er det imponerende, hvor godt historien kommer omkring både Koranen og fortællingen om Muhammeds liv på 5 sider (hele kapitel 8 er kun 20 sider). Jøderne i Medinas afvisning af Islam og deres fordrivelse og udslettelse er også med. Et fint overblik. Fortalt på en måde, så man nogle gange godt fornemmer, at der er smurt lidt på for at gøre personerne mere levende - samtidig med at forfatteren også beskuer det hele udefra og med kritisk distance. En interessant kombination. Sådan var historieformidling i 1919.
Malende fakta og befriende læsning
Set fra et 2018-perspektiv mangler der naturligvis mere diskussion af historiens pålidelighed. Når man for eksempel læser, at Muhammed og Khadija "levede lykkeligt", så tænker man: Er det nu også en faktuel historisk oplysning - eller er det bare historiefortælling? Det samme med "stridbarhed og byttelyst" som forklaring på angrebene på Spanien. Men hvem ved, måske er det rigtigt. Man må gå ud fra, at de rent faktuelle oplysninger (tid og sted) om islams erobringer og udbredelse under de forskellige kaliffer er historisk rigtige.
Under alle omstændigheder føles det befriende at læse en historie om islam og Muhammed, der ikke er forurenet af nutidige hensyn.
Anbefaling
Gyldendals Illustrerede Verdenshistorie er svær at komme til. Den sælges kun antikvarisk. Men måske kan man finde et bibliotek. Selv fandt jeg den ved et tilfælde på et hotel.
Læs kapitel 8 om Islams første århundrede for overblikket, eller hvis du trænger til den befriende oplevelse, det er at læse en historie fra en tid, hvor man gerne måtte skrive, at Muhammed var hysterisk og Koranen trættende.
Eller læs den - ligesom jeg - som en appetitvækker til Tom Hollands In The Shadow of Sword, som handler om islams oprindelse. De 20 tider tager ikke lang tid.
Beskrivelsen er hverken overdrevet positiv eller negativ over for islam. Den er bare fortællende. Der er ingen dagsordener om indvandring, integration, politisk korrekthed eller sikkerhed. Den betragter blot islam opståen som en fascinerende historie, der er værd at kende. Akkurat ligesom historien om Romerrigets opståen.
Det er et dejligt privilegium at kunne se på historien helt fri af nutidens problemer og tabuer. Gid vi alle engang kunne komme til at se islam sådan.
