EN REJSE I LIVETS STORE SPØRGSMÅL

Denne rejse gennem Koranen er for dig, som er interesseret i, hvad Koranen siger om livets store spørgsmål: Hvorfor er alting skabt? Er der en større mening med det hele? Find de enkle svar til din sjæl i Koranen.

 

Der er 14 ophold undervejs:

Stop nr. 1. Hvad er der galt med mennesket?

I sura 96 (Levret blod), den allerførste sura, finder du de første ord om menneskets synd: Mennesket er overmodigt, når det er selvtilstrækkeligt. Mennesket skal vide, at det ikke har magt. Fortsæt til sura 68 (Pennen), lige efter. Her finder du historien om ”dem med haven”: Allah lod deres høst forsvinde som straf, fordi de var overmodige. Det, der er galt med mennesket er, at de ikke frygter Allah. Allah vil straffe de overmodige, og Han vil straffe dem endnu mere i det hinsidige (68:33). Men dem, som frygter Ham, vil Han belønne med Paradis.

Ekstra: Flere suraer fra den tidlige periode i Mekka handler om menneskets synd:

sura 73 vers 20 - frelse i isam

Stop nr. 2: Hvad skal mennesket gøre?

Sura 73 (Indhyllet) er den tredje i åbenbaringsrækkefølgen. Her finder du den første anvisning på, hvad mennesket skal gøre, for at beskytte sig mod den forfærdelige straf i Helvede, som vanker for overmod og vellevned: Hvis man beder til Allah om natten, læser op af Koranen og giver almisse, vil man få tilgivelse og en vældig løn i det hinsidige (73:20). I denne sura finder du også et lille hint om, hvad der også - udover overmod og manglende gavmildhed - kan føre til straf i helvedesilden: Nemlig hvis man sætter sig op imod Allahs udsending (73:16).

Ekstra: Flere suraer fra samme periode fortæller om, hvad man mennesket kan gøre, for at få tilgivelse og løn:

Stop nr. 3: Bønnen der sammenfatter islam

Næste stop er sura 1 (Åbningen). Det er en bøn. Den indeholder kun 7 vers, og nogle mener, at den  sammenfatter essensen af islam, ligesom Fadervor sammenfatter essensen af kristendommen. Muslimer, som passer deres bønner, siger den 17 gange i døgnet. Den bedende kalder Allah for Herskeren på dommens dag (1:4) og beder om at blive ledt af den lige vej. Det er den vej, som fører til, at Allah vil vise én nåde på dommedag. Man beder også om Ikke at blive ledt af den vej, som dem, Allahs vrede rammer, eller de vildfarne, følger (1:7).

Det var sura 1, der i 2016 blev læst op i Vor Frue Kirke i København. Det medførte kritik, og en af grundene var netop verset om "dem, som vreden rammer", og "de vildfarne". Senere suraer i Koranen samt en hadith udtrykker nemlig, at det er jøderne og de kristne. I Koranen rammer Allahs vrede dog også polyteisterne.

Uanset, så er det en del af islams essens, at menneskene er delt i dem, som Allah kan lide, og dem som Allah vil straffe. Fromme muslimer minder sig selv om dette 17 gange i døgnet.

 

Ekstra:

Hvis du besøger sura 1, så læg mærke til, hvem der taler. Det er ikke er Allah, Han bliver i stedet talt til. Allah skifter ofte person i Koranen: Nogle steder taler Han i 1. person. Andre steder omtales Han i 3. person. Og her i sura 1 henvender man sig til Ham  i 2. person. Han skifter også mellem at være i ental og i flertal.

Man kunne næsten kalde det islams treenighed

Stop nr. 4: Det skarpe skel - at tro eller ikke tro

Du er nu i den midterste mekkanske periode. Stop ved sura 77 (De udsendte). Her ser du, at Koranen selv er bevidst om, at dens budskab sætter skarpe skel (77:4). Synd er i denne sura at kalde dommedag for løgn ikke ville bøje sig.

 

Besøg også sura 90 (Byen). Her ser du de to veje, som Allah viser mennesket. Den højre er for de troende, der hjælper de nødlidende, og den venstre er for de, der ikke tror. Den fører til Helvede. Bemærk at skellet mellem de troende og de ikke troende nu bliver til skellet mellem de gode og de, som fortjener Helvedes straf. Allah sværger i denne sura, at han har skabt mennesket til lidelse (90:4). 

Gå videre til sura 38 (Sad). Her ser du i vers 27, at Allah ikke har skabt alting for intet. (Se ved stop 6, hvorfor Han har skabt alting). Du ser igen det skarpe skel: De vantro, med skamløshed og fordærv, på den ene side og de troende, som gør gode gerninger, på den anden. De to er ikke lige (38:28).  Du begynder måske at fornemme mønsteret -  at skellet mellem "at tro eller ikke tro" begynder at ligne skellet mellem at være et godt eller dårligt menneske. Eller skellet mellem godt og ondt.

 

Ekstra: Tag eventuelt en smuttur længere frem i Koranen og se:

  • 7 De høje Stader - Kun ét fællesskab leder til sandhed og retfærdighed (vers 181)

  • 40 Den tilgivende - Den blinde er ikke lige med den seende

  • 16 Bierne - De, der ikke tror på det hinsidige, er et billede på det onde

  • 30 Byzantinerne - Menneskeheden deles i to på dommedag: Troende og vantro

  • 98 Det klare bevis - De vantro er de værste skabninger og de troende de bedste

Nr. 5: Hvor stammer det onde fra?
I slutningen af sura 38 (Sad) finder du historien om Satan. Hans synd var hovmod. Han nægtede at kaste sig ned for mennesket. Da Allah fordrev ham, sagde Satan, at så ville han lede alle menneskene vild (38:82). Undtagen de, der var Allahs tjenere, for de er rene af hjertet. Allah sagde, at "så ville han fylde Helvede med alle dem, der følger Satan" (38:85). Disse ord er Allahs ord over de vantro. Der refereres til Allahs ord flere steder senere i Koranen.

I sura 7 (De høje stader) fortsætter historien: Satan lokkede Adam og Eva (selvom han jo egentlig var fordrevet, jf. ovenfor), og Allah fordrev dem fra Haven. Derefter formanede Allah Adams børn at være gudfrygtige. Allah sagde til Adams børn, at Han har givet de, der ikke tror, satanerne til venner (7:27). Måske studser du lidt over, at Allah aktivt har givet onde venner. Gå nu ned i slutningen af Sura 7 - til vers 179. Du ser her, at Allah også aktivt har skabt mange mennesker til at komme i Helvede. Du ser også i vers 7:178, at Allah selv aktivt vildleder dem. (Det samme i vers 16:93 længere fremme, hvor Koranen oplyser, at Allah vildleder, hvem Han vil, selvom Han faktisk kunne have retledt alle, hvis Han ville).

Du går videre til sura 36 (Ya Sin). Her kan du se, at "ordet" (Allahs ord) går i opfyldelse, når man er blevet advaret, men ikke har omvendt sig (36:70). Helvedesstraffen er således retfærdig, fordi man er blevet advaret. Men der står også, at Allah selv har tildækket de vantro, så de ikke kan se (36:9). Men kan det virkelig passe, at Allah leder menneskene vild, akkurat ligesom Satan?

Fortsæt til sura 10 (Jonas). I slutningen af suraen siger Allah, at hvis Han ville, så troede alle mennesker på jorden. Det er således Allahs vilje, at nogle skal være vantro.

Ekstra: Du kan finde mere om Satan i andre suraer. Se fx:

  • 35 Skaberen - Advarsel mod at lade sig bedrage af det jordiske liv eller Satan. Men Allah retleder hvem Han vil og vildleder hvem Han vil.

  • 12 Josef - Det var Satan, der såede ondt blod mellem Josef og hans brødre

  • 15 Al Hidjr - Det var Allah, der lokkede Satan på afveje

  • 31 Luqman - Det, som de vantro følger, og som deres fædre har fulgt, er Satan

  • 2 Koen - vers 36 - Det var Satan, der både førte Adam og Eva på afveje og fordrev dem. (Men hov - stod der ikke i sura 7 vers 24 at Allah fordrev dem? Hvem er egentlig hvem her?)

De også: Den falske profet

Nr. 6: Meningen med skabelsen

Sura 11 (Hud) er et besøg værd. Her bliver det forklaret, hvorfor alting er skabt: Himlen og jorden er skabt for at sætte menneskene på prøve og se, hvem der handler smukkest (11:7). Det hele handler altså om at sætte mennesket på prøve.

I vers 118 ser du, at Allah kunne have gjort alle til ét fællesskab, hvis Han havde villet. Men det vil Han vil ikke, og i stedet vil Hans ord (over de vantro) så komme til at gå i opfyldelse. Der er dog håb for den enkelte: Gode gerninger kan få onde gerninger til at forsvinde. Gode gerninger er her i sura 11 at holde bøn ved dagens yderpunkter og om natten (11:114)

Allah har således skabt hele verden som en test for at se, hvem af menneskene, der er gode, frem for blot at skabe os gode.

Ekstra: Se mere om skabelsen og meningen med det hele her:

  • 17 Natterejsen - Allah har også skabt Helvede, for at sætte mennesket på prøve

  • 18 Hulen - Alt på jorden er skabt for at se, hvem der handler smukkest

  • 21 Profeterne - Allah sætter Mennesket på prøve med godt og ondt som en fristelse

  • 67 Herredømmet - Allah skabte liv og død for at sætte menneskene på prøve

  • 29 Edderkoppen - Regner de troende med at de kan sige "vi tror" uden at blive udsat for prøvelse? Nej, Allah vil se, hvem der mener det

sura 31 ver 12 - Luqman og taknemmelighed i islam

Nr. 7: Allahs vej og Allahs visdom

Næste stop på din tur er sura 6 (Kvæget). Du går ned til vers 151. Her finder du Allahs vej (som du husker fra nr. 3). Allah påbyder mennesket at være godt og retfærdigt. Du har allerede set, at man skal gøre gode gerninger, men  her i sura 6 finder du det sted, hvor Allah direkte siger, at "dette er Hans vej" (6:153). Allahs vej minder om de ti bud, blot lidt anderledes. Blandt andet er reglen om ikke at dræbe ikke lige så utvetydig som i Biblen, men til gengæld slås det særskilt fast, at man ikke må dræbe sine børn på grund af fattigdom. 

I den tidligere  sura 17 (Natterejsen), vers 22-39, finder du også Allahs vej. Disse vers kommer lige efter Muhammeds natterejse til himlene, hvor Han mødte Allah (se Muhammeds himmelfart). Det minder jo lidt om Moses, der jo mødte Gud på Sinaibjerget og kom ned med stentavlerne. I en af de foregående suraer havde de vantro netop spurgt, hvorfor Allah ikke har givet Muhammed noget af det, som Moses fik (tegn) (28:48). Koranen siger om Moses' tavler, at de er en nøjagtig fremlæggelse af alting (6:154). Nu er Koranen så sendt til araberne i Mekka, så de også kan blive ledt af den rette vej.

 

I sura 17 står også, at ”den lige vej” er Abrahams trosbekendelse. Abraham var en sand gudsøgende, som ikke satte nogen ved Allahs side.

Sura 31 (Luqman) byder på flere leveregler og ret vej for muslimer. De findes i form af vismanden Luqmans visdom, som han giver videre til sin søn. Levereglerne handler om taknemmelighed, tålmodighed, venlighed og ydmyghed. Mange muslimer elsker Luqman, og han er et forbillede som børneopdrager. Luqman var en viis mand, som levede ca.1100 f. Kr. Han var en legende og et forbillede længe før Muhammeds tid. I sura 31 indlemmes han og hans visdom i islam: Koranen fortæller, at det var Allah, der gav Luqman hans visdom. I Koranen bliver det nu også en del af Luqmans visdom, at man ikke må sætte nogen ved siden af Allah (31:13).

 

Ekstra: Se mere om god muslimsk opførsel eller vise personer, der er blevet muslimer: 

 

  • 25 (Sondringen) - sidst i suraen: Sådan er de troende.

  • 38 Sad - Konger og profeter fra Det Gamle Testamente var Allahs tjenerne

  • 19 Maria - Jesus er Allahs tjener, og Allah gav ham Skriften

sura 16 vers 71 - ulighed i islam

Nr. 8: Hvorfor er der ulykke og ulighed i verden?

Du ved fra tidligere stop, at troende og vantro ikke er lige, og at Allah vil det sådan. I sura 42 (Rådslagningen) ser du igen, at det er Allahs vilje, at nogle skal være med i Hans fællesskab, mens andre skal være vantro. Allah bestemmer hvem (42:8).

Du spekulerer på, hvorfor Allah vil det. Men du har allerede fået forklaringen under Nr. 6: Allah vil sætte mennesket på prøve. Der er nødt til at være to udfald. (Du skal ikke spekulere på, hvorfor Han så vil dét).

I sura 42 finder du en forklaring på, hvorfor livets goder er ulige fordelt: Allah har tildelt det sådan (42:12). Ikke alle ville kunne håndtere at få tildelt med rund hånd (42:27). Men hvis nogen rammes af ulykke og tab, så er det på grund af deres egne gerninger, som straf (42:30). Men Allah er barmhjertig. Han kunne have straffet meget mere. Og det, de troende kan få hos Allah i efterlivet er langt bedre end det, Han tildeler her på jorden.

Gå ned i sura 43 (Pomp og pragt). Du ser igen, at Allah fordeler goder og rang i det jordiske liv som Han vil. Allah kunne have givet alle pomp og pragt, hvis Han ville. Men så ville de være blevet til ét fællesskab (af overmodige) (43:33). Mennesket skal huske, at det vigtige er ikke er det jordiske liv, men det, der venter bagefter.

Du går videre til sura 16 (Bierne), og starter ved vers 71. Her står, at Allah har begunstiget nogle. Andre er blevet slaver. At dele ligeligt med slaverne vil svare til at afvise Allahs nåde. Slaven, som intet formår, er ikke lige med, den, som Allah har begunstiget (16:75). På samme måde er afguderne ikke lige med Allah. 

 

Næste stop er sura 23 (De troende). Her forklares, hvorfor de vantro er rige. Mange af de vantro, og især de førende i Mekka, var velstående købmænd, og dermed var de jo begunstiget af Allah og slet ikke straffet for deres overmod. Forklaringen er, at deres rigdom ikke er en fordel for dem (23:56). Tværtimod: Deres overflod vil lede dem mod straffen i Helvede. Allah har blot givet dem henstand. De nyder det jordiske liv nu, men kun en kort tid, inden straffen kommer (23:54). Det er en del af Allahs list.
 

Slut turen i sura 30 (Byzantinerne). Ved vers 28 er der en lille "lignelse" om slaver. Slaven har ikke del i noget, men tilhører sin herre og bliver forsørget. Sådan er menneskets forhold til Allah også. Det er menneskets natur at underkaste sig Allah (30:30). Du har nu set et af de steder i Koranen, der kan bruges som argument for, at Allah accepterer slaveri. Argumentet er, at Allah forholder sig til slaver adskillige steder, og Han kunne jo have forbudt det, hvis det var Hans vilje. (Se også Allahs accept af sex med kvindelige slaver under Slavinderne)

 

Kort efter står der, at Allah fordeler livets goder ulige, og at det er derfor, man skal give til slægtningene og de fattige, hvis man er begunstiget (30:38). Man får det dobbelt igen, når man ender hos Allah på dommedag.

Hvis du vil, kan du genbesøge sura 6 (Kvæget). I det allersidste vers står der, at Allah har hævet nogle over andre i rang, for at prøve alle gennem dette. Dette er fint i tråd med ideen om at alle skal prøves. Ulighed er Allahs vilje og for at prøve mennesket og se, hvem der tror.

Nr. 9: Lige for lige

Måske bemærkede du tilbage i sura 7 (De høje stader), at der kun er ét fællesskab, som leder til sandhed og retfærdighed. Nu skal du se på retfærdighed i islam - den del af den, der handler om lige for lige.

 

Vægten tilbage i sura 101 (Tordenslaget), hvorpå menneskers gerninger skal vejes er et også billede på retfærdigheden. Ideen om at de vantro skal advares, så de kan omvende sig inden straffen falder, er også en form for retfærdighed. Men nu skal du se på lige-for-lige.

Besøg nu igen sura 42 (Rådslagningen). Du ser lige-for-lige-princippet ved vers 40: En ond handling kan gengældes med noget, der er lige så ondt. Allah opfordrer dog her til at tilgive og bære over, men du ser også, at man ikke kan gribe ind, hvis nogen hævner sig.

Fortsæt  mod sura 78 (Budskabet). På vejen passerer du mange suraer, som beskriver, hvordan Helvedes tortur er gengældelse for ikke at tro. Tag et kort stop ved sura 45 (På knæ), hvor der står, at det er "ondt" ikke at tro på dommedag. Besøg også sura 88 (Den overvældende), der beskriver straffen. Fremme i sura 78 ser du, at evig straf i Helvede er lige-for-lige for at være overmodig og kalde Allahs tegn for løgn. Lige for lige.

Tag nu et lille smut ind i Medina-perioden. Første stop er sura 2 (Koen). Her ser du lige-for-lige-princippet igen. Første gang i vers 178 om hævndrab: Kvinde for kvinde, mand for mand, slave for slave. Lige for lige. (Se evt. også denne hadith om blodpenge).

 

Lidt længere nede i sura 2, ved vers 191, ser du til din overraskelse, at "fristelse til frafald er værre end drab". Du ser dette igen ved vers 217. Denne "rating" af forbrydelser betød helt konkret på åbenbaringstidspunktet, at drab på vantro i forbindelse med overfald på karavaner kunne regnes som lige-for-lige gengæld for spot, afvisning og måske pres i Mekka. Måske begynder du at føle dig lidt utryg ved islams vægtning.

Næste møde med lige-for-lige i Medina er i sura 8 (Byttet). Ved vers 58 ser du, at det er lige-for-lige at bryde sit ord, hvis man frygter troløshed. Verset blev dengang benyttet mod jøderne fra Banu Qaynuqa (se historien her). I sura 8 ser du også, at det ikke er forkert at straffe mekkanere i Slaget ved Badr, fordi de havde planer om både at tilbageholde Muhammed, slå ham ihjel og fordrive ham (8:30). Man kan således gengælde lige-for-lige for ting, der ikke har fundet sted.

Skynd dig nu tilbage til den sene mekkanske fase.     

Nr. 10: Derfor er mennesket skabt

Snyd ikke dig selv for et stop ved sura 51 (De som hvirvler rundt). I slutningen af denne sura gemmer sig selve meningen med menneskelivet: Allah har skabt mennesket alene for at det skal tjene Ham (51:56).

Gå nu ind i Medinafasen igen, til sura 76 (Mennesket). Du ser her, at Allahs formål med at skabe mennesket er, at sætte det på prøve (76:2). Prøven går ud på at se, om mennesket frygter Allah - eller er om det er vantro. Dvæl gerne lidt, for suraen er ikke så lang, og den opsummerer nogle af de ting, du har set hidtil. Lad indtrykkene synke ind.

 

Husk, hvad du så under Nr. 6 om Meningen med skabelsen, og tænk over, hvor vildt det er, at Allah har skabt alting - himlene, jorden, Paradis, Helvede - alene for at prøve os mennesker og se, om vi vil tjene Ham. Men læg også mærke til, at Allah virker lidt ligeglad med menneskene. Han kan bare skifte dem ud, hvis Han vil (76:28). Det gentager Han i øvrigt også i sura 48 (Sejren). Gå tilbage til Mekka igen.

Nr. 11: Allah ved bedst

Sura 18 (Hulen) adskiller sig ved at fortælle opbyggelige historier og lignelser. En lidt anden stil end de andre suraer. Du finder blandt andet historien om syvsoverne i hulen og historien om Moses, som følger Allahs udsending og lærer om rigtig levevis. En vigtig morale i de to historier er, at Allah ved bedst. De klogeste af de unge mænd i hulen var dem, der mente, at Allah vidste bedre end de selv, hvor længe de havde været der.

 

Suraens historie om Moses er: Moses bad om at få lov til at følge Allahs tjener. Betingelsen var, at han ikke stillede spørgsmål ved det han så. Men Moses så ting, han syntes var forkerte: Blandt andet dræbte Allahs tjener en ung mand. Så Moses stillede alligevel spørgsmål, og derfor måtte deres veje til sidst skilles. Moses fik så forklaringen på det hele, og det viste sig, at alt det, han havde set, faktisk var til det bedste. Den unge mand, der blev dræbt, var vantro, og hans død sparede således hans forældre for lidelse (!), og Allah kunne give dem en bedre søn i stedet.

I sura 18 findes også en anden morale: Alt, hvad der sker, sker, fordi Allahs vil det. Derfor bør man altid sige "om Allah vil". Det er uklogt for mennesket at glemme, at dets liv og fremgang er på Allahs nåde. Historien om de to mænd og vingårdene illustrerer det. Den rige og overmodige fik sin høst ødelagt, mens den fattige blev belønnet med Paradis, fordi han troede. 

Tag igen en afstikker ind i Medinafasen. Du skal se et eksempel på Allah-ved-bedst-princippet i anvendelse. Gå til sura 2 (Koen) vers 216. Her står, at de troende skal kæmpe, også selvom det er dem imod. Allah ved nemlig bedst, hvad der er godt.

Så selv det, man føler er forkert, er Allahs vilje, og Han ved bedst.

sura 2 vers 285 - lydighed i islam

Nr. 12: Du skal adlyde

Du går nu for alvor ind i Medinafasen og starter i sura 2 (Koen). Du bemærker, at Koranen nu pludselig siger, at nogle af de troende ikke tror rigtigt. De har en sygdom i hjertet, står der. Hvordan kan det pludselig være sket? Du går længere ned i sura 2, forbi de mange vers om jøderne og Kabaen. Du når til vers 154. Her står noget om at blive "dræbt for Allahs sag", og ved vers 191 ser du, at der står der noget om at dræbe. Ved vers 216 ser du, at det er foreskrevet muslimer at kæmpe.

 

Det går op for dig, at der reelt er kommet et nyt bud (forskrift) ind siden "de ti bud", som du så i sura 17 (Natterejsen) og siden sura 7 (De høje stader), hvor man blot ydmygt skulle påkalde Allah, og hvor ingen ville blive bebyrdet over evne. Du finder buddet om at kæmpe igen ved vers 244. Det er Allahs sag, man skal kæmpe for, og hvis man kæmper, vil man få det mange gange igen hos Allah. Du slutter besøget i sura 2 ved vers 285. Her ser du, at de troende - dem, som ikke har en sygdom i hjertet - de tror på både Allah og profeten, og de siger: Vi hører og adlyder.

Fortsæt til sura 8 (Byttet). Ved vers 20 står det direkte: Adlyd Allah og Udsendingen. Læg mærke til, at de to - Allah og Udsendingen - nu står som et par, man skal adlyde. Det vil blive gentaget mange gange i løbet af Medinafasen. Hvis du har brug for at få bekræftet, at Allah og Udsendingen skal ses som en enhed, så tjek sura 4 (Kvinderne) vers 80, som fastslår at de, der adlyder Udsendingen, adlyder Allah.

Tag nu lidt længere frem i Medinafasen. I Sura 24 (Lyset) står der igen, at de troende skal sige "vi hører og adlyder" (24:51). Denne gang handler det om at adlyde Allah og Udsendingens domme.

 

Gå til slut helt frem til sura 5 (Bordet). Det, du skal se, finder du ved vers 7. Her står, at ordene ”vi hører og adlyder” er en pagt, som de troende har sluttet med Allah.

Og vi ved hvad Koranen siger om folk, der bryder pagten med Allah: De har forbandelsen og Helvede i vente. (13:25)

Nr. 13: Allahs sag

Allahs sag har nu været nævnt flere gange, og du har set, at de troende skal kæmpe for den. Faktisk er ”Allahs sag” nævnt 42 gange i Medinafasen og kun én gang i Mekka, nemlig i  vers 73:20, som muligvis er er fejlplaceret eller kommet til senere. Du skal nu finde ud af, hvad Allahs sag er.

I sura 8 (Byttet) finder du den information, du har brug for. Ved vers 39 ser du, at de vantro skal bekæmpes indtil al religion tilhører Allah. Her er altså et mål med kampen.

 

Måske tænker du, at det er noget nyt, der kommer frem nu i Medina - at al religion skal tilhøre Allah. Men det er det faktisk ikke. For du ser også, at der i vers 38 refereres til Allahs ”sædvanlige indgreb”. Du husker nu alle historierne fra Mekkafasen om, hvordan Allah tilintetgjorde folk, der ikke ville tro, for at lade bedre folk erstatte dem.

 

Genbesøg fx sura 11 (Hud). Du husker, hvordan der hele tiden stod, at alle disse eksempler på Allahs udrensninger var tegn. Du husker, at der i sura 21 (Profeterne) stod, at Allahs retfærdige tjenere skulle "arve landet" (21:105). Og du husker, at meningen med mennesket er, at det skal tilbede Allah alene. I "de sædvanlige indgreb" fra Mekka-tiden fremmede Allah blot selv sin sag ved hjælp af naturkatastrofer. Nu skal muslimerne kæmpe for Hans sag. 

Gå nu videre frem til sura 61 (Slagordenen). Her står der, at Allah vil gøre sit lys fuldkomment, og at Muhammed er sendt ned for at den sande religion kan sejre over al anden religion (61:8). Igen et mål. Læg mærke til, at der står "al anden". Ikke blot polyteisme. Du ser også, at de troende skal være Allahs hjælpere. Så vil Han hjælpe dem til sejr. 

 

Nederst i sura 48 (Sejren) ser du det samme - at profeten er sendt ud for at islam skal sejre over al anden religion (48:28). I sura 9 (Omvendelse) ser du det i vers 33.

Du er nu nået frem til sura 110 (Hjælpen), Koranens sidste sura. Her ser du menneskene i flokke træde ind i Allahs religion. Fuldbyrdelsen af Allahs sag.

Nr. 14: Den personlige sejr - en god handel

Målet for den enkelte er at finde nåde hos Allah på dommedag. Allah hersker over dommedag og efterlivet. Du husker fra bønnen i sura 1 (Åbningen), at det er den nåde, muslimer beder om adskillige gange i døgnet.

 

Du har sikkert også bemærket flere steder på din vej gennem Koranens Mekka-del, at det er ”den store sejr” at komme i Paradis. Fx i sura 37 (De der står på række), hvor der også står, at "enhver skal handle" for at opnå det (37:61). Det handler om at handle. Ellers er det ikke godt nok. Måske lagde du også mærke til, tilbage i sura 35 (Skaberen), at man kan håbe på en handel med Allah - hvis man holder bøn, giver almisse og læser op af Koranen. Relationen til Allah er en handel med handlinger. Allah er handelsmand, akkurat som Muhammed var.

Du skal nu besøge sura 64 (Det gensidige bedrag) for at se nærmere på, hvad det er for en handel, mennesket indgår med Allah. Læg mærke til navnet. Suraen har sit navn, fordi dommedag er dagen for ”det gensidige bedrag”. På arabisk hedder den Al-Taghabun. Taghabun er et arabisk handelsudtryk, og der findes ikke et tilsvarende udtryk på dansk. På engelsk oversættes det med ”mutual gains and losses”. Læg mærke til, hvordan handel og bedrag er forenet i ét. På dommedag bliver det klart, hvem der er blevet bedraget i det store spil - og hvem der har investeret deres gerninger rigtigt - hvem der har valgt den rigtige side - hvem der sejrer, og hvem der kommer i ilden. Sura 64 opsummerer fint, hvordan det hænger sammen. Tag et kig.

I vers 64:14 ser du, at Allah advarer de troende mod "fjender" blandt deres egne hustruer og børn. Børn og rigdomme er kun en fristelse, står der. Du husker nu de mange advarsler, du har set tidligere i Koranen, om ikke at lade sig bedrage af "Satan og det jordiske liv".

 

Du husker også advarslerne mod venskab med de forkerte, som kan friste og forvirre: I vers 2:204 så du, at de, der taler fristende om det jordiske liv, er muslimens "argeste fjende". I vers 8:73  så du, at muslimer ikke skal være venner med vantro, da det vil friste til frafald og fordærv. I vers 3:118 blev de troende advaret mod at tage sig venner uden for deres egen kreds, da det vil gøre dem forvirrede. I sura 5 (Bordet) forbydes venskab med jøder og kristne, for så bliver man en af dem (5:51). Alle, der kan friste muslimen væk fra lydighed mod Allah og Udsendingen, er hans fjende. Selv børn og ægtefæller. De vil lokke ham i Helvede og berøve ham hans personlige sejr. Hvis man skal spille sine kort rigtigt i det store spil, så satser man på Allah.

  

Fortsæt nu til sura 61 (Slagordenen). Her er handelstanken helt tydelig. Allah siger direkte, at Han "har en god handel" til de troende, og der er endda ekstra bonus: Hjælp til en nært forestående sejr (Se Byttet i Khaybar)

Gå nu til sura 9 (Omvendelse). Du passerer vers 23, hvor du ser, at muslimer heller ikke skal være venner med sine fædre og brødre, hvis disse er vantro. Hvis ens familie og ejendom er kærere for én end Allah og Udsendingen, så går det galt på dommedag. Du skal frem til dit sidste stop på rejsen. Det er vers 111. Her står, at Allah har købt den troendes liv og ejendom, mod at de kommer i Paradis. Han har købt dem til at dræbe og selv blive dræbt. De skal være glade for den handel, de har sluttet.

Allah er en arabisk handelsmand. Du har solgt dig selv til Ham. Bryder du aftalen, annullerer Han alt, hvad du har investeret.

​Ekstra: Se mere om Allah som handelsmand i gerninger-for-Paradis

  • 11 Hud - gode gerninger kan få onde til at forsvinde

  • 39 Flokkene - hvis man frygter Allah vil han eftergive det ondeste, man har gjort

  • 46 Sandklitterne - omvend dig og Allah vil forbigå de dårlige gerninger

  • 18 Hulen - der opstilles ingen vægt for de vantro, deres gerninger bliver til intet

  • 16 Bierne - man mister alt, hvad man har lagt op, hvis man bryder pagten med Allah

  • 30 Byzantinerne - man får dobbelt igen hvis man giver til slægtningene og de fattige

  • 2 Koen - at kæmpe for Allahs sag giver mangedobbelt igen

  • 2 Koen - at give bort for Allahs sag giver 700-fold igen

  • 2 Koen - hvis man forventer modydelser, bliver det hele til intet

  • 2 Koen - at give til de fattige emigranter i det skjulte kan sone onde handlinger

  • 4 Kvinderne - krigerne vil få fortrinsstillinger i Paradis

  • 47 Muhammad - adlyd Allah og Udsendingen, eller jeres handlinger er forspildt

 
 
 
 
 
 
 
  • Grey Facebook Icon