top of page

Tørklædet symboliserer liderlighed hos de første muslimer

Opdateret: 13. nov. 2021


Hvis muslimske kvinder kendte historien om, hvordan hijabverset blev til, ville de blive dybt pinlige over deres tørklæde. Det er nemlig et symbol på lige præcis det modsatte af, hvad de tror. Med tørklædet flasher de deres egen uvidenhed, og at de er ofre for bedrag. Det er dybt tragisk, at det er blevet deres identitet at være et symbol på sura 33 i Koranen.

ADVARSEL: Læs ikke dette blogindlæg, hvis du er en af dem, der ikke kan tage hijabben af på grund af frygt for sociale eller fysiske konsekvenser, eller fordi den er vokset sammen med din identitet, så du intet er uden den. Det vil være for hårdt.

 

ALT ANDET END RENHED OG MODESTY


Mange muslimaer tror, at de er ophøjede og rene

Muslimske piger lærer, at tildækningen er et tegn på kvindens ophøjede status i islam. De får fortalt, at tørklædet er en beskyttelse af den dyrebare kvinde. Hun er som en juvel.

Det viser hendes ærbarhed, renhed og blufærdighed ("modesty"). Hun er naturligvis langt mere ophøjet end de kvinder, der ikke bærer tørklæde, og som dermed "udstiller deres seksualitet".

Men nedenfor skal du se, hvis seksualitet, tildækningen rigtigt udstiller.

 

Hijabverset - verset om tildækning

Det vers i Koranen, som man normalt kalder hijabverset, lyder:

"Profet! Sig til dine hustruer og dine døtre og til de troendes kvinder, at de skal trække noget af deres overklædning ned over sig. Således vil de lettest blive genkendt og ikke blive forulempet. Allah er tilgivende og barmhjertig". 33:59

Der findes også et andet vers, som forbindes med tildækning, nemlig vers 24:31 som påbyder kvinder at "lægge deres hovedslør hen over deres halsudskæring". Men her skal det handle om verset i sura 33.

 

Konteksten for hijabverset - alt andet end "modesty"

Enhver, der sætter sig ind i islams egne kilder - Koranen og hadith - kan så let som ingenting finde konteksten for hijabverset. Den kontekst, som vi altid får at vide er uhyre vigtig for at kunne forstå Koranen - og som kan findes i hadith samt i biografierne og Muhammed. Konteksten for hijabverset er sura 33 (Forbundsfællerne), som er en af de mest vanvittige suraer i Koranen. Du vil her se at:

  • Allah åbenbarede vers for at opfylde profetens seksuelle lyster

  • Allah var bekymret for om profetens koner skulle vække andre mænds lyster

  • Allah åbenbarede hijabverset efter pres fra Umar, profetens svigerfar

  • Allah havde vist ikke helt gennemtænkt konsekvenserne af sine åbenbaringer

Derudover vil det blive klart for dig, at profetens mænd - de såkaldt "bedste årgange af muslimer" - forulempede kvinder i Medina.

Så meget for guddommelighed, ophøjethed, seksualmoral og "modesty".

 

ALLAH TILFREDSSTILLER PROFETENS SEXBEHOV


Sura 33 blev åbenbaret i år 627, ca. 5 år efter Muhammeds ankomst til Medina. Muhammed var 56 år, måske endda 57. Han havde på det tidspunkt de tilladte 4 koner. (Du kan se på denne liste, hvilke koner profeten havde). En af konerne var Aisha, som på det tidspunkt har været 13 år gammel. Hun blev gift med Muhammed som 6-årig, og ægteskabet blev fuldbyrdet, da hun var 9. Se her, her, her og her.

Letpåklædte Zainab

En dag, hvor Muhammed opsøgte sin adoptivsøn Zayd, fandt han Zayds attraktive kone Zainab, som i øvrigt var Muhammeds kusine, alene hjemme. Hun var let påklædt, og Muhammed blev optændt og fik lyst til hende. Så meget, at han simpelthen måtte have hende.

Det var dog ikke helt ukompliceret. Én ting var, at Zayd skulle presses til at lade sig skille fra hende, så Muhammed kunne få hende. Men en anden ting var, at hun jo faktisk var hans svigerdatter, så det blev betragtet som incest ifølge de gængse normer.


Adoption blev afskaffet på grund af profetens sexlyst

Men Allah kom til hjælp: Han åbenbarede først et vers om at adoptivsønner ikke skulle regnes som rigtige sønner:

Allah har aldrig givet en mand to hjerter i brystet eller gjort jeres hustruer til jeres mødre, når I skiller jer fra dem med ordene: ’Du er for mig som min moders ryg’. Lige så lidt har Han gjort jeres adoptivsønner til jeres sønner. Det er de ord, som I tager i jeres mund; Allah siger sandheden. Han viser vejen (33:4).

Derefter åbenbarede Allah et vers om, at det var Allahs vilje, at Muhammed skulle have Zainab, og at at intet skulle være til hinder for, at man kunne gifte sig med hustruer af adoptivsønner:

Og da du sagde til ham, som Allah havde vist nåde, og som du havde vist nåde [Zayd]: "Behold din hustru, og frygt Allah!" og holdt skjult hos dig selv, hvad Allah ville vise åbent, idet du frygtede folk, skønt du snarere burde have frygtet Allah. Da så Zayd havde besluttet sig med hensyn til hende, lod Vi dig tage hende til hustru. For der skal ikke skal være noget til hinder for, at de troende ægter hustruer af deres adoptivsønner, når disse har besluttet sig med hensyn til dem. Allah befaling bliver udført. (33:37).

Særtilladelse til flere koner

Dernæst åbenbarede Allah, at Muhammed havde særtilladelse til at have flere koner end de andre troende. Ifølge vers (4:3) måtte man højst have 4 koner. Men Allah åbenbarede nu et helt særligt vers om, hvilke hvinder, der var seksuelt tilladte for profeten:

Profet! Vi gør dine hustruer tilladte for dig, dem, som du har givet deres løn, de slavinder, som Allah har givet dig som bytte, de døtre af din onkel og tante på fædrene side og de døtre af din onkel og tante på mødrene side, som udvandrede med dig, samt enhver troende kvinde, hvis hun skænker sig selv til Profeten, og Profeten ønsker at gifte sig med hende. Dette gælder specielt for dig og ikke for de andre troende; Vi ved, hvad Vi har pålagt dem angående deres hustruer og slavinder - for at du kan være frit stillet. Allah er tilgivende og barmhjertig (33:50).

Vejen var nu banet for at Muhammed kunne få Zaynab - og hvem der i øvrigt bød sig til - eller som han havde "fået som bytte" af Allah. Minimum 3 vers i sura 33 - Allahs evige ord til menneskeheden - er således dedikeret til at fremme profetens sexliv.

Det tænker jeg på, hver gang jeg ser et tørklæde:

Et symbol på sura 33 er et symbol på, at "Allah" hjalp profeten til sex...

(Kilden til historen om Zainab er den ældste biografi om Muhammed, Sirat Rasul Allah, af Ibn Ishaq, kendt fra Ibn Hisham, d. 833)

 

EN GAMMEL MAND MED ATTRAKTIVE KONER


Med Zainab havde den 56-årige Muhammed nu flere seksuelt attraktive koner. Flere vers i sura 33 tyder kraftigt på, at han har været bange for, at andre mænd skulle blive seksuelt tiltrukket af dem, sådan som han jo selv var blevet det af Zainab: I vers 33:30 fordobler Allah for eksempel straffen i Helvede for "skamløshed" for profetens koner. Bemærk at det gælder særligt for profetens koner. I vers 33:32-33 påbydes profetens koner at holde sig i deres huse. De må heller ikke "stadse sig ud", så nogen kunne blive gejlet op. Det ser du her:

I, Profetens kvinder! I er ikke som hvem som helst af kvinder. Hvis I er gudfrygtige, vær da ikke så myge i talen, at den, der bærer en sygdom i hjertet, bliver optændt! Før sømmelig tale! Bliv i jeres huse! I må ikke stadse jer ud, som man gjorde tidligere, i uvidenhedens tid! Hold bøn, giv almisse og adlyd Allah og Hans udsending! Allah ønsker kun at fjerne urenheden fra jer, I Husets folk, og rense jer fuldstændig. (33:33)

"Allah" - Verdens Skaber - frygter altså, at nogen skal blive "optændt" af profetens koner.


De troendes mødre

Allah erklærer så Muhammeds hustruer for "de troendes mødre" (33:6), hvilket betød, at de blev forbudt seksuelt for de andre mænd (på grund af incest). Verset skal naturligvis ses i sammenhæng med vers 33:4 ovenfor, som pointerer - til fordel for Muhammed - at incestreglerne altså ikke gælder for adoptiv-forhold. Samtidig gjorde Allah det helt klart, at Muhammed bestemt ikke var de troendes fader (dvs. ikke nogen begrænsende incestregler for ham!):

Muhammad er ikke fader til nogen af jeres mænd; men han er Allahs udsending og profeternes segl. Allah ved alting. (33:40)

Muslimaer tror den dag i dag, at profetens hustruer er særligt ophøjede, fordi de har titlen "de troendes mødre". Men reelt handlede det altså om, at profeten ville gøre det umuligt for mænd at tragte efter hans hustruer.

I vers 33:53 gør "Allah" det fuldstændigt klart, i tilfælde af at nogen ikke skulle have forstået at "moder" betyder "forbudt": Ingen må nogensinde gifte sig med profetens hustruer:

I, der tror! Træd ikke ind i Profetens huse til et måltid, med mindre det er blevet jer tilladt, og ikke uden at vente på, at maden er færdig! Når I er blevet inviteret, kan I træde ind, og når I har spist, skal I sprede jer igen og ikke blive siddende sammen for at snakke. Det krænker Profeten, og han skammer sig over jer. Allah skammer sig ikke over sandheden. Hvis I vil bede kvinderne om noget, så bed dem om det fra den anden side af et forhæng! Det er mere renhjertet for jer og for dem. Det tilkommer ikke jer at krænke Allahs udsending og ikke at gifte jer med hans hustruer nogensinde, efter ham. Det ville for Allah være en alvorlig ting..

Med denne befaling blev profetens koner dybt afhængige af, at Muhammed ikke skilte sig fra dem, og Aisha, som kun var 18 år, da profeten døde, kunne aldrig gifte sig igen. Læg i øvrigt mærke til at huse er i flertal. Konerne boede i husene.

Vers 33:53 er egentlig også et hijabvers, faktisk det første hijabvers - for Hijab betyder nemlig afskærmning, og med verset blev profetens kvinder nu afskærmet. Mænd måtte kun kommunikere med dem gennem et "forhæng". Verset blev ifølge en hadith åbenbaret på aftenen for brylluppet med den sexede Zainab.

Så meget for at være ophøjet moder for de troende. Bag et forhæng ...


Opgejlet af fristende djævle

Profeten blev selv optændt af at se på kvinder, hvilket dels fremgår af historien om Zainab, men også af denne hadith, hvor profeten sammenligner kvinder med djævle:

Jabir sagde: Profeten så en kvinde og blev seksuelt opstemt, så han gik til Zainab og havde samleje med hende. Da han kom ud, lærte han sine mænd: "Kvinder kommer frem mod jer som en djævel, men når I går til jeres kone og har sex med hende, så kan I skyde jeres følelse fra jer. Sunan Abi Dawud

Det fortælles også, at Aisha ofte måtte fjerne sædpletter fra hans tøj, hvilket må have betydet, at han har gået omkring i ophidset tilstand. Men ifølge profeten er kvinder altså som djævle, der fremprovokerer liderlighed hos mænd.

Det er naturligvis træls med al den djævelskab og liderlighed, hvis man selv er 56 år og har unge og attraktive hustruer, som kan risikere opgejle andre - yngre og flottere - mænd med deres udseende.

Adskillige vers i sura 33 - Allahs evige ord til menneskeheden - er således dedikeret til at håndtere profetens jalousi med særregler for hans koner.

Det tænker jeg på, hver gang jeg ser et tørklæde:

Et symbol på sura 33 er et symbol en sexfikseret "profet" med alt for unge koner.

 

UMAR BESTILTE HIJABVERSET


Nu kommer vi så til det egentlige hijabvers - vers 33:59, som foreskriver tildækning for både profetens og de andre muslimers kvinder. Vi gentager lige verset:

Profet! Sig til dine hustruer og dine døtre og til de troendes kvinder, at de skal trække noget af deres overklædning ned over sig. Således vil de lettest blive genkendt og ikke blive forulempet. Allah er tilgivende og barmhjertig. 33:59

Slavekvinderne i Medina

​​Hijabverset fortæller, at tildækningen skal beskytte muslimernes kvinder mod at blive forulempet.

Mange af Muhammeds mænd var krigere, som deltog i togter mod forskellige stammer og karavaner (se en oversigt over "ekspeditionerne" her. Koranen omtaler selv "togter" her). På togterne blev der taget bytte, og en del af dette bytte var kvinder.

Vi ved fra hadith, at krigere havde "tradition" for at voldtage byttet. Se fx denne hadith, hvor Muhammed siger, at krigerne ikke behøver at afbryde "samlejet" med de tilfangetagne kvinder (som man ellers "plejede" af hensyn til deres salgsværdi).

I Medina i 627 har der været mange slavekvinder. Dels som bytte fra "ekspeditionerne" men også efter at alle kvinder fra den jødiske stamme Banu Qurayza blev taget som slaver i maj 627, hvor stammens mænd (mellem 600 og 900) blev halshugget (læs evt. mere om det her). Så der har altså i Medina både været mænd, som var vant til at voldtage - med profetens billigelse - og masser af slavekvinder, taget som bytte.

Ifølge Abd a-Razzaq al Sananis tafsir (Koranforklaring) blev slavekvinder forulempet i Medina.


Allah forebygger konflikter

Det var naturligvis ikke så godt for sammenholdet og broderskabet mellem muslimerne, hvis nogen ved et uheld kom til at forulempe deres "brødres" kvinder. Umar, som var en af profetens allernærmeste mænd og rådgivere - og hvis unge datter, Hafsa, Muhammed var gift med - ønskede derfor, at det skulle være tydeligt, hvem der var "muslimernes kvinder" og hvem der ikke var.

Umar appellerede til først profeten om at han burde tildække sine koner, fordi "både gode og dårlige mænd" kom hos profeten og kunne kaste lystne blikke på konerne. Da profeten ikke umiddelbart påbød konerne at tilsløre sig, besluttede Umar at belure dem, da de gik ud om natten for at "gå på toilettet". Han anråbte en af dem, Sauda, og sagde at han havde genkendt hende.

Straks efter åbenbarede Allah hijabverset om tilsløring af kvinder. Episoden er beskrevet i denne hadith, som i øvrigt også beskriver, at den beordrede tildækning var "a complete body cover excluding the eyes".

Umar vidste altså udemærket godt, hvor Allahs åbenbaringer kom fra: Først appellerede han til Muhammed - derefter chikanerer han Muhammeds koner - og så åbenbarer Allah det ønskede vers. Smart at man sådan kan påvirke skaberen ved at belure profetens koner ... Og smart at Allah sådan kunne træde til, så profeten slap for at diskutere det med konerne....

​I dag bliver hijabben ofte "markedsført" som en beskyttelse mod "forurening" fra det omgivende "amoralske" og "dekadente" vestlige samfund, og som et symbol på islams overlegne seksualmoral.

Men reelt er hijabben og vers 33:59 altså et vidnesbyrd om, hvordan de første muslimer forulempede kvinder. Det er også et vidnesbyrd om en "gud", der ikke havde interesse i at forbyde voldtægt og overgreb, men i stedet gjorde det nemt for mændene at skelne mellem, hvem der kunne forulempes og hvem der ikke kunne.

Det er i dét lys, man skal forstå den sidste del af hijabverset: "Allah er tilgivende og barmhjertig". Over for hvem? Og efter hvilken forbrydelse? Gruppevoldtægt, måske?

Det tænker jeg på, hver gang jeg ser et tørklæde:

Et symbol på sura 33 er en gud, der billiger voldtægt.

 

DE UTILSIGTEDE KONSEKVENSER AF HIJABVERSET

Amning af voksne mænd

Det fik konsekvenser for mange familier, at Allah afskaffede adoption for at Muhammed kunne få Zainab. Men hijabversene gjorde det endnu værre for gudfrygtige familier, som ikke turde andet end at adlyde Allah og profeten.

En af de virkelig uheldige konsekvenser var, at kønsmodne adoptivsønner nu pludselig ikke kunne være i hjemmet med deres adoptivmødre og -søstre, uden at disse skulle tildækkes. Nu var de jo lige pludselig seksuelt "lovlige".

Allah og Hans profet blev derfor nødt til at finde på noget, der kunne løse dette afledte problem.

En hadith fortæller, at en kvinde, Sahlah bint Suhail, kom til Muhammed med dette problem. I hendes familie havde de en adoptivsøn, Salim. Efter hijabverset var hendes mand nu utilpas over, at Salim så Sahlah. Men profeten havde en løsning: Siden hun nu ikke længere var "forbudt" for Salim i kraft af at han var hendes adoptivsøn, kunne hun blive "forbudt" ved at være hans fostermoder. Hun skulle bare amme ham. "Jamen han har skæg", sagde hun. Profeten smilede og sagde "jeg ved det". Så ammede hun ham, og mandens utilpashed forsvandt. Hun var nu "forbudt" for Salim.

Versene der forsvandt

Man mener, at der har været et koranvers om amning af voksne mænd. Først var det 10 amninger, der skulle til for at man blev "fostersøn", senere korrigerede Allah det til 5 gange. Så faktisk har der været to vers. Det fortæller denne hadith.

Den fortæller også, at verset om amning af voksne mænd mærkeligt nok forsvandt kort efter Muhammeds død, sammen med verset om stening. Ifølge Aisha blev det spist af et får, mens det lå under hendes pude, kort efter profetens død. Hmm...

Ifølge nogle hadiths har sura 33, som indeholder 73 vers, oprindeligt haft yderligere 200 vers, som på mystisk vis er forsvundet. Andre hadiths indikerer, at profeten muligvis ikke har været "rigtig rask" i den periode. Flere hadiths fortæller eksempelvis, at han var "forhekset", fx her og her. Blandt andet troede han, han havde haft sex med sine koner, selvom det ikke var tilfældet - se her. Hvis man tænker efter er det ikke helt betryggende, at Allahs profet skulle have været så letpåvirkelig for magi og dæmoner. Hvem husker ikke også historien om de sataniske vers, hvor Muhammed blev påvirket af Satan? (En historie, som Koranen endda selv bekræfter).

Så meget for "Allahs evige ord til menneskeheden". Kan vi nu også være helt sikre på, at det hele var fra Allah?

De utilsigteder konsekvenser af de vers, som skulle tillade profeten at have sex med sin svigerdatter, tyder ret kraftigt på, at det nok ikke er den alvidende Skaber, der har åbenbaret versene. En rigtig gud havde jo nok forudset komplikationerne.

Når jeg ser en hijab tænker jeg på, hvordan den almægtige og alvidende "Allah" måtte rydde op i sit rod ved at lade kvinder amme voksne mænd.

Et symbol på sura 33 er et symbol en temmelig kikset og uforudseende "Allah" ...

 

SAMMENFATNING

Jeg startede med at skrive, at hvis muslimske kvinder kendte historien om, hvordan hijabverset blev til, ville de blive dybt pinlige over deres tørklæde. Sådan ville jeg i hvert fald selv have det.

De tror, at tørklædet symboliserer "kvindens ophøjede stilling i islam" og "islams overlegne seksualmoral". Men i virkeligheden er tørklædet et symbol på sura 33 - og dermed på:

  • En en "gud", der ændrede velfungerende regler for adoption for at skaffe profeten sex

  • En "gud, der "løste" profetens bekymring for at andre skulle få lyst til hans attraktive koner. Dette på bekostning af konernes bevægelsesfrihed og fremtidsmuligheder

  • En "gud" og en profet, der billiger voldtægt og overgreb, bare man gør det mod de "rigtige"

  • En "gud", der tydeligvis ikke havde gennemtænkt konsekvenserne af sine "åbenbaringer"

Når jeg ser tørklædekvinder gå rundt med selvbevidst attitude, så tænker jeg på disse ting. Jeg har lidt ondt af dem. De tror, de er "rene" og er mere værd for Allah på grund af deres tørklæde.

Men den "Allah", der åbenbarede hijabverset, minder til forveksling i sin tankegang om en sexfikseret 56-årig med alt for unge koner. Og den "Allah", som åbenbarede hijabverset, havde ingen interesse i at forbyde sine krigere at begå overgreb mod kvinder. I stedet brugte han kvindetildækningen til at vise mændene, hvem det var i orden at forulempe.

Husk det nu, kære muslimaer: I går rundt og flasher Koranens vers 33.59. Jeg ville være flov, hvis jeg var jer.

 

LÆS MERE

 

bottom of page