Ayaan Hirsi Ali: Frit bytte - indvandring, islam og truslen mod kvinder

Anmeldelse: "Frit bytte" er rystende læsning. Den handler om et kæmpe svigt af Europas kvinder i den politiske korrektheds navn. Ayaan Hirsi Ali advarer os: Vi er nødt til at benævne og adressere det problem, at indvandring fra muslimsk dominerede lande også betyder indvandring af et kvindesyn, som ikke "kun" (!!!) går ud over muslimske kvinder, men som har konsekvenser for ALLE kvinder.

Ayaan Hirsi Ali: Frit Bytte. Indvandring, islam og truslen mod kvinder. Politikens forlag 2020.

OM FORFATTEREN - AYAAN HIRSI ALI

Jeg er stor fan af og fuld af beundring for somaliskfødte Ayaan Hirsi Ali, som i 1992 "hoppede af" i Holland på vej til et tvangsægteskab i Canada, og som i dag er en af verdens fremmeste kvinderettighedsforkæmpere. Jeg har læst både "Nomaden" (2011), hvor hun fortæller om sin opvækst og sit liv, og "Kætter" (2015), hvor hun beskriver, hvorfor og hvordan islam bør reformeres. Hendes bøger var de første islamkritiske bøger, jeg læste, og de har gjort et stort indtryk på mig. Ikke mindst på grund af deres overbevisende saglighed og research kombineret med Ayaans personlige erfaringer og vidnesbyrd - og hendes oprigtige værdsættelse af de grundlæggende frihedsværdier, som vores vestlige samfund ellers praler af at være funderet på, men som alt for mange reelt tager for givet og er for feje til at kæmpe for. De går mere op i deres egen sociale magelighed - og ikke at lægge sig ud med den herskende politiske korrekthed og diverse "intersektionelle" og "antikolonialistiske" dogmer.


Ayaan Hirsi Ali har både modet og den personlige og intellektuelle pondus til at tale om problemerne med islam, og hun har betalt en høj pris for at ytre sit budskab. Hun fortjener om nogen at blive anerkendt for sin indsats for alle kvinders frihed. I stedet bliver hun stadig framet som "kontroversiel" - hvad det så end betyder - af Politikens litteraturredaktør, Jes Stein Pedersen. Ufatteligt, men absolut ikke overraskende. Men faktum er, at her er en somalisk kvinde, som stiller sig op for at forsvare Europas kvinders sikkerhed og frihed - fordi europæerne tilsyneladende selv finder det for "kontroversielt" at gøre det!


EUROPAS GADER BLIVER MERE USIKRE FOR KVINDER


Frit bytte dokumenterer i tørre tal, hvordan gaderne i Europa er blevet mere usikre for kvinder som følge af især masseindvandringsbølgen i 2015, og den viderebringer også kvinders beretninger om, hvordan de har ændret deres adfærd og nu undlader at komme bestemte steder eller at gå alene på steder, hvor de ellers altid har følt sig trygge. Det er et tab af frihed for kvinder. De kvinder, som Ayaan Hirsi Ali har talt med, føler ubehag ved at sige, at den ændring er sket som følge af indvandringen. For eksempel den 39-årige redaktør Nicola Frank fra Oldenburg, som beskriver, hvordan ubehagelige oplevelser med chikane fra unge indvandrermænd har gjort hende utryg, og som også fortæller, at hun ikke taler om det, fordi hun ikke vil kaldes "racist" af sine venstreorienterede venner. Nicola fortæller også om en buschauffør, som ikke ville smide to fulde arabisk udseende mænd ud, selvom de generede de andre passagerer. Han var bange for, at der så ville blive klaget til hans arbejdsgiver over "racistisk adfærd".


Jeg kan selv nikke genkendende til både ubehagelige oplevelser, det at holde mig væk fra bestemte steder, og ikke at fortælle om det. Fx har jeg aldrig sat min fod i Tåstrup efter at en gruppe indvandrerdrenge engang fulgte efter mig i stationscenteret og råbte ting efter mig på et sprog, jeg ikke forstod. Det var skræmmende. En af dem rørte endda ved min kjole og løftede op i den. Heldigvis nåede jeg udgangen, og de fulgte ikke efter mig ud af centeret. Jeg anmeldte aldrig min oplevelse og har heller ikke fortalt om den til ret mange. For så skal der samtidig siges en masse besværgelser for at forsikre om, at man bestemt ikke er racist. Det virker bare inderligt forkert.


Jeg spekulerer på, hvor mange kvinder, der ligesom jeg deler en instinktiv "viden" om at blive betragtet som frit bytte og være uden beskyttelse i områder med mange mandlige indvandrere. En "viden" som ubevidst eller bevidst styrkes af indvandrerkvinders indhylling eller fravær i de samme områder. Og som ligesom Nicola (eller mig) holder sig tilbage med at sætte ord på det, men i stedet tilpasser sig og holder sig væk fra flere og flere steder - og føler sorg, vrede og desillusion over tabet.


Netop derfor er Ayyan Hirsi Alis bog så vigtig. Hun sætter ord på, hvad det handler om, og hvad det er for et kvindesyn, der præger de mænd, der betragter kvinder som enten "beskyttede" eller "frit bytte". Og hun appellerer indtrængende til, at vi gør noget ved det.


DE KNUSTE RUDER: NÅR OVERGREB ER OMKOSTNINGSFRIT


Ayaan Hirsi Ali refererer til teorien om de knuste ruder for at forklare, hvad det er, der sker i Europa i disse år. Det er en social-kriminologisk teori, som går ud på, at én knust rude i en bygning, som får lov til at vedblive at være knust, øger sandsynligheden for, at de øvrige ruder også bliver knust. Det signalerer nemlig, at ingen gider at passe på huset, og at det er stort set omkostningsfrit at smadre ruder - så hvorfor ikke gøre det?


I bogen beskriver hun, hvordan overgreb mod kvinder i dagens Europa på mange måder er omkostningsfrit. Ikke mindst for afviste asylansøgere, som alligevel ikke har noget at miste. Europas regeringer har mistet kontrollen med indvandringen, og de afviste bliver ikke sendt tilbage. For migranter fra lande, hvor der er dødsstraf og tortur for mindre forseelser, er det europæiske retssystem ekstremt svagt, og nogle betragter ligefrem et fængselsophold som noget attraktivt.


Men det værste er næsten, at retssystemet i mange tilfælde laver undskyldninger for og giver strafrabat til migranter, fordi de er migranter. Akkurat som medier og myndigheder ofte forsøger at sløre gerningsmændenes identitet eller vælger at fremstille hver sag som et isoleret tilfælde og bevidst undlader at se et mønster.


Ayaan Hirsi Ali har i sin research undersøgt adskillige sager, og det er rystende at læse om, hvordan virkelig grove seksuelle overgreb ikke er blevet straffet eller har fået latterligt lave straffe. Nogle gerningsmænd har fået reduceret deres straffe eller er endda blevet frikendt, fordi de var "påvirkede", da de begik forbrydelsen. Som om det mindsker ugerningen! En tyrkisk mand blev ved retten i Berlin frikendt efter i 4 timer at have voldtaget en kvinde så brutalt, at hun ikke kunne gå i 2 uger efter overfaldet. Det var helt tydeligt, at der var brugt brutal vold, og at hun havde prøvet at gøre modstand. Men begrundelsen var, at han på grund af sin kultur kunne have opfattet situationen som frivillig. En irakisk migrant fik nedsat sin straf efter at have voldtaget en 10-årig dreng i en svømmehal i Wien. Her var begrundelsen, at manden ikke var tidligere dømt, og dommeren vurderede, at det var en "engangsforbrydelse" - som om det normalt er en formildende omstændighed, at dommeren "vurderer" sådan! Der er mange eksempler. Lige så rystende som de milde straffe for de forfærdelige forbrydelser er, at mange af forbryderne ikke udviser anger eller fortrydelse. For eksempel mente gerningsmændene til de systematiserede voldtægter af sårbare piger i England (de såkaldte groomingbander), at skylden ikke lå hos dem, men hos det engelske samfund, fordi det ikke passede ordentligt på pigerne. Den irakiske mand, der havde voldtaget den 10-årige dreng og fik nedsat sin straf på grund af dommerens "vurdering", undskyldte sig med, at han handlede i "seksuelt nødværge", fordi han ikke havde haft sex i 4 måneder.


Det, som sker, og som Ayaan Hisi Ali demonstrerer i sin bog, er, at der finder et meget usundt og nedbrydende samspil sted mellem en kultur, der ikke vil håndhæve sine love og beskytte sin befolkning af skræk for at blive identlificeret med racisme, og en kultur, der foragter den slags svaghed og betragter ubeskyttede kvinder som frit bytte - og som af samme årsag kontrollerer og undertrykker "sine egne" piger og kvinder.


Europa lader sine ruder være knust.

EN APPEL TIL CENTRUM-VENSTRE


Akkurat som i "Kætter" er budskabet i "Frit Bytte" i høj grad en appel til centrum-venstre om ikke at ignorere de problemer, som indvandringen fra muslimske lande skaber i kraft af et enormt kultursammenstød. Det er centrum-venstre og "det europæiske establishment", Ayaan Hirsi Ali gerne vil have i tale. Hun mener, at de befinder sig i en tilstand af fornægtelse og svigter deres ansvar for kvinders sikkerhed.


Et af kapitlerne i bogen hedder netop "Fornægtelsens drejebog", og her gennemgås og udstilles de desværre alt for velkendte fornægtelsesstrategier én for én: (1) Afvisning ("vi ved ikke noget"); (2) falske sammenligninger ("alle mænd voldtager"); (3) sproglig uklarhed ("unge", "sydlændinge"); (4) useriøs researh og kommentatorvirksomhed (som drager den modsatte konklusion af, hvad data viser); (5) afvisning af åbenmundede forskere som "fremmedhadere" (fx Ruud Koopmans); (6) appeller til medfølelser og floskler ("vi skal åbne vore hjerter"); (7) dårlige råd og pseudoløsninger (som da Kölns borgmester Henriette Rieker efter masseovergrebene nytårsnat 2016 i Köln anbefalede kvinder at "holde en armslængdes afstand" til flokke af immigranter); og (8) frygt for fremmedhad (hvis vi taler om kendsgerningerne, støtter vi "højreekstremisterne"). Kapitlet slutter af med, at fornægtelsen fører til lige præcis det modsatte af, hvad man måske gerne ville opnå, nemlig at "populistiske partier" får vind i sejlene.


Visse steder i bogen er det næsten for meget, når hun konstant gentager, at det naturligvis ikke er alle mænd fra muslimske lande, som ser kvinder som "frit bytte", og at europæiske mænd også begår overgreb mod kvinder, og når hun forsikrer, at hun bestemt ikke er imod indvandring, da hun jo selv er indvandrer. For mig viser det, at hun er meget bevidst om, hvem det er, der skal overbevises af hendes bog - nemlig de politisk korrekte. Det er ikke mig, der skal overbevises. For jeg regner disse besværgelser som banale selvfølgeligheder. Jeg er også en af dem, der stemmer på et såkaldt populistisk parti. Jeg har nemlig svært ved at forstå den logik, at partier, der netop svigter deres ansvar, stadig fortjener at blive kaldt "ansvarlige" i modsætning til de formodede "uansvarlige populister". Mange af de løsninger, som Ayaan Hirsi Ali foreslår i slutningen af bogen, ligner til forveksling det, som mange "populister" foreslår. Det handler blandt andet om et opgør med det nuværende asylsystem og at genindføre retssamfundet ved at håndhæve det, også for migranter.


Forskellen på Ayaan Hirsi Ali og "populisterne" er, som jeg ser det, at Ayaan Hirsi Ali ser migrationen som noget, der ikke kan eller skal stoppes. Jeg tror, at den forskel til dels skyldes hendes pragmatisme: Hun tror ikke, at det er muligt. Jeg har hende også lidt mistænkt for at "tro" på, at reform af islam er mulig, fordi hun har erkendt, at massefrafald nok ikke er realistisk. En forskel er nok også, at hun ikke elsker Europa på samme måde som vi, der elsker Europa som vores hjem. Hun elsker de klassiske liberale vestlige værdier - demokratiet, ligestillingen og friheden - og er ked af at se, at mange europæere er ligegyldige over for disse værdier. For hende vil løsningen være, at migranterne tilslutter sig de europæiske værdier og ønsker at blive europæere. Men med den nuværende europæiske ligegyldighed, fejhed eller selvforagt, så kommer det nok ikke til at ske.


Men der skal alligevel lyde en tak til Ayaan Hirsi Ali for at stå op for Europa og ikke mindst for Europas kvinder af ALLE slags - og for at forsøge at appellere til det fornægtende establishment og anvise en løsning.

ANBEFALING


Jeg håber virkelig, at rigtig mange fra Ayaan Hirsi Alis ønskede målgruppe af venstreorienterede og kulturliberale læser "Frit Bytte" og bliver overbevist om dens budskab.


Der står meget på spil - ikke "kun" kvinders sikkerhed og mulighed for at bevæge sig frit. Det er ikke kun tllliden til politikerne, som nedbrydes, når åbenlyse problemer ignoreres. Det er også tilliden til retssystemet, der nedbrydes, når forbrydere slipper afsted med seksuelle overgreb. Og det er tilliden til medierne, der nedbrydes, når de, der nævner problemerne, per automatik omtales som "kontroversielle". Ikke mindst undermineres tilliden mellem befolkningsgrupperne af racismeråbende islamister og politisk korrekte tilhængere af "intersektionalitet" i uskøn forening.


Kære venstreorienterede helt ind i Venstre og Konservative. Læs bogen. Den er skrevet til jer.