TAGS

Please reload

Relaterede indlæg

Boganmeldelse: The Strange Death of Europe af Douglas Murray

August 2, 2018

 

Historien om masseindvandringen 

Douglas Murrays bog er historien om masseindvandringen til Europa, og hvordan Europas befolkninger er blevet pålagt - og på mange måder manipuleret til - at acceptere en så gennemgribende forandring, som ingen ved hvordan ender.

 

Det mærkelige er: Hvordan har det fået lov at ske?

Murray stiller spørgsmålet: Hvordan har den massive indvandring kunnet få lov at ske trods modvilje hos en stor del af befolkningen. Hvorfor? De færreste ville forlange af andre landes befolkninger, at de skulle acceptere, at andre har ret til deres hjemland, uden at de selv har ret til at sige nej. Men Vesteruropas ledere forlanger det af deres egne befolkninger. Hvordan kan det lade sig gøre? Det er det mærkelige. Murray jagter forklaringen. 

 

Det er lidt deprimerende læsning. Murray gennemgår, hvordan Europa efter to verdenskrige og adskillige fejlslagne ideologiske eksperimenter er martret af skyld, træthed og mangel på formål. På mange måder befinder Europa sig i en identitetskrise. Mange af Europas ypperste kulturpersoner har igennem årtier viet deres kræfter til at nedgøre og dekonstruere Europæisk kultur, frem for at se den som noget specielt og enestående. Set i det lys er det slet ikke så mærkeligt, at mange tvivler på vores kulturs og ideers berettigelse.

 

På tragisk vis er denne krise sammenfaldende med et stigende indvandringspres fra en islamisk kultur, hvis medlemmer ikke tvivler på deres kulturs bestemmelse for dominans.

 

Argumenterne og bulshittet

Murray gennemgår de mange "argumenter" som gennem tiderne er blevet brugt for at få Europas befolkninger til at acceptere indvandringen. Murray opsummerer 4 af dem i én sætning:

 

"Get over it, it's nothing new, you were terrible and now you're nothing".

 

Intet af dette er naturligvis naturgivne sandheder, og Murray tilbageviser alle de "argumenter", vi har hørt til bevidstløshed gennem tiderne: Berigelsen, nødvendigheden, pligten, skylden, og at der ikke er noget, man kan gøre ved det. Samt, naturligvis, at advarsler og kritik er blevet stemplet som racisme, hvilket har skræmt mange fra at ytre sig. 

 

Han argumenterer ud fra fornuft, men også det værdimæssigt standpunkt, at Europa skal bevares som europæernes hjemland. Europæerne har ikke noget andet hjemland, og de fleste ønsker ikke, at deres hjemlande forandres til ukendelighed. De, der har tilladt indvandringen, har ignoreret og undervurderet betydningen af kultur og ikke mindst betydningen af islam. 


Douglas Murray er meget velargumenteret, og en rigtig god grund til at læse bogen er, at man vil blive skarpere til at gennemskue og skære igennem bullshittet, når man hører det.

 

En advarsel

Bogens vigtige budskab er, at det ikke kan blive ved med at gå godt. Til de migranter, Murray har talt med på deres vej ind i Europa, har han sagt "good luck". Til de europæiske ledere siger han: Wake up! 

 

Som et af eksemplerne på europæernes nye virkelighed nævner han sexovergrebene i Køln nytårsaften 2015, som rystede folk. Men allerede året efter blev politiet kritiseret for at udøve "racially profiling" i deres forsøg på at beskytte pladsen og undgå en gentagelse. Først overgreb, derefter trusler om at blive kaldt racist fra vore egne politikere. Det holder bare ikke. Han skriver: 

 

"Day by day the continent of Europe is not only changing but is loosing any possibility of a soft landing in response to such change"  

 

"And while Europeans may be almost endly compassionate, we may not be boundlessly so. The public may want many contradictory things, but they will not forgive politicians if - whether by accident or design - they change our continent completely. If they do so change it, then many of us will regret this quietly. Others will regret it less quietly." 

 

Velgørende empati

Bogen er lidt deprimerende, for Murray er faktisk ikke særlig optimistisk for Europas fremtid. Det fremgår jo også af titlen. Men noget af det gode og velgørende ved bogen er imidlertid, at man fornemmer en empati med Europæerne, som man ellers virkelig sjældent møder. Det slår mig virkelig, når jeg endelig møder det. Det er så sjældent! Han ser historien fra Europæernes perspektiv. 

 

En anden god ting ved Murrays bog er, at den nævner de mennesker, der gennem årene har advaret om konsekvenser og risici, selvom det for nogle har ødelagt deres karriere og for andre har kostet dem livet: Enoch Powell, Fay Weldon, Oriana Fallaci, Pim Fortyin, Theo van Gogh og somalisk fødte Ayaan Hirsi Ali. 

 

Link: Boganmeldelse af Ayaan Hirsi Alis bog Kætter

 

Det er værdifuldt og opbyggeligt for den Europæiske identitet at kende disse mennesker, som har sagt deres mening og holdt fast i retten til at tale imod islam trods dæmonisering og mordtrusler. Alene derfor er jeg glad for Douglas Murrays bog. Gid der kommer flere, vi kan være stolte af. Det er demoraliserende at være repræsenteret af naive, konforme og handlingslammede ledere, der ikke vil varetage deres landes interesser.

 

Vi har også en ret

For mig er bogens vigtigste budskab, at vi Europæere - ligesom alle andre - har ret til at hævde vores interesser og være stolte af os selv og vores kultur. Det kan ikke passe, at der skal gælde andre rettigheder for os end for alle andre folk og lande. Murray skriver: 

 

"The absent party in all this, for whom justice were never considered, were the peoples of Europe. They were people to whom things were done, whose own appeals - even when they could be voiced - were not listened to"

 

"But there is no reason why Europeans should not be, or feel, Eurocentric, Europe is the home of the European peoples, and we are entitled to be home-centric as much as the Americans, Indians, Pakistanis, Japanese and other peoples are".

 

Det budskab styrker sjælen lidt. 

 

Anbefaling

Jeg vil anbefale bogen, hvis man ikke har noget imod at læse på engelsk. Den er vigtig. Murray taler Europas sag, og han gør det enkelt og overbevisende. Det må være virkelig svært at afvise hans argumenter. Læs den for at blive mindet om, at vi som Europæere også har en ret til at blive hørt og en ret til at varetage vores interesser. 

Douglas Murray: The Strange Death of Europe. Immigration, Identity, Islam. Bloomsbury Publicing, 2017

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Please reload

  • Grey Facebook Icon