Den måske mest uærlige tale i Danmarks historie
LÆS LØKKES TALE OG TJEK SELV
Du kan her downloade statsminister Lars Løkke Rasmussens "svar på tiltale" til danskerne, som han leverede via Facebook aftenen inden han tog til Marrakesh for at underskrive FN's Global Compact for Migration. Jeg har skrevet talen ned ord for ord her, så den aldrig skal blive glemt, og så alle har mulighed for at læse og genbesøge den..
Løkkes intention var at give svar til de mange bekymrede og vrede danskere, som frygtede for konsekvenserne af pagten for Danmark. Men Løkkes tale gav ikke svar. Nedenfor kan du se 10 spørgsmål til hans tale. Desværre er jeg bange for at vi nok aldrig får svar. For statsministeren er migration nemlig tilsyneladende noget, man taler med udlandet om, ikke med borgerne.
Statsministeren på Facebook 2 dage før han forpligtede Danmark. Hans video hedder " Et par ord om internationalt samarbejde"
1. Hvorfor skulle der ikke være debat om pagten?
I talen erkender Lars Løkke, at det kom bag på ham, at migrantpagten blev en sag i medierne. Han siger selv, at sagen "har flyttet sig" fra at være noget, der "kun fandtes på de sociale medier" (s. 7). Men migrantpagten var været klar siden juli 2018. Da det i november 2018 blev klart for statsministeren, at debatten "skabte udfordringer", valgte han - frem for at gå i dialog med befolkningen - at gå i dialog med nogle andre lande om en "stemmeforklaring". Først dagen inden statsministeren rejste til Marrakesh for at forpligte Danmark på pagten, begrundede han i en enetale over for befolkningen hvorfor.
> Statsministeren bør svare på, hvorfor han ikke gik i dialog med befolkningen om migrationspagten. Herunder hvorfor pagten ikke blev oversat til dansk, så danskerne let kunne se hvad der stod i den og forholde sig til fakta frem for andenhånds fremstillinger.
2. Hvorfor oversætter Løkke så underligt?
Compact: I talen kalder Lars Løkke Rasmussen migrationspagten for en "erklæring" (s.1). Men normalt oversættes "erklæring" med declaration. Der findes mange declarations i internationalt samarbejde, også i FN-regi. For eksempel FN's menneskrerettighedserklæring. Kigger man i den engelske ordbog betyder "compact" en formel aftale eller en kontrakt.
> Statsministeren bør svare på, hvorfor han vælger at kalde migrationspagten en erklæring, så vi alle kan forstå, hvad der ligger i det valg.
Ulovlig: I talen fremhæver Lars Løkke Ramussen, at det er meget vigtigt at skelne mellem lovlig og ulovlig migration (s.2). Han siger, at "ulovlige migranter", som "vi selvfølgelig skal sende ud igen" er en "global udfordring", som verden er nødt til at samarbejde om (s.1). Men migrationspagten indeholder slet ikke ordet "ulovlig" - som jo normalt oversættes med illegal på engelsk. Den bruger i stedet udtrykket irregular migration. Det oversættes normalt som "uregelmæssig", "udenfor mønster" eller "ureglementeret".
> Statsministeren bør svare på, hvorfor han vælger at bruge ordet "ulovlig", når dette ikke findes i pagten. Han bør også svare på, om der ikke er noget "lov", der forsvinder, når ordene "lovlig" og "ulovlig" glider ud fra migrationsspørgsmålet.
3. Handler pagten virkelig mest om at sikre hjemsendelser og hindre slavearbejde?
I talen giver Lars Løkke Rasmussen det indtryk, at migrationspagten mest handler om at kunne sende ulovlige migranter hjem igen og forhindre, at migranter udnyttes og lever under slavelignende forhold. Efter at have nævnt disse to ting, siger han: "Så hele det her fænomen, det har mange forskellige aspekter, og min hovedpointer det er bare, at det er verden nødt til at samarbejde om" (s.2).
> Statsministeren bør svare på, hvorfor han vælger ikke at fremhæve, at pagten handler om at "facilitere sikker, ordentlig og regulær migration", og at en stor del af pagten handler om at give migranter services og beskyttelse uanset deres migrationsstatus, at gøre det lettere at skifte migrationsstatus fra irregulær til regulær, og at påvirke holdninger til migration i modtagerlandene. Det står også i pagten, at migration ses som noget, der fremmer bæredygtig udvikling.
> Statsministeren bør forklare, hvorfor han vælger at udelade alt dette.
Hvorfor står dette i en pagt, der mest handler om at sende "ulovlige migranter" hjem og undgå at de lever under kummerlige forhold?
4. Er den forpligtende eller ikke forpligtende?
Mange danskere har ønsket et klart svar på, om migrationspagten er bindende eller ikke bindende, og om den er forpligtende eller ikke forpligtende. I sin tale siger Lars Løkke Rasmussen, at "denne erklæring" ikke er "juridisk bindende", men at det ikke er "det samme som at den er uinteressant" (s. 6). Et interessant ordvalg. Han fortæller, at den er "et stærkt papir", som kan bruges til at forklare andre lande, at de er forpligtede til at tage deres borgere hjem.
> Statsministeren bør naturligvis kunne sige klart, om aftalen er forpligtende eller ikke forpligtende for Danmark. Han bør også forklare, hvorfor han ikke bare kan sige, at den "ikke er bindende", men er nødt til at have juridisk med.
> Han bør også forklare, hvordan hans udtalelse om, at "vi er klassens dygtigste elev, vi spiller efter reglerne" og at han kalder migrationspagten for "et internationalt regelsæt" (s. 5) skal forstås i forhold til forsikringen om, at pagten ikke er juridisk bindende.
Uddrag fra afsnittet om implementering
5. Er pagten virkelig nødvendig for at have et åbent arbejdsmarked?
I sin tale siger Lars Løkke Rasmussen, at vi skal "holde hovedet koldt og hjertet varmt" og tale om "de her ting" på "den rigtige måde". Herefter siger han, at det er vigtigt for Danmark at have et åbent arbejdsmarked.
> Statsministeren bør svare på, om migrationspagten virkelig er nødvendig for at Danmark kan have et åbent arbejdsmarked.
6. Er kritikerne af Løkkes beslutning skolebørn, der har regnet forkert?
I sin tale prøver Lars Løkke Rasmussen at appellere til dem, der har udtrykt vrede over hans egenrådige beslutning om at underskrive pagten uden at konsekvenserne af den er undersøgt ordentligt og befolkningen er hørt. Til det bruger han en skoleanalogi: Joachim B. Olsens matematiklærer gav altid det råd, at hvis facit ser helt mærkeligt ud, så er det nok fordi man har regnet forkert. De vrede borgere bør nu overveje om ikke de har "regnet forkert, mener Løkke. For det er jo "helt ude i hampen" og "har ingen logik" at han - Lars Løkke - vil gøre noget dårligt for Danmark (s. 4).
> Statsministeren bør svare på, om han selv ville have følt sig respekteret og taget alvorligt, hvis nogen "argumenterede" sådan over for ham i en sag, han syntes gjaldt hans børns fremtid. For det er jo, hvad de vrede borgere synes. Det er jo ikke et sagligt argument, der forholder sig til pagten. Det handler blot om hans personlige intentioner, men intentioner kan ikke overbevise nogen om, at han handler hensigtsmæssigt.
Lars Løkke Rasmussen bruger flere steder i sin tale skolegårdsanalogier til pædagogisk at forklare pagtens fordele. I forlængelse af at Danmark er "den dygtigste elev i klassen" får danskerne at vide, at vi har interesse i migrationspagten, for ellers vil det være "den stærke der bestemmer nede i skolegården" (s. 4). Appellen til at "genoverveje facit" gentages endda senere i talen (s. 6).
> Statsministeren bør forholde sig til, at det virker som om han taler ned til borgerne, som var de børn. Særligt i lyset af, at han ved at underskrive pagten trods meget modstand opfører sig som den "voksne", der ved bedst.
8. Ét-hundrede procent eller ryggen til verden?
Lars Løkke Rasmussens tale hedder "Et par ord om internationalt samarbejde". Migrationspagten sættes lig med internationalt samarbejde. Lars Løkke belærer danskerne om, at "internationalt samarbejde er jo netop kendetegnet ved, at "alle ikke kan få deres vilje et-hundrede procent". (s. 4) De ét-hundrede procent gentages hele 3 gange i talen.
> Her bør Statsministeren naturligvis svare på, om det er dét, kritikken af pagten har handlet om - at man ikke kunne få "ét-hundrede procent".
Han fortsætter med at forklare, at Danmark altså vil være "ilde stedt", hvis vi "indfører et system, hvor vi vender ryggen til resten af verden" (s. 4). Senere gentager han:
"Skal vi bare vende ryggen til resten af verden, når vi ikke kan få det et-hundrede procent som vi vil have det ? Eller skal vi engagere os? Og jeg står på det sidste, og jeg tror på det sidste". (s. 6)
Det er en falsk modstilling. Et falsk enten-eller.
> Statsministeren bør svare på, om et nej tak til migrationspagten virkelig svarer til at vende ryggen til resten af verden. Hvis man skulle blive i skoleanalogien kunne han jo overveje, om han ikke har stillet sit regnestykke forkert op.
9. Kan 0,7 procent holde afrikanerne hjemme?
Lars Løkke Rasmussen kommer ind på befolkningseksplosionen i Afrika, som mange borgere er bekymrede over. Han forklarer, at intet hegn ville kunne holde afrikanerne væk, hvis "verden sætter sig i bevægelse" (s.5). Til gengæld mener han, at man kan få de afrikanske lande til at holde deres befolkninger hjemme ved at samarbejde og give dem bistand og lade nogle studerende komme hertil, som der naturligvis er fuld garanti for rejser hjem igen (s. 6). Noget-for-noget.
> Statsministeren bør svare på, om han virkelig tror på, at 0,7 procent af Danmarks BNP kan holde afrikanerne hjemme, når migration reelt er en langt større indtægtskilde.
Pagten fremhæver migration som en kilde til bæredygtig udvikling og vil blandt andet fremme mulighederne for at sende penge hjem.
> Statsministeren bør svare på, på hvilken måde migrationspagten er bæredygtig for Danmark.
10. Svigtede statsministeren det danske demokrati for ikke at tabe ansigt?
I sin tale fortæller Lars Løkke Rasmussen, hvordan han, da det gik op for ham at den uventede debat om migrationspagten skabte "udfordringer", gik i dialog med nogle kolleger fra andre lande om at lave en stemmeforklaring. Men imens statsministeren var tavs, fordi han jo var i dialog med nogle andre, trak flere og flere lande sig fra pagten, og flere og flere stemmer i Danmark opfordrede statsministeren til at genoverveje sin beslutning om at tiltræde pagten og i det mindste sikre en ordentlig demokratisk proces omkring den. Men Lars Løkke forklarer danskerne, at han ikke er sådan skruet sammen, at han springer fra aftaler:
"jeg er altså ikke skruet sammen på den måde, at jeg den ene dag kaster mig ud i et internationalt arbejde for at få opbakning til sådan en erklæring [stemmeforklaringen], for så den næste dag - på grund af misinformationer på de sociale medier - at trække mig ud af det hele."
> Statsministeren bør svare på, om han ikke er sprunget fra en kontrakt, han faktisk har, med den danske befolkning. Han har stået i et dilemma: Give tid til en ordentlig demokratisk debat - eller tabe ansigt over for kollegerne.
> Han bør begrunde, hvorfor han prioriterede kollegerne frem for danskerne.
Download og læs Lars Løkke Rasmussens tale d. 8. december 2018 på skrift her
Se Lars Løkke Rasmussens tale d. 8. december 2018 på Facebook her
Download Global Compact for Migration her
HVAD MED DE ANDRE AFTALER, DANMARK ER MED I?
Kære statsminister Lars Løkke Rasmussen
Åbenhed og ærlighed er den allerbedste måde at komme misinformation til livs.
Debatten om FN's migrationspagt på forskellige medier har ført til, at flere er blevet opmærksomme på, at Danmark også har tiltrådt andre internationale aftaler, som omhandler migration. For eksempel bliver Marrakesh-erklæringen fra maj 2018 (som er en anden end FN´s migrationspagt, der også blev underskrevet i Marrakesh) og Barcelonaerklæringen fra 1995 nævnt på de sociale medier og på diverse ikke-mainstream-medier. Også den Euro-Arabiske dialog bliver nævnt. Mange bliver overraskede, når de hører om det, for de anede ikke, at disse ting fandtes.
For at undgå misinformation, så bør du sammen med nogle af dine ministre indgå i en debat eller et interview, hvor I redegør for nogle af disse ting:
Hvad er Marrakesh-erklæringen fra maj 2018, og hvad står der i den?
Hvad er Union of the Mediterranean for en institution? Hvordan er den opstået? Hvor omfangsrig er den? Hvad er dens formål? Hvad koster den? Hvad laver den? Hvilke erklæringer og aftaler ligger til grund for den?
Hvad er Rabatprocessen og EUROMED Migration IV? Hvilke internationale migrationsdialoger og -processer er Danmark ellers med i?
Hvad er den Euro-Arabiske dialog, og kan man se beslutningerne og erklæringerne fra de møder, der er holdt? Hvorfor ikke? Er dette en del af det? Er dette? Er der stadig interparlamentariske dialoger, og kan man se dokumentation fra disse møder? Kan borgerne få aktindsigt?
Hvis regeringen fremlægger fakta og rigtig dokumentation om dem (i form af de rigtige aftaler og dokumenter, gerne korrekt oversat, så de er tilgængelige), så kan du langt hen ad vejen undgå mistillid og konspirationsteorier.
Det vil være godt for demokratiet og tilliden at få en samtale om disse ting.